S_Punch_1881

142

Først gi’er de Orthodoxe han paa HoMet, Og de faar Texten læst, saa godt han kan; Saa faar de glade Christne uformodet En Hyldest fra den fordums Herrens Mand, For i St. Grundtvigs Menighed er Blodet Dog altid noget tykkere end Vand; Maaske I deres »danske Trosbekjendelse» Han Muligheden bar for saud Omvendelse. Han lader Israels Børn det Skndsmaal faa, At de tilbageholdent kan sig skikke, Men tappert kan de ogsaa fra sig slaa, Naar K o c k og B l æ d e l ikke op vil 6tikkej Det er den Lejr, hvorfra de sorte Smaa Har rekruteret deres faste Klike; Og aldrig de i Aandens Kamp og Strid løj, Men lever fromt for Talmad og af Hvidlog. Fra Israels Born saa kommer Raden sidst Til Verdens Bom , der ere geniale Og alle sammen lutter Fandens Ka’le, Derom kan ikke længer være Tvist! Bogverdenen er deres, det er vist, Og de har fæstet Rod i Tingets Sale; Af Israels Skud de er en frodig Stikling Paa Grund af »den naturlige Udvikling». Saaledes skiller her med flotte Træk Og dito Dom han Fjenderne fra Vennerne. — De forste vil nu sagtens dø af Skræk, Imens de sidste gnider sig i Hænderne Og jubler: »Hvilken Love, ung og kjækl Haar han har faaet Dassavisd omstænderne, Og de er. voxed’ ud, saa kan det vides med Bestemthed, at han bli’erejraratbidesm ed!«

Overlegen Dømmekraft.

•Det unge DaBmarirs* lovende Forfatter, Der fer var theologisk, som bekjendt, Men np til Dags det Lys kan lidet skatter, Som bli’er af Bisper eller Provster tændt, Fornylig ban i Dass-Avisen atter Sin Mening givet Udtryk har paa Prent: Snart triumferende, snart lenlig sakkende Adskiller der han Faarene fra Bukkene. Og sammenkaldet for hans strænge Dom Den danske Christenhed er her til Stede. Her ses saavel de glade Christne, som De, der har sagt: Farvel Alverdens Gl£de! Kort: G j e lle r u p har samlet Menigheden, Og na han Klinten skille skal fra Hveden. Fra Dass-Avisens høje Dommersæde Med overlegent Blik han ser sig om,

Vexlende Themaer. Fra Charlottenborg. Paa Trapperne er der yderlig livligt, i de yderste Sale er der inderlig kjedeligt, og i de inderste Ram er der yderst varmt. Publikum er blandet I Antiksalen mødaB den store Holger og den lille Herman. Publikum er meget blandet »Goddag, du lille David,» siger Holger. »Goddag, du store Goliath,» siger Herman. De træder hen foran H. N. Hansens Billede: »Efter en Frokost*. »Se, »sigerHolger, »dér ev ungtBlod.» •Ja som du og jeg,» siger Herman. »De har vist faaet Malerklatter til Frokost, og det er slaaet ud paa dem, • siger Holger. Herman 1er. •Det var en Illustration til K lad­ deradatsch,» siger Herman.

Herman ler. •Han ser saa søvnig ud, som om han var pisket op af et Fastelavnsris,» siger Herman og ler for dem begge to* De kommer til Blochs Stykker. •Smukt Genrebillede, den Dame,* siger Holger. »Ja, det er en yndig ung Pige,* siger Herman. »Ung Pige — det er da en ung Kone, det ser man af Sengens Størrel­ se,» siger Holger. •Ja, du er jo Alvorsmand paa Sligt.» De gaar over Gaarden. De staar foran Eva. »Se,« siger Holger, *den Eva kan da sætte sin Mand Stolen for Døren.» •Ja, hun er rigtignok — — — • Da Holger kom hjem, skrev han udaf sin store Bog en lille Anmeldelse, der ikke var aldeles sort. Da Herman kora hjem, skrev han ud af sin lille Bog en stor Feuilleton, der var ganske grøn/ Det var d e r e s Udbytte!

Holger ler. •Med det Stykke har ban betalt sin Klatgjæld til Malerkunsten,» siger Holger. Begge ler. Holger har en stor Notisebog og skriver store Bemærkningermed sort Kridt Herman bar en lille Sottisebog og skriver smaa Bemærkninger med grønt Kridt »Du har Intet her oppe?» siger Herman. •Nej,» siger Holger, »hvad jeg maler op, det kommer paa den Gylden­ dalske Udstilling, — og jeg maler stadig paa m it store Drama.» Herman ser dybsindig ud. •Du maler ikke,» siger Holger. »Jo, i Morgen begynder jeg, og Billedhugger, det vil — — » »Javist,» siger Holger. ■Saastaar de foran E.Poulsens Buste. •Hvor han ser ud! Men han har jo ogsaa faaet af et Rasselris,» siger Holger.