HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Mette Svart Kristiansen

øverste del af strandengen kunne der konstateres en stigning i antallet af udefra kommende planter, samt fiskeben og knoglefrag­ menter, der ligesom humle og pors må være tilført området som affald fra bebyggelsen. Da vi ikke kender størrelsen på den ældste matrikel, kan vi kun vanskeligt belyse udnyttelsen af grundarealet. Kun matriklens syd­ lige grænse blev fundet. Ca. 4 m nord for den nuværende matrikels sydlige udstrækning blev der registreret et øst/vest-orienteret ris­ gærde, der blev kulstof-14 dateret til 1270 e. Kr.2 I tidens løb blev grænsen forskubbet yderligere mod syd. Undersøgelsen kunne tyde på, at den ældste bebyggelse lå truk­ ket lidt tilbage på matriklen i forhold til den senere bebyggelse, som lå helt ud til matrikkelskellet. Den ældste bebyggelse blev fundet i den nordlige halvdel af baghuset i form af gulvlag, bygningskon­ struktioner og en brønd omgivet af et lille dige. Den ældste bebyggelse I en blot 1 m2 stor jordknold (felt 1) bevaret mellem understøb­ ningsgrøfterne ved nordgavlen i det stående hus, var det muligt at få en undersøgelsessøjle gennem de middelalderlige bebyggelses­ lag. Lergulve, trækulslag og aftryk af formodentlig syldsten og fod­ remme samt brændte og løsrevne bygningselementer afløste hinan­ den i en op til 0,8 m tyk sekvens. Det var naturligvis ikke på det grundlag muligt at hente mange oplysninger om selve husene, men man fik en fornemmelse af en meget intensiv og kontinuerlig be­ byggelse. Et lerlag, der var hårdtbrændt på undersiden og liggende over et trækulslag, kunne således tolkes som et gulvlag lagt ud over en endnu varm, udjævnet brandtomt. Den ældste bebyggelse kan ikke være ældre end tidligst anden halvdel af 1100-tallet, idet der var tegl i lagene. De få daterende genstande i gulvlagene gav ikke grundlag for en nærmere faseinddeling af bebyggelsen. I forbindelse med understøbning af det nordvestlige hjørne af det stående hus blev der fundet rester af velbevaret bygningstømmer. Det dannede det sydøstlige hjørne af en bygning og bestod af en nord/syd-orienteret fodrem, som var sat sammen med yderligere en fodrem, der fortsatte ind under en sidebygning til det stående hus.31 fodremmen var en not, formodentlig til at fastholde støjler til en lerklinet væg eller en trævæg med bul- eller stavplanker. På 124