KjøbenhavnsToldbod

HERM. ANDERSEN

K J Ø B E N H A V N S l O L D B O O

FRA DE ÆLDSTE TIDEFi INDTIL VORE DAGE

i L

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

3259092425

KJØBENHAVNS TOLDBOD FRA DE ÆLDSTE TIDER INDTIL VORE DAGE

UD G IVE T AF FO R E N IN G E N AF T O L D E M B E D SM Æ N D STIFTE T 25. SEPTEM BER 1904

T R Y K T SOM M ANU SKR IP T

TRYK T HOS J. JØRGENSEN & CO. (IVAR JANTZEN). KØBENHAVN

fro &eceibôie£iî>er inî>itfüott3)aûe.

0 ^ . 1 5 8 5

A

U a g t e t Københavns Toldbods Fremvækst og Udvikling maa siges at give et særdeles godt Billede af den københavnske Storhandels Vækst gennem Tiderne, har der dog ikke hidtil foreligge! nogen F rem ­ stilling af Københavns Toldbods Historie, og det her foreliggende Væ rk er saaledes et Første-Forsøg i den Retning. Stoffet til denne Bog har jeg i Tidens Løh samlet, dels gennem trykte Kilder, dels — og ikke mindst — i Told-Arkiver, saaledes, at A rkiver danner Grundlaget for Fremstillingen fra det Tidspunkt, hvor Toldbodens egentlige Vækst begynder, omkring Aar 1770 . Da jeg maa formode, at saavel Handelsstanden som Toldetaten kan have Interesse af en saadan samlet Frem stilling af Toldbodens Historie, og da der endvidere i saa Henseende er rettet Opfordring til mig, har jeg nu vovet, at lade mit Arbejde gaa i T ryk ken ; hvorvidt Bogens Værd vil svare til de mange Aars Arbejde, maa ærede Læsere bedømme. For den V elvilje Foreningen af Toldembedsmænd bar vist mig ved at overtage Udgivelsen af Bogen og dermed den pekuniære Risiko, bringer jeg herved Foreningen min bedste Tak ; ligeledes maa jeg rette en Tak til Toldstedets Cbef, Hr. Overtoldinspektør Ring, for elskværdig Imødekommenhed. København, i August 1915 . Herm. Andersen.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Side

Indledning....................

1

I. IN D T IL ANNO 1 6 3 0 . Havn og Toldbod i B isp etid en ...................................................................................................... 5 Den første T o ld b o d .............................................................................................................................. 8 Havn og Toldbod i Kongetiden indtil 1630 .............................................................................. 10 Toldbodforretninger i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede............................................ 21 FRA 1 6 3 0 T IL N U T ID E N . Toldboden og Havnen indtil Kristian den 4des D ø d .......................................................... 27 Havnen og Toldboden i Frederik III’s og Kristian V ’s T id ............................................ 34 Toldbodens nærmeste Omgivelser................................................................................................... 09 Terrainforholdene mod Vest og S y d ............................................................................................ 45 Toldbodterrainet..................................................................................................................................... 50 Handelsforhold og Skibsfart................................................... 57 Forretningsgang paa Toldboden i det 17de Aarhundrede................................................ 61 En ny Toldkammerbygning............................................................................................................. 67 Forskellige F o rh o ld ........................................................................... 68 Byggeprojekter og Byggeforetagender.............................. 71 De ældre Karantænestationer.......................................................................................................... 80 . Toldboden efter U dvidelsen........................................................................................................'• ■ 83 Toldbod V in h u s ..................................................................................................................................... 88 Nye Bygninger og nye Overvejelser............................................................................................ 91 Havneforhold............................................................................................................................................ 96 Paa Toldboden i 1 8 0 1 .............................................................................. 99 Toldboden under militært T ilsyn ..................................................................................................... 100 Aaret 1807 og dets V irk n in g er.........................................................................................................102 Paa Toldboden i den stille Periode ...............................................................................................108 Vandring gennem Toldboden................................................................................................................118 Toldbod Vinhus igen. . . ' ......................................................................................................................123 Toldbodens V agthund e......................................................................................................................... 125 Københavns Toldbods Personale o. 1840 .................................................................................. 129 Nordre Toldbodplads............................................................................................................................. 180 Efter 1840. Havnedistrikterne........................................................................................................ 131 — Nordre Toldbod ...........................................................................................................133 — Søndre T o ld b o d ............................................................................................................136 Jernporten.....................................................................................................................................................145 II.

Side Forskellige Forbedringer og Udvidelser.........................................................................................149 Toldkammerbygningen i Amaliegade .............................................................................................158 Omflytninger og fortsatte Forandringer paasøndre T oldbod ...............................................162 Nordre Toldbodplads Regulering.......................................................................................................167 Toldbodbrand..................................................................................................................................... 173 De nyeste og største Byggeforetagender paaT oldboden.........................................................174 Afsluttende Vandring gennem Toldboden..................................................................................... 182 III. N E D L A G T E T O L D IN S T IT U T IO N E R H A V N E D IS T R IK T E R N E m . v . S T R A N D T O L D F O R V A L T N IN G E R N E I V E D B Æ K OG DRAGØR . Konsumtionsvæsenets Bygninger under KøbenhavnsT old sted ........................................... 191 Havnedistrikterne................................................ 199 Børsens Havnedistrikt............................................................................................................................200 Kristianshavns Havnedistrikt.................................................................... 208 Nyhavns Havnedistrikt............................................................................... 214 Gammelholms Havnedistrikt ............................................................................................................. 220 Frihavnen...................................................................................................................................................... 221 Jernbanedistriktet................................................... 226 »10 Punds Posten« ..................................................................................................................................230 Frederiksberg og Nørrebros Toldforvaltninger...........................................................................231 Kalkbrænderiernes Tolddistrikt.......................................................................................................... 261 Brænderiafgiftskontoret ........................................................................................................................232 Vedbæk Strandtoldforvaltning ..........................................................................................................234 Dragør Strandtoldforvaltning.............................................................................................................237

K kø b en h a vn — Storstaden, Hovedstaden, den efter manges Mening altfor store By i det lille Danmark — kan takke sin Havn for baade Navn, T ilværelse og Vækst, idet det er denne, af Naturens Haand saa ypperligt formede og beskyttede Ankringsplads mellem Sjæ lland og Amager, der har betinget Byens Anlæg og Opkomst; her var oprinde­ lig et sikkert og bekvem t Anløbssted, hvor Skibene havde Læ for alle Vinde, og hvor Skippere og Købmænd uden at behøve at frygte Overfald kunde drive deres Tuskhandel. Og dette Naturens gode Væ rk er gennem Tiderne bleven yderligere fremmet og forbedret ved driftig og vindskibelig Menneskekunst og Snille, — Havnen er udvidet Gang paa Gang og Byen har vokset sig større og større. Denne Frem voksen skyldes særlig Handelen, hvis Livsbetingelse netop er den gode Havn, og som ogsaa har vidst at udnytte denne og derved gøre København til den store Handelsby og Handelshavn, som vi nu kender. Og Tidernes skiftende Regeringer har med vaagent Øje fulgt disse Bestræbelser og har selv paa mange Maader ydet Hjælp, men har ogsaa forlangt sin Andel af Udbyttet gennem Tolden, og derfor er Toldbodens Historie nøje knyttet til Byens og Havnens Udvikling gennem Tiderne, dens Udvidelser maa holde Trit med H av­ nens og Handelens Vækst. Det er i Ivnytlingesaga at Byen første Gang, ved Aar 1043 , nævnes som en Havn og med Navnet »Havn«. Det var dengang en lille Handelsplads, hvor fremmede Købmænd og Skippere i Markeds- og F isketider landede for at tage F isk, Kød og Ta lg i Bytte mod Klæde, Jærn o. s. v. I denne Havn kunde de ligge trygt og beskyttede mod Storm og Uvejr, thi Havnen var dengang et smalt Sund, der bugtede sig ind fra Havet og som mellem Kysterne af de to store Øer Sjælland og Amager var opfyld t a f en Mængde Smaaholme. Dette Sund var im idlertid meget bredere end Havnen nu; paa Sjællandssiden strakte l

det sig oprindelig maaske endog lige til Søerne, nu tre, den Gang kun én betydeligt større Sø. Paa et senere T id spunkt — ved Midten af det 12. Aarhundrede — var Kystlin ien efter nutidige Forhold fø l­ gende: F ra det tidligere Glaci, omtrent Østbanegaardens Terrain , trak den sig gennem Grønningen, over Toldbod vejen ved Bredgade, hen over M armorkirkepladsen ud til Store Strandstræde, omkring Charlot- tenborg hen mellem V ingaardsstræde og Dybensgade, Læderstræde og Gammelstrand samt Nybrogade og Magstræde til Raadhuspladsen ved Lavendelstræde og derfra over T ivo li og Halm torvet videre ned mod Kogebugt. Amager kan samtidig ikke have naaet længere frem i Sundet end til den nu forsvundne Amagerports P lads; men langs Kysten laa her flere Smaaholme, skilte fra hinanden ved lavvandede Smaasunde, som, T id efter anden opfyldte, gav Byggegrunde for det nuværende Christianshavn.

INDTIL ANNO 1630

Havn og Toldbod i Bispetiden. D e n Boplads der i Tidens Løb blev til Byen Havn og senere Kø­ benhavn (Kopmannæhafn, mercatorum portus), laa ved Udmundingen af en Aa, der fra en Vig fra Søerne nord for Byen, som skød ned over den nuværende Hauserplads og endnu mindes i Navnet »Puster­ vig« (»Putz« = Morads), løb ned til Stranden, følgende Retningen Vognmagergade, Gammelmønt o. s. v., hvorefter den øst for Nikolaj Kirke, mellem nuværende Nikolajgade og Holmensgade, faldt ud i det Sund, som den Gang skilte Bremerholm (nuværende Gammel­ holm) fra Sjælland; dete Sund kaldtes »Dybet«, og det fulgte omtrent Retningen af Dybensgade, hvis Navn er et Minde herom. Aa-Udløbet dannede Byens første Havn: Gamlebodhavn, af hvilken der er fundet Rester — Bolværk og en Art stensat Kaj med Fortøjningsringe samt Dele af Baade — i Nikolajgade og Dybensgade; dette Udløb sandede senere til. I Tidens Løb skete der i det hele store Forandringer i Sundet her, idet Landet langsomt hævede sig, medens Vandet traadte mere og mere tilbage, hvorved nye Kystlinier dannedes. Da denne Naturvirksomhed omkring ved vor Middelalders Begyndelse ophørte, har Indbyggerne fortsat Omdannelsen dels ved at hæve Jordsmonnet med Affald, dels ved Udfyldning af Vandløb og Opfyldninger i Stran­ den og mellem de forskellige Holme, og derved er efterhaanden frem­ kommet det København, vi nu kender. Denne kunstige Omdannelse vedvarer jo iøvrigt endnu, i de sidste Aaringer saaledes Frihavnen, Banegaardsterrainet og Islands Brygge. Da Gamlebodhavn ikke mere kunde benyttes som Anlægssted, blev Havnen — omtrent samtidig med at Absalon byggede sin Borg — flyttet ind mod Vest til et andet og mere vandførende Løb, der fra Søernes vestlige Del udmundede i en Vig, som Havstrømmen mellem Borgholmen og Landet afsatte, og hvoraf Kanalen langs Gammel­ strand endnu er en Levning. Denne Vig hed Kattesundet — efter de flade Grunde ud mod Kalleboderne, idet »Kat« betyder et grundt

6

Sted i Vandet, og den gik op over Vandkunsten. Kattesundet laa omtrent hvor Gaden af samme Navn nu findes. Landsbyen »Havns« Beboere var Bønder; men paa deres Jord langs Kysten fandt den første Bebyggelse Sted, idet det var her de fremmede Købmænd indfandt sig for at drive Tuskhandel, naar det store Sildefiskeri i Sundet gik for sig. Sundet var jo dengang saa rigt paa Sildestimer, at Silden endog kunde tages med de bare Hæn­ der. Vel var Hovedmarkederne for Silden i Skanør og Falsterbo (Falsterbod), men den gode naturlige Havn, der fandtes her, trak dog en stor Del af de Fremmede til sig, og den uanselige Flække ved Kysten har sikkert i Markedstiden fremvist et myldrende Liv, medens der i den øvrige Tid af Aaret kun fandtes de faa faste Bo­ siddende, hvis Antal dog stadigt voksede, saa at der allerede fandtes en By, da Absalon byggede sin Borg. De aarlige store Sildemarkeder holdtes i Middelalderen fra St. Bartholomæus Dag, den 24de August og til St. Dionysius Dag, den 9de Oktober. I dette Tidsrum har der været Liv og Røre paa Torve­ pladsen »Østertorv« ved Stranden. Fremmede Købmænd kom lang­ vejs fra i store Mængder for at opkøbe Silden, der paa Torvet blev nedsaltet i Tønder, og for at afhænde deres medbragte Varer, som forhandledes fra Træboder, der var opslaaede paa Torvet. Lige over­ for dette, men paa den anden Bred af Gamlebodhavn, laa en Kongs- gaard »Østergaard« (i 1328 omtalt som »curia australis, quæ dicitur østrægarth«, d. e. Gaarden mod Syd, som kaldes Østergaard), hvor Kongens Foged boede. Denne Gaard eller Borg laa hvor nu Vin- gaardsstræde Nr. 6 ligger. Efter sin Beliggenhed, ved det østlige Indløb til Dybet, har den maaske været bygget som Værn og Be­ skyttelse for Havnen og for de i Havnen værende Skibe, men som Vederlag for Beskyttelsen opkrævedes ogsaa hos de Fremmede en Afgift til Kongen, saa vel af Silden som af Stadepladsen for Boderne, »Bodepenge«*). Efter at Byen var kommet under Bispernes Vælde og Havnen var forlagt mere vestligt, blev Østergaard en Avlsgaard under Borgen paa Slotsholm; senere kaldes den Vingaard og den nævnes sidste Gang i en Jordebog for ca. 1380. — Ogsaa i Bispe- vældens Tid maatte enhver »Skude«, der deltog i Øresundsfiskeriet, svare en Afgift til Bisperne, den saakaldte Bartholomæustold. Men før København blev Absalons By, laa der en Tid, hvor det var forbi med Danmarks Vælde, og da huserede de vendiske Sø­ røvere slemt i Landet. Et særligt godt Tilholdssted havde de i Køb*) Hvilke Summer Silden kunde indbringe Kronen, ses deraf, at Skaanemarkedet

sidst i det 14de Aarhundrede gav den danske Konge en Indtægt af omkring 6000 Mark lybsk, d. e. cirka 70,000 Kr. i Sølvværdi, men i Virkeligheden flere Gange mere.

7 mandshavnen; dér kunde de ligge i Ro og Mag, og kom de Danske da efter dem paa deres Skibe, havde de god Tid til at smutte væk mellem Holmene og gennem Sundet ved Amager. Saa kom imidlertid Valdemar den Stores Tid, og med ham Absalon, som af sin konge­ lige Ven fik Byen foræret med Landsbyer og Øen Amager, 1167— 1168, og under ham tager Byen og dermed Havnen til i Vækst og Udvikling, en Fremvoksen, der stadig tiltog i Tidernes Løb. — Paa en Holm, hvor Sørøverne særligt havde haft deres Tilhold, og som senere kaldtes Tyvsnæs (den nuværende Slotsholm), byggede Absa­ lon sin Borg. Holmen var ikke stor af Omfang og Vandet om den var bredt, saavel mod Amager som mod Sjælland, mod Vest var det aabne Sund med flade Strande tilhøjre og -venstre, og i Baggrunden Kogebugt; mod Øst og Nord mødte Øjet ligeledes aabent Farvand med to Smaaholme, Bremerholm og en anden lille Holm i Forgrunden. Der var saaledes godt Udkig fra Holmen, og Bispen fik da ogsaa snart skaffet Fred i sit Omraade. Anløbsstedet for Datidens Smaaskuder, som nu var bleven forlagt til Kattesundet, var igen sikkert, og snart hævede sig langs Stranden mellem den nye og den tidligere Havn en helt anselig Købstad; Handel og Søfart kunde paany trives under sikker Beskyttelse, og Absalon, ligesom de Roskilde Bisper efter ham, gjorde hvad de kunde for at fremme Byens — og derved tillige deres egne — Interesser. Som alt anført var Havnen forlagt mod Vest, og den laa nu under sikker Beskyttelse af Borgen paa Slotsholmen. Dens østlige Indløb maa have været omtrent midt imellem Holmens Bro og Boldhusgade, og mod Sydvest strakte den sig til Kattesundet; men ogsaa denne Vig blev i Tidens Løb opfyldt, og derefter blev selve Havnen lige indtil Christian den 4des Tid den Strækning, vi nu kalder »Ved Stranden« og Gammelstrand. Den lignede selvfølgelig ikke den nuværende smalle Kanal; dens Bredder var lave, Strømmen bred og rummelig, og i den laa flere Holme. Den nuværende Slotsholm var dengang mindst 2 Holme, og foruden Tyvsnæs var der Skarnholmen og. mulig flere, som ved Opfyldning gennem Tiderne er bievne ét med Tyvsnæs og derved har dannet Slotsholmen (Thorvaldsens Musæum er bygget dér, hvor Skarnholmen laa). Ved Kattesund naaede Havnen atter den aabne Strand; Indløbet paa denne Side hed Kallebosund, men her har Vandet vistnok været saa flakt, at det kun har kunnet passeres af Smaabaade. Navnet Kalleboderne maa formentlig udledes af »Karleboderne«, Huskarlenes »Boder« paa Holmen bag Slottet.

Den første Toldbod. Ved Havnens østlige Indløb byggede Bisperne — hvem og hvor- naar vides ikke — et stort Taarn ved Siden af Borgen, men lige ud til Vandet, og i dette Taarn fandtes T o l d b o d e n . Skibene maatte jo her forbi for at komme i Havn, og herfra opkrævedes de Afgifter, som Bisperne paalagde de ind- og udgaaende Skibe. Ved Taarnet var en Bom, der spærrede Indløbet, og først efter at Skibet havde lagt til ved Toldboden og var bleven »indklareret«, blev Bommen trukket tilside, hvorefter Skibet havde Adgang til Havnen. Taarnet var højt, rundt og oventil fladt og altsaa noget nær afsamme Udseende som Runde Taarn; det har sikkert været stærkt besat med Krigsfolk, da det jo ogsaa skulde beskytte saavel Borgen som Havnen. Dette Toldbod-Taarn, der stod lige overfor Hotel Royal, blev først nedrevet omkring Aar 1560. Vagten ved Taarnet lukkede og laasede Bommen hver Aften, naar Vagtklokken ringede, og aabnede den atter om Morgenen ved Klokkens Lyd; den der brød gennem den lukkede Bom skulde bøde 40 Mark til Bispen og Staden, men at bryde Laasene fra Bommen var halsløs Gerning. Ved Havnens modsatte Ende laa der et Hus, der kaldtes Endebod; disse to Punkter, Taarnet og Endebod, bestemte Havnens Grænser og tillige dens fredlyste Distrikt; thi det hedder i Byens Stadsret af 1294, at den, som bryder Freden i det Hus, som kaldes Endebod, eller mellem Skibenes Indløb fra begge Sider af den lange Gade, skal betale den Fornærmede 40 Mark*), Bispen og Staden hver lige saa meget. I Roskilde-Bispers Jordebog ca. 1380 siges, at »Fred skal holdes fra Taarnet til Endebod«, og i Erik af Pommerns Stadsret hedder det: »hvo som og bryder Fred i det Hus, som man kalder Endebod, eller paa den Gade, man gaar tilskibs, da skal han bøde« o. s. v. Endebod har sandsynligvis ligget paa eller lige i Nærheden af Skibsbroen »Ladbro«, og det var i nor­ diske Byer et Hus eller en Bod af Træ, hvortil de Skibe søgte, som af en eller anden Grund havde Rettens Hjælp behov, hvilket gaves tilkende derved, at Skibet lagde til ved Endebod med et rødt Skjold i Toppen. I Boden afgjordes da alle Forbrydelser om Bord, og sand­ synligvis ogsaa alle Trætter, der vedrørte Fragter eller Gods. — I Erik af Pommerns Oversættelse af Stadsretten af 1294, der var skrevet paa Latin, er Toldbod traadt i Stedet for Endebod, hvilket kunde *) 1 Mark Sølv deltes i otte Ører og 1 Øre Sølv var i vore Penge lidt over 4V2 Kr.; 1 Mark Sølv altsaa ca. 37 Kroner. En Bøde paa 40 Mark var altsaa en hel lille Formue. — 1 Øre deltes i 3 Ørtuger og disse igen i 10 Penninger; der gik saaledes 240 Penninger paa en Mark. (Efter Hertel Wulff; Penge.)

9 tyde paa, at Toldboden for en Tid har været forlagt fra Taarnet og hertil. Stævninger til Endebod skete ved en Bysvend (præco), der bar en Stav med Biskoppens Mærke som Tegn paa sin Myndighed, og Stævning skulde foregaa i to Naboers Nærværelse, om den skulde have Gyldighed. Skibsbroen » Laclbro « har fra først af antagelig ligget midt imel­ lem Ivnabrostræde og Raadhusstræde. Til Ladbro førte en Gade, som løb parallelt med Stranden og som — efter Valdemar Atterdags Jorde- bog — hed Ladbrostræde (Lathbrostræde); en Del af denne hedder nu Kompagnistræde, men den østlige Del har bevaret Navnet i for­ drejet Form: Læderstræde. Lathbrostræde blev nemlig af de tyske Købmænd lavet om til Leiderstrasse (Stigestræde), antageligt fordi der fra deres Pladser ved Strandbredden førte Stiger fra Brinken til de Flydebroer, hvor deres Skibe lagde til, da de ikke kunde flyde ind paa Fladvandet; i Tidens Løb blev Leiderstrasse saa til Læder­ stræde. Ladbro laa vistnok i Retningen Nord-Syd, saaledes at Ski­ bene lagde til paa den vestlige Side, altsaa inde i Bugten, der dannedes ved Vigens Udløb i Stranden. Paa Broen, hvor der sandsynligvis allerede i Bispetiden ogsaa har ligget en Vejerbod, maa der have hersket baåde stærkt Liv og megen Travlhed; thi i 1275 faar Borgerne, saavel rige som fattige, Tilladelse til at losse fra Broen eller fra Skib paa Søndage, mod at de gav »en Penning i St. Olavs Blok« — der var opsat paa Broen — til de Spedalske; ja, selv paa de store Hellig­ dage kunde Losning tillades, naar Nødvendighed krævede det. Alle­ rede den Gang har altsaa »Toldvæsenet« haft Overarbejde, men ganske vist uden Diæter. I Stadsretten af 1294 forbydes det Købmænd at sælge deres Varer paa Skib eller paa Broen (Ladbro); de skulde leje Boder paa Torvet og derfra falbyde deres Varer. Toldpersonalet bar iøvrigt ikke været talrigt paa den Tid, det har nemlig kun omfattet én Person — som dog maaske nok har haft et Par Karle i sit Brød. I Jordebogen for ca. 1380 nævnes Hakon Tollære, og han bliver saa­ ledes den ældste danske Toldmand, vi kender Navnet paa, ja man kan endogsaa, ifølge samme Jordebog, paavise hvor han boede, idet der anføres, at hans Ejendom laa paa Hjørnet af (nuværende) Gam­ meltorv og Nørregade paa Gadens vestlige Side. Ved Vejerboden paa Ladbro virkede samtidig Verner Pundere og Gødske Stenvejer, medens Saxo og Martin Drager havde Beskæftigelse ved Havnen, hvor tillige Johannes Driver levede af mere tilfældigt Sjov. Byens Folkemængde var paa dette Tidspunkt circa 4000 Sjæle. Saaledes var altsaa Forholdene ved Toldboden og i Havnen i Bispernes Tid, og saaledes vedblev de at være endnu i lange Tider endog efter at Byen var overgaaet til Kongens Varetægt i Erik af

10 Pommerns Tid. Under denne Konge forsvinder dog den første Lad­ bro, idet Farvandet blev for grundt til at Skibene mere kunde flyde ind, hvorfor Skibsbroen blev forlagt mere mod Øst til »Hysekebro« (ud for Hyskenstræde). Havn og Toldbod i Kongetiden indtil 1630. Kongerne har fra første Færd set Københavns Betydning som Havn og Handelsby og har derfor Gang paa Gang tildelt Byen og dens Borgere betydelige Privilegier; men de har ogsaa stedse været opmærksomme paa Byens og Havnens mere intime Anliggender, hvil­ ket dog ikke kan undre, naar man erindrer, at de havde Bopæl paa Borgen paa Slotsholmen (— rettere Tyvsnæs; det er nemlig først i Aaret 1650, at den finere Betegnelse Slotsholmen fremkommer, hvor­ efter det under Straf forbydes at benytte det grimme Ord Tyvsnæs — ), og altsaa havde Toldboden (Taarnet), Bommen og Havnen liggende lige for deres Øjne. I Kristoffer af Bayerns Stadsret af 1443 siges der: . . . hvo som kaster Ballast eller anden Omflod udi Havnen inden Bommen og Vester til Sten-Broen eller der imellem, han skal bøde til Kongen 3 Mark og til Staden 3 Mark; endvidere befales, at Raadet skal have et Hus, hvorudi de skulle have deres Pund- og Skaalvægt og gøre dermed enhver Mand Ret; Indkomsten deraf hører Raadet til, som af Arilds Tid været haver. At Bødestraffen for For­ seelser ved Toldhodbommen ogsaa her indskærpes, er en Selvfølge: 40 Mark, Halvdelen til Kongen og Halvdelen til Staden, »schall oc han bøthe, som far met sit skip eller baad ouer bomen wedh hwsit«. Omkring ved det Tidspunkt, hvor Byen blev overtaget af Kongen, er den første Bro — Højbro — fra Holmen over til Byen bleven bygget. Den var af Træ, opført paa Pæle, og med en Vindebro midt paa, for at Skibene kunde passere igennem ind til Havnen; den laa 12— 15 m vest for den nuværende Højbro. Dens Beliggenhed udsatte den for Virkningen fra den aabne Sø saavel mod Nordøst som mod Sydvest, hvorfor den ogsaa stadig var Genstand for Lovgivernes Op­ mærksomhed. Af Kong Kristoffers Stadsret ses, at enhver Skipper, der skulde gennem Broen, selv maatte besørge den aabnet, hvorpaa han lod Klappen aaben, medens han gik i Fartøjet og halede igennem; var han uforsigtig og Klappen faldt ned og blev beskadiget, eller stødte hans Skib mod Broen og forvoldte Skade, da skulde han istand­ sætte Broen igen og desuden betale til Kongen 3 Mark og lige saa meget til Byen. I 1454 lod Kristian den 1ste udgaa Paahud om, at intet Skib for Fremtiden maatte fæstes eller bindes ved Broen, men

11 at Borgmestre, Raadmænd og Borgere skulde lade nedramme Pæle udenfor Broen og derover anbringe Hammere (Tværbjælker), hvor­ ved de, der havde det behov, maatte fortøje deres Skibe. I et Brev af 1461 giver samme Konge enhver Borger Tilhold om, at »have sit Bolværk færdig for sin Jord eller Gaard ved Stranden«, hvorefter Skibene ikke mere behøvede at ligge i Strømmen for at losse og lade, men kunde lægge til ved Land, ligesom ogsaa Forurening af Havnen 'bedre kunde forebygges. I Aaret 1465 befalede Kristian d. 1ste derpaa, at Havnen skulde renses og udbedres. — Højbro ombyggedes i Aaret 1634 og blev da opført af Sten med en Vindebro i Midten. Under Kong Frederik den 2den byggedes tillige Holmens Bro, som indtil Midten af det 17de Aarhundrede hed Nybro. Den var oprindelig ogsaa en Træbro, men blev samtidigt med Højbro ombygget som Sten-Bro; i 1723 blev den igen ombygget, og da som Klapbro. Nogen overvældende stor Virksomhed har Tolderen i Middelalde­ ren ikke haft, men enkelte Bestemmelser giver dog en Forestilling om hans Virksomhedsomraade, som f. Eks. naar Kristoffer af Bayern i 1443 skrev: Naar der kom Gæster eller fremmede Købmænd til Byen, og de ikke vare Liggere, skulde de falholde deres Varer en Maaned og derpaa give Told af det de førte med sig tilbage; vilde de derimod føre Varer ind i Landet til Vogns, skulde de først svare Told deraf. — Alle fremmede Handelsmænd kaldtes med et fælles Navn Gæster*), og de, som overvintrede her, kaldtes Liggere. I 1475 paabød Kri­ stian den 1ste en Told af et Lod Sølv for hver Læst tysk 01, der indførtes; denne Told kaldtes Sølvtold. Et Brev udstedt af Kong Hans i 1492 bekræfter den gamle Sædvane, at Borgmester og Raad i København skulde have et Pund Peber af enhver fremmed Købmand, som kom til Byen (»Pebersvende«), — og at Købmanden maatte bygge Boder paa Gaden i de tre første Dage af hans Ophold her. I Aaret 1516 fik Tolderen ved Toldboden i København adskilligt mere at bestille end han hidtil havde haft; thi i dette Aar »vilde Kong Kristiern (den 2den) gjort en vældig Købstad af Kjøbenhavn og lagt der Kjøbmands Handel; thi forbød han alle, som bosiddende var i Smaalandene og andensteds i Riget, at føre deres Varer uden Lands eller uden Riget, men de skulde føre dem til Kjøbenhavn og ind til Købstæderne i Øresund«. Mere Virkning end dette Paabud havde dog sikkert en samtidig Bestemmelse om at forlægge Øresundstolden fra *) Stadsretten af 1443: »Gæster, de som komme hid til Staden at sælge og købe, de give deres Gæsteskud en Tid om Aaret naar dennem vorder tilsagt. logen Gæst skal sælge sit Gods udi Skib eller paa Broen. Han skal først skibe det op i sit Herberge, og der sælge det; undtagen Korn, Kul, Tømmer og ferske Sild. Hvo det gør bøde Kongen 3 Mark og Staden 3 Mark.«

12 Helsingør til det gamle Toldbod-Taarn i København; herom fortæller Ludvig Holberg i sin Dannemarks Riges Historie: »Jeg har tilforn for- taalt, at Kongen var bleven Helsingøer Stad unaadig: efterdi Borgerne sammesteds ikke vilde undrømme deres Boliger til de Hollandske Co- lonier, som han der agtede at stifte*). Udi dette Aar (d. e. 1520) lod Kongen see Prøve paa sin Resentiment mod samme Stad, i det han forflyttede derfra den sædvanlige Toldsted til Kiøbenhavn. Han brugte dertil saadan Prætext, at Helsingøer havde en ond Reede og en slet Vinter-Havn, da der imod Kiøbenhavn havde alle de Lejligheder, som Søefarende Folk kunde forlange. Madame Sigbrit som uden Tvil gjorde dette Project, fik Ober-Direction over Tolden. Denne Refor­ mation gjorde Helsingøers Stad koldsindig mod Kongen. Hansestæ- derne besværgede sig og derover, foregivende at Kiøbenhavns Toldsted laa dem for langt af Vejen«. — Det maa dog bemærkes, at senere Historikere ikke deler Holbergs Opfattelse af Kongens Uvilje mod Helsingør. 3 Aar senere blev Kristian den 2den fordreven og derefter ■har København ogsaa ophørt med at være Øresundstoldsted, i hvert Fald var da Øresundstolden i 1532 paany henlagt til Helsingør. Men selv om Tolderen ikke havde Øresundstolden at beskæftige sig med, har han dog sikkert haft nok at tage vare. København var nu bleven en stor og driftig Handelsby, og skønt Sildefiskeriet allerede i adskillige Aar var gaaet jævnt ned ad Bakke, saa var det dog endnu i Begyndelsen af Frederik den 1stes Regering saa stort, at det alene ved Falsterbo og Skanør sysselsatte 37,500 Karle, der var fordelte paa 7515 Baade. Sundet var i Høstfiskeriets Tid fuldt af utallige Skibe, danske saavel som fremmede, fra de mange Havnestæder, der havde erhvervet sig Ret til at fiske her og til paa Kysten at nedsalte Fisken. Denne Trafik kom selvfølgelig Byen tilgode, ligesom den ogsaa bragte Kronen store Indtægter. Københavns Havn, hvis Udvikling ikke havde fulgt den voksende Trafik, var efterhaanden bleven for lille til Sildefartøjerne, og de ube­ byggede Pladser ved Stranden, der kunde udvises til Sildens Nedsalt- ning, altfor smaa, saa at Nedsaltningen allerede langt tidligere var forlagt til Dragør (der iøvrigt paa det Tidspunkt havde større Be­ tydning end nu). Men København var og blev alligevel den vigtige Liandelsplads for udenlandske Varer, og saalænge Høstfiskeriet stod paa, holdtes der ogsaa her et stort Aarsmarked, til hvilket der blev

*) Hollænderne — 24 Familier fra Distriktet Vaterland i Nord-Holland — kom som bekendt til at bo paa Amager i Stedet for ved Helsingør; et tilsvarende Antal Amagere henflyttedes af den Grund til Halsnæs, de nuværende Torup og Melby Sogne i Nordsjælland.

13 ført Varer baade fra Ind- og Udland, hvad der har givet baade Staden og Kongen store Indtægter. Havnen var og blev dog for lille, og da Muligheden for at udvide den mod Vest var udelukket paa Grund af dens ringe Dybde, saa maatte en eventuel Udvidelse foregaa mod Øst. Her var endnu i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede Bremerholm skilt fra Kysten ved »det Dyb, der løber mellem Staden og Bremer­ holm«; dette »Dyb« var dog syd for Vingaarden ikke dybere end at der i 1527 kunde vades over det; i 1529 fik Ejerne af de tilstødende Grunde Tilladelse til at »indpæle Stranden«, det vil sige, fylde den op, og derefter varede det ikke længe, før Bremerholm var landfast med den tilgrænsende Kyst. Under Kristian den 3die blev »Dybet« opfyldt. I denne Konges Brev af 23. Februar 1557 til Borgemester og Raad i København befales nemlig, at en Plads skal opfyldes, be­ liggende ved Kongens gamle Tøjhus (Archelibygningen), og brolægges, til Borgernes Nytte, at de kunne ind- og udskibe deres Gods. Den Plads, som ifølge denne Befaling blev opfyldt, var af betydelig Længde og Bredde, nemlig ved den nordre Side 102 Alen lang og ved den syd­ lige 88 Alen, medens Bredden paa den vestlige Side var 66 Alen og paa den østlige 43 Alen. (Senere blev denne Plads bebygget, og det er den, hvor nu Vingaardsstræde og omliggende Gader er). Medens der saaledes indvandtes en stor Grund, blev dog Havnen nærmest formindsket. Dens Indløb var nu omtrent ved Begyndelsen af det nuværende Holmens Gravkapel og fortsattes i den nuværende Kanal ved Slotsholmen, som dog gik længere op, saavel paa Byens som paa Holmens Side, og altsaa var betydelig bredere, men Plads­ mangel var der for Skibene, hvorfor Kongen blev nødt til — ved et Gavebrev af 18. Decbr. 1556 — at skænke Byen »Grønnegaards Havn « paa Amagersiden til Vinterleje for Borgernes Skibe, medens fremmede Skibe kun mod at betale Vinterlejepenge maatte ligge der; dog havde Kongen forbeholdt sig Ret til, naar det var fornødent, at have Vinter­ leje for sine Orlogsskibe dér. Denne Havn var en naturlig Bugt, der laa mellem nuværende Knippels- og Langebro. Paa en Holm, der laa Vest for Skarnholmen, fik Byens Borgere i 1541 Lov til at ind­ rette et Ladested samt en Bradbænk, en Plads, hvor Skibene kunde ophales for at blive eftersete og tjærede. En anden lille Havneudvidelse fremkom, da Kristian den 3die gav Borgerne en Losse- og Ladeplads Øst for Højbro, i Svinget af Kanalen udfor Fortunstræde og Bold­ husgade. Skibsfarten foregik vel paa denne Tid hovedsageligt til de inden­ rigske Havne, men der fandtes dog ogsaa nogle driftige Købmænd og Skippere, der drev Handel paa Udlandet, særligt paa Østersøen; med Genbobyen Malmø var der endog regelmæssig Færgefart, som

14 besørgedes af Færgelavet, de saakaldte Møndrikker. — Større Skibe maatte paa Grund af Havnens ringe Dybde ligge for Anker paa Reden, Farvandet fra Refshalen og ind efter, og dér losse og lade i Pramme. Skipperne var paa den Tid ogsaa Købmænd og dannede som saadanne et særegent Lav; i en Vedtægt af 1549 hedder det, at Skippere og sø­ farne Mænd maatte nære og bjerge sig med »Seilads og andet groft Ivøbmandsskab«, som de hidtil havde gjort. Under »groft Købmands- skab« hørte alle Slags Gryn, Ærter, Bønner, Tjære, Jærn, Hør, Hamp, Blaar, prøjsiske røde Fade og Tallerkener, røde Flasker og Kander, Peberkværne og lignende Trævarer; syet Lærred som Skjorter, Hals­ tørklæder og Forklæder; Lærred og Vadmel i Alental, Tømmer, Hjul­ aksler, Skagler og andre Trævarer, Refhanker (eg.: Rafhanker, af Raf (Stok, Spær), Høvævle, Liner, russiske og gullandske Handsker, Ralas (Handskeskind), saltet Aal, Spegelaks, Ost, Slibe- og Hvæssesten samt blaa og hvid Traad, altsaa Varer af i højeste Grad heterogen Beskaf­ fenhed. I nogle Hundrede Aar havde det gamle Taarn paa Slotsholmen nu været Toldbod, og det har sandsynligvis været i høj Grad forfaldent, da det endelig i Aaret 1560 blev nedbrudt. Toldboden blev nu ind­ rettet i den samtidig, og lige ved den østlige Side af det gamle Taarn opførte Bygning, der mest er kendt under Navn af Rentekammeret . Denne Bygning var meget pyntelig; den laa i Nord og Syd langs Havnens Bolværk, 20— 30 Alen fra den ydre Slotsports Porthus og lige ud for dette; den var 27 Alen lang og 17 Alen bred, havde hvælvet Kælder, Stue og Sal af Grundmur og derover en Halvetage af Bindings­ værk. Paa Vestsiden, ind imod Slottet, fandtes et Trappetaarn, foran Indgangsdørene til Stuen tvende Bislag, langs Murene andre smaa Til­ bygninger og Skure. Taarnet var prydet med en lav Kuppel. — I 1662 blev Bygningen ombygget til Kancelliets Brug og blev da udvidet til en Længde af 50 Alen. Den findes afbildet paa adskillige Billeder fra dette og senere Tidspunkter. At Toldboden indrettedes her, tyder ikke paa, at man endnu paa den Tid tænkte paa nogen Udvidelse, endsige Forlæggelse af Havnen, idet en Udvidelse som anført kun kunde fore­ tages mod Øst, og Toldboden saa vilde komme til at ligge ved den for­ kerte Ende af Havnen. — løvrigt var der i samme Bygning ogsaa kongelig Raadstue, og i Frederik den 2dens Tid blev Renteriet hen- flyttet fra Slottet hertil, hvorefter Betegnelsen »Rentekammeret« frem­ kom. I Slutningen af samme Konges Regeringstid var der ogsaa en Tid indrettet kongelig Mønt her. Toldboden var installeret i Stue­ etagen, megen Plads hertil behøvedes jo ikke, da der paa denne Tid ikke var Tale om Plads til Oplæggelse af Gods; Klareringen foregik efter Skibets Papirer og Skipperens Anmeldelse, og Tolden var i de

15 fleste Tilfælde Værditold, saa at »Toldboden« kun har bestaaet al ét eller nogle faa Værelser. Bygningen laa lige ved Vandet, og lige i Nærheden var der en Færgetrappe, ved hvilken Leonore Ulfeldt, som

hun fortæller i sit »Jammers-Minde«, blev ført i Land, da hun den 8de August 1663 maatte tiltræde sit mangeaarige Fængsel i Blaataarn. Bolværkerne har vist ikke været stort bevendte, i hvert Fald blev Kristoffer Valkendorf højligt berømmet, da han »A° 1583 haver be­ gyndt paa Hafnen her at omsette med huggen Kamp-Steen, hvilken han

16 selv forskrev og beskikkede Steenhuggere dertil«. Denne Stensætning strakte sig fra Vejerhuset og til noget forbi Højbro, — men godt Hun­ drede Aar senere maa Magistraten i en Ansøgning til Kongen, dat. 30. Juni 1699, beklage sig over at disse Sten er borttagne; Frederik den 3die lod nemlig Bolværkets Sten optage og anvende til Slotsgraven ved det af ham opførte Amalienborg Slot*). Det tidligere omtalte gamle Vejerhas, som var beliggende ved Ladbroen, blev ogsaa nedrevet, og et nyt blev i Aaret 1581 opført af Kr. Valkendorf omtrent paa samme Sted, hvor det ældre havde staaet, men det nye var betydeligt større. Nord for det gamle Vejerhus laa en Zisebod, der var 21 Alen bred langs Gaden og 12 Alen og 1 Kvarter dyb; den var alt i 1523 bleven solgt af Byen for 1200 Mark, og denne Bygnings Grund gik blandt andre ind under det nye Vejerhus Areal; tillige blev Stranden opfyldt udfor denne Plads, og Vejerboden, der laa lige ud for Assistentshuset, blev bygget ud saaledes, at Skibe kunde lægge umiddelbart ind til Bygningen. Denne Valkendorfske Bygning stod i uforandret Stand lige indtil 1857, da den blev nedrevet. Ved Vejerboden laa en Vragerbro, hvor de af Magistraten beskikkede Vra­ gere havde deres Kontor, og hvor de vragede Humle, Sild, 01 m. v. Men det Eksempel Valkendorf her havde givet med at opfylde Stranden blev, til stor Skade for Havnen, snart fulgt af andre Grund­ ejere ved Stranden, som fyldte op, hver for sig i lige Linie med Vejer­ boden, Havnen blev nu saa snæver, at Kæmneren i 1585 maatte befale alle, der havde Skibe liggende i Vinterleje i Havnen, at fjerne disse »med det snareste, da de ellers maatte staa tilrette derfor«. Sam­ tidig med at Havnen blev smallere, begyndte den ogsaa at tilstoppes, og for at tilvejebringe Midler til dens Renholdelse, blev det ved kgl. Tilladelse af 5. September 1581 paabudt, at hver indenlandsk Skipper skulde yde 1 Penning i Havnepenge af hver Læst af Skibets Drægtig­ hed og Købmanden ligeledes 1 Penning af Godset for hver Dalers Værd; Udlændinge skulde give lige saa meget i Havneafgift, som Danske maatte give i de fremmede Havne, hvor de fremmede Skippere hørte hjemme. Endelig udgik der 1. Januar 1592 Befaling til Magi­ straten om at paase, at alle Skuder og Skibe, der skulde lægges i Vinterleje, ene maatte lægges i Grønnegaards Havn, og ikke i Byens Havn, »hvor der var altfor liden Plads«. — Skønt det saaledes fra alle Sider erkendtes, at Havnen var altfor ringe til Byens Behov, lod det dog ikke til, at rette Vedkommende var betænkte paa at forandre de slette Forhold. Endnu under Kristian den 4des Mindreaarighed blev

*) Et Kobberstik viser, at der paa dette Tidspunkt var Træbolværk langs Slots­ holmen.

17 der kun foretaget nogle ganske faa og ubetydelige Forbedringer ved Havnen; men da først denne Konge tog Magtens Tøjler i sine Hænder, saa kom ogsaa de længe tiltrængte Reformer. Stadig udvidede han Havnen og ledte derved Trafiken ud efter, indtil Udvidelserne kulmi­ nerede ved Anlægget af Toldboden paa den Plads, hvor den nu ligger, og hvorved Havnen fik det Omfang, som den i det hele og store bi­ beholdt lige til vore Dage, — til Frihavnens Anlæg. Men før Told­ boden havnede der ude, hvor den endelig fik sit blivende Sted, maatte den adskillige Gange holde Flyttedag, ret som et Sindbillede paa Kon­ gens Rastløshed. I Aaret 1619 fandt den første Flytning af Toldboden Sted; den Bygning, som nu — i 1619 — blev Toldbod, ses den Dag i Dag, det er nemlig Holmens Kirkes Korfløj, hvis snørklede Gavl staar omtrent uforandret fra hin Tid. Den var bleven opført 1563 af Frederik den 2den til Anvendelse som Ankersmedie, — Orlogsværftet var jo den Gang paa Rremerholm. Paa samtidige Rilieder fremtræder den som to sammenbyggede Huse, hvoraf det ud imod Kanalen liggende var 2 Stokværk højt, det andet kun paa én Etage; i det sidstnævnte fandtes Smedien, medens der i det andet Hus var kgl. Mønt i Stueetagen og Reboelse for Smediens Mester ovenpaa. Mønten blev i 1593 flyttet til St. Klare Kloster paa Gammelmønt. Her, i den høje Bygnings Stueetage, lod Kongen Toldboden indrette Anno 1619, medens de oven­ over liggende Lokaler s. A. blev tagne i Brug som Navigationsskole. Men allerede paa dette Tidspunkt har det sikkert været Kongens Me­ ning, at Toldboden kun rent midlertidig skulde blive her, thi allerede da var Knippelsbro og den derved liggende Bygning, der blev den næste Toldbod, sikkert ogsaa under Arbejde. Paa Billeder fra den Tid ses, at Pladsen fra denne nye Toldbod og nordefter, dér hvor der nu er Gravkapeller, var omgivet af et Plankeværk. Pladsen indenfor har vel været en Art »Toldbodplads«. Toldbodens Nabo var Holmens Kirke, i meget lille Format. Holmens Menighed blev oprettet ved en kongelig Befaling af 1617; den omfattede »alle dem, som betjene Hans Majestæts Flaade, Tøjhus, Bryggers, Bagers, Bødkerhus, Smedien og Staldene«. Da der ingen Kirke fandtes til denne Menighed, benyttedes midlertidigt til Afholdelse af Gudstjenesten et Hus paa Bremerholm, i hvilket Holmens Folk, der fik Naturalforplejning fra Proviantgaar- den, plejede at holde deres Maaltider. Imidlertid blev den ved Siden af Toldboden liggende lavere Bygning indrettet til Kirke, og denne blev indviet 5te September 1619 af Superintendenten Dr. Hans Resen. Efter at Toldboden i 1623 — efter kun 4 Aars Forløb — var bleven forlagt til Kristianshavn, ved den nye Knippelsbro, blev der paany Mønt i Stuelokalerne; men dette har næppe varet længe ved, thi Hol- 2

18 mens Kirke, der imidlertid var bleven for lille for Menigheden, skulde udvides, og Gavlbygningen blev nu taget ind dertil, idet Koret ind­ rettedes her. 1641 indviedes derpaa den nu fuldfærdige Holmens Kirke, men dens Korfløj og navnlig dens Renæssancegavl ud mod Kanalen, som i alt væsentlig er bleven bevaret uforandret fra hin Tid, staar endnu stedse som et Minde om den gamle Toldbod. »Kongelig Majestæts Tolder ved Toldboden foran Slottet« var un­ der disse Toldbod-Flytninger Jakob Mikkelsen. Han havde først været Skriver paa Sølvitsborg Slot og blev derefter Tolder i København, hvilket Embede han beklædte til 1625, da han blev Borgmester i Kø­ benhavn. Samtidigt med ham fandtes en Toldskriver Peder Mortensen, og hos denne var fra 1614 Kristoffer Hansen ansat som Skriver; senere kom samme Kristoffer i Tjeneste hos Jakob Mikkelsen, hvor han forblev til 1620; han blev iøvrigt ogsaa Borgmester i Aaret 1645. Jakob Mikkelsens Efterfølger som Tolder blev i 1625 Anders Olufsen, der havde været kongelig Renteskriver fra 1608 til 1622; foruden at være Tolder drev han tillige Købmandshandel fra sin Gaard paa Øster­ gade, og denne Forretning har han sikkert passet bedre end sit Em­ bede; thi uagtet han kun var Tolder i to Aar, til 1627, kom han dog i saa stor en Gæld til Kongen, at denne i 1636 — efter Olufsens Død — fik hele hans Ejendom udlagt til sin Kasse for det Beløb, han var skyldig paa sine Regnskaber. Imidlertid havde Kristian den 4de forlængst paabegyndt Anlæget af Kristianshavn, ved Opfyldning i Vandet og mellem de mange Smaaholme, der laa langs Amagers Kyst overfor Slotsholmen og Byen. For ogsaa at skaffe Forbindelse tilveje mellem de to Byer, lod han fra Slotsholmen, saavel som fra Amagersiden, opføre mægtige Dæm­ ninger ud i Strømmen og lod disse forbinde ved en stor Vindebro paa Midten. Broen var, efter 2 Aars Arbejde, færdig i 1620. I over Hundrede Aar kaldtes den officielt Kristianshavns Bro eller Amager Bro, i daglig Tale dog mest den lange Bro. I Oktober Maaned 1640 gik Broen i Stykker »og kom mange Folk derover i Skade«. Først mange Tider senere fik Broen det Navn, den endnu bærer: Knippels­ bro, fordi den var bygget af og belagt med »Knipler« (Tømmer). Før Broen opførtes havde Forbindelsen med Amager fundet Sted ved Færgebaade, som fra Byen eller Slotsholmen færgede Personer og Gods over til den anden Bred, hvor de landede ud for den nuværende Brogade. Oprindelig laa der paa begge Sider store Sten, som Fod­ gængere maatte træde paa, inden de naaede Færgebaaden, men under Frederik den 2den blev der bygget Baadebroer af Tømmer, saavel paa Slotsholmen som paa Amagersiden, »men dér hvor Folket blev sat over, kaldtes Kivnæs, formedelst Folks Snakken, Trætte og

19 Kiv, som daglig hørtes dér; thi enhver søgte at komme først op i Baadene, hvorfor der ogsaa vankede Hug og Stik, naar stridbare Folk mødtes«. (Bøsseskytte Jon Olafssens Oplevelser under Christian IV).

For Enden af Broen, paa Kristianshavnssiden, byggedes umid­ delbart efter at Broen var bleven færdig en Bygning til »kongelig Majestæts Toldbod «. Den var beliggende paa Broens nordlige Side og den laa dér øde og ensomt paa Dæmningen; kun Vejen, der fra Broen gik forbi Huset og ind paa Øen, var farbar og fremkommelig, 2 *

20 ellers var Omgivelserne Smaaholme og Vandhuller. Man maa erindre, at selv Strandgade endnu meget længere fremme i Tiden virkelig sva­ rede til sit Navn; den var kun bebygget paa den ene Side af Gaden, den anden Side var Strandkant. Denne Toldbygning var ikke stor, ej heller af noget særlig an­ seligt Ydre, men ogsaa den har vel kun været bestemt til rent midler­ tidigt at opfylde sin Bestemmelse at være Toldbod, thi allerede paa dette Tidspunkt har Kristian den 4de haft sine Planer færdige til Havnens mægtige Udvidelse og den dermed følgende Forlæggelse af

Toldboden ved Knippelsbro. Den lille Bygning i Forgrunden er Toldboden.

Toldboden ud mod Nordøst, dér hvor den nu findes. 1 7 Aar var Toldboden imidlertid installeret her, fra 1623 til 1630, da Toldboden flyttedes ud til sin nuværende Plads; Kongen solgte derefter Bygningen »et vort Hus ved Enden af Christianshavns Bro liggende, som har været vor Toldbod«, til Tolderen Jonas Heinemark, der i 1627 havde afløst Anders Olufsen i dette Embede. At der ogsaa ved denne Told­ bod har været slaaet Bom over Farvandet, ses af samme Heinemarks Beskikkelsesbrev som »Tolder i Toldboden foran Slottet«, dateret 4de Maj 1627, idet der i hans Instruks siges, at han skal have flittigt Tilsyn med, at Bommen ved Toldboden hver Aften forvares og tilsluttes. Allerede 1633 solgte Heinemark igen Bygningen til Hans Knip, der var Raadmand og tillige Broens Tilsynsførende, maaske dens For

21 pagter; han kunde jo næppe finde noget mere bekvemt beliggende Sted til dette Formaal, og der var da ogsaa en Del at passe paa: en For­ ordning af 1660 anordn er, »at Vindebroen oplukkes om Formiddagen imellem 6 og 7 Slet, om Eftermiddagen mellem 12 og 1 Slet. Hvo imidlertid lægger igennem Broen med Skibe af 20 Læsters Drægtig­ hed, betaler til Broens Forpagter af hvert Skiberum en halv Rigs­ daler, og til Broens Opvarter 1 Mark, men af de mindre gives den halve Deel. Vil nogen lægge igennem Broen uden for den bestemte Tid, da giver han en halv Gang meer end sædvanligt. Da den store Bro ikke kan underholdes ved det, som Amagerne give (aarlig 150 Rdlr.), da skal hver Vognmands Vogn give 2 Sk. for Læsset. Paa Broen skal holdes Vagt og Tilsyn. Hvo som jager eller kører haste- lig derover, maa straffes eller pantes for en Rigsort«. Hvad denne Toldbod-Bygning iøvrigt angaar, da hedder det i en Synsforretning af 27. Juli 1635 »et Hus ved Broen kgl. Majestæt har ladet bygge og kaldes Toldboden og er Hans Majestæt afhandlet, som nu tilhører Hans Knip, er noget bebygget og ikke aldeles«, hvilket sidste vel betyder, at ikke Grunden er helt bebygget. I 1641 erhver­ vede Hans Knip kongelig Stadfæstelse paa Købet af dette Hus, hvilket sikkert har været nødvendigt, idet Fru Sidsel Parsberg, der ejede en Grund i Strandstræde (nu Strandgade), mente, at Huset stod paa hen­ des Grund og »Fortov«. Senere købte en tidligere Borgmester Hans Sørensen denne forhenværende Toldbod, og han laa i 1653 i Rets- trætte med Jonas Heinemark om Grunden. Bygningen, der nu kaldtes »Knippenshus«, laa isoleret ved Dæmningen indtil den omkring Aar 1700 blev nedbrudt ved Brogades Anlæg*). Toldbodforretninger i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede. Trods de urolige Tider, der paaførtes Landet ved de mange Krige, som Kristian d. 4de førte, var dog Skibsfarten ikke ringe. I 1615 *) Det skal dog her anføres, at Historikeren, Gehejmearkivar A. D. Jørgensen formener, at Toldboden ». . . . efter en Tid at have været i nuværende Holmens Kirke . . . . senere tilligemed Havnens Bom« — blev flyttet til — »den sydøstlige Side af Holmen« (Slotsholmen); den skulde altsaa efter hans Mening have ligget paa Københavns-Siden af Knippelsbro. Her imod strider dog forskellige Vidnesbyrd, bl. a. foranførte Salgsdokument. Bommen har derimod antageligt været anbragt paa det af A. D. Jørgensen anførte Sted, thi kun dér — og ikke ved Christians- havnssiden — kunde den spærre Adgangen til Havnen; muligt har der ved Bommen været anbragt en Vagtbygning, et Havnekontor i mindre Stil, og det er vel dette, som af J. anføres som Toldbod.