S_Punch_1881

43

m inder om Byen Kjøbenhavns Vaaben. Selve Skjoldet Våf ved et bredt, meget elastisk Familiebaand delt i to Skraaplaner. Paa den everste Skraaplan hvilede en Mand, iler var klædt af lige til Skindet, og som Motto over ham stod: •Commune naufragium dulce •. I det nederste Skraaplan var der anbragt en stor, aaben Pengekasse, og tinder samme læses følgende Linier : ■Kjøbenhavn er dejlig, naar bare man har de nødvendige Penge, naar i Kassen man ta ’er.« X . H o g s b r o e . Som Skjoldholdere fungere

bredt over hele Landet. Allerede fra ganske smaa blev Børnene tagne fra deres Skolegang, gjorte til Medlemmer af Ordenen og oplærte i to T ing: at vogte Dyr og tillige at vogte paa deres Medmennesker. Ordenens Protektrice var i Reglen en Prinsesse af det regerende Kongehus, og hvert Aar kaldte hun de gode Hyrder op til sig paa Slottet, hvor de foruden et Hyrdebrev fik sig en Pisk med Ret til at bære samme. Ordenen var lige saa frygtet som i sin Tid Inkvisitionen; det var nemlig ethvert Medlems Pligt at angive de Syndere, som overtraadte Ordenens strenge Bud. Synderne blev derpaa stævnede for Ordenens Dom­ stol og offenlig stillede i Gabestokken og hudflettede eller vivisekerede levende. Slægtens Stamgods ligger i Hellig­ gejststræde og dets Facade afgiver et smukt Dyrskue, men desuden ejer Slægten rundt om i Hovedstaden smaa Vandejendomme. Sæsongens Begivenheder. Besongen a

to Dverge, hvilket tyder paa, at Slægten er nalmindelig lavstam ­ met. Skjoldet er først ved en Midtlinie delt i to Felter, hvoraf 'jpl igjen det everste er delt i to Rum. Til Venstre ses et vissent, flerspaltetFolkeblad, hvis kabba­ listiske Ord Ingen endnu har kunnet tvde, men Stamfaderen var ogsaa vel forfaren udi alle sorte Kunster og navnlig forstod

han at skrive Sort som ingen Anden paa den Tid. Til Højre findes en Revisorprotokol; paa dette Felt maatte Stammefaderen enGangføre en meget heftig Strid med Slægten Hørup, som vilde have ham til at opgive R etten til at fere denne Protokol og have ham til at trække sig tilbage til sit Rænkesæde, fordi Hørup selv vilde tage Høgsbroerparten; men til sidst fik Høgsbro dog Lov til at beholde Protokollen. I det nederste Felt er der anbragt en sort Calot paa stærk red Grund. Stammefaderen har som Tegn paa sin Værdighed Ret til atbæreen saadan Calot; de yngre af Slægten,som ikke bære dette Ud­ mærkelsestegn, men dog ere ligesaa folkelige som deres Overhovede, kaldes derfor Sanscalotterne. X I , K j e e r . Skjoldet er delt i 4 lige

Søren JPipperop. • S k væk paa Lyren, saa det skummer Fra Sjælens Sluser mæ et Digt,» Se, dennehersens Tanke hummer Saj inte fra min Aands Gestrikt. Den ædder saj, som de va Skevand, I Sindet, aa jæ kommer i Begajstring, saa min Maaren-Thevand J « mildner mæ en Rommer i. A Glæje ha mit Hjærte dikket, Saa formeli de va Plaser, Forde a Sjenen nu ha fikket En Skjald fra Prækestolen ner. Hans »Eva» æ en dajli Kvinde Mæ Moerømhed for sin Søn, Aa fremfor Nora maa man finde,. A »Eva* s Ende deD æ køn. Min ejen T e v e d a a r va Helten I • Ridderen a Bandera Bro». Men den, der kommer mest i Vælten, De æ nok O da, ka jæ tro. Tro bare inte, a jæ smisker, Men O d a raver vældi op Imellem Konstens Odalisker. Ja, hun ha gort et heldi Hop. •Familien paa Moden» snart gik A Moden, for den va for fin; Men Diregtøren i en Fart fik Et Støkke mæ lidt mere Grin. Den • Bibliothekar • va munter, Aa min Skavank æ som I véd: Jæ heller gaar a Grin herunter End græjer maj te Salihed.

store Felter. I det øverst til Venstre og det nederst til Højre føres en proper Næve, muskuløs og stærkt knyttet. Til disse svare to blaa Gjne i de andre Felter. Disse Kjærtegn tydede paa Stamherrens Stridbarhed, hvad ogsaa Devisen gjorde: •Saa skrig dog ej saa gefærlig, jeg sla’e rD ig jo bare ihjel.» Som Skjoldholdere optræde to Bry­

dere, allegorisk fremstillende Saft og Kraft. Slægten Annaler gjemme mange stolte Kjærminder om blodige Sammenstød med politiske Modstandere. Naar en saadan Tournering truede med at blive uafgjort, fordredes den altid henvist til Næveretten, det var nu Slægtens Privelegium.^ I de senere Tider m aatte Stamherren ofte ligge under i Striden, og Mange ere de, som slog sig til Riddere paa ham ved slige Lejligheder. X I I . L e m b c k e . Som Skjoldholdere fungere

2 Abekatte, og ovenpaa Skjoldet sidder en snakkesalig Papegøje. I Skjoldet staar en Skjoldmø, oragiven af forskjellige Skjoldyr, og foroven læses følgende Ind­ skrift: »Hvor mon man bedre er end mellem Slægt og Venner?« Slægten dannede en særegen Orden, der havde Afdelinger saavel for den mandlige som for den kvindelige Linie og var ud­