KjøbenhavnsToldbod

14 besørgedes af Færgelavet, de saakaldte Møndrikker. — Større Skibe maatte paa Grund af Havnens ringe Dybde ligge for Anker paa Reden, Farvandet fra Refshalen og ind efter, og dér losse og lade i Pramme. Skipperne var paa den Tid ogsaa Købmænd og dannede som saadanne et særegent Lav; i en Vedtægt af 1549 hedder det, at Skippere og sø­ farne Mænd maatte nære og bjerge sig med »Seilads og andet groft Ivøbmandsskab«, som de hidtil havde gjort. Under »groft Købmands- skab« hørte alle Slags Gryn, Ærter, Bønner, Tjære, Jærn, Hør, Hamp, Blaar, prøjsiske røde Fade og Tallerkener, røde Flasker og Kander, Peberkværne og lignende Trævarer; syet Lærred som Skjorter, Hals­ tørklæder og Forklæder; Lærred og Vadmel i Alental, Tømmer, Hjul­ aksler, Skagler og andre Trævarer, Refhanker (eg.: Rafhanker, af Raf (Stok, Spær), Høvævle, Liner, russiske og gullandske Handsker, Ralas (Handskeskind), saltet Aal, Spegelaks, Ost, Slibe- og Hvæssesten samt blaa og hvid Traad, altsaa Varer af i højeste Grad heterogen Beskaf­ fenhed. I nogle Hundrede Aar havde det gamle Taarn paa Slotsholmen nu været Toldbod, og det har sandsynligvis været i høj Grad forfaldent, da det endelig i Aaret 1560 blev nedbrudt. Toldboden blev nu ind­ rettet i den samtidig, og lige ved den østlige Side af det gamle Taarn opførte Bygning, der mest er kendt under Navn af Rentekammeret . Denne Bygning var meget pyntelig; den laa i Nord og Syd langs Havnens Bolværk, 20— 30 Alen fra den ydre Slotsports Porthus og lige ud for dette; den var 27 Alen lang og 17 Alen bred, havde hvælvet Kælder, Stue og Sal af Grundmur og derover en Halvetage af Bindings­ værk. Paa Vestsiden, ind imod Slottet, fandtes et Trappetaarn, foran Indgangsdørene til Stuen tvende Bislag, langs Murene andre smaa Til­ bygninger og Skure. Taarnet var prydet med en lav Kuppel. — I 1662 blev Bygningen ombygget til Kancelliets Brug og blev da udvidet til en Længde af 50 Alen. Den findes afbildet paa adskillige Billeder fra dette og senere Tidspunkter. At Toldboden indrettedes her, tyder ikke paa, at man endnu paa den Tid tænkte paa nogen Udvidelse, endsige Forlæggelse af Havnen, idet en Udvidelse som anført kun kunde fore­ tages mod Øst, og Toldboden saa vilde komme til at ligge ved den for­ kerte Ende af Havnen. — løvrigt var der i samme Bygning ogsaa kongelig Raadstue, og i Frederik den 2dens Tid blev Renteriet hen- flyttet fra Slottet hertil, hvorefter Betegnelsen »Rentekammeret« frem­ kom. I Slutningen af samme Konges Regeringstid var der ogsaa en Tid indrettet kongelig Mønt her. Toldboden var installeret i Stue­ etagen, megen Plads hertil behøvedes jo ikke, da der paa denne Tid ikke var Tale om Plads til Oplæggelse af Gods; Klareringen foregik efter Skibets Papirer og Skipperens Anmeldelse, og Tolden var i de