S_Punch_1881

119

Om en Reform af Talordene støttende sig til den ved Krone-Systemet indførte Tideling. Den ved Kronesystemet i saa høj

end den fuldstændige Omdannelse, og det forekommer os da, at, naar man i Stedet fo r N u l sagde N u l t i — hvorved detteTal (eller rettere Ikke-Tal) jo ogsaa vilde komme med i Titalsbroderskabet — , kunde man hænge denne Kappe om alle Tallene fra 1 til 9, lige­ som man nu bruger loti, treti o. s. v. til Tallene fr a 2 1 til 29, 3 1 til 39 o. s. v. Saafremt dette Forslag maatte finde et æret Publikums Bifald, vilde altsaa Tallene fremtidig blive at benævne som følger: I. G r u n d t a l l e n e . 0 Nulti o. s. v. in dtil o. s. v. 1 Nultién 100, der blev til 1000 E n ti- 2 Nultito E ntienti nulticntienti 3 Nultitre 101 Entientinultién 2000 Nulti- 4 Nultifire 102 Entientinultito toentinul- o. s. v. til o. s. v. tientienti 10, der blev til 110 Entientientinulti o. s. v. Entinulti, 111 Entientientinultién lOOOO E nti- 11 E ntim dtien o. s. v. nultientinul- 12 Entinultito 190 E ntientinitinulti tientienti o. s. v. til 199 Entientinitinultini lOOOOOEnti- 20 Totinulti 200 Nultitoentienti entientinul- 21 Totinultién 300 Nultitreentienti tientienti En M illion — Entientientientim dtientienti o. s. v. 1 ,735,282, l æs : ' Entientientientinultientienti nultisyv en- tientitretinultifem entinultientienti nultitoentientiottinultito. II. O r d e n s t a l l e n e . dannes simpelthen a f Grundtallene ved at tilfø ie E ndel­ sen «fe», f. E x , den 1ste, læs : den Nultiente den 2den — Nultitote den 3die — Nultitrete den 4de — Nultiftrte D en ældre med »fe« den 36te, læs: denTretinultisexte' den 48de — F irtinultiottete , den 247de — Nultitoentienti- r firtinultisyvte. sideordnede Endelse • ende « f o r Ordenstallene ophæves, og man bliver tillige f r i f o r saa- danne Latterligheder som f ø r s t e , a n d e n , t r e d i e , f j e r d e , s j e t t e . H vad skal man med mer end én Maade at danne disse Tal pa a ? Vi tillade os ærbødigst at henstille dette Forslag til en kommende æret Stockholmerkongres og tvivle ikke paa, at det vil blive modtaget med megen Paa- skjømelse a f N a t i o n a l t i d e n d e , de kjøbenhavnske Skoler (særlig Pigeskolerne) og hele det sprogreform- elskende danske Folk. Ærbødigst O l a f T h o r g r i m H a n s e n , Timelærer i Dansk i Frøken Beformatrice Jensens Pigeskole.

Grad nødvendiggjorte Beform i Talbe­ nævnelserne, saaledes sotn den til Dato har udviklet sig og er fastslaaet i flere Blade, bl. A. med stor Dygtighed og Kon­ sekvens i Nationaltidende, er hidtil bleven

staaende ved f ølgende Forandringer: 20 er blevet til toti*), 30 til treti, o. s. fr . firti, femti, sexti, syvti, otti, niti, ogfo r ret at indprente Nationen disse Benævnelser anvender man i nogle Blade ikke mere Taltegnene, men skriver dem helst med Bogstaver. En toogtyveaarig (22- aarig) Yngling hedder nuomstunder en totitoaarig Yng­ ling; Krigen i otte og fyrre hedder Krigen i firti otte; man gaar i sit toti tredie, treti andet Aar o, s. v. Dette er nu altsammen meget skjønt, skandinavisk, patriotisk, men det forekommer os, at man ikke burde indskrænke sig til disse fa a Forandringer, der kun omfatte enkelte Tal, navnlig Tierne. Thi vel har man jo Fornøjelsen a f Beformen hyppigere end ved hvert tiende Tal, idet Tierne altid maa tages paa Slæbetov, naar man skal udtrykke Tal, der ligge imellem to paafølgende hele Tiere, f E x . ved at tælle fra toti til treti kommer man jo til at nævne det yn­ dige Ord „toti11 hele ti Gange. Men Forandringen er dog endnu hun partiel. Hvorfor ikke slaa Allarm over hele Linien og lade Decimalsystemet afløse de gammeldags kjedelige Tal med strængeste Konsekvens ? Hvorfor skulle vi sige H u n d r e d e ? Titalsystemet er jo slet ikke udtrykt i dette Ord, der gaar op i en saa graa Oldtid, at man ikke uden at tage sin Til­ flugt til Svend Grundtvig eller Worsaae formaar at eftervise dets Oprindelse. Hvorfor ikke sige T i t i? Ja , seffjéL Ordet ti har egenlig en utilladelig urgam­ mel Klang; naar man forandrede det til e n t i , blev Slægtskabet'■> med toti, treti o. s. v. umiskjendeligt. Tallene ffa én til ni synes ligeledes at være modne til A f­ løsning a f andre, der passe bedre ind i Titalsystemet; da det er vanskeligt at finde paa helt nye Ord, kom­ mer man imidlertid til at vælge en anden Methode *) Udtales: Toddy.

Det hemmelighedsfulde Mode. (B allade.)

De fæle Nihilisters Rænker Er vidt forgrenet paa vor Jord Og større, end man mulig tænker, Naar de gaar ud paa Kejsermord. I Faareklæder om de rejser Og stifted’ muligt her Komplot. „Wo N ihilist, da hat der K a y se r Sein Becht verloren,“ véd de godt. — Men da de vise Fædre Værket Fik fuldbragt, drog de hver til sit; Og heldigvis de ikke mærked’ Selv mindste Spor af Dynamit. Igjennem Nattens f arer skumle Enhver fik reddet sin Person, — Kun hørtes her Karosser rumle, Som bragte dem ren Ovation.

Da vandred’ lenlig gjennem Feret En Klynge hid med sagte Fjed, Med Kappekraven op om Oret Og Hatten dybt i Panden ned. Snart hele Klyngen sad derinde I Raadhussalens skumle Bo, Som om de vented’ her at finde Den allerbedste Nattero. Det var de vise Fædres Skare, Der en Adresse vedtog, som Dem kunde bringe Død og Fare, Hvis den til Verdens Kundskab kom. I Len til Ruslands Kejserinde Vor K ay s er en Adresse skrev, Hvor Stadens Felelser for hende Og hendes Sag afmalet blev.

D e slette Gasblus rædsomt lyste Trindt om Hr. E h ie r s ’ Hvilested; Paa Gammeltorv hver Vandrer gyste Og iled hjem med snelle Fjed. Fælt tuded’ gjennem Natten Uglen, Som Raadhustaget laante Skjul; Dét tænkte, stolt af Visdomsfuglen: •Det smager altid lidt af Fugl!»