HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Den middelalderlige bybefæstning på Kongens Nytorv

ikke kunne være tale om tilført byggeaffald fra andre steder i byen, men kun om nedbrydningsmateriale fra bymuren. I den nordlige del af udgravningsfeltet var kridtstenskvadrene dominerende i nedbrydningslaget, mod syd var det teglstenene. Nedbrydningsla­ get i den sydlige del af feltet indeholdt både munkesten og den lidt mindre 1500-tals-tegl. Teglene viser, at der i løbet af 1500-tallet er blevet lavet udbedringer eller tilbygninger på bymuren. Der blev ikke foretaget systematiske registreringer af teglens størrelse i den nordlige del af feltet, da teglen her var mere fragmenteret. Det kan derfor ikke dokumenteres, hvor omfattende udbedringen i 1500- tallet har været. På det ældste stik over København fremstilles byens befæstning med krenelering.17 Man kan dog ikke forvente, at der er tale om naturtro gengivelse - tinderne på bymuren kan blot være en signa­ tur. Ikke desto mindre kunne der udskilles et større parti af bymu­ ren på 1,8 x 1,2 m. Stykket lå i et yngre nedbrydningslag fra Chri­ stian IV's nedrivning af 1500-tals befæstningen. Muren var blot V /2 sten tyk og kan vel derfor kun være rester af en krenelering. Bryst­ værn i V /2 stens tykkelse kendes eksempelvis fra Visbys og Vor­ dingborgs bymur. Murværket var tydeligvis styrtet ned fra stor høj­ de. Mindre partier lå stadig som sammenhængende sten, men over­ vejende var murværket rystet fra hinanden. Det lå dog stadig såle­ des, at skiftegangen, munkeskifte, tydeligt var bevaret. Der kan med forsigtighed opregnes indicier for, at denne del af murværket havde overlevet den store nedrivning i 1500-tallet og var blevet genanvendt i en ny bymur tilhørende Valkendorfs ombygning. Murstykket var for det første opbygget i munkeskifte, en skiftegang man ikke ville forvente i landets hovedstad i slutningen af 1500-tal­ let. For det andet var den bygget af munkesten i middelalderens gængse stenstørrelse og ikke af den mindre tegl, som introduceres i 1500-tallet. For det tredje var stykket indlejet stratigrafisk tilsvaren­ de et tegllag, som var TL-dateret til begyndelsen af 1200-tallet,18 og som lå i umiddelbar forlængelse af murstykket. Der kunne ikke konstateres spor af genanvendte sten i stykket.19 Byens mur og planker Begrebet byens mur og planker nævnes første gang i Jakob Erland- sens Stadsret fra 1254, hvor begrebet definerer byens juridiske 165

Made with