KjøbenhavnsToldbod

126

dater, som straks efter Anmodningen derom blev afgivne, blev der antaget 2 paalidelige Mænd til at assistere den tredje, virkelige Vægter, som havde haft fri, da U lykken skete. Yderligere fik de Toldbetjente, der havde Nattevagt i Jernporten, Ordre til flittigt at inspicere V ag ­ terne paa Toldbodpladsen. Som naturligt var blev ogsaa Collegiet meget ilde berørt af denne sørgelige U lykke, og det forespurgte allerede Dagen efter — den 4 de Februar — , om ikke Toldbodpladsen kunde bevogtes a f »Hunde af en m indre farlig Natur end de nærværende«; men derpaa svarede T o ld ­ inspektionen, at Hundene aldeles ikke var af nogen farlig Natur, tvert-

Toldbod Vagthund.

imod, de var af en godmodig Race, men »deres Glubskhed og V ildskab er snarere en naturlig Følge af den Opdragelse og Omgangsmaade, som anvendes paa disse og alle til samme Brug som de bestemte Hunde«, idet de nem lig holdes indespærrede om Dagen, og ikke se eller lære at kende andre Mennesker end deres Vogtere. Hunde vil Toldinspektionen under ingen Omstændigheder undvære, men »Heg­ nene om Toldboden ere i en ikke aldeles paalidelig Tilstand«, saa- ledes, for Eksempel, »det mellem Toldbodpladsen og Fattigboderne værende, der en Nat i 1835 for største Delen faldt ned, men til L y k k e paa en Tid, da ingen Mennesker var oppe«. — Trods Inspektionens Omhu fo r Hundene gik det dog disse galt. Den 14 . Februar meddelte nem lig Politidirektøren, at han havde »anmodet Professor V iborg (Forstanderen for Veterinærskolen) om at besørge saa mange af de paa Toldbodpladsen værende Hunde dræbte, som han med Hensyn til det ved dem forvoldte U lykkestilfæ lde maatte ansee fornødent«. Dette var i Grunden en ret mærkelig Foranstaltning, da det dog kun