HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv

ningsfeltet. Opfyldningsarbejdet var knapt påbegyndt, inden det atter gik i stå, og der dannedes et lag af fersk gytje i graven. Stil­ standsperioden strakte sig derfor mindst over et par sæsoner. Opfyldningen blev dog genoptaget, og graven blev opfyldt med morænesand, uden tvivl hentet i området lige øst for udgravnings­ feltet, der, hvor den nye voldgrav kom til at ligge. Fra samme tid som lagene i den nye opfyldningsfase registreredes i den nordlige del af udgravningsfeltet et lag bestående af tegl- og mørtelsmulder og større og mindre brokker. Laget var resterne af en rengøring af tegl fra den gamle befæstning, som efter afhugning af mørtel kunne genanvendes i Christian IV's nye befæstning. I Ren- temesterregnskaberne optræder hyppigt afregninger for nedtagne og rengjorte sten fra den gamle befæstning, og de første nedriv­ ningsarbejder foretages på Østvolden omkring Østerport i 1608. Den nye kurtine Arkæologisk set var der ikke meget tilbage af kurtinen i udgrav­ ningsfeltet. Kun enkelte sandlag herfra blev fundet lige under den moderne vejbelægning.

Forenklet snit gennem udgravningens fire hovedfaser: skelgrøfter tilhørende en ældre bebyggelse (1), den højmiddelalderlige befæstning (2) med voldgade (3) og voldgrav (4), Valkendorfs ombygning omkring 1580 (5) og Chr. IV's nybygning omfattende en sløjfning af den gamle voldgrav (6), en kurtine (8) med foranliggende havneområde (9). Da jordo­ verfladen på Chr. IV's tid og i dag (11) er næsten sammenfaldende, var der ikke bevaret meget af kurtinen. Den ses her rekonstrueret på baggrund af arkæologiske og skriftlige kil­ der. Der blev foretaget omfattende plyndringer af de gamle kampestenskonstruktioner i forbindelse med Chr. IV"s nedrivning af befæstningen (7) og i perioden herefter (8). 193