KjøbenhavnsToldbod

34 men han kunde ved Siden deraf godt spøge med selv de alvorligste Sa­ ger; om en uredelig Toldskriver i Helsingør skriver han saaledes til sin Foged: »Du skal lade hugge Hovedet af ham, naar han er dømt til en Falskner; kommer han saa igjen, kan Du lade hænge hannem.« — Da han tillige var et stort Stykke af en Tusindkunstner, opfandt han — for at forhindre fremtidige Bedragerier — , en sindrig Mekanisme til at anbringe paa den helsingørske Toldkasse. Trods de store Udvidelser, og sagtens som Følge af de urolige Krigstider, var Skibsfarten paa disse Tider i Tilbagegang. 1635 bestod Københavns Handelsflaade kun af 85 Skibe paa omtrent 900 Tons, og den blev senere endnu mere ubetydelig. I 1640 besørgedes Skibs­ farten til og fra Udlandet vel af godt 1500 Skibe, men den allerstørste Del heraf var fremmede. Det varede ikke længe, før Toldboden kom til at virke som Led i Befæstningen. Kun 10 Aar efter dens Bygmesters Død havde vi Svenskekrigen og Københavns Belejring (1658— 60); men ved Hol­ lændernes Hjælp var Dansken jo Herre tilsøs, naar undtages Tiden fra August 1658 til den hollandske Flaades Ankomst i Slutningen af Oktober s. A., saa egentlig udsat for Fjendevold blev Toldboden ikke. Til Beskyttelse for Toldboden og Havnen blev der et Stykke udenfor Toldboden nedrammet Pæle i Vandet, og disse gjorde da ogsaa deres Nytte. Natten til den 9de September 1658 sendtes nemlig fra den svenske Flaade, der laa i Farvandet udfor Kastrup, en Del stærkt bemandede Baade ud, der skulde forsøge at entre og ødelægge en armeret Pram, der laa udfor Vartov (nuværende Triangel), og som stærkt forulempede de Svenske i Land. De svenske Baade løb imid­ lertid i Nattens Mulm og Mørke paa de nedrammede Pæle »paa Reflen ved Indgangen«, og de blev saa stærkt beskadigede, at de opgav Forsøget. I December Maaned s. A. laa den hollandske Flaade i Havnen fra Toldboden og ned til Kristianshavn; paa Toldboden blev der opsat yderligere Pallisaderækker, og da der ikke fandtes Tømmer til dette Brug, idet alt var anvendt ved Voldene, blev en Del ældre Huse og Skure paa Kristianshavn nedbrudte, og Tøm­ meret herfra blev da anvendt paa Toldboden. Selve Stormnatten 10.— 11. Februar 1659 stod der paa Toldboden et Kompagni hollandske Soldater og en Del hollandske Matroser, Havnen og Toldboden i Frederik III’s og Kristian V’s Tid.

Made with