S_Punch_1881

175

De faldne og savnede.

Han faldt med Ære paa Æres Jord, •Thi Overmagten var alt for stor, Og hans egen Hær var for liden. Spartansk paa Tribunens Talerstol Han stred, til hans Hærmænd, i alt knap en 01, Blev overmandet i Striden. Spartaner var han i Valgkampens Glød! Den sorte Suppe, han Vælgerne bød, Var Valgtalen, han leverede; Om den var for sort eller var dem for tynd, Kan ikke ses af et flygtigt Skjørr;’ ; Men af Suppen hans Flertal kreperede. Slig Tantaluskval har gjort ham vred; Og rød i Kammen han strax lagde ned Hver Post, som ikke kan fede ham; Dog ingen Protest ham hjælpe kan, Og husvild han blev som en herreløs Tand Af Venstres forslidte Redekam. *— Og endelig An d e r s Ta n g e ! Ja han Blev ogsaa et Offer for Tidens Tand Til Sorg for hans mange Venner. Han er tabt bag af en Vogn i Aar Og bliver i Kammen til Venstres Haar En af de «forlorne» Tænder.

S aa fik man et Folketing lavet igjen, Men det blev ej ganske de selvsamme Mænd, Som saa godt man der oppe fra kjender. Af Venstres Rækker især man foroam

Et Indtryk, som af en Redekam, Der synlig har ondt for Tænder.

Det afdøde Folketing havde en Mand, Der tjente som Kammens Visdomstand, Det var Sangeren, Ringsted-Skjalden. Han blev derude, han adlød sit Kald; Iblandt de savnede nævnes han skal, Endskjont han ikke er falden. Saa mangler S t e n s t r u p . Hans Ende blev trist! Paa Grund af Hejres Valgtryk og List I Tinget han ikke havnede. Som Zah le ham Tinget undvære maa; Men mellem dets faldne han Plads vil faa, Og han hører ej til dets savnede.

M o sa ik . (Efter Dagstelegrafen.) — Ved det kongelige Taffel i Ons­ dags var der indbudt Færre end sæd­ vanlig, hvorfor der ikke var dækket til saa Mange som ellers. — Igaar havde Hs. kgl. Højhed Kronprinsens ældste Son for forste Gang i Aar sin Sommerpaletot paa. — Han« Excellence Indenrigs­ ministeren rejste i Mandags med det ordinære Aftentog til Korsør for derfra at begive sig til Jylland, hvor Hs. Ex­ cellence agter at opholde sig, indtil han rejser derfra. * * * — Hvilken Frisure Herrerne ville bruge i næste Saison, er det ikke godt at sige. Det er mærkeligt, hvor mange Folks Tilværelse der hænger i et Haar, Da Skuespiller P io i den forløbne Saison modte med en meget moderne, komisk Frisure i »Ce car G i r o d o t s T e s t a m e n t e « , blev dette taget ham meget ilde op, o g da Skuespiller Z a n g e n b e r g vilde gjøre ham dette efter i »Fru Ca v a r l e t « , kunde han endogsaa ikke gjennemføre det i mere end den første Akt. Forleden Aften mødte Hr. H e r m a n B a n g i et Selskab

med krøllet Haar. Til næste Saison tor Skuespillerne altsaa ikke bære krøllet Paryk, tbi saa kommer de og Aviserne i Totterne paa hinanden. * * * —- Kammerherre F a l l o s e n er i* forgaars vendt tilbage fra Pari s. — Forfatteren, cand. juris Wi l l i am Bl oc h er igaar vendt tilbage fra Pari s. Forfatteren, cand. phil. R i c h a r d K a u f f ma n n opholder sig konsekvent i Pari s. * * * — Den store Violoncellist P o p p e r beærede en af de sidste Forestillings- aftener det kongelige Theater med sin høje Nærværelse, hvor han overværede Opførelsen af Dr. B r a n d e s ’s « Læg e ­ mi dl er*. Det glæder os at kunne fortælle, at han dog var ret tilfreds med Fruerne E c k a r d t s o g H e n n i n g s Komediespil, derimod kommer Brødrene P o u l s e n til at tage sig dygtig sam­ men, hvis de vil haabe en Gang i Tiden at vinde hans Bifald. Pop p er for- staar kun daarligt Dansk, men »Læge­ mi d l e r n e « behagede ham meget, og han henvendte sig gjentagne Gange til de Nærmestsiddende og bemærkede

paa sin magelos vittige Maade: »Saa- dan en Dosis kunde et tysk Publikum virkelig ikke taale!«

— Der er Foraar i Luften. I Byens forskjeliige Anlæg ere Træerne allerede paa den grønne Gren og i Frederiks­ berg Allee er der Sommeilyst. Den kjobenhavnske Ungdom har begyndt at spille Paradis, og i Søndags havdo man for første Gang det glædelige Syn at se Fiskerdrengene i Skovshoved rejse Børster. ■— Flere og flere Familier forlade Byen og flytte paa Landet, og de store Flytteomnibusser have deres Læs med hver Dag at rulle ud ad Strandvejen. Om fjorten Dage hører Byen til det Kjøbenhavn, der forsvinder. — TJnder Tordenvejret Søndagen den 22. Mai lob Mælken for første Gang i Aar sammen i en af de smaa frederiksbergske Udsalgsvognc. — 1 et af Byens største Konditorier havde den Jordrystelse, som fandt Sted Lørdagen d. 21. Maj, en ret mærkelig Virkning, idet man observerede, at alle de serverede Toddyer paa Slrget elleve bieve forvandlede til Rystetoddyer.