S_Punch_1881

K Ø B E N H A V N S KOMMUNEG!3 LIOT EKER

HO VEDBIBLIO TEK ET LÆ SE SALE .N

1*81 & X .1 /

Postdirektører: level 35, Priviligeret Klasse..................... . 254. Punch drømmer. 90,186, 258, 322, 386. Bedaktionsmøder............. ....1 8 , 314. Reform af Talordene................... 119, Reformer, sto re........................... 390. Rimbreve 11, 46, 70, 150, 171, 179, 211, 246, 283, 315, 363, 391. Sagens Omkostninger............... 7. Scavenius.................................... 14. Schandorph............................. 38, 374. Schmidt, Rudolf ............... 382. Secher.......................................... 223. Skopudserne................................. 127. Skuret.......................................... 3. Skøjteløb...................................... 70. Smørret, hvad der laa om 86 , 267, 342. Sorte, de smaa............................ 243. Spritfabrikker, de danske........... 310. Standpunkter, nye....................... 226. T auber......................... 302, 327. Teaterkatten 23,47. 55, 79, 103, 159, 279. Teltraab ..................................... 282. Tillid, personlig........................... 282. Til Sommerlyst........................... 235. Tivoli-Demonstrationerne.............. 271. Tivolis Repertoire.................... 263. Tjenestefolk, vore....................... 358. Tolv med Posten .................. 2. Topsøe. •............................. 314. Udsmykning, detkgl. Teaters 278, 322. Udsættelsen.................................. 318. Udvalg.......................................... 398. Valgene...................................... 175. Varemærker........................ 7, 22, 67. Vennemode i Vaascvad............... 298. Venstremanden............................ 354. Vintergjækkerier........................... 66 . Væddeløb mellemLejregreve og Bogøkonge............................ 401. Vælgermøderne, fra ..................... 235. SHegfcitung fur i>eutfcf)e 194, 202, 210, ‘ 223, 231, 238, 251. 262, 270. Wergeland.................................... 166. Wildes Alexanderhyimie............. 263. Z a h le 59, 71, 111 . Zoologisk Have............................ 187. Ære den, som æres bor 342. Bxetid og Sværdtid................... 87.

Vers og Prosa. Adelsvaaben, danske . . . . 26, Alexander 11......................... . Alexander 111......................... Arvelighed og Moral. . . . . . . . Askov-Medet................. 286, Avktion over Værdipapirer .., Bang, Herman.. 131, 142, 230, 330, 338, 406. Befg 34, 74, 138. 168. 170, 275, 290, 299, 306, 351, Beroligende............................... Billetsjoverne 143, 158 183, 367. Bistrups-Vise........................... Brandes 22, 31, 130, Byraadsrnoder................. 50, . . . 343. 335, 350. 178, 274- Chevaliers sauveteurs ..................... 227. Christensen, Balthazar ............ 134. Cirkus Wultf........................................ 146. C ro n e ................................... 110, 126. D a nm ark s Svam pe.......................... 378. Danmarks T ro st................................. 75. Daraussen f r a ...................................... 83. Dass-Avisen 62, 255, 291. D rachm ann 59, 199, 346, 359. D yrebeskyttelsen............................... 166. E neretsbevilling er............................. 206. E n g la n d ..................... 19,' 42, 322, 395. E rs le v .................................................. 67. Evropa i 1881......................... 214, 370. E a lle s e n ............................ 139, 338. F e n g e r . . . . . ..................... 110, 355, 383. F id u s? ........... 198. F inansloven.. 86. 122, 186, 206, 394. Folkethinget 102, 218, 378, 386. F o ra a rsg ro n t 6, 31, 198, 362. F o rfalsk n in g er ...................... 195. Forfængeligheds Len ................... 303. F o r s v a r s s a g e n ..... 18, 78, 123. Fripladser, Legater m. m. . . . . . . 118. Fusion eller Konfusion................... 178, C raardhanen og Vejrhanen . . . . . 226. Gade-Uorden....................................... 246. G a m b e tta ................................... 330. G arfield .............................................. 210. G eneralforsam lingskronik.............. 55. Geografi............................................. 98. Gjellerup, K arl 14, 51. 1*2, 391. Gjenganger-Drama,n y t. . . . . . . . . 411 H am b o rg ........................... 118, 155. , 42, 106. . . . . 82. . . . . 90. . . . . 366. 351, 399. . . . . 239. 214, 222, 258. 266, 362. , . . . 106. 287, 303,

Havnosagcn ...........0. 326. Heymann........................ 107, 114, 122. Himmelbreve 38, 99, 182, 318, 351, 406. Hoffs Malt-Extrakt .......... 159. Hostrup............................................ 54. Hus, fra det hedenske 10, 26, 50, 58, 94. Horup ............................. 162, 174. Idealia, Fruens............................. 367. Intolerance, mere........................... 371. Jordskjæ lv..................................... 170- Juel, Niels.............................. 298. Julebrev fra 1981........................... 410. Juletræ.............................. 414. Kaffesladder 10. 34. 54. 82. 110.163. 190. 203. 219. 234. 266. 290. 306. 334. 350. 374 394. 414. Kaufmann, Richard ..................... 191. Kometen ......................................... 214. Koncerter......................................... 138. Konflikt?................................... 130. Krabbe....................................... 2. Krüger, H. A. f ....................... 274. itrønicfen out 3?nnbe-Äriißen.. 74. 147. 174. 218. 212. 302. 398. Kulsort....................................... 75. Kunstudstillingen. . 126.150,154. 162. Eigbrænder-Sang..................... 115. Lotteriplaner......................... 123. 143. Lyhne, Niels..................... 78. 94. 102. Lystændere, Danmarks............. 346: Læge-Kongressen........................... 358. Madsen, Wederkinck............... 250. M agistraten...., 91. 319. 343. Meldah!............ *...................... 215. 331. Merkantilt.................... 15. Middel, det sid ste................... 194. Molbech, til............................... 374. Morgengnavet.. 6 . 30.39. 47.58. 62. 103. 135. Mosaik. 175. 183. 271.310. 319. 398. Moderne, fra............................. 278. Memesis .......... 247. Offenlig Mode......................... 254. Opløsning...................................... 146. Overlampepndserens Dagbog 286 295. 310. 326. 335. 366. 382. 390, Persiske Breve.............. .. 134, 294; Pipperup synger.............. 43, 167, 279. Pjerrots Jubilæum................... 307. Ploug.......................................... 314.

Gammel Kurmager*........................... 320. Ganske natu rlig.................................. 321. Ganske rimeligt ...................... 308. Geografi ................................. 281. Geografisk D erby*....................... 301. Geometrisk Progression................... 93. Gjéirdøberne*...................................... 240. Gjensidrg Imødekommen ? ............... 180. G isning......................................... 124, 297. Godt p u d set................ 133. H aaard -Spil............................. 2 2 8 -2 2 9 . Hele Forskjellen ................. 44. H j e r te s o r g * ......'............................ 168. Hos Ørelægen 225. Hvad e r der paa Færde? , ............ 5. Hvad har man saa for d e t ? . . . . . 385. Hvilken V en d in g ............................... 221. Hv o r i ? . . . . . ' ............................ 201. Hvor kan det dog v æ r e ? ............... 169. I Dyrehavstiden * ........... 216. - F erien ............ . ................ i . - Forsalen ....................................... 12. - Foyeren*........................................ 224. - Grødisen'*......................................... 64. - Jernbanegade.................................. 261. - Løvegaarden .................... 13. - Mangel af b e d r e ..................... 100. Indbydende ........................ 396. Ind med Skeer 104. Ingen Kunst ............................. 73. — Roset uden Torne................. 177. — til P a s , . ................ 197. Instruktionen * .............. 262. I stram T ø jle . ................ 140. Ivrig Sam ler .............. 217. Jy d sk Tevands-Bal.................. 149. Kaperkuskene * .................................. 45. Kirke-{betjent)-lig I v e r , 3 6 4 . Kirkens Vadmel .................... 365. Kiyomanten * . ....................................... 400. Kjed af det hele...................... 101. 373. Klampenborgiana.. . . ' ............ 236-237. Klodsen paa Refshalen * ................. 360. Koketteri * .......................................... 192. Kolportage .............. 37. Konfirmeret..................... 113. Kongens N y to r v ........................ 380-381. Kort-Dialog........................................... 213. Krybskytter.......................................... 220. Eandliggerhaab.................................. 161. Lygtedansen *..................... 352. Lys-Tryk * ........................................... 336. M aaltagning . . . . . . . ............... 105. Madro? ................ 253. Man skal angribe Ondet ved Roden 52. Modne Frugter................................. 89. Morgentoget a fg a a et..................... 185. Myndige i Kjærlighed 292. 329. A iarcissus* ............................. 172. N atu rligvis................... 372. Nemmere ................... _; ____ 148. Nytaarskurmageren ........... 9. Næste Vogn * ........... 296.

Billeder i Farvetryk.

O gsaa jeg er Jæger.......................... 181. Ole Lukoje * ........................................ Om Forladelse............................. 41. -265 Opforgyldt * ......................................... 256. O verslag...................................... 116 P a a Charlottenborg.. . . 125. 141. 404. — Fiskeri * ....................................... 72. — Skojter*........................ 68-69. — Strandvejen. . . . . . . . . . . . . . . 233. — Vesterbro .................................... 109, Panoramata........................................... 409. Parlamentarisk Diner * . . . . . . . . . 184. Fost festum * ..................... ................ 56. Populær Naturvidenskab ............ 349. Prangendé .............................................. 284. Primadonna assoluta ...................... 353. Præventive Forholdsregler...........76. 121. Punch'’s Legetøj ................................. 416. J l/tr a a v is ............................... Relativt ................. ................................ 332. Ren Halm i St øvl e r ne *. . . ............ 232. Retourgods * ......................................... 144. Ridderlige Figurer af bedrøvelig Skikkelse.................................... 20-21. Ruder til Marmorkirken, Askov, Valby osv. * . . . . 48. 152. 304. 368. Rundrejse-Billet............ .................... 165. Samm e Ko paa samme Fælled * 176. Scavenii fift ©ceuiare * ................... 3 44. Sejrstoget * ............ ............................ 112. Sisylus * ................... ............................ 248. 53. Slemt T ilfæ lde.......................... 260. 305. Smaa Næringsveje............................. 4 1 1 Soireé m u sica le ................................. 337. Soireen * . . ........................................... 80. S p rogsans............................................ 300. Stakkels Fyr! ...................................... 273. Stoppet i Farten ................... 8. Store nordiske Bedrifter*............... 128. Stormagts-Politik............................... 212. Snplikantens Selvprøvelse * .......... 32. Svinefyilingen * ............„.............. 24. T a k Skæbne! ...................................... 49. 10 Graders K u ld e ............................. 36. Til Kampi ........................................... 160. Tivoliana ...................................... 204-205. Tournéer i Provinserne * ................. 173. Trille Paaske-Æg * ........................ .. 120. T røstende.............................................. 4. U d e paa egen H aapd...................... 157. U tv iv lsom t...--------------- 293,309. A a g t i Gevær! * . . . . . . . . . . . . . 136. Van-Zaudtiana.. . . . ............ 313. Velgjørende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81, Vore Republikanere fra »Fyrrene« * 200. Vox populi . = . . . . . . . . . 341. Zoologisk Taalmodighed . . . . . . 276.. Æ n dnngsforslag ........................... 397. Ævret op givet. ........... 145. B jnene ere afhængige.. . . . . . . . . 491

.Aandsnærværelse..................... 164. A bsolut.................................................. 333. Absolution*.................. 384. Af- og Tilgang................... 377. Afløsning frem * ............................. 312. Aftenstemning .................................. 241. Aldrig til P as............................. 97. AH lried M aade.................................. 268. Balkonversation................................. 369. Banebrydere * . . . . . „ ..................... 40. Beleven n o k ........................................ 412. Beroligende ............................... 129. B o t a n i k . . . . . . .................................... 288. Børnenes egen Bi ll edbog*. . . . . . . 328. D a a rlig T rø st_____ . . . . . . . . . . . . 388. Dagsnyt................... 257. D eltagen de.......................................... 77. Den graadige Hund*........................ 280. •Den kommer ogsaa me d» * 96. Den nye Volontær,. 156, 357. Der er maaské Noget i d e t 28. ‘De sode B ø r n . . . . . . . . . . . ............ 345. Det ex saa Verden» Gang............... 29. Det gjør ikke noget . . . . . . . t . . . . "244. Det parlamentariske Ti vol i *. . . . . 208. Det var en anden S a g . . . ............... 84. Digterkongen hyldes * ................... 392. Diplomatisk........................................ 245. D istraktion.............. . i ....................... ,35. Dramatisk Areopagus 288. Drøm og D a a d ..,............................. 108. Dyrtidstillæget * ............................ ; . 88. Dødsanmeldelse.................................. 340. E fte r Panikken.................................. . 252. Efter Thé d a n s a n t .......................... 193. En E vadatter................................. 249. En haabefuld Slæ gt......................... 25. En Indbydelse.................................... 316. En kold En........................................... 361. En Kunstnerinde u.N....................... 269. En lille J u r ist.................................... 17. En Spand koldt Vand...................... 209, En S vale........................ 137. Et Fornuftparti.......................................317. Evfemestisk.................. 57. Expectaneelistig .......................... 92. F allesens Thespis-Kærre*.. 188—189. Fine Fornemmelser.......................... 33. Flyttedags-Præliminarier . . . 32 4—325. Foraarsrengjøring............................... 153. •Forgotten«* .................................... 408. F orskjel? 60—61, 389. Forskjønnelsesindfald........................ 117. Forstads-Økonomi............................... 393. Forsynlig.......................................... 348. Fra Frimurerfesten............................. 405. Fra Fæ lleden...................................... 196. Fra Sessionen,.............................. 356. Fra Studiestrædes Forlængelse. . . 277. Fra Videnskabens Torturkamre . . 285. Frederiksbcrgensere................... 132. Galoppader? * . . . ............................... 264. Gammel Elsker*................ 16.

*) De med * betegnede .behandle politi-ske, kommunale ag literære Emner.

Torsdagen den 6 . Januar.

1881.

H>. l.

jtøen Alfred dogi Hvordan er det Du ser ud min Dreng? Blodig Næse og Klæderne i Laser! Det er dog forfærdeligt. For Fremtiden bliver Du hjemme. * Uh-hu*! Du har jo selv sagtMoer, at jeg maatte more mig li’esaameget jeg vilde i Ferien.

2

Bifaldetvundet egforsvundet (En Stemning.)

Til Formandspladsen de ham bar, Trods B r ix ’ og B i l l e s Anke, Og K rabbes KlokkerenibecT var Vort Flertals stadige Tanke. Naar Klokken i sin Haand han tog, Af Skræk mon Hjerter banke; Det Slag, som han for „Danmark a Var Højres stadige Tanke. Mod Højres alt for hvasse Spyd Var Klokken Værn og Skranke, Og Klokkens Lyd var Venstres Dets kjære, stadige Tanke. — Men da der for Hr. B e r g s Parti Paa Ho’det monne vanke, Blev opsagt K rabb e s Herberg i Hans kjære, stadige Tanke. Det Formandsvalg, som først og sidst Var cSammenholdets» Planke, Har godtgjort, at Familietvist E r C h r e s t e n s stadige Tanke. Ved Alt, hvad kjært og helligt er, Ved Stemmesedler blanke Hver Radikal nu Blodhævn svær’ Sin kjære, stadige Tanke.

'en Gang, da liden K r a b b e sad Hos C h r e s t e n og red Ranke, Var han i Venstres Morgenblad Partiets stadige Tanke, Vel havde mangen Fører vidst Sig Folkets Ros at sanke; Men K rabbe var dog først og sidst Vort Venstres stadige Tanke. D@ C h r e s t e n B e r g lod Guldur faa, Gav Z a h le Lov at pjanke Og B a je r med, men K rabb e laa I deres stadige Tanke.

Tolv med Poeten. (Frit efter iL G. Arders en.

gramme Mange sætter sit Haab til. Kom i Morgen, skal Du faa Statstilskud! Jeg kaster Kroner og Orer i Grams til Skolelærere, giver Jernbaner og stormer Taburetter. Mit Foike-Ur gaar bare lidt for gesvindt, saa Tiden kan hverken følge med det eller med mig. Men det er Tidens Fejl. Jeg er forhenværende Konge af Bogø og hedder Chresten Berg.» Saa kom den Næste, han var Lystigmager, skjønt han havde Pibekrave om Halsen og en Folke-Harpe i Haanden, han var Direktør for al Slags Grinagtighed. Hans Rejsegods var en tom Tønde. «Det er Venstres Vaabenmærke,» sagde han, «den skal vi slaa Ministeriet af til Fastelavn l Tip tap Tønde! Saa kan Chresten begynde!» •De maa ikke skraale saa højt,» sagde Punch. «Jo vist maa jeg saa,» sagde Manden, «jeg er Hjerte-Skjald i Danne-Vang, og mit Navn er Peter Christian Zahle!» Saa kom den Tredie. Han saa ud som Gift og Galde, men han knejsede, for han var Statsrevisor, og det er det vigtigste Embede i hele Landet. Hans Rejsegods bestod i en Ragekniv, men den var bleven noget forhakket og rev slemt, siden den Gang han vilde barbere baade Næse og Øren af Grev Blæs en- borg o? selv blev sæbet saa gyselig ind. Han begyndte straz at disputere. «Hørup! Hør op!» raabte den Fjerde og stødte til den Tredie. «Hørup! Hør op! Ind ad Døren, her er Pnnsch! jeg kan lugte den!» Men det var ikke sandt, han vilde narre ham April, dermed begyndte

var Smagende Frost, støerneklart Vejr, blikstille. «Boms!» der slog Margengnavet en Potte paa Doren. «Pjaf!» der sked Axelotto Nytaar ind med en Svine- hlære. Det var Nytaarsaften; nu slog Klokken tolv. •Tr|teratra 1* Der kom Posten. Den store Flytte­ vogn fra Hotel du Nord holdt udenfor Punch ?s Der. Den bragte tolv Rejsende. De vilde fra den gamle Aargang over i den nye. Hvad var det for Personer? De havde Pas og Rejsegods med. Hvem var de Fremmede, hvad vilde de og hvad bragte de? »God Morgen!» sagde de til Punch , som stod i Deren. «God Morgen!» sagde Punch, for nu vidste han, hvad Klokken var slaaet «Deres Navn? Deres Stand?» spurgte han den, der først traadte ud af Vognen. •Se i Passet!» sagde Manden. «Jeg er jeg!» Det var ogsaa en hel Karl, klædt i hvidt Halsbind, sort Kjole og Briller. «Jeg er den Mand, hvem

3

den fjerde Fyr. Han saa voldsom forsoren ud, med Søstøvler og Sydvest! «Op og ned med Humøret!» sagde han. «National den ene Dag og radikal den anden Dag, Rejsen om fra det ene Standpunkt til det andet, snart hos Fer sl ev og snart hos Larsen. Det eneste faste ved mig er min Digtergage. Jeg har Trefoldighedskanonen i Kofferten. Nu lægger jeg ud igjen — jeg har snart lagt mig ud med hele Verden!» — Det var Holger Drachmann. Saa kom Frøken Herman Bang ud af Vognen. I Ulster-Coat med Haaret ned i Panden, og saa duftede han af Patschouli, saa Punch maatta holde sig for Næsen. «Kjøb min lille Roman1* sagde han, det var hans Nytaarshilsen. • Han var sød! Og Journalist var han, ikke oppe i Bladet, nej, nede i Kjælderen gik han og sang Variationer over vexlende Themaer, med Fistel­ stemme til sin egen og de unge Damers Fornøjelse. Men i Baglommen havde han «Haabløse Slægter« for Herrerne og moralske Tendenser for de gamle Tanter. «Nu kommer Dassavisen, den glade Dassavis !» raabte de inde i Vognen og saa kom Dassavisen. Den sagde selv, at den kom fra Amerika, men det var en Ånd. Den var født i Læderstræde, det kunde man tydelig høre paa Dialekten. «Væk med de National­ liberale !• raabte den og saa kastede den en Haandfuld Rendestenssnavs ind ad det ferste det bedtte Vindue. Det var dens Maade at være gemytlig paa. «Æh Hurræh!* skraalede den. «Hæng bare i Kjøbenhavner! Tre øre! — Røverkjøb!« Og saa piftede den i sine smaa sorte Fingre, saa Punch maatte give den en Sansekage for at faa den til at være artig. Saa kom Doktor Georg Brandes. Han havde noget Uldent om Hovedet. Punch trode først, det var, fordi han led af Hovedstrømninger; men det var Martyrglorien, han havde faaet pudset op i Berlin. «Taine er Taine,» sagde han, «og jeg er hans Profet!» «Ja De er saamæn heller ikke agtet i Fædrelandet ,» sagde Punch. Bagefter kom lille Doktor Eedvard rendende. Han havde glemt sin Døbeseddel, men tilbød øje= blikkelig at sværge ved alle de tolv Stammer og en hel Del andre Formularer paa, at han var en god lille Langelænder, og gjerne vilde hve Universitetet over Ende og bygge en Høj-Skole eller et Præst®" Seminarium i Stedet.

Saa lod Punch ham slippe ind, han var altfor glat til at holde fast paa. Saa kom Ark i t ekt en , Kuns tneren, det fik Staden Kjøbenhavn og Kunstakademiet at vide. Alting blev revet ned og bygget op efter hans Hoved, men dejligt, naar ban vilde det. Og der blev sat Statuer omkring paa Pladserne, det pyntede, og Pynt havde han øje for. Mester fløjtede for de Store som den sorte Stær, var en flink Arbejder, men ikke heldig som Rigsdagskandidat. Her stod han med sit Vaterpas — andet Pas havde ban ikke. •Ja Dem kjender jeg Hr. Etatsraad Meld ah 1,» sagde Punch og lod ham passere. Nu fulgte Geografen, der tillige kunde docere Botanik og skrive i Aviser, ja endogsaa forstod sig paa Astronomi. Han var meget ivrig for at blive expederet lidt hurtig for at kunne komme tids nok til Nytaarskuren. «Man véd aldrig, hvad der kan vanke,» sagde han, «naar man bare er Diplomat og forstaar at spille sine Landkort fint.« •Og saa være godgjørendes,* sagde Kommerc s- raaden og tog Er s l ev under Armen. «Man maa være usigelig godgjørendes, og saa sætter de mig dog i Avisen! Jeg har givet 2 tusi nde Kroner til en Nordpolsexpedition, hvis Nogen vil være saa gal at vove Liv og Helbred, saa véd jeg, jeg bar gjort mit, og desuden har jeg givet Sølv — meget Sølv — paa Skydebanen, og jeg er ikke nær saa rig, som Folk siger, men Enhver har jo sit Kors og gid jeg havde tyve!« Og saa gik han ind. «Fan’ hakk’e mig! Her kommer Storfoik!« sagde den Tolvte. «Jeg kommer lige fra Amerika jeg! Og jeg vil slaa jer Alle i Mas, vil jeg — for jeg er Republikaner er jeg, og kommer med blanke Dollars og nye Ideer i BuxeSkken gjer jeg!» — og saa tram­ pede han Alle de andre paa Tæerne og storhaukede og skratio, saa Ruderne klirrede. — «Bum!» sagde Punch P «nu slaar vi Porten i, de Andre maa vente, for de Tolv er Hædersgjæsterne. De skal komme paa Tapetet, En for En, Frøken Herman Bang, vil De behage at lægge for!» — Og saa kom det første Nummer od= Naar et Åar er omme, skal jeg sige Dig, hvad de Tolv har bragt Dig, mig’ og os Åliesammen. Na véd jeg slet ikke og de véd m fe nok heller ikke selv, — for d«t er m underlig Tid, vi lever i.

Men gamle H o lb e r g s nye Hjens Ved E h lx r s 's stolte Gr.de For hver en Fremmed viser frem En ynkelig Facade. O M k lø a h l, vend dit Kunstnerøje Fra C a r ste n s , J a co b sen og S te in , Og vov for det din Trøje! Missionens Hus bli'er sBrock *ensbod Ved Magistratens Flothed, Men Skuret stod, hvor før det stod; <=» Ak, faldt det Skrammel blot ned! Kun som er. Smagens Ulfeldtsstøtte Til «ævig Skændsel, Spot og Spe* Det gjør endnu sin Nytte.

S k u r e t . Mel : En enlig Fugl adi «il Bur.

Skal ikke af „ ^li-ils e&zcchs En Skjærv Theatret rækkes, Naar ti! •Missionshus» strå* parat Tolvtusind Kroner isegges? Ja, kunde ej de vise Fædre, Der raade over «Stadens® Vel, Her have raadet bedre? Thi hvad har «Staden* med «Mission» Og med det Hus at skaffe, Hvor ind der proppes Religion Med Salvelse og Kaffe, Hvor Pietismens sorte Skare Sig lægger tungt paa Folkets Bryst, Ret som en Nattemare?

i heatret med sit grimme Skur Hver Hjælp og Støtte røvet Som Fattigper af sin Natur Staar ensom og bedrøvet. Langt bedre egen Skorpe gnave End pyntes op med Rigsdagsguld Og blive C h r e s te n s Slave!

4

— Jou sier do Kræn, i Autes i æ Kverrel- knog ær Boserup it kommen hjem, aa A is Røj- ter haar i Maans fuen hans Lue i æ Sne, saa no ær A so ræi, te han sku wær kommen a Daw aa goen i æ Fywr*/ 1 L « ________________

— A a næj, bette Kjesten, ded ska D o it wær ræi faa; Boserup ær aalfaa klow enMand te a go i æ FywrV, næj, han stikker nok i jen eller a’en Mærgelgrau!

*) Fjordeti..

5

H v ad e r d e r p a a F æ r d e ?

i —

N a a r e n H o f d a m e g j ø r I n d k j ø b .

s

Gallejen! Ja det er det rigtige Ord! Vi bar endelig bragt det en Gang Til en rigtig Gallej med Éav-Bisser om Bord, Med de Bergske Kanoner og saa med en stor Trefoldigheds-Dito i Hang. Nu er Skroget kalfartet fra Spryd og til Spejl, Fik sin Vandgang gjort tæt og fik bredere Sejl; Nu kan atter den krydse, klar til Ballade, Mellem Larsens Plads og Tordenskjolds-Gade. Doktor S c handorph tager vi med paa vor Tur, Et Kjelsvin undværer man ej; Hol ger Drahmann er hel Gale-Jons-Figur Paa vor Lyvendals stolte Gallej. Paa Klyverbommen ses S c hel des Lanterne; Thi en paa Lampen han tænder sig gjerne. Den frie Tanke og Xjærlighed skjuler Som Ballast vi nede i Lastens Huler. • Hellige Sandhed! Laan os dit Skjold, For vort eget er bare en Plade, Der har hentet sig Buler og Fold ved Fold, Skjent vi søiv blev alligevel flade. Laar os dit Skjold; vi kan trænge dertil, Selv om man kan bære sin Hat, som man vil, Naar man krydser i Tordenskjolds-Gade. Vi skal pudse det af, vi skal gnide dig blank Som en Brandkasse eller en Folkebank, Naar for Spalteføden vi fægter; Thi •Morgengnavets» Besætning er Mænd Med Blækhorn i Siden og Sværte ved Lænd, Og dets Maal er at komme til Hægter. og alle Betjenterne, naar der igge kommer for mange og for de feste vel vi igge gøre Revolusjon, fordig vi har JullefeHe innu, saa det behøves igge, men stole paa M æ l- d a h l s Skalter< 2 former, nemli a han vel beskatte Hundene igge hundevis, men pundevis etter Støreisen, saa Tante Jakobines Perle blier hinner en kostbar Perle fordig den vejer tT Pd. og naar den Skat blier paalagt ger nok alle Hunnevænnerne, med C a r s te n s e n og B o r t v i s e n i Spissen Opror og stormer Rodhuset og og saa feller vi Drænge etter og siar med Snebolte og Sten og raaver Hurra og pifter i Fengrene og saa maa C r o n e gi sai og slippe H e r m a n B a n g los og saa kommer de onge Danmark tel Magten og vi nsdligger alle Skolerne og vi sidder alle Lerene i Børnehuset og Ræktoren paa Krisjansø og plondrer Konditorierne og Bagerbotikksme men ger ellers ingen Fortræd fordig vi hører til di hu­ mane og lofter Tolerawtent Fane, men ves Du forraader vos ska vi sænne Dai Gift i en Flødebolle, og ja i har haft en dailig Jul jæmme og faaet en Flisbue saadan som den Palnatoke sked Ævlet a Tals Hode med og jai har vaaren tel Bal og danset med Karoline Sørensen og Frædderikke Jensen som er di mest moderne og volsomt forelskede i mai, men ja i har igge riæle Hensigter , men vel bare knuse deres Jarler for di er nogle kolde Ko­ kætter begge to, og nu vel ja i sænne Dai mit Farvæl og Mor ga mai fem Finer som ja i skulle sænne Dai ossø men dem har ja i spist sæl far a spare Portoen . Farvæl. Din hengivendes JE im eer J ø r g e s e s e m ,

Oa M o r g e n g n a v e t la g d e ud p aan y . (Frit efter Holger Drachmaon.)

Stat saa med Boret! — Kursen er set; En Læsekreds, der kan forslaa; Den skyder sig frem og frem for vort Øje Som Maalet, vi aldrig skal naa. 0 Vælgerfolk, knjb ej for stærkt paa Mynten! Et Offer do her ej bør sky. Kursen er lav, skal vi klare Pynten, Saa lægger f ud paa ny. Fra Hejre og Venstre man os besaa, Vi blev dog ej værre derved. Selv Da8$‘Avisens de sorte Smaa Os voldede ikke Fortræd. Na Hejre gaar hjem i sit gamle Skur1 Og strækker sig døsig og ta’er sig en Lur Og tror, der er slets ingen Ting i Vejen; Men tag jer i Agt, na skal vi paa Gallejen.

jFeraarscjren t,

Kere Mob Heltner l

Vordanne gaar det dal oppe * Norre og er din Moer kommen ja tn igæn og faar I snart en Ræpoblik, som er et domt Spørs- ntoal, for saa længe jeres store RæpoblikkensU gersvend er ovre fægte i Amerika, ka I na- tyrlig igge faa noen til a gere Arbedet imæns og vi brodder os igge om ‘Ræpoblik, fordig her

f e * *

p'

o (

llllla \

\

W «.

NS-pi

\

v — ^ —

jæmme er det sosiale, «om de kommer an paa og voreset Drcengeforening har vedUaet a vi vel reformere voretes eine Famillier forst og skrive Romaner og sidde vorese s Om»v 0g Tandter og vvs sæl i og har valt H e rm a n S a n g til Æresmeltem og slået voreses Foreningsgris i Støgger for a kjove hanses haablete Slægter tel a gaa paa Omgang mellem os, for Lerene, di væmelie Tyranner , vil igge ha vi maa lete den, og der mangler sytten Ører, som ja i vel be Dai som udenlandsk Mellem a skænke og har Du dem igge, ka Du bee Din Moer skrive en Væxel for Dig og faa Fangne hos K r og sta d . Nu senner vi en Deppetasjon ob tel H e rm a n , som ja i skal være Ord­ fører for og tagge han, fordig han tar sai a di fortrøgte og fattie, saadanne som F æ tto g v e s s e l og B ø r r e - lo r a n s e n og B ø rn e jæ m og D o g g e jæ m og liqger sai ud mæ Politiet, som er Noet for vos Drænge og ves han vel sidde sai i Spissen for vos , tka vi ordenli mule Cr one

7

Nr. 7. Anmeldt af 8 . Sehan- dorph, S værtegade. Et Vildsvin rider paa en drokken Præst og pidsker les paa ham. Motto: •Ach, du dejlige Brændevin U Nr. 8. Anmeldt af Kammerraad Lembke, Dyrkjøb . En ældre Herre, spændt for en Droske, og Hesten paa Bckken. Motto: « Umgekehrt wird im Stie/el daraus*. Nr. 8, Anmeldt af Holger Draeh- mann,1 Esrom. Et anløbet Torden­ skjold, hvori en Trefotøighedskanon med Bespænding. Motto: «TU Du med, mit Folk, saa hang i l ® Nr. 10. Anmeldt af Schwanen- fiügel, Gaacegade. En kulturhisto­ risk Gaas plukkes af Kritikerne i Form af en Mængde Hænder. Motto: Sig mig, med hvilke Tanker du omgaas, saa skal jeg sige D ig , hvem Du er!* Nr. 11. Anmeldt af Gereon, Børnehj emme t. Gerson giver den lille Garcon, Herman Bang af en lyrisk Sut. Motto: *Her er iugen Gers ons Anseelse!* Nr. 12. Anmeldt af Gjellerup, Vandkuns t en . En Venusvogn, hen over hvilken en korslagt Vissenpind. Motto; *Den er ekarniyddig]* Nr. 13» Anmeldt af A. O. E . Skram, Si. Gjertrudstræde. En opløftende Guvernante om en Hale, der bærer et skrammeret Hovede. Motto: Forgyldningen er gaaet a f 8t. Gertrude! Nr. 14. Anmeldt af Gebrüder BL St G. Brandes, Brandenburg. To Drenge ere forbundne ved enLænke, hvorpaa staar: Blodets Baand; — de bolde paa Talmnd. Motto: Lille Lænke, sød at se, To kan tænke mer end Tre! Slig en hejst veltalende Begjæring Gaar til Hjertet paa hver Grundlovsvsring, Skjøndt der heres alle Vegne hyle Over, at det skorter svært paa —• Svært paa Sammenhold i Venstres Lejr. Lovet har de jo ved mangt et Mede, At for Venstres Sag de glad vil «biede«, Disse Løfter et forfaldent Pant er, Som skal indfris bare ved Kon — Konsekvent og aaben Politik. Og man véd, at mangen Venstreferer Til de ridderlige Sjæle herer, Som, saa ofte de i Knibe kommer, Helst vil skaane deres egne — Egne Fæller for •Bedrøvelse« Og de trækker ej med grum Koldblodighed Vexler paa vort Vælgerfolks Godmodighed; Thi som altid ser man her til Slut, a De beskedent nejes med Va —* Varetægten af Partiets Tarv.

Varemærker. Anmeldte og indregistrede i Punch, 1 s t e Januar 1881. Nr. 1. Anmeldt af Brown jun. & Ko., Pl imsol l sk Ligkistefabri- kant, Strandberg. Rum g© med en svømmende Ligkiste; Randen garneret af Tyve-Kroner. Motto: «Ske, hvad der vil, vi ser tit». Nr. % Anmeldt af Axelotto t i Ko., Dansavisen. Paa en Der, der ferer ind til en (Selv)Rosenhave, hænger en Negle med Hummerklo. Motto: Selvrosen stinker. Nr. 3. Anmeldt af Gassman- 33hlers & Ko., Raadhusstræde. En rektangulær Figur, der ved en perpen- dikulær Linie deles i 2 Kvadrater. I det venstre Kvadrat en Lygtemand, der ved en Lygte leder efter Lygtøn for at slukke den; i dette Kvadrat Btaar: •Skinnet bedrager*. — 1 det høire Kvadrat enMand; der gjør gasa­ stronomiske Observationer med en Kig- f ert; i dette Kvadrat øtaar: •Der er Hus paa Lampen*. Over det Hele et slynget Baand, hvori staar: • For­ eningen til Skindødes Oplivelse*. Nr. 4. Anmeldt af Herman Bang, Lysets Kjælder. Et Pindsvin, besat med Staalpenne, vælter sig i en Blækso. Motto: •Skriver I, Sønneckensf* Nr. 5. Anmeldt af Ko mm er c e- raad H eym ann, Hjørnet af Sølv- og Korsgade. En Nabob i en god Stilling; i sin venstre Haand holder han »in Lomme, og i den højre en Hofmøbelfabrikant, som ban vil putte i Lommen. Motto: • Her er gode Lommepenge dyrel* Nr. 6. Anmeldt af Tauber, Spise- kammerraad, Essen. En Vielfrasz, ovenover hvilken 4 Ædedolke- overkors. Motto: *Spis i»tn Oris*. Sagens Omkostninger.

-

- J O

v iCIgOltvsnv« frister mangen Prøvelse; Atter er det adsat for Bedrøvelse: Førerne til Bistand højlig trænge Og har appellert til Folkets — Folkets Dømmekraft og, sunde Sans. Retten, som er her til Lands den højeste, Vejed’ Venstres Synder paa det nøjeste, Og derfor bar Venstre nu forkyndt den Trøst, at Vælgerne kan klare — Klare Grunde faa for sammes Færd. «Grundlovsværingeres Legioner! Rykker frem med fire tnflnd Kroner! Fererne har Ret til at befale, Og de Menigé maa blot be — Blot betro sig tillidsfuldt til os!«

' > 3

H a a b l ø s t Ko r : Kan han ikke lade det stakkels Barn gaa?

u d g a a e r K ver Torsdag p a a V e lin , P r is 2 Kr. K v a r t a le t . ( L ö s e N um m e r e 1 8 Ø r e .) A b o n n em e n t m od tag e s p a a a lle Kgl: P o stk on to rer og B r e v sam lin g s s t e d e r , sam t p a a B l a d e t s Kontor* K jöb en h avn . G I. S t r a n d N? 5 0 , S tu en . Mapper o g Pragtbind til B la d e l P r is 2 lir. IryM og udgivet af C. Simonsen .Kjoberihavn.

N r .1 2 .

1881______________ Torsdagen den 13. Januar,

— Der sk u ’ vel in te v ere e t lille gledelit N y ta a r te D assavisen ?

L

_________________

10

Fra det hedenske Hus,

I I 7. [en lille E e d v a r d B r a n d e s er just den, Som bedst kan raade Bod paaVenstres Svækkelse, Saa det ej ganske ender med Forskrækkelse Til Spot og Spe for hver en Folkeven. Sin Mund han bruger nu, som for sin Pen, E t opvakt Vælgerfolk til mer Opvækkelse; Og hver Gang Talen er om Edsaflæggelse, Saa er han der med Fingeren igjen. Og Diskussionen, der er bragt i Gang Om Ed og Løfter, er saa højst betegnende For E ED V A R D , der med B E R G vil staaog falde. A f Hjærte-Folket valgt i Danne-Vang Han synger vel om Kap med Bogødegnene, Men snart han tager Troen fra dem alle. T ' l l r g fra det Øjeblik, da E ED V A R D svor paa Vor Grundlov med en frelst Samvittighed, Gik Tingets Arbejd frem med Sneglefjed; Men Eden har de spildt en Hoben Ord paa. Man skulde tro, at Statens Vel beror paa, Den faar en Formel for en hellig Ed Til de halvanden Mand at sværge ved, Som B r a n d e s fandt her, og som intet tror paa. Som Alvorsmænd paa sligt de flittig drøfter, Om Eden ikke byttes bør med L ø f t e r , — De løfter, skam, vort Folk til noget højere! Men «Løftelsen», naar man beser den nøjere, Kan tolkes saa . Naar intet man har over sig, Saa gjør det ikke noget, man fo rlove r sig! faar hjem med Søofficerer, skjønt baade Sørensen og jeg med disse vore egne øjne har set Madsens Pige bjobe Flasken ovre paa den anden Side af Gaden hos Urtekræmmeren, og saa er der Regningerne, søde Fru Schrøder, men det er Sørensens Apartemang, som jeg aldrig blander mig i, og igaar kan De tænke Dem, søde Fru Schrøder, kommer han alligevel ind til mig med Vrede i Ansigtet og en Regning i Haanden og spørger mig, om det virkelig forholdt sig rigtig, at jeg skyldte Modehandlerinden 300 Kr. og De kan nok tænke Dem, søde Fru Schrøder, at jeg ikke fandt mig rolig i den Maade at tiltale mig paa, men lod Sørensen vide at jeg var vis paa, at han aldrig i hele sit Liv kunde have faaet en Kone med mere Anlæg for Tarvelighed end jeg, og det var ikke mandigt og ridderligt af ham at misunde hverken mig eller Petrine de fattige Pjalter, vi gik i, men Gud bevares, vilde han bære det over sit Hjerte at se os gaa næsten nøgne midt i Vinterens Hjerte, saa stod det ham jo frit for at lade være at betale, og saa kunde han selv se, om det var til Gavn for hans Forretning og hans Kredit, at hans Kone og A

0 5 . ^J^iktatormagten glider B e r g af Hænderne: Skjøndt endnu ikke man Tendens har sporet Hos ham til noget Frafald just a f Ordet, Maa han for Tungen stundom holde Tænderne. Først er der K r a b b e , som til Sorg for Vennerne Med Klokkens Lyd hans Øren gjennembored’, Og dernæst, skjøndt man skulde sligt forsvoret, Fik han en Konkurrent fra Langelænderne; Thi E e d v a r d s Tunge tager Luven baaae Fra C h r e s t e n s Mundlær og fra K r a b b e s Klokke, Skjøndt begge to har gjort, hvad de formaaede. Han Venstres fulde Bifald frem kan lokke, Mens «Føreren» maa sukke mange Gange: «1 Edens Have E e d v a r d bli’er min Slange!»

Ved Kaffen.

Fru Sørensen. Glædeligt Nytaar, søde Fru Schrøder, og det Yéd den søde Gud, at det er en stræng Tid med alle de Visiter man skal gaa og gjøre, og nu har jeg dem allesammen overstaaet paa nær Krigs­ kancellisekretær Mikkelsens, hvor jeg gaar paa Søndag, hvis Vejret er godt, for saa véd jeg, de spadserer i Bredgade, og jeg slipper med et Par Visitkort, for det er rigtignok ikke nær saa hyggeligt fos dem, som her, hvor vi sidder i al Fortrolighed og passiarer ved en lille Kop Kaffe, men der skal man altid først drikke Chokolade og bagefter Maderavin, som Frnen siger de

11 hans Datter gik klædte som Fattiglemmer, og at Folk ikke kunde faa deres Penge af ham og saa krøb han jo til Korset og betalte, saa nu skal Petrine og jeg hen til Modøhandlerinden imorgen og ,bestille et Par Rober paa næste Aars Regning, og det Eneste, vi maa undvære er at faa den kategoriske Gaslampe, der jo skal være det allerbedste og som Sørensen har gaaet i formelig Lampefeber for at faa anskaffet, men hvad kunde det hjælpe, for som jeg sagde til ham, naar vi ingen Gasledning har i Huset, kan Du jo dog ikke faa Blus paa Lampen, og Fritz Granbæk kom mig og- saa til Hjælp og sagde til Sørensen, at det vigtigste ved Lampen var jo dog Lampens Aand, og det var Lys og naar man bare havde Lys, behøvede man ikke den kategoriske, og saa citerede han en berømt Tysker, der havde sagt: Licht, mehr Lichfc! og jeg kan ikke huske, hvem det var, men tror nok det var Fyrsten af Lichten3tein, fordi hans Laud var saa lille, at han

nok kunde ønske sig mere, og saa gik der jo et Lys op for Sørensen og uagtet den kategorisko Lampe i lang Tid har været det eneste Lyspunkt i hans Til­ værelse, renoncerede han sig alligevel og lod i Stedet for Svenden bringe mig ses Pund Lys op fra Butikeu, saa Lyseprofiten blev alligevel min, og det er sandt, søde Fru Schrøder, jeg skulde jo have fortalt Dem om Folke­ teatret, hvor de gav en glædelig Herre og en flot Jul, men nu kan jeg ikke rnere sainie det hele Indtryk, og «en fattig Juugmands Eventyr» kjender De jo selv og nu maa jeg desuden gaa, for jeg har lovet Frits Grønbæk at gaa hen til en Forlægger og høre, hvad har. vil give for en Roman, der er endnu meget værre end Herman Bangs, og som der nok bliver lagt Sag an ituod, saa den gaar af som varmt Brød og bliver meget indbringende ligesom »Haabløse Slægter» og nu Farvel, søde Fru Schrøder, og glædeligt Nytaar nok en Gang og Tak for Kaffen i det gamle.

Netop I pa a hver Side og Blad Slynget Ord saa hvasse og hede Og kaldt dem — jeg siger ej h vad ? Er del ikke hos Eder man moder De Stikord, som Striden ju st foder ? Mon « P u n ch » ikke Itaaner og høder Og afskyr dem som den Lede?« — Nej K ristia n , der fejler Du vidt, Og dit Ord til Forklaring mig noder: — Husk vel, det va r d i l ikke mit. Men lad mig først sagtne enSmulemitRidt, T ra v er el aandeløst Trit, Heller jeg lader i mageligt Skridt Vinge/testen mig bære. — Husk saa først paa, her taler vi f r i t ; «Rent ud a f Posen« skal Mottoet være; Sig mig da kjære Kristian, tror Du, naar ofte og tidi Los man pa a Samfundsgevæxter maa skære, At man har Tid til Folk at belære . Al der er Forskjel paa Pære og Pære, At « Jode• betyder ej Israelit ; Aldrig vi Hadeller Fjendskab kan nære. Aldrig vi Nogens Fjender vil være, Blot fordi Racen er ikke den samme, Fordi de er Børn af en anden Stamme. Bruge vi stundom Ordet «Semit«, De, vi vil ramme, Er kun Fornægterne, S arnfunds stormerne Taine-Forfægterne, Som har G e o r g til Moder og E e d v a r d til Amme, De, som forkynder pa a Gader og Stræder Den frie Tanke, de frie Sæder, De, som vil kramme Med Hænder klamme Alt, hvad v i holde i Agt og i Hæder, De, som hejsed' den røde Klud, De, som sværge ved «L o g os« paa Tinge, De, som har taget « Historien • til Gud, De, der strør Gift blandt Ungdommen ud Og som ingen Modgift kan bringe. Der er vor Fjende, der er vort M a a l! Vi vil ej tænde et Kætterbaal, Ingen in agter at kue og tvinge,

Men Svøben vi svinge T il Værn imod «de smaa Sortes » Skraal, Vi vil sto rm e deres Basutokraal Og lade over Satirens Klinge Den sorte Besætning springe. Men mod Joderne, dem , der er Jøder blot, H a r vi ikke et Ord at sige. Kristen og Jøde for os er lige ; Dersom i Latterlighedens Rige Sigte p a a En vi har faaet, Træffer vor Spot Som han i Berlin og løfte det Banner, Der samler Alt, som er hæsligt ng raat De indbildske Junkere fra Kejserens Slot, De øllede Burscher med arrede Pander Og Pebelsværrnen, der altid sig danner, Naar Agitatorerne Kortene blander Og trumfer med højslemte Fraser fiol, Og skulde for Alvor her hjemme manprøve E t saadanl lumpent germanisk Træk Mod Israeliter at øve, Vi skulde ikke ret længe, tøve, Men slaa med Svøben et ordenlig Smæk Og jage de hylende Skabhalsc væk, Som Jøderne Lighed vil røve; Thi Lighed, det er den Grund, hvorpaa Sikkert cg fast det Hele bør s ta a ; Lighed for Loven. Batten er aaben, Aaben for Alle, med lige Vaaben Enhver maa kæmpe for Maalet a l n a a ; D er spørges ikke om Troen og Daaben, Om Vadmelskoften og Sikekaaben, Ret for de Store! Ret for de Smaa! Lighed! — Ja lige saa godt kan vi le Af Joder, ifald de gi'er Stof til Latter, Men h a n d i e mod dem som IdstvedSpre? Det Folk, der rolig paa Slige kan se! Og la!er man dernede slig Voldsdaad ske , S aa ligger del i, al de slet ikke falter Ander) Ide End »der Grejse*, Bismurk og - Skatter! — :------- — -fr»*»* «f—■- ■■ Kristen og Jede jo lige godt. Og vilde en «B ofpræ sl » krige Atter og atter Siger je g : Ve

Bimbreve til Fætter*' K r i s t i a n i Nykjøbing. X K X \

Ny faar og Tak For det gamle, som nys gik til E n d e ; Muntert man hugged’ og stak Og lod Havnerne lystelig bræ ndt; Freden — Ak, Christian, ak! Freden i Åar, det kan hænde, Bliver a f samme Tobak: D r a c h m a n n i Stovterne trak, Trykked’ Sydveslen i Panden Og gav «Ferskvandsskipperne Fanden, Mens P I o u g en Skalle han drak For at faa Blod p aa Tanden. Heller vi vil dog igjen Baxes med « Alvorsmanden», Selv om med Brovten og Banden Han sender i Vrede os Kanden Og -Oliet i Hovedet hen c End rere, selv med en Pen, Det Slam , som i R i s m a r k s Bede Detl stinker af Hovmod og flad Kulturen, der blomstrer dernede 1 Erobrerens herlige Stad. «Men* — spørger Du,— «har ej mod Jøder Tysklands « sittiiche » Mænd F ra Pøbeirnoddingen sp red e;

12

I F o r s a len .

I «DET H e llig e» Musernes Gunst os belønner; Men i Forgaarden raader Merkur og hans Sønner.

13

f L ø v e g a a r d e n . (G j e n b o e r n e .)

D a s s a v is =D o m -. —* Hvis de ikke schpillede saa schkidt, schpillede de det schgu i Grunden majet godt.

.

14

Hans Valgsprog er nok: Vi alene vide ! Hvad end det gjælder om en Gartnerplads Ved Sorø s Haver, hvorom mange stride, Og hvor han gjorde grumme faa tilpas, Hvad eller han til Pe t r i Sogns Atride Med Energi befaler: « Weisst Du was, Mein Sokn! nu vil vi uden meget Snøvleri Ha’e Ende paa det endeløse Vrøvleri!» Der blev « E ntrilstung • i den ganske Lejr, Man finder det aldeles uhistorisk. Hrrn B åhc nke und Hrrn Reyma nn und Hrrn Meier, Og hvem der ellers hersked provisorisk, Har næppe nok forvundet deres Sejr, Før det forkyndes dem saa kategorisk, At ' Aeliester, Vorsteher, C/umtores » Forsvinde skal — o tempora, o mores! Det var nu i det Administrative, At her vi have set hans stærke Haand. Han ænsed’ ingen gamle, snævre Baaud, Men kaldte med et Ord det Ny’ til Live. Nu vil han Un i v e r s i t e t e t give En ny Forfatning i en bedre Aand. I Tinget er der sket som en Forvandling: Selv Hørup gaar med Alvor til Forhandling! Vi ønske ham alt muligt Held til Værket. For alma mater vil maaske det gry, I Aarvis blev hun tappet ubemærket — Tag fat paa disse Voldsmænd uden Sky! Men apropos! hvis De vil ha’e forstærket Kathedrene med nogle flere ny, Saa lad os se, Højstærede, De passer Vel paa, at det er ikke — Gartnerpladser i

En ny Kost.

Jftr. F i s c h e r sad helt mægtig paa sin Throne, Og hele Veristremarkens Blomsterflor, Fra Schandorpl i s Tusindfryd til Anemone Drachmannid, det sang i Smigerkor. Ja, selv Skarntyden Horups gule Krone Med Smil sigbøjed ofte for hans Ord. Dét gik nu til en Tid, men saa fik hanSit — Sit Fedt naturligvis! — han gik — sk transit — ! Der var jo baade disse Præstelove Og Universitetets Kapital Og Sorøs rige Gods og store Skove — Fordi han ikke var Seminarist nok. Hans Eftermand i det vakante Embed Har endnu ej for Alvor taget fat. Til Dato kun somRigsdagsmand han kæmped’ Og Journalist i offenlig Debat. For Resten vide vi om Manden, at Sin Kamplyst, hvor det gjaldt, han aldrig dæmped’ - I 64 da flyede han de Pjattende Og Snakkende og meldte sig ved ! 8 de. Hin kultusministerielle Kval! — I hine Ting han monne ikke hove Det rnenigmandig drømte Ideal. Han mistede sin Støtte, det er vist nok!

Literaturartikel.

Venner, hvad vi dog ikke ter gjere Ed paa. Det Hele er holdt i en skidengul Farvetone, der giver det smnkke Bil­ lede et tiltalende Præg. For at man dog ikke skal tro, vi kun kjende Vær­ kets Ydre, skulle vi give en let Antyd­ ning af dets Indre- Bogen er delt i 16 Kapitler med mér eller mindre, nien særlig mere, pi­ kante Overskrifter, sorn “Adonisfesten i Bybios », * Dæmonen og den Baby­ loniske. Slynge* etc., og den gjør stærkt Indtryk af at være skreven af en ung Mand, der har læst sin græske Mytho- logi med Andagt og ikke rigtig er bleven Herre over Gnostikerne. Han har end­ videre et fast Blik for Jose Kvinder, og det ses heltigjennem, at han baade j er theologisk Kandidat og Religions- ! lærer i den nye nihilistiske Skole paa Hjornet af Integade og lille Kirke­ stræde, ligesom Inddelingen i Kapitler har et net theologisk Sving; og vi haabe, at hans theologiske Sans ikke har fornægtet sig. overfor Forlæggeren, saa han har sat Kapitelstaxten godt op. Bare han nu snart maa faa det

hvori Kristendommen ikke bliver særlig favoriseret, ligesom Troskabseder ville blive tagne ligesaa alvorlig, som Løfter pleje at blive- det. Man sér 2o) at Gjellerup er Dr. Brandes’s V en; man véd a ltsa a, at Bogen er inspireret af Doktoren, og man faar et tiltalende Indtryk af den Skjonsomhed, Hr. Gjel­ lerup vælger sine Venner med. Og endelig ser man So) at Hr. Gjellerup betragter sig selv som Forfatter, hvil­ ket ikke kan komme overraskende for hvem der véd, at han allerede har ud­ givet et Par Bøger, af hvilke den ene i det m indste har vakt en ejendomme­ lig Opsigt, om den end ikke er bleven om talt med overdreven Ptos. — Man sér for øvrigt som Titelvignet golde Klipper, der hist og her skjules af tæ tte Buskadser, i hvis Skygger man kan tænke sig, hvad det skal være, samt endvidere noget grumset Vand, hvorpaa staar: >af Karl Gjellerup «, og endelig en Mand, der paa en halv forsoren Maade rækker Haanden ud, som til Edsaflæggelse, muligvis en billedligFrem stilling af en afForfatterens

I^fttigon os. En Fortælling fra det andet Aarhundrede af K a r l G je l­ le r u p . Hr. Gjellerup har ved at dedicere D r. E e d . B r a n d e s sin sidste Bog vist ham en Opmærksomhed, som vi ret af H;ærtet unde ham og som han kan have rigtig godt af i disse Tider. Dedikationen lyder ser:1 følger: »Tilegnet Dr. Edvard Brandes af ban s Ven Forfatteren. Man kunde fristes til at sige, at denne Dedikation overflødiggjor det hele opus; thi naar man har læst den, kjender man eo ipso hele Bogen, lmo) er åen tilegnet Dr. Brandes: deraf véd man altsaa, at det er en Bog, der ikke skæmmes af altfor mange Netti teter cg

15

erkan t i l t . Skjøndt Dannelsen af d e t v e s t s ib i­ r i s k e H a n d e l s s e l s k a b ikke har faaet nogen kolig Omtale i Pressen, skulle vi dog varmt anbefale et der­ med beslægtet Selskabs Oprettelse, nemlig det paatænkte n o r d p o l s k e

Nordpolen, er et saadant Fartej særlig skikket til at omgaa Ismasserne ved at gaa nedenom og hjem; det er altsaa slet ikke til at kaste Vrag paa. Vi kunne heller ikke noksom fremhæve det hensigtsmæssige i at tage Professor Ed. Erslev med som bekjendt Mand paa Expeditionen, da han baade har megen Fortjeneste som geografisk Hof-Theoretiker og tillige har særlig prak­ tisk Færdighed i at kige Nordstjerner og tage Højden paa de forskjelligste Grader af Rangforordningen; naar man saa tillige medtog Luftballoner, der som bekjendt ogsaa kunne blive opblæste ved at gaa til Vejrs, ville sikkert alle Vanskeligheder kunne overvindes. Som et glædeligt Nationaltidendes Tegn skulle vi endnu frem­ hæve, at en af vore store nationale Digtere agter at vække Interesse for Sagen ved at udgive et nationalt Digt i sytten Sange, betitlet «Nordenskjöld». Forfat­ teren siges i den Anledning fra en velgjørende Kom- mersraad, der imidlertid foreløbig ønsker at være unævnt, under Mærket: «Nordenskjold var nordpolisk» at have faaet .Rejseunderstøttelse til Bären-Eyland for at gjøre Studier til Digtet, og han skal i Følge Fællesorganet alle­ rede være udset til dettes fremtidige faste Iskjældermand.

F æ l l e s - T r a n k o g e r i .

Det er nemlig klart, at et saadant Selskab vil indlægge sig stor Fortjeneste saavel af Geografien i Almindelighed som af Aktionæringen i Særdeleshed, da Erfaringen viser, at Stiftelsen af et hvilketsomhelst Aktieselskab dog maa anses for velgjoreude i det mindste for nogle al Ens Medmennesker. Da der som bekjendt desuden findes en Mængde Rævepelse i de nordiige Egne, som med Fordel kunne anbringes i Handelen, har det ogsaa her vist sig, at Polerne be­ sidde en stor Tiltrækningskraft, og naar det forst er lykkedes at bryde Isen, vil der sikkert deroppe findes en hvid Mark for industrielle Foretagender, af hvilke vi blot skulle antyde Oprettelsen af et Nordlysesteberi paa Spitsbergen og et Sælers home paa Gronlands Indlandsis. Det bliver selvfølgelig nødvendigt at an­ vende de hensigtsmæssigste Skibe paa Rejserne herop, og hvis Firmaet Brown jun & Ko. endnu blot har et eneste i Behold, maa det erhverves d toutprix; thi for det forste vil det neppe koste ret meget at anskaffe, og skulde det ogsaa komme i Drift med Isen, vil Drifts­ kapitalen være for intet at regne; dernæst vil Frosten nok tillukke mulige Utætheder og Lækager og saaledes spare Udgiften til Kalfatring, Forhudning og deslige, og skulde endda Isen spærre Adgangen til eller fra

SU

JXvznvcwi cBaitcj.

Ku Uddi. 2)u- p a a åle a

-m -ene aüfizoiw 1

ØTLen en a t din G zo n e ; afUi mcw ztia t

Don Juan. Disse erholde nu respek­ tive almindelige Romannavne som : Erna Stenherg, Bruno Tang, Em il Yalter og Viggo Berner og røres godt sammen. Naar nu heraf er fremkom­ men den almindelige Bolledejg, blandes der heri 1 Dosis Grevinde Rosenvinge med 1 Gang brystsvag Mand, et Kys i et Sidekahinet sam t 1 Portion Emmy Madsen, D atter af en rig Hørkræmmer. Derpaa lader m an , ligesom Herman Bang i hans Haabløse Slægter, Don Juan’en i polsk Forklædniug løbe gjen- nem Sammenblandingen, som i Æven- tyret Medisterpølsen gjennem Grøden, for at tilvejebringe en pikant Smag og den rette Kjedfarve. Derefter sættes det Hele over en sensuel Tilbøjeligheds sagte Ild, og man serge for, at, naar Ilden tændes, sker det langsomt, hvor- paa der pustes til Ilden, og naar den er slukket, drage man Omsorg for, at Ilden ulmer under Asken, indtil vilde Flammer bryde frem, hvorved den vel­ tillavede Ret faar en pludselig Varme, der giver den et eget Piqnanteri. Det herved fremkomne Komposituin tilsættes

efter eget Skjøn med nihilistiske og atbeistiske Krydderier og blandes med det Pund, Forf. har, af materialistisk Stivelse, hvorved Dejgen bliver noget af det Stiveste; naar den nu har rasket sig, stroes den dygtig med det sæd­ vanlige Antal elfenbenlignende Arme, nedringede Silkekjoler med Tilbehør, sam t nøgne Statuer og Malerier. Tanke­ streger og Prikker puttes ind med passende Mellemrum, og Kys anvendes efter Smag og Behag, dog hellere for mange end for faa, at der kan blive rigtig Slag i Bolledejgen. Derpaa vil alle Ingredienserne være opløste und­ tagen Enken og hendes Søn, Otto, der udtages, kommes i en katholsk Bud­ dingform og sættes over en ren og klar Ild (ignis sacer); og naar de ere vel katholicerede, serveres de som en rea­ listisk Pandekage. — Opskriften er klar og kan ikke misforstaas, og det mær­ kes, at Forfatteren, ligesom sine herostra­ tiske Sam tidige, har studeret den ero­ tiske Gastronomi ikke blot i P o le n , men ogsaa i Mæh ren E n R e a l i s t .

Anckerske Legat til derfor at foretage sig en Kapitelrejee blandt de Roman-

| l d o g A s k e .

En Fortælling fra

i vore Dage af F r. E lb e r t . Det tør vistnok siges, at Hr, Elbert har afhjulpet et dybtfølt Savn ved Ud­ givelsen af sin Fortælling: Ild og Aske. Der har længe været Trang til en Kogebog å la M a n g o r fo r smaa realistiske Husholdninger, indeholdende Anvisning tilforskjellige VærkersTillav- ning. E t heldigt Tilløb til et saadant Skrift er gjort i Elberts Bog, hvor unge skrivelystne Realister ville finde en udforlig Anvisning til Udarbejdelsen af et realistisk Værk. Metboden er følgende. Til en realistisk Fortælling paa 165 Sider, betitlet « Ild og Aske», tages følgende Ingredienser: En ung Enke, der har haft en ældre, udsvæ­ vende Mand, en yngre Fritænker, et meget ungt Forfatteræmne, sam t en kraftig bygget, fuldendt proportioneret

Made with