KjøbenhavnsToldbod

107

ved Slæbestedet, var det første de saa, de lave baraklignende B yg ­ ninger med Vagten, hvor de havde at melde sig, og med Toldopsynet ved Jernporten. Kom de udenfor Toldboden, havde de paa venstre Haand, foruden Toldbod-V inhus, en Række faldefærdige Træboder, der strakte sig omtrent til Hjørnet af Amaliegade, og hvori der fandtes dels tarvelige K ipper og Brændevinsboder, dels forskellige Udsalg af P rovian t og andet, som Søfolk kunde have Brug for. Paa selve Toldboden var der dødt og øde, Toldbodbommen var endnu i 1820 stedse lukket, den ringe Færdsel af Fartøjer nødvendiggjorde ikke, at den var aaben om Dagen. Langelinie var indtil 1848 lukket; kun ved at løse Tegn hos Kommandanten i Kastellet blev der givet Adgang hertil. I det Hele var Søen næsten et »mare clausum« for Køben­ havnerne paa denne Tid. F ra Langebro til Knippelsbro var hele Strækningen taget i utilgængelig Besiddelse af »den kongelige Land- état« og fra Knippelsbro til Nyhavn af »den kongelige Søetat«. Det ringe Skibsbyggeri, som Marinen udførte, foregik paa Nyholm ; Gam­ melholm , hvor Admiralitetet og nogle enkelte Oplag fandtes, laa hen som en Græsmark, paa hvilken Holmens Ekvipagemester havde et stort Kohold, ved Hjælp af hvilket han, paa en for ham meget fordel­ agtig Maade, kunde optræde som en »Københavns Mælkeforsyning«, idet han jo sparede Konsum tionsafgiften.. — Gammelholm var den­ gang adskilt fra Byen ved en Kanal med stillestaaende og ildelugtende Vand (nu Gadestrækningen »Holmens Kanal«), og langs Kanalen laa, paa Holmens Grund, en Række lave, lange Oplagsskure med tillukkede Lemme. — Mellem Nyhavn og Toldboden, ligesom ogsaa paa Kri- stianshavnssiden, laa de store Handelspladser og Pakhuse øde og tomme hen. De første var i Tidens Løb samlede næsten paa én Mands Haand (»Larsens« P lads), men — afspærrede fo r Publikum . For den Københavner, der vilde se et Glimt af »det sortladne Hav«, var der saaledes ingen anden Udvej end Toldboden og de to Broer, Langebro og Knippelsbro, naar han da ikke vilde vove L iv og Lemmer ved en Vandring over St. Anna Plads, som paa Grund af sin Brolægning bar Navnet »det danske Sveits«, og derpaa foretage en Bjergbestigning op paa det for Pladsens Ende liggende Brostens-Oplag. — Søforbindelsen med Provinshavnene besørgedes af de saakaldte »Pæreskuder«, der havde Anlæg i Nyhavn og i Kanalen mellem Højbro og Holmens Bro, hvor de udhøkrede deres Last, Fødevarer og Brændsel. Vilde en Københavner over til Skaane, var han henvist til at benytte det privi­ legerede Færgelavs aabne Baade; men vilde han til Kiel, da kom han mere »komfortabelt« afsted, selv inden »Calledonia« begyndte sin Fart; i Slutningen a f det 18 de Aarhundrede havde nemlig en Hr. Lud- vigsen faaet P rivilegium paa en Paketfart paa Kiel, én Gang ugentlig,