HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Mikkel Bryggers Gade 11 - spor af den ældste by Af Bi Skaarup

Arkæologiske undersøgelser i den formodede ældste del af byen har haft en høj prioritet blandt Bymuseets ønsker inden for den to­ pografiske forskning i Hovedstaden. Her var der meget konkrete og enkle spørgsmål at få besvaret. Hvornår opstod byen? Hvad var det for en by, og hvad var grunden til dens opståen? Blev den anlagt af kongen, en stormand eller var det en selvgroet bydannelse? I denne diskussion er en erkendelse og nærmere undersøgelse af det teglstensfrie lag, Ramsing og Rosenkjær fandt her over stranden­ gen, uhyre væsentlig. Der var derfor ingen tvivl om nødvendigheden af en arkæologisk undersøgelse, da man i forbindelse med saneringen af ejendommen Mikkel Bryggers Gade 11 i 1989 skulle foretage gravearbejder i gården. På bagsiden af huset skulle der i forbindelse med installe­ ring af nye køkkener og badeværelser fundamenteres til under­ grund. Dette blev gjort ved, at man gravede 3 sæt brøndringe ned til fast bund og støbte dem ud med beton.1 Denne byggemetode præsenterede museets arkæologer for et teknisk problem. Muse­ umsloven giver kun mulighed for at undersøge de kulturlag, som rent faktisk er truede med ødelæggelse ved et bygge- og anlægsar­ bejde. I dette tilfælde var der ingen tvivl om, at gravearbejdet til de tre runde fundamenter ville gå ned igennem de ældste kulturlag og den oprindelige strandeng.2Det vil sige, at man nu for første gang i nyere tid ville have mulighed for at undersøge det teglstensfrie lag nærmere og eventuelt opnå en datering på det. Men der skulle kun graves 3 cirkelrunde huller med en indre diameter hver på ca. 1,70 m, og der ville kun blive mulighed for at grave stående inde i en brøndring. Der kunne graves et vist stykke ned under ringens bund ad gangen, hvorefter udskridningsfaren blev for stor, og ringen måtte undergraves for at kunne glide ned på plads og en ny sættes ovenpå. Dette gav ikke megen mulighed for arkæologiske iagtta­ gelser, især ikke i de lodrette flader, som byarkæologer benytter sig så meget af. Jordvæggen eller profilen, som den kaldes, er helt 84