S_Punch_1881

71

Levnelsmidlertidige Foranstaltninger.

F ø r s t e L ø b :

H u rtig lø b f o r H e r r e r , u d fø rt a f

M ed lem m er a f den kjøbenh avnske P resse. Præmien be­ stod af et større Antal Abonnementsbilletter til April Kvar­ tal, og da det jo gjaldt om at komme først til Mølle, havde Løbet for saa vidt Nyhedernes Interesse. I lang Tid var Redaktør H jo rt-L o ren tz en første Mand, men efter- baanden sakkede han agter ud, og først vandt Red. Topsøe ind paa ham og kom snart langt forud for ham, og til sidst lod endogsaa Red. M a n ien s ham langt tilbage. Nogle mente, at dette skyldtes Overanstrengelse hos H jo rt- L o ren tzen ved at løbe to Gange om Dagen, baade Morgen og Atten, medens Andre mente, at det var hans Søndags­ barn H erm a n , som hindrede ham i at vinde Terrain. G arstensen og W u lff blev distancerede, da de strax i Løbets Begyndelse var bievne saaledes indfiltrede i hin­ anden, at de ikke kunde komme klar af hverandre. Musikkenspillede nu: »Hvor de hvide Hebræer skinne« og a n d e t L ø b : H u rtig lø b f o r D re n g e tog sin Begyn­ delse. Det var morsomt at se, hvorledes de smaa Sorte, som alle var fra den frie Skole paa Trinitatis Kirkeplads, sagte at efterligne deres store Kollegaer i at blive første Sprøjte; men de naaede ikke deres For-Billeders Godhed og Elegance, og deres Tendens til at løbe til Venstre hin­ drede dem ogsaa i at komme frem, hvorfor ingen af dem opnaaede hæderlig Omtale. Umiddelbart herefter ringede Formanden med sin Klokke, Ministrene, som skulde være Dommere, indtog deres Sæde, og de Medlemmer af det forenede Venstre, der skude optræde i t r e d i e L ø b : K u n stfæ rd ig h ed slø b , traadte frem. Løbet syntes nærmest at gaa ud paa at vise, hvor mange Omveje man kunde gaa og hvor mange Bugter man kunde slaa uden dog at naa Maalet. Heri var H o lstein -L ed reb o rg ubetinget Nummer Et. Med en ualmindelig Smidighed og virkelig Elegance gjorde han de mest overraskende Svingninger snart til den ene og snart til den »nden Side, og med en sjelden Ugenerthed satte han over alle Forhindringer. H ø ru p , som blev Nr. To, kunde godt hamle op med ham i Ugenerthed, men savnede i hej Grad Elegancen. E e r g kunde ikke komme med, skjøndt han dog var vant til at bevæge sig paa Glatis, men slog den ene ufrivillige Kuldbøtte efter den anden, og det var ikke hans Skyld, at han ikke faldt igjennem. Derpaa producerede sig en Del højere og lavere Em - bedsmænd i f j e r d e L ø b : B a g læ n g slø b , og viste en for­ bavsende Færdighed i ikke at komme paa Knæerne, skjøndt det stadig gik tilbage for dem, en Færdighed, som øjen­ synlig var erhvervet gjennem en aarelang øvelse. Præmien var et Normal-Dyrtidstillæg, men uddeltes ikke til nogen af de Deltagende paa Grund af Uenighed mellem Dom­ merne. Med ualmindelig fin Takt udførte Musikken under dette Løb: »Den Gang led Standen ingen Trang, nu maa den betle mangen Gang». Det sidste Løb var D am ern es L ø b . Pastor H ostru p, som førte Fru E v a , kom først og fik saaledes Præmien, der bestod af 6 Theaterplader. Løbet tog sig ganske godt ud fra Tilskuerpladsen, skjøndt Kjendere mente, at det var altfor langtrukkent, og tvivlede om, at Fruen kunde holde ud i Længden. Andet Par blev Theaterdirektor A n d ersen , som førte F r u f r u O da D o ra L a rs e n Petersen-, da hun ikke løb ens hver Gang, foreslog Kritiken, at det kgl. Theater skulde engagere hende, da hun formentlig derved vilde give den stærkt savnede Afvexling i Repertoiret. Det tredje Par var Kammerherre F a llesen , som førte S a ra h B e rn h a rd t og strax tog Teten og begejstrede Publikum ved den uvante franske Methode at løbe paa, men de andre to Par fik hurtig Publikum til at glemme dem, især da Kunstnerindens Adrienne faldt det lovlig svær.

(Hvad Z a h l e ’ n sang.)

L a d den skrantende Minister, Fuld af bare Politik, Rode om i alt Slags Klister For at finde Arsenik, Samt om Kjodfars, Fedt, og Ister Propert bli’er til Salgs frembudt,

Eller om i Folks Medister- Pølser blandes Rottekrudt.

Lad os blot ej være gale Med Kontroldom her til Lands; Sligt vi trygt kan anbefale Vælgerfolkets sunde Sans; Det fovstaar halvkvædet Tale, Og i Alt det gaar til Bunds, Selv i Vers af Skjalden Z a h l e Kan det finde Mad for Mons. Vælgerfolket er ej Sinker. Det har vist sig som probat: Gjennem radikale Sminker Lugter aet en Moderat, Og dei véd, naar Selvros stinker, M o rgen g n avet er paa V e j; Skulde det ej se, om Skinker Er trikinfri eller ej! Om et Folk, hvorom der meldes, At det har en medfødt Smag, Og som har ved mangen Fælles- Spisning tjent den gode Sag, Som fra T a u b e r s Kreds til S c h e l d e s Nok af vaadt og tørt har haft,

Bør i Sandhed ej fortælles, At det mangler Dømmekraft.

Og et Folk, soin uden Møje Svovelsyre selv har slugt, Ja, som daglig har for Oje M orgengn avets Spaltefrugt, Som endnu sig kan fornøje Over Landets KjævJ og Kiv, Sligt et Folk kan Alt fordøje Uden Fare for sit Liv.

Nej, lad Højre bare fnyse Imod os og vort Princip,

Det har sagtens Grund at gyse, Som paa Folke-Dom gav Slip. Vi har komisk Analyse Ved hver Omgang, som man véd, Og med Hvidløg til Gemyse Glider al Ting herlig ned!