HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Københavns arkæologi og den historiske topografi To lkn inger fra 1760 til i dag Af Karsten Gabrielsen

»..Men hvad Kiøbenhavn nu er, det har den ikke ret længe været. Dens allerhøyeste Alder kand vel ikke bestemmes, saavidt den for­ dum var en navnkundig Kiøbmands-havn, dog meere en Tilflugt for Fremmede, end et Opholds Sted for Nationens egne Skibe. Førend Kong Waldemar I. skienkede Kiøbenhavn til sin Favorit, Biskop Absalon, og førend denne sidste giorde en Vaaben-Plads deraf, ved at bygge det faste Slot Axelhuus, mod de Vendiske Søe- Røvere, da har Stædet vel allerede haft nogen Næring, af Fiskerie og Kiøbmandskab. Dog var vist nok Kiøbenhavn paa den Tiid, ikke meere at regne mod Roeskild, end Roeskild nu er at regne mod Kiøbenhavn. Flvor sandt dette er, og hvorledes denne store Foran­ dring efter Haanden er skeet, der er just den Hovet-Sag, som her skal lægges for Dagen, da den ellers er temmelig mørk, ja én af de Stykker i vort Fæderne-Lands Historie, som kunde siges at trænge til Oplysning.«1 Med disse ord angiver Bergens biskop og Københavns Universi­ tets prokansler Erik Pontoppidan sit ærinde, da han i 1760 udgiver Origines Hafnienses, Eller Den Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn, Forestillet i sin Oprindelige Tilstand, Fra de ældste Tider af, indtil dette Seculi Begyndelse. I sit arbejde med at beskrive det danske riges historie, topografi og naturlige rigdomme, der kronedes med udgi­ velsen af Den Danske Atlas I-VII (1763-81), var det naturligt, at den kongelige residensstad fik sin særskilte behandling. Han havde også forbilleder for sit arbejde med København; oplysningstidens trang til at beskrive stat, samfund, økonomi og naturressourcer havde også i Danmark-Norge ført til, at mange byer havde fået deres egen beskrivelse. Pontoppidan nævner selv blandt sine for­ billeder Terpagers beskrivelse af Ribe og Holbergs af Bergen. Det er som oftest ud fra disse bybeskrivelser fra 1700-tallet, at de enkelte byers historiske tradition udvikles. Således også for Køben- 9