KjøbenhavnsToldbod

149

bevilget, hvorimod saa Lygten udfor det gam le Jernportskontor blev slukket i Stedet, hvorefter Passagen altsaa 0111 Natten kun var oplyst med en Lygte. Forskellige Forbedringer og Udvidelser. Bygningen ved svensk Slæbested, det tidligere Havnekontor, blev i 1855 tildels ombygget, dog saaledes, at dens Ydre blev bibeholdt. E fter Ombygningen indeholdt Huset, der nu som før var 13 Alen langt og 10 Alen dybt, ialt 4 Rum, nem lig 1 Kontor for Toldassisten­ terne ved svensk Slæbested og ved Bommen, 1 Kontor til Assistenterne ved Dampskibene og — ud mod søndre Toldbod — to Pakrum , hvorhos der i det ene a f disse var afskildret et lille Lokale til Brug for Arbejderformanden; samtidig med Ombygningen blev ogsaa det Stakitværk, der adskilte nordre og søndre Toldbodplads, og midt i hvilket denne Bygn ing laa, nedrevet og opført paany af nyt Ma­ teriale. Som Følge af den forøgede T rafik var ogsaa Toldstedets Personel bleven forøget i Antal, saaledes at Toldstedet i 1860 havde 21 T o ld ­ kontrolører, og fra 1. Oktober s. A. fik de tre Havnedistrikter hver tildelt 2 Kontrolører mod tidligere kun en; den ene Kontrolør havde den ydre Tjeneste, og den anden Kontorforretningerne og var i denne Gerning bistaaet af en »tilhaandegaaende Assistent«. Paa Toldboden var 11 Kontrolører tjenstgørende, samt 1 Kontrolør til Tjeneste i Jern­ porten udenfor Ekspeditionstiden, endelig var tre Kontrolører til T je ­ neste ved Brænderierne, med skiftevis Besørgelse af Overopsynet og Oppebørselen paa Jernbanen. T il Kreditoplagseftersynet blev afgivet en Kontrolør fra Toldboden, »hvor han efter Omstændighederne bedst vil kunne undværes«, og en Kontrolør fra Børsens Havnedistrikt. I den gamle Toldkamm erbygning var der, som man vil erindre, indrettet Lokaler til Stempling af M anufakturvarer; denne Stemp­ ling fandt Greve Sponneck — som det fremgaar af hans Væ rk »Om Toldvæsen« — baade uheldig og overflødig, det var derfor ret natur­ ligt, at han, da han fik Tøjlerne i sine Hænder, ophævede hele denne Gren af Toldvæsenet, hvilket skete med Slutningen af Aar 1850. Op­ hævelsen af Manufakturvare-Stemplingen og den dermed forbundne Toldgodtgørelse ved Udførsel til Udlandet af fortoldede M anufaktur­ varer, foranledigede imidlertid, at der blev følelig Trang til en F o r­ anstaltning, som efter en større Maalestok end det med Transitoplaget paa Toldboden forbundne saakaldte Specifikationskammer gav An­ ledning til, kunde lette Handelsomsætningen, navnlig med de Manu