KjøbenhavnsToldbod

44 Toldbodhusets Vaaninger her i Staden med tilhørende Privilegium til Krohold uden nogen Afgift, mod at Familien paa den dertil anviste Plads paa egen Bekostning opførte en forsvarlig Kroholds Bygning, som siden af Efterkommerne skulde holdes i forsvarlig Stand, og som, naar Benaadningen i sin Tid ophører, uden nogen Vederlag skal hjem­ falde til Hans Majestæt Kongen«. Naar der vistes den Wivetske. Familie saa stor Naade, at baade Kronen gav Afkald paa sin Indtægt af Udskænkningsboden paa Told­ boden og at Familien fik Pladsen afgiftsfrit, saa var det særligt Wivets Hustru, der skulde belønnes. Denne Dame — Marie Barfod — fik nemlig Consessionen i Stedet for en Naalepenge af 200 Rdlr., som ellers blev tilstaaet dem, der opfostrede de kongelige Børn (Nutrices Serenissimorum); en saadan Stilling havde hun indtaget ved Hoffet, og her havde hun lært sin senere Ægtefælle at kende, Nikolaj Wivet, som da var kongelig Køkkeninspektør; han blev senere Toldskriver ved det indgaaende Toldkontor, og fra 1718 til 1725 var han Vice- Borgmester i København; da Ægtefællerne saaledes begge havde været betroede Hoftjenere, var der jo en gyldig Grund til saa store Begun­ stigelser. Naar »Toldbodhuset« blev til »Toldbod Vinhus« vides ikke, — men at Vinstuen har været i Kælderen, ses af et Avertissement i en Avis fra 1773, der meddeler, at »en engelsk Fiskerjagt er arriveret og agter en Del af hans fra Burnham bragte Østers her at afsætte for 2 Sletdaler de største, og Skipperen er altid paa Toldboden at finde i Vinkælderen«. Stedet havde paa dette Tidspunkt Navn af en god og billig Restauration og Logishus, som især søgtes af Skippere og Styrmænd. — Toldbod Vinhus vil senere flere Gange blive omtalt. Pladsen fra Grønland til Toldboden og Kastellet henlaa, efter at være bleven opfyldt, som et ubrugt Areal lige til Aaret 1781, da Che­ fen for Artilleriet — der imidlertid havde faaet Kaserne i Forlængelse af Store Kongensgade, den senere Husarkaserne, foreslog, at denne Plads »maatte til Ziir for Staden og til Fornøjelse for dens Indvaa- nere beplantes med Træer og indrettes til Allér og Spadsereplads«. Forslaget blev approberet og i 1782 blev der taget fat paa dette Arbejde, der afsluttedes i 1785. En særlig Charme for de Spadserende var, at der umiddelbart ved Indgangen til Langelinie, paa nuværende nordre Toldbodplads, anlagdes en stor, halvrund Høj med Bænke og Træer, hvorfra der var en herlig Udsigt over Reden. Længst ude mod Strandkanten var der naturligvis Befæstningsanlæg; tidligere havde her været det saakaldte »Toldbod Brystværn«, som var armeret med 24-pundige Kanoner, men disse blev nu borttagne, og i Stedet for »Brystværnet« blev der nu »ved ny anlagte Caponnierer erholdt et mere fuldkomment baade indre og ydre Vern«. Ved de her og paa