S_Punch_1881

1 6 2

Nej, fra en saadans Hus man ej vil spørge Nød; Om deres Søgning ingen Sinde B ørre nød Saa har de dog til daglig Brug det tørre Brød Og hvad skal slige Karle vel med større Brød Selv TAUBER maa jo nøjes tidt med Smørrebrød ! Og kniber det saa meget med hans Næring, Kan han jo bare afgi'e den Erklæring, At han er Venstremand og Grundlovsværing, Saa faar han Folkegaver til Foræring, Ja, kan Diæter faa, samt fri Fortæring. Naar blot han under Venstres Flag vil fægte, Behøver han af Hunger ej at smægte ; Revisorpostej, Rigsretsduer stegte, Svovlsure Tillidshverv, aldeles ægte, Han faar, — det vil A lberti knap benægte! Og kan han kildre folkelige Ganer Med Talemaader, værdig en Spartaner, Om Højres altfor flotte Levevaner, Mens til Mistænksomhed han Folk formaner, Bli’er brandforsikret selv hans Kurtisaner. Derfor med «blodig Uret» den sig pletter, Som Embedsstandens tunge Vilkaar letter; Saa nytter det jo ej, vi for den sætter Bemeldte Lokkemad, som Venstre mætter, Og som Partiets mest «mora l s ke Ret » er!

En b lo d ig U re t.

33 ®' ' “' ' ' >^or Embedsstand i Grunden noget Rak er; Men H ø RUP staar uplettet som en vakker Repræsentant for Venstres ædle Graccher Og giver den sit Skudsmaal — jo, jeg takker! Mod ham er T auber selv en daarlig Makker. Han aldrig med den Tanke sig forsoner At give Embedsmænd med Børn og Koner Mer Løn end fem og tyve hundred’ Kroner; Sligt som «en b l od i g Uret » han betoner, Thi hvorfor skal de leve som Baroner? «Oplyste Vælgerfolk! Du kan ej staa dig ved, At disse leve skal i Overdaadighed, Thi saa forfalder de til Egenraadighed! Nej, du er bedst tjent med en Middelmaadighed, Som, hvad vi byder ham, vil ta’e med Graadighed! ^Kunstudstillingen paa Qharlottenborg anmeldt a f M t o t f j e r B r a k v a n d , forhenværende Malersvend, nuværende Blæksprutte . -vvG,©*»- T i l l æ g e t . C a r l A n d e r s e n . N r. 3 4 0 . L a d D ig b l o t i k k e f o r s t y r r e ! Jeg 3yne3. jeg skulde kjende den lille fø re Herre, og dersom det er ham, saa ved jeg nok, Kvad det er, han vil bede Kunstneren om, nemlig om han vil rulle en Tour ud paa Strandvejen med* ham i hans lille Thespis-Kærre og drikke en iskold halv Bajer a f Jacobsens ude i Slottenlund, saa hvis jeg vår Maleren, sagde jeg splitte mig: Tak O laf! D u kan godt lade spænde fo r Landaueren. F r u E l i suli e t h J e r i c liu u -H u w n u n n , Nr. 363-64-65-66-67. Alle sammen søde Piger med voldsomt brune Øjne, kulsort"Haar, røde Læber og Til­ bøjelighed til at smelte som Sm ør i Solskin. Men hvad enten F ru Jerichau kalder dem Zingarella eller Bosetta eller La Sorrentina, saa "er de ligefuldt a f samme Fa­ milie og har fæ lles Familiebegravelse i •Illustreret Ti­ dende«, hvori de hvert Foraar bliver hensatte paa (2a|tzw*n coiotiii jZosianuvn, og remonterer igjen ved Paasketid i brede Ramm er og blomstrende Omgivelser til Glæde ogGammen fo r gamle Damer og andre barnlige Sjæle. JTulius JRaulsen. N r. 375. E n u n g P i g e » s i t S o v e v æ r e l s e . N aada ! Den Titel er jo meget lovende. Men der har vi igjen denne blødsødne, vamle, danske Anstændighed! Det er den bare Blegsot anbragt fo ra n et Spejl i mange flere I Dobbel

[tkikkert.

ftø tijlu h jU llu iø e n p a a Æ ja rlo ttc b o rø amnetbt af fflla&é 3 J)orbjørn ©runbtmø-SRabféu ^cijfoleeleb.

£ iitø g c t. (Sari SJinberfen.

9tr. 340. Cab 2>ig

B lot i f f e f o r f ø r t e .

3a, ben

Sari Slnberfen Ban Bar ba nu altib boeret et fnilbt .fjobeb til at labe ©enre-23it(eber 03 bet er en ^jcevtenS^^r^b at fe, at Ban fan iffe alene fremftiUe bent i gule £)m-©lag beb 3 ule»j£iber, Bbor be tre faa bejlige at Icefe i for be unge 3)an?-Sbinber i $jBrcefte-@aarben til £Bee=9Sanbet, men fan ogfaa Jcpfte bern i garbe paa fiærrcbet, faa ben Sari 2 Inberfen er ba rigtig nof en Sufinb »Sunftner, men jeg fgneg nu nof, BanS ©enre-Siflebet beb 3uie-2nben er mere rorenbe eitb længere Beit paa Slaret. g ru ©lifabetlj 3enfrtt>:S?omnanb. 363-64-65-66-67. 9iej be Hbinbe-SOienneffcr er ba iffe af ben rigtige Sort, forbi be ere af ben bcetffeølag? og iffeJpab-grucr meb ©glben-^aarog Sjærminbe-Ojne og giffe-£aler og Betler iffe afgru 3 erifab§ beilige norbiffe gijfer-^iger. ber er ligefom Bete Sjccmpe- SSifer om liben ©unber, ber gra’b be fatte jaarer alt beb bet ferffe SSanb at fe tit, og fom § r. ©fbalberup B»tbt fin gnbige gore»£ce§ning om, at be ere St)3-21!ferne i gamle $anmarf§ og gru 3erifab8 é>fjcer-©ommer-9iat§«3)rømme, men be SSc ljfe er ©bart« 2 llfer. 3 uliu§ tyouffen. 9ir. 3 7 5. ®n ung $t?ige i fit Sobe-SSærel) Ipbor bet minber om gru fRigmor efler ben B°ie ^ e 6 e Somftu 3ngeBorg i fit Somfru-iPur, B^or Bun ftaar fom en lide pnbig ©aafe-Urt, ntebenS SWorgen-fiærfen fbibbrcr fin SuBeUøang e. ©ja!