KjøbenhavnsToldbod

85

til den større Bygn ing fandtes, og hvor der tillige var Brænderum. En temmelig stor Have hørte til Bygningen, og mellem denne Have og 1 oldbodpladsen var der Stakitværk, medens der ind mod den til­ grænsende Toldbod-V inhus-Have var et P lankevæ rk. — Bygningen blev i 1795 assureret i Brandkassen for 10,900 Rdlr. Piele det store Toldbodareal var, som det fremgaar af Synsforret­ ningen, omgivet dels af Mure, dels af Stakitværk. Dette sidste blev opsat a f Tømmermester, Brandmajor Volmester, der havde paataget sig Arbejdet for en Betaling af 375 Rdlr.; han afgav im idlertid en Regning, der lød paa 417 Rdlr., og hertil resolverede det Vestindisk- Guinesiske Rente- og General-Toldkammer under 2. Marts 1782 , at dette større Beløb kunde udbetales ham af Toldkassen, da det var blevet bevist, at Prisen paa Materialerne var større end formodet, dog maatte Udbetaling ikke finde Sted, før han havde ladet hele Stakit­ væ rket male og bestrø med Sand. Nogle faa Aar senere — 1785 — blev der ved kgl. Resolution givet T illadelse til af Toldkassen at afholde det fornødne Beløb »til tvende Løgters Vedligeholdelse med Tran ved den store Toldbodport« (Jernporten); disse Lygter, der var af Kobber, blev opsatte paa Port­ pillerne ud mod Toldbodvejen og »de skulde antændes, naar Solen gaar ned, og det ikke er Maaneskin, dog undtagen Tiden fra 1 . Maj til 30 . August, og de skulde udslukkes om Morgenen ved Solens Op­ gang«. Den Udgift til Tran kunde saaledes ikke ruinere Toldkassen. Datidens Toldmænd havde ikke Uniform og kunde saaledes ikke legitimere sig, naar det var fornødent; men herpaa blev der hjulpet, da der ved en Forordning af 5 . Februar 1781 gaves Toldpersonalet Toldtegn, saaledes som vi alle har det endnu; om Brugen af disse Toldtegn siger Forordningen: ». . . . have V i ladet uddele saadanne Told -Tegn til disse Vore Ober- og Underbetiente ved Toldvæsenet, som have Inqvisitions eller Visitations Forretninger, paa det at de ved forekommende Leyligheder kunne saameget mere beviise hvo de ere«. Toldtegnene vare forsynede med 6 Huller, for at kunne fastsyes paa F rakkeb rystet. I 1816 fik ogsaa Toldkassererne tildelt Toldtegn, som dog ikke skulde bæres synlige. Allerede i 1789 klagedes der over Mangel paa Pakhusplads paa Toldboden, og det blev derfor besluttet at opføre et nyt Pakhus. Under daværende Renteskriver Muus’s*) Bestyrelse blev da bygget et saadant langs med Muren ind til Vestindisk Handels Plads, eller rettere sagt, det blev bygget ind i Muren, eftersom denne Mur dannede B yg ­ ningens ene Længdeside; Pakhusets østlige Ende støttede sig til Kieler

*) Renteskriver Minis blev senere 1ste Toldinspektør ved Københavns Toldbod.