KjøbenhavnsToldbod

46 Toldbodgades Anlæg paabegyndt i 1692 som en »Toldbodvej«, der skulde gaa fra Strandstræde til Toldboden, — den største Del af denne Gade gik i de første Aar gennem Vand, var altsaa vedblivende nær­ mest en Dæmning; den blev bekostet anlagt af Kongen, men der gik mange Aar hen, før den blev helt færdig, idet den først efter Anlæget af Tømmerpladserne mellem St. Anna Plads og Toldboden, kunde føres helt igennem. Først i Aaret 1714 er Toldbodgade færdig i sin hele Længde, fra Strandstræde over den i 1692 anlagte St. Anna Plads, og videre hvor den nu gaar, men derfra ind over nuværende Toldbodplads til den udmundede i Toldbodvejen. I Efteraaret 1719 skrev Politimester Ernst: »Den ny Toldbodgade blev første Gang 1ste September forsynet med »Løgter og Vægter«, saa det bliver i to Aar den realeste og længste Gade i Staden. For 5 Aar siden skyllede Søen til denne brolagte Vej!« — Og i Oktober Maaned s. A. skriver han: »190 Alen paa den søndre Side af Toldbodgade bliver brolagt i Aar. Toldbodpladsen kan ogsaa blive brolagt i Aar«. Allerede i 1719 havde man altsaa Betegnelsen Toldbodplads, men denne Plads var kun det lille Stykke fra den gamle Toldkammerbygnings sydlige Ende og til hen imod Ivieler Pakhus. I 1688 omtales »den ny indrettede Kvæsthus­ gade«, der saaledes straks er bleven betegnet ved Kvæsthuset, og 2 Aar senere fik en Mand nogle særlige Privilegier tildelte, fordi han havde bygget i denne Gade »paa sligt et moradsigt, sumpigt Sted«. (Selve Kvæsthuset blev forøvrigt i 1777 forandret til et Pakhus og i 1827 indrettet til Kaserne). Forslag til Udfyldning af den bugtede Strandlinie fra St. Anna Plads og ud til Toldboden, hvorved den lige Bolværksstrækning, som vi nu kender, fremkom, blev approberet af Kong Frederik den 4de, den 2. Oktober 1706, og i eller omkring 1749 var denne Regulering af Kyststrækningen tilendebragt; tilbage var kun et Huk paa Toldbodpladsen »det røde Hav«, og et lignende Huk ved Kvæsthuset, paa St. Anna Plads. Alle de nu opfyldte Grunde, som fremkom ved Kystreguleringen — altsaa hele Strækningen fra St. Anna Plads og til ind paa Toldbod­ pladsen, mod Øst og Vest begrænset af Havnen og Toldbodgade — blev overgivet Havnevæsenet og kaldtes foreløbigt »den store Havne­ kommissions Plads«. Denne Plads skulde jo nu helst anvendes, og i denne Hensigt gav Frederik den 4de 1706 Tilladelse til at der her indrettedes Tømmeroplagspladser. De københavnske Tømmerhand­ lere havde før haft deres Oplagspladser paa begge Sider af Frederiks- holms Kanal, der under Frederik den 3die var bleven opfyldt, reguleret og bebygget*); men i 1703 fik de Befaling til at fmde et andet Sted *) I 1688 nævnes en Toldforvalter Lavrids Eskildsen som Ejer og Bygmester af de nuværende Numre 16 og 18 ved Frederiksholms Kanal, »der var Staden til god og mærkelig Sirat.«