HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Ulla Johansen

en eventuel datering ad arkæologisk vej af den i 1760 nævnte badstue var ikke mulig. De bevarede skriftlige kilder fastlægger ikke entydigt placeringen af Hans Bogbinders stenhus, og de arkæologiske iagttagelser i området kan heller ikke med sikkerhed bestemme placeringen af netop dette stenhus med tilhørende badstue til matrikel nr. 71. Afslutning De arkæologiske undersøgelser på Højbro Plads gav en spænden­ de mulighed for at verificere eller afkræfte en række af de hypote­ ser om Københavns topografi, som tidligere er blevet fremsat. Det­ te gjaldt såvel de arkæologiske som de historisk-topografiske tolk­ ninger af byens udvikling. Udgravningens resultater falder i to adskilte temaer - de kyst- og havnerelaterede anlæg med bolværk og gentagne opfyldninger samt den efterfølgende bebyggelse på stedet, der efter den kraftige byggemodning for alvor sætter ind i 1300-årene. Vi fandt her en oprindelig flad strandzone, der allerede i 1000- 1100-årene blev brugt til affaldsplads. I 1200-årene kom den første egentlige planering af området gennem udlægning af kraftige kalkstenslag. Jordarbejder i form af gentagne hævninger af områ­ dets terræn med tilhørende nye brolægningsflader førte efterhån­ den i 1300-1400-årene til, at hele området helt ud til det nuværende Gammel Strand kunne indrages til bebyggelse og anden bymæssig aktivitet. Problemer med oversvømmelser i den sydligste del af strandzonen - det mudrede og sumpede terræn - nødvendiggjorde terrænhævninger før området kunne udnyttes. De arkæologiske undersøgelser gav ikke entydigt belæg for at koble det meget be­ grænset undersøgte bolværk og den tilhørende kraftige pilotering langs Gammel Strand sammen med den første bebyggelse i Højbro­ karréen. Først fra omtrent midten af 1300-årene ses en bebyggelse på ste­ det, og det tilmed med teglstenshuse, hvorom der, pga. bevarings­ forholdene, desværre ikke kan siges meget. At det våde område overhovedet blev taget i brug til den ekspan­ derende bybebyggelse, vidner sammen med det faktum, at de arkæologisk påviste bygninger fra 1300-årene alle er opført som teglstenshuse, om stedets centrale plads i byens topografi. Den 150

Made with