S_Punch_1881

107

X X I I , K a u f l fm a im . Stamfaderen var en Vasal af

ægyptisk Morke. Vist er det imidlertid, skjent Mange paastod, at den var uægte, at Ringen var et særdeles kostbart Stykke. Ligesaa er det meget tvivlsomt, om den atnbrosianske Lovsang skriver sig fra Stamherren, hvad Nogle have villet uddrage af, at hans Guitar i Feltet til venstre er afbildet lænet op til en S tu b ; rimeligvis er det kun den Stub, fra hvilken Slægtens Stamtræ udsprang. XXI, H o l s t

foranstaaende Mestersanger, hvis Ærinder han ved flere Lejligheder gik. Han var en omvankende Sanger, en saakaldet Minstrel, og da han oprindelig var Neger, formoder man, at det er ham, der har stiftet den udbredte Ridderorden C h risty M im trd s . Skjoldet gjor et meget forvirret

Stamherren til denne Slæ gt var en saakaldet Mindesanger, hvilken Benævnelse ikke kom­ mer af, at hans Sange særlig egnede sig til at mindes, men af at de i Reglen vare skrevne til Minde om en helst hojt- staaende Afded; den Lyre,

"D~ JWiili 'ffl

Indtryk; det er delt i fire Felter, og fra dets Midte stirrer et Medusahovede En i Mode. Den i everste Felt til venstre anbragte sprudlende Kilde skal ikke, som Nogle have paa- staaet, forestille H ippokren e, men maa efter Kildeskrifter antages at gjengive G ey ser paa I s la n d , til hvilket Land Stamfaderen enGang drog paa Vikingetog i Kongens Følge. Derefter foer han med sin Fostbroder M a x N o rd a u , en Balladesanger fra Germanien, til P a r i s og hjemsegte denne By i lang Tid. Herfra skriver sig den i Feltet nedenfor fremstillede Gliedermann, som er klædt efter sidBte Mode de Paris, jfr. Stamfaderens Omkvæd: «Gud bevares, hvor al Ting er stort i Paris!« I denne Verdensby gjorde han Bekjendtskab med M o lleres Sen A m p h itryo n , i hvem han fandt saa stort Behag, at han forte ham her til Landet og vilde naturalisere ham her. Da A m ph itryon imidlertid var bleven skrækkelig lemlæstet paa sine Fedder (se de i ©verste Felt til hejre anbragte Fødder, de saakaldte Verse­ fødder, der ere af et jamberligt Udseende), vilde de Indfly­ delsesrige i Landet ikke anerkjende ham som ægte, hvor­ over der rejste sig en svær Fejde. Til Belønning for de mod Huset M o llere udviste Tjenester ophævede Frankrig Stamfaderen i Adelsstanden og udnævnte ham, som det ses af Sablen og Sporerne i sidste Felt, til O fficier de V academ ie.

han ferer over sit Skjold, er derfor i Modsætning til de andre i Dag omtalte Slægters Lyrer omvunden med Sørge­ flor. Som Skjoldholdere fungere to kjoleklædte Middags­ herrer, og i Skjoldet, som er skiveformigt, er der rejst en hej Stang med en Papegøje paa Spidsen, hvilket henpeger, paa Stamherrens Egenskab som Overskytte (mærk ogsaa hans Devise: «Glem ikke de smaa Fugleskydninger!«). Stamhuset ligger endnu paa Vesterbro og kaldes Skyde­ banen-, her herskede han aldeles egenmægtig, og det var ikke alene farligt at komme ind paa hans Enemærker, da han strax hvervede dem, han fik fat i, til at gaa med i hans Sold, men det ansaas ogsaa for livsfarligt at opholde sig i Omegnen indenfor Skudvidde paa Grund af hans Skytters store Sikkerhed. Han var B ro d e r til saa mange, at der næsten ikke i hele Landet fandtes en eneste vel- staaende Fam ilie, uden at han havde en Broder i den, ja endogsaa med udenlandske Kongehuse var han saaledes beslægtet, han var f. Ex. en Broder til Dronning O lga og repræsenterede hende her i Landet.

Heymannsklänge. 81 l

Han, som har vor Gane vædet Med sit Bajerskøl saa tidt Og vor Industribank reddet Ædelmodig fra Fallit, Skal fra Stadens vise Mænd Haabløs stænges ud igjea. Her i Byen finder ej man Mange Mænd, om hvem kan si’es, At de har forstaaet. som H e y m a n n

Udsendt blev diverse Raad: Stem paa vor Kommerseraad! Men i Regningen en Streg han Til sin Sorg ved Valget fandt, Skjønt der raabtes: Hi! Ha! He yma n n ! Snart i Olbas, snart Diskant, Han paa Gammel-Torv dog maa, Moses lig paa Nebo, staa. Han med Grund sig kan beklage Over Skæbnens Tngtens-Ris; Ingen Ting han faar at smage, Naar en Bidstrups-Middag gi’es, Men maa nøjes med — o Ve! — En Kop geografisk The.

Paa slig Post at sætte Pris Og for Resten ogsaa paa Stemmerne, som lod sig faa. Værtshusholderen fortryllet Var af hans Elskværdighed; Om hvor David lijøbte Oliet Skulde Byen faa Besked,

Om en højst fatal Geschichte Sørgelig jeg Harpen slaar: Lykken kunde H e y m a n n svigte! Skjønt han gjør, hvad han formaar, Er det sørgeligt, men sandt, Ei han blev «Repræsentant».