HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Københavns arkæologi og den historiske topografi

gør middelalderbyen mindre end det område, som byen omfatter i 1500-tallet. For Pontoppidan er det først i 1526, at byens grænse, befæstningen, bliver lagt ud i de nuværende voldgaders forløb, således som den eksisterer, indtil Christian IV begynder anlæggel­ sen af Ny-København. Nørreport skulle ifølge denne tolkning først have ligget i Nørregade ved Krystalgade, mens Landemærket og Pustervig skulle udgøre byens grænser mod nord. Pustervig blev set som en bredning dér, hvor »Byens Rende« - som han anså for byens af-grænsning fra Jarmers Tårn til Pustervig - løb sammen med Peblingesøens afløb. Også Østerport skulle ligge noget inden­ for sin 1500-tals-placering på det senere Kongens Nytorv.10 En egentlig befæstning af byen med vold og mur forventer Pontoppi­ dan først at være sket omkring 1290.1 Placeringen af landsbyen Serridslev var endnu et spørgsmål, som Pontoppidan tog stilling til. Han placerer den umiddelbart uden for Nørreport, mellem byen og St. Jørgens Sø, blandt andet fordi Ser- ridslevs bønder på et sent tidspunkt skulle have hørt til Skt. Petri sogn.12 Pontoppidans ærinde var at give et så omfattende billede af Københavns historie og udvikling som muligt. Men han forfaldt ikke til afskrivning efter den eksisterende historieskrivning. I flere tilfælde argumenterer han imod de tolkninger og læsninger af dokumenter, som Arild Huitfeldt havde givet i sin Danmarks­ krønike fra omkring 1600. Hans selvstændige arkæologiske iagtta­ gelser har vi allerede mødt. Men han er stadig et barn af oplys­ ningstiden; de historiske kilder blev ikke behandlet i deres egen sammenhæng - der skulle simpelthen uddrages så mange data af dem som muligt. Arkæologiske og topografiske undersøgelser i 1800-tallet Pontoppidans værk blev stående som standardværket i de næste hundrede år. Da Rasmus Nyerup i 1805 udgav sin Københavnsbe­ skrivelse, stod Pontoppidans holdninger uantastet, og da Dan­ marks første kvindelige topograf, Maria Boyesen, i 1856 udgav sin »Rejse igjennem Danmark«, var det med en gengivelse af Pontoppi­ dans kort over København i det 12. århundrede, tilføjet de køben­ havnske voldlinier fra hendes samtid til sammenligning.13 Det var netop spørgsmålet om byens afgrænsning, der først blev 13