S_Punch_1881

91

Polen end . at han havde en sto* Familie der og var usige­ lig gcdgjørendes. Saa skjændte P u n ch paa ham og vilde til at skrive ham en Anmærkning, men herover blev den lille H e ym a n n aldeles fortvivlet og tilbed P u n c h , at han vilde give liam saa mange Penger, det skulde være, naar han blot raaatte slippe. • Naa det manglede bare,» sagde P u n ch , og saa buk­ kede han begge Ender sammen paa lille Heymann og dekorerede hans Bagbygning med nogle Extraforsiringer. • Medens dette foregik, var der udbrudt et skrækkeligt Spektakel. Fuxen og Vicefuxen sloges. P u n ch nærmede sig med Riset, men da han saa, at det var C arstensen og Secher, der »mulede* hinanden, sagde han som hin store Sultan: «Allah er stor, enten Svinet æder Hunden, eller Hunden æder Svinet!* hvorpaa han befalede at sætte dem begge udenfor Deren. D et hjalp, og da der igjen blev Rolighed i Klassen, oplæste P u n ch de Karakterer, der var bievne givne i Dagens Leb. D ra c h m a n n fik m g? for Versifikation og S le t? for Logik, hvorimod G je lle ru p tik Slet i begge Dele. H e rm a n B a n g fik M d lg . i dansk Stil, og D a s s a v is e n fik Tg. x . Derimod fik Tietgen Ug. i Rentesregning og C. v. H a lle r U g .X i T ysk, hvorover F ro st blev misundelig og sagde, at P u n ch var hestukken af det nationalliberale Parti. Medens P u n ch foreholdt ham. at dette stred imod Skolens Disciplin, og truede med at sætte ham i Bøjen for Opsætsighed, blev Klassen mere og mere urolig. D a g b la d e t var begyndt med at smide tyggede Papirkugler paa gamle B e rlin g s k e , der lige var falden Sevu over sin egen Smørnotering og blev saa vred, at den gav sig til at skjælde og smælde og smed den lille Tabel i Hovedet paa D a g b la d et. T a u b er og B e rg sloges, og T a u b er bed alle dem, der kom ham nær,

hvilket især gik ud over Postembedsmændene; Schelde tilbød sig at drikke Skaller med hvem som helst; Schan- do rp h og H ø ru p laa under Bordet og kneb P lo u g i Læ g­ gene, medens Dyrlægerne skjæidte hinanden ud af deree Oxelungers fulde Kraft. Værst faren var dog den stakkels In d en rig sm in ister. Han var falden mellem to, tre lange Grossererdrenge, som han havde været saa letsindig at give Grovheder, og nu faldt de Ållesammen over ham. Naada, hvor han blev • munket af* ! Han brølede om Hjælp, men deT var ingen Andre, der vilde hjælpe, end Fatter B e rlin g , der lovede ved næste Aarsoversigt at fremstille Slagsmaalet i et for Ministeren saa gunstigt Lys som muligt. Forgjæves søgte P u n ch at overbevise Grossererdrengene om, at «man ikke maatte vente, at Hans Excellence skulde gjøre Undskyldninger, det maatte være nok, at han brølede. Man kunde jo dog ikke vente mere end et Br — — • Her opstod der saa voldsom en Larm i Skolestuen, at P unch neppe kunde høre sine egne Ord. Forbittret for han op paa Kathedret, siog i Pulten, saa det drønede, og raabte med tordnende Rost »S ilen tium !» Der blev stille, ganske stille. Drengene gled sammen i en Taage, de hvidkalkede Vægge blev mørkere og mør­ kere, helt sorte. A L Ting blev mørkt. P unch aabnede Øjnene paa vidt Gab, stirrede og stirrede. Saa gik det. op for ham, at han havde dromt. Han sad i sin egen Stue, i sin egen Lænestol. Han var ikke Skolelærer, havde ikke faaet Statstilskud. Hvad havde han faaet i Stedet for sin dejlige Drem? — Der var en kvælende Dunst i Stuen, • L a m p e røg! * udbrød Punch.

Lys og Skygge.

Den kapper Kjærlighedsstiens Træer, baa der bli’er nok ikke Skygge A f Tvivl om, at Skyggesiden der Mod Solstik kun lidt skal betrygge. Ja, bort fra Skygge og fra Bedrag Med Økonomien i Staden i

Nu øver den sig paa et andet Fag, Nu kommer til Kappelyst Raden. Men man maa nu slet ikke tro. at man faar Spredt Solskin over det hele; Thi Lys og Skygge man prægtig fors Uar Til Byens Tarv at fordele. i nye Parker og gamle Alleer Thi den, som i Hundedagssolens Skin Vil faa ondt af Sommerens Lidelser, Kan vandre i Regnskabets Skygger ind Og svales af Overskridelser. Se, derfor skal nævnes med Hæder vor By s Magistrat, som paa Nytorv troner; Fra Træernes Kroner den skaffer os Lys, Men Skygge fra Bergernes Kroner. Man Lys har Kommunen forjættet, Men Skyggesiden des værre man ser For tydelig paa — Budgettet.

Nu nænner sig Vaaren til Nordens Athen, Slig Gjæst man højlig bør hædre; Den kommer hos os paa den grønne Gren, Tak ske vore vise Fædre. Naar Foraaret kommer, maa Stenbroen her Ej sættes i altfor slet Lys A f e h l e r s k e Gasblus, hvis straalende Skær Er iig 2V< Spermacetlys. Nej, saa maa her mere Oplysning til; A f Skumleri er man en Fjende Og derfor til Skyggen man sige vil: Gaa væk, og lad Solen skinne! Ja. det var den velvise Magistrat, Som oppe paa Nytorv troner. Den fandt paa et Raad, som er rigtig probat: Den kapper blot Træernes Kroner.