HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Bi Skaarup

lige by. Det kan med sikkerhed siges, at det må stamme fra tiden før befæstningen og fra bebyggelsens ældste tid. Ramsing fandt dog også tidlig bebyggelse uden for befæstningen. Da han undersøgte den store hjørnegrund Frederiksberggade 1 /Nytorv fandt han flere spor af mindre bygninger bestående af lergulve og nedbankede pæle. De var placerede i området uden for, dvs. på østsiden af voldgraven ud mod torvet. De respekterede ikke den nuværende byggelinie og lå altså ud under torvets gadeniveau et stykke under den ældste vejbane langs bebyggelsen på østsiden af torvet.12 Deres placering i forhold til graven og niveauet ved dens senere opfyldning ved sløjfningen viser, at der må være tale om bebyggelse, der er ældre end eller i hvert fald samtidig med gra­ ven, idet opfyldningen af den når et stykke op over denne bebyg­ gelses funktionsniveau. Det springende punkt her er, om renden er gravet ned igennem denne bebyggelseshorisont, eller om bebyg­ gelsen er lagt på befæstningens yderside. Ramsing beskriver, at det murstensfrie lag kun er konstateret på indersiden af renden og altså ikke ude under torvet. Hvis denne iagttagelse er korrekt, må den første bebyggelse her altså være fra tiden efter rendens anlæggelse, men før den opgives og sløjfes. Adgangsvejene og gadenettet i den tidligste bybebyggelse Da den tilvejebragte viden om den ældste bys bebyggelse endnu er så sporadisk, synes mulighederne for en beskrivelse af adgangsve­ jene og dens gadenet tilsvarende små. Ramsing beskriver dog, at han i Vestergade 9 iagttog, at der på et sted var en lerbænk hen over renden. Lerbænken bestod af undergrunden, som man her havde ladet stå ved voldgravens anlæggelse. Denne oprindelige dæmning på tværs af voldgraven må vel være en af portene i befæstningen. Dens placering ret præcist midt i befæstningens nordflanke taler også for det. Der må sandsynligvis have været flere adgangsveje til bebyggelsen gennem vold og grav, men hvor de har været, kan der kun gisnes om. Én mod øst og én mod vest er det vel rimeligt at antage. Ved at betragte de ældste nogenlunde nøjagtige kort over byen fra 1600-årene kan man iagttage et gadenet, som afviger noget fra det vi kender i dag i Clemensstads-området. Lidt syd for Vestergade krummer en gade sig fra Gammeltorv parallelt med Vestergade et 96