S_Punch_1881

59

nem lig at komm e b a g p a a P u n c h . D e h idtil gjorte F o rso g i denne R etning h ave v e l stillet m ig og an d re geniale M æ nd i orientalsk B elysn in g og m aa derfo r ikke betragtes som kom plet m is­ lyk k ed e, h v o rfo r det kan fo rsva res, at je g nu p rø v er m ig frem a d an d re V eje. V enskabeligst P e - C h r - Z a l- H e . ¿potøer.

V i bonde sandelig godt have modtaget følgende: F o r læ ngere T id tid en h a r je g fo r nogle A a r næ ret et stille ■Ønske om at m aatte fritages fo r m in V irksom hed tom fa st M ed arbejd er i P u n c h , dels fo r at fa a m ere sam let T id til at sætte egen M elo d i til m ine utrykte Sa n g e d a je g dog nu g a a r fra Sam lin g en , dels fo r u n der et m idlertidiyt O phold i det himm elske R ige at kunne forberede m ig til K o n ku rren cen om den eventuelle P ro fessorpost i K i n e s is k , hvilket næ ppe v il lykkes m ig, n a a r je g ikke i T id e tager m it P a rti. D a R ed a k ­ tionsm oderne og de d e ra f flyden de B o lle r forlæ ngst h ave taget deres B e ­ gyn delse, en sker je g d erfo r a llered e in d en F a s t e l a v n at blive fritaget d e r­ fo r som s a a d a n } m en skjondt jeg im id ­ lertid lige siden P u n c h ’* forste T illa v else h ar taget levende D el i samm es T rivsel, h aaber je g dog ikke herm ed a t sku lle a fb ryd e a l F o r ­ bindelse d erm ed , tvæ rtim od vil J e g ba ad e hjemm e og ude slutte m ig næ rm ere til U d e og h j e mm e . Je g g jo r dette sa a m eget hellere, som je g onsker va re fæ lles M ed arbejdere fu ld F rih ed til at retablere et m ere v e x - len de Stofskifte fo r næste M aaneskifte D et vild e i dette Ø jem ed form entlig væ re heldigt, om det politiske og literæ re Venstre L a n d et over og u n der V andet hurtigere end h idtil bestræbte sig fo r at hidfore det M a a l, v i A lle tilstræ be,

ftalbt bar Ørtfcbtr? milbe Sl anbe ftrem et SB I o mf t e r - $ l o r , SRaabte 33ob paa ©fjalbe? S J a a nbe SSeb ftn © f a n f i 5 jo r; Og bbor SSenftre? D e g n e bable, .$»or fmaa © j e l l e r u p e r fable

Opab £ o r u p i SRtfle-Duffe, D e r gaar f ø l g e t ? SSugge.

D e r $an »oje ffal og t rr be? ©om en ftampefen; D ie barn af é b t e f t e n gibe? D e r i 2ty og 2øn. D e r ban? S S t i f e l u l ffal ftynge?, 2 Ren? paa 8 a r f e n ? 2 lrm ban gtynge?, Stil i ftamp ban k a u f e n fbinger Smob SØlelle-SBinger. Drob? b»er S t r umf t Sftomer*Øtige Og t f t j e b e n b a o n SDl o r g e n- ©na » e t ter »i fige, @r et be j l i g t Øtabn. 91 åbnet, fom ben ftreb? maa bare, Jpbor en ©fjalb til D a n m a r f ? %Stt, ©Om fan D a n n e f b i n b e r iaffe?, © fal meb £elb o p f l æ f f e ? . £an ffal ftaa paa © f j a l b e - © t a b n e Og paa Ç o l f e - Sting, Sßl oug ban efter ringe @ b n e ftjere ffal i Uting. ©ptytter ¿ e j t e fom en 2 a ma

f ø l g e r D r a c b m a n n fang faa lange, ©ang paa SØlaa og 5aa, ©pillebe paa a l f f e n? ©trange. £»em ter nu »el fpaa? Cm til S i n t e r eder © i m m e r ¿ a n i Øf ol l e- STi nget lommer, Om ban blibe »il i „2abet," £ift i „ 9 ) t o r g e n « ® n a » e t ? " Driftig fom til D a a b en f t amp e @r til ftbab en © f j a l b , gaber albrig g a t t e r bampe dejligt Stonefalb, ©tynger frit, at nar for Jpaanben @r, b»ab lifltgt barn meb Sl anben

Sßaa ban? n a t i o n a l e D r a m a , © e b b a r b bil meb £ænber rafle, #ber en Sßlet afbafle.

< berører og ombifter, ©aa b®n 5 a r»« fftfter.

Han tog en Ven paa Kridt, som man siger. 0 , hvor jeg længes efter den gamle Bogø-Konge! Drengene, siger m an, skal være nogle uvorne, kjephøje Unger; men man kan jo ogsaa gjøre dem Uret, og de bliver nok gode, naar de bliver gjemte.« »Og naar kommer de?* spurgte den ene Datter. •D et kommer an paa Vind og Vejr. Drachmann vil jo sagtens baadc gjennem Holmens Kanal og om ad Ad­ miralgade, men kjender jeg gamle Chresten ret, saa stikker han herned gjennem Skvaldergade. Han kån nok finde Vej, han er ikke saa skævbenet endda!» I det samme kom der to smaa Sorte springende, den ene hurtigere end den anden, og derfor kom den ene .først. •D i kommer! di kommer s’gu!« raabte de. 'G iv mig min Tale og lad mig staa i rembrandtsk Belysning!* sagde H ø ru p . Alle Negerne trak sig i Uld­ totterne og vendte M ølle.. Der stod B o g e -K o n g e n fra Christiansborg med blanke Briller og hvidt Halsbind, i øvrigt havde han ffort Frakke og Urkæde udenpaa Vesten. D ra ch m a n n og Schandorph derimod gik barhalsede og uden Seler, for de var Kraftmænd. • E r det et Blad?* spurgte D ra ch m a n n og pegede paa M orgen gn avet. »Det kalder vi til Ses for en Klud!* »Gutter!« sagde den Gamle. »Klud gaar t Skarn­ bøtten, Venstreblad kommer f r a Skarnbøtten! Har I ikke Øjne i Hovedet!* Det Eneste, der undrede dem, sagde de, var, at de saaledes uden videre kunde forstaa Sproget. »Skab Je r nu ikke.» sagde Chresten, »man kunde tro, at I ikke vare rigtig gjennembagte!» (Fortsættes Pag. 02 ).

»Godt!* .sagde B o rch sen iu s, og saa skrev han under paa Indbydelsen. Niggerungerne smurte allerede op og ned ad Spalterne i M orgengn avet, og de smurte tykt paa med Sværte og Salvelse, og det ser nydelig ud for dem, der synes om det Slags. Midt inde i M o rg en g n a vet var der gjort ryddeligt. Gulvene var vaskede med Folkelighed og Væggene var gnedne med store Ord og fedt Flæsk, saa at de skinnede som et Sildehoved i Mørke. I Køkkenet var der fuldt op med Avisænder paa Spid, indsendte Artikler med Jøde­ fingre i, Ruskumsnusk af Hjerte-Ord og Gammenstale, Gift, Galde og Skarntyde, sansepirrende Franskvin fra Kjælder- etagen, Alt meget radikalt, forslidte Vitser og forgjerate Brandere hørte til Knaset. »Nu skal her ryges med Bondetobak og Kaffepuns,* sagde »Redaktøren*, »saa tror jeg, at jeg har gjort Mit.* »Søde Herup!« sagde den mindste af Medarbejderne, • faar jeg saa at vide, hvem de fornemme Fremmede er?* •N aa da!» sagde han; »saa maa jeg vel sige det. To af mine Medarbejdere maa belave sig p ia at skifte Her­ skab! To bliver bortfæstede. B o g ø -K o n g e n ovre fra Christiansborg Slot, han, der bor paa Buntmagerloftet og har Dannevirke i Brystet og et Folke-Guld-Ur, som er kostbarere end man skulde tro, kommer herover med sine Smaafolk H o lg er D ra c h m a n n og S c h a n d o rp h , de skulle søge sig en Liv-N igger ud hver. Bogø-Kongen er saadan en rigtig gammel ærlig Degn, lystig og ligefrem, je g kjen- der ham fra gamle Dage i »det Forenede*, da vi drak Dus. han var her ovre at hente sig en Livegen, nu er ban leben bort, det var en Søn af den gamle B o js e n paa Møen.