S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Søndasr den 7. Januar

2

Gamle Tider og nye

Folkets Thing vi dog kan ligne Yed en fred lyst Yang, Visneriet slaar her sine Rødder nok en Gang; Mens som Korn her gror Diæter, »Arbejdsplanen« ilde stedt er. — Pokker være Tidens Slave, Haar den er af Lave! Foraarsgrønt.

—«\(e}

Kere Bob, N u har Avtoritedterne igen ladt os hvide, vad Kloggen er slåen hernere aa har gordt et dyft Ingrev i Ongdommens Frihed ved a inføre noet, som di kalier for d e n n y Tid, aa vori d i har berøved vos hele ti Minudter a den Smule Julle- ferie, som vi dov har et redt- mæssit Krav paa. Aa saa

^anmark, dejligst Yang og Vænge, Hvor i hver en Kvæld Dine voxne, danske Drenge Tiden slaar ihjel Hyggelig hos Fader Evan Eller ved lidt Yariethevand! — En Ting mangler for den Have: Tiden er af L a v e ! Hvor de Folkekaarne flokker Sig fra By og Land, Og hvor H ø g s b r o kjønt som Klokker Giver Tonen an, Har paa ny man gode Stunder, Og, mens hvert et Udvalg blunder Sødt i døde Forslags Grave, Tiden er af Lave. C h r e s t e n s Sejerværk: Hans Fraktion gaar frem — i Zigzag, Men fordyber sig i Sniksnak, Hvori kun sig lader stave: Tiden er af Lave. Salig H ø r u p s Flok i Grunden Har det knap saa fedt; Den for meget har af Munden Og af Uld for lidt. Proppet har den hele Tiden Fuld af ufordøjet Viden, Og, som lille Jørgens Mave, E r den rent af Lave. Her gaar ingen Radikal i Kampen som Bersærk; Tiden løbet er fra salig

har di endda tvonget vos til aa staa 10 Menutder før op vær Maaren hele Aaret iyemmen aa derve har di gordt Atentadt paa en a di hældiste Menneskeredtiheder her i desse Land, næm li Redten te en Smide ordenli Nattesøvn, og dera ka man se, a de, som di kalier Skollehykiegne, engentli er noet Hunbok, for va ka de nydte, a di manier aa vejer vos, aa sidter os i Klodsen etter Støreisen, naar di allieret jælber os fra Dynen aa igge Engang i Halmen, men bare hen paa Skoliebænkene, som oven i Køvet er igge hensekstmædsie te aa forsædte sin avbrutte Maarensøvn paa, og vor man heller igge ka faa Ro te og logge et Øje for alle di domme Spørsmaal, som di Ingdiodter a Lerere finner paa og piave os mæ hele Tiden igemmen. Men vi føller dov liegot m æ ' Tiden hernere, aa vi Onge har i Julleferien holdt et stort Diskutionsmødde for oq bie enie om aa ta vores Forholsrejler mæ Hensyn te A g r a r e r n e s Praagram, fordi der ce noen a dem, som vil ha lagt Slcadt paa Tobak, va vi bestemt maa sidde vos imod. fordig de er en a Ongdommens vegtiste Livsf'ornøenheder, aa vi be osse enie om., at vi ville henvænne vos te Staten aa Komynen for og kræve Beskødtelse a f vores Indtredser, der er mejet truede for Tiden, for paa Gron a di daalie Kunjongture faar vi igge nær saa mejed for vores Karreterpenge, som vi gore i ga/mle Dae, de kan osse got være, de æ Møndtfoden, der ce. Skyl i et, saa vi ryer igge nær saa mange Segarer, som tiliere, men maa holle den gaaene paa Stomberne. Aa vi vedto osse, a vi vil henvænne vos te K la v s s ø n aa, T r i e r for og faa dem te, naar di hade skaffed Friskollebørnene deres varme Mad, a di velle faa Makkestradten te og levere alle Drænge i di bædre Skolier di Segarer fridt, som di ryer, aa lissaadan a di sku skaffe vos Teskod te vores Karreterpænge a Komynens Kasse, va der heller igge æ mere en billidt, for de æ dov a vores Sved hele Skolevæsnet lever. Sku Borreprædsentandterne ville igge gaa ing herpaa, saa maa vi aggetere for og faa none freske Kræfter valt ing, va der jo vil være en smald Sag, fordig Skadteborrene dov ka begrive, a de ce de eneste, som Komynen trænger te, og faa none nye Udgifter foruden di, som den har i Forvejen. D in hengivendes E i n a r J ø r r e n d sen. P. Skr. Je synnes, B j ø r s e n hellere sku ha kasted en H a n s k e te de frie Theater i Paris i Steden for den Protæst, som di dog ville igge sædte i Sene dernere, aa saa ladt vores Kasino spelle sin F a l l i t .

tø

1 9

2sÆ I t f ø r s t e j V i l ø d e nied Robert Henriques. $ / t w ^ IL/U1JT, V \ - V /T

De iuenk Direktører. tSaiiabe, frit efter 0 l) It tt-f d) I te fl e r.)

p

2>et nar ftg før. ©uf taft ©g manu, ixmttem Iftfteb „.tung ©ri!" at fpille, Stræber pait til .^r. ©a nbe r rub Sit l)øre, om ijau ogfaa biibe. ®ct bar jig ben føerre ©a tt bc r, ©it |)obeb monne pan bojc. Sagfeng Slibeau oar faare ladt, Dg ©agente bare faa Ijøjc. „Dg i)ør bu fjcere før. ©anber, Sleb alt, ljbab i Dtorbcn buer, @j mægter nogen at tjene ©otb S jiigt et brøftfælbigt ©fur. Ti.IffuerplafcfcnS S3ifalbgregu S uit fparfomt neb ntoitne brpppc; .føefteue for bor Tperpigfærrc Sllt bib’g beb ben tomme S?rt)bbe. 9Ken ijør, bu æble Sagferer,. ©bettbabef bu bør big bife; honning ©rif og be frebføfe Sftænb SSil biibe ett ren iSeneftcei Tag bu 3-opereug ©ofabetræf, ■Sif g (øji bel bef manne bære, Sllt til en $urpurfaabe ffiøn ©na inilbelig bu bct ffjære." Tet bar ftg ben føerre ©anber, ,føang Drb.be falbt noget tbære: „©%t et Ubfipr,' min æbeiig føerre, San Sagfeit-Umuligt bære. Siaab er per iffe til sj3urpurffrub, Dg fpareg bør ©ofaeng Sløjt, Dægge bu før bit føooeb i 931øb Til anbet prigbifligt ©}jøgi." Tet bar fig ben føerre ©øm a titt, ©aa liftelig iffe pan lo, Ter patt fem t Soperctt ub, Ta pørteg. en Jtpfferflo. Ubi ben Sløjelg ©ofa Ten Silo bar et fen at flaa, Sagfen fang paa bet fibftc Slcrg, Sagfereren ligefaa. >3aiben er gogebfjenbetfer føelt tibt t bet fpnbige føng, ©anber og ©uf tab ©gntaitn Te tjene faft iffe en ©nug. ©tprte bil fitart ©obtfolf berub Sit opfræbe gammel ©Ijælb, ©iigt er for ©anber og ©gmantt ©let intet fttjrtenbe føelb. ©prift figne pber ftaffelg Tireftør, ©out efter al fin Slnftrcngelfe Sun eoncr at gine paa røb $lafat Somebi eng 8ttø>93egjæn gelfe.

Det var paa ~>København«s Kontor. Jeg var der med Tromme-Krillesen og Basun-Mortensen og glædede mig usigelig til at se R o b e r t . Pieolo-Mikkelsen havde sagt mig, at han var storartet. Han lukkede selv op. Den andalusisk udseende Skikkelse med Bulen i Katten. Havelocken faldende let om de yppige Former og det frem­ ragende Udtryk i Ansigtet kunde ikke være nogen anden end R o b e r t. Han klagede over de smaa Forhold dernede. Medarbej­ derne var mange, Spalterne korte, Liniebetalingen sløj. Og han oprullede Billeder for mig fra den store Verden i Integade, hvor han havde levet sammen med Tidens største Navne: H ø ru p og Edvard, H e n n in g J e n se n og C aw ling. Jeg var som elleskudt i R ob ert. Og jeg tænkte, at her var ikke den Plads, hvor eu saa eminent,' storartet Begavelse skulde udfolde sine usædvanlig overordentlige Evner. Han burde aande et stort Blads Luft, staa i Spidsen for en større Geschæft, henlede hele Byens Opmærksomhed paa sig. * , * - ; * • Da jeg mange Aar senere læste • Sommerromanen i » Dannebrog « og saa R o b e r t s populære Skikkelse med 0 s c a r under Armen i Linnésgadø, kom jeg til at tænke paa, at nu var alle de Tanker virkeliggjorte, som jeg havde haft paa » København«s Kontor. Her havde vi en Reformator, en for­ nyende Kraft i Spidsen for hele den tyrkiske Musik. Det var helt begejstrende at fornemme de usynlige Elektricitets-Traade, der ligesom bandt samtlige Kammerherrens Kunstnere til ham. Det var, som om alle Tenorer søgte heft til'ham for at hente Aspiration og Begejstring for ved krigerske Bedriftei at ud­ vikle sig til virkelige Heltetenorer, ' . ' * Tiden gik. R o b e r t blev selvfølgelig ikke mindre stor­ artet; men der kom noget af en knækket Lillie over ham. Det var ikke længere den glade, viljestærke R o b e r t. Det var en R o b e r t, der havde faaet paa Hattepulden. Stakkels R o b ert! Han har tabt Modstandkraften og maa gaa som en Alvorsmand, der forlanger at blive taget au scrieux. Til den Dag kommer, da han resolut smider de laante Fjer væk og igjen viser sig som den gamle, sjemytlige R o b er t. For d e n Robert vil der endnu være Plads i Puk. Jour­ nalisten, Musikeren, Humoristen! F løj te-J o k um sen . Musiker, Journalist og Geni.

O /

r a l

— Bliver man skældt ud af Kritikken, saa har de allesammen- læst det og er saa deltagende; — men, bliver man rost, saa er der aldrig nogen, der har set det!

Historisk Tilbageblik ved .A JL lism c e s J u b i l æ u m .

Vi paa Næsen kan slaa Krøller Ad en svunden Æras Øller; De i Skaalen lidet vejer Mod en velaftappet Bajer. For Exempei Al l i a n c e Saadan hjælper til Balance; Stærke var de gamle Fædre — Jamen v o r e s 01 er bedre.

k -

Den nye Tid

Ma d s J o r d e m o d e r nr and, Godav, Kresten Smed, aa glædelit Nytaar. K r i s t e n Sme d. Ingen Aarsav, Mads Jormormand, aa i lie Maade. Mads. Har Du stellet Din Klokke frem, Kresten? Kr i s t e n . .Næ, jæ har sgu itte, Mads. Jæ ska’ si’e Dæ: jæ ser jo saa aa si'e itte paa hinder undtaven paa Søn- aa Høllidave, som faa Ægsembel naarensti a jæ ska’ i Kerke eller te Marked. Hva’ sku’ hun osse stelles frem faa? Mads. Ded æ anordnet ve’ Lov a ded midterotheologiske Ingstitut. Kr i s t e n. Hva’ Fa'en kommer de ded splitterotheologiske Ingstitut ve’? Mads. Ded æ faa at -vi ka’ følle mæ Ydlandet, som jæ ve si’e Tyskland aa England aa Lolland aa Langeland. Kr i s t e n . Gaar da Klokkerne gesvindtere i Ydlandet? Mads. Ja, gu’ gjør di saa. Naarensti a, vi staar op a Sengen, saa har Ydlænderne allerede ædt deres Davre. Aa naarensti a vi ædder vor Davre her, saa sitter Ydlænderne aa nyder hva’ man mæ et videnskavelit Ydtrøk ka’ kalde Faadøjelsesbesværlihederne. Naar a ded ble’ ve’ aa gaa paa den Maade, saa ku’ jo tesidst et Kvindmenneske gaa aa lave te Barsel i Ydlandet aa saa ta’ herhjem aa holde Brøllup yden aa være i mindste Maade saa gesvindt mæ’ed. Kr i s t e n . Ded ka’ der være noved i. Mads. Ja, se ded æ jo noved, som man kommer te aa tænke over, naarensti man har modiaet en mere viddenskaveli Yddannelse. Ded kommer a, a Solen jo itte ka’ staa op te den samme Tid i hele Verden. Kr i s t e n . Ja men den staar da allevejne op om Maarenen. Mads. Næ — i Amerika faa Ægsembel staar den i Rejlen itte op før saadden lidt henad Aftenstider. Ded æ mæ den lissoin jæ ve si’e mæ en Jordmor: naarensti a der æ Flere, som a der har Bud etter hinder paa en Gang, saa maa sgu di sidste vente, te di føste bli’er færdie. Kr i s t e n . Ded ka’ der være noved i. Mads. Aa naarensti a di nu itte ved, hva’ Klokken æ, saa ser di jo paa Solén, aa naarensti a, den nu gaar faakert, saa kommer jo Klokkerne osse te aa gaa faakert. Kr i s t e n . Saa sku’ di sgu sende Klokkerne te Urmaveren. Mads. Ja, ded synnes Du nu, faaded a Du itte har lært Videnskav, Kresten. Faa naairensti ,a nu Urinaverne heller itte ved, hva’ Klokken æ, saa kommer der jo dov Kludder i Værket allievel. Kr i s t e n . Ded ka’ der være noved i. Mads. Ja, ifu sku dov li’egodt stelle Din Klokke frem. Kr i s t e n . Ja, ded ka’ jo aldri rarve vidt. Hvor mejed synnes Du, a ded sku være?

D en Gang D a v id kjøbte Øllet, Frisk fra Fad og isafkølet, Prima Varer vistnok var ’et. Der var ej paa Humlen sparet, Selve S a u l (let kunde kvikke, Naar han blot fik lidt at drikke, Saa fik han en lille Hat paa, For da var der ingen Skat paa. Siden blev det noget andet, Det blev rent ud sagt lidt vandet. Selv i Rom det ikke smagte, Der var ingen der, som drak det, A le x a n d e r — han, den Store — En Gang kun Forsøget gjorde, Og det viste sig, han duede Knap nok til at ta’e en »Knude«. Vore egne, gamle Fædre, De forstod det noget bedre, Saadan veed man jo, at man i H e llig K nuds Tid nød A lbani, Ogsaa Tyskerne det smager: Wa l l ø n s t e i n holdt stærkt af »Lager«, Hvis da ikke salig S c h i l l e r Der en Fabel os indbilder. Uden 01 og Mad jo Helte Spænder nødig Sværd og Bælte, ( To r d e n s k j o l d drak ikke bar Vand, Men han foretrak dog Marstrand;) Dog skal Øllet kvæge, nære, Maa det godt aftappet være. Ellers blot det Helten slapper, Om han ogsaa selv er — tapper.

d^•1

f

— —

Ma d s . Aa — ded midterotheologiske Ingstitut har-an­ ordnet en hal Snes Minuter om Daven. K r i s t e n . Saa tror jæ dov hellere, jæ ve gi hinder et lille Skub paa et Par Timers Tid mæ ded samme, saa varer ded saa mejed længere, inden jæ ska te’ed igjen. ■ Ma d s . Ja, ded ka jo aldrig skade. K r i s t e n . Ded ka’ed jo itte. Favel, Mads, aa Tak for Onderretningen. . Ma d s . Favel. Kresten. Horoskop for 1894. M e r e lle r m in d r e k r i t i s k e Dage. 9. Januar. Kongens Foged udnævnes til Kassedirektør i Kasino. 15. Januar. Kunstnerne nedsætter et Udvalg, som skal bringe en ny Galleridirektør i Forslag. Hver af Udvalgets Medlemmer faar en Stemme. 5. Februar. De samvirkende Kjøbmamtsforeninger be­ slutter at forbyde Medlemmerne at sælge Varer til Agrarerne. 31. Marts. Et Fællesudvalg i Rigsdagen vedtager at for­ liges paa følgende Betingelser: Venstre faar Hartkornsskatten nedsat med V 2 pro mille, Højre faar Brændevinsskat, Stats­ politigendarmer og Statslaan til et flydende Fort ved Dragør. 1. April. Forliget strander, da B oj se n i et Foredrag paa fire Timer har godtgjort, at Statskassen vil gaa fallit, hvis der bevilges B a h n s o n et nyt Skilderhus i Næstved. 23. April. Kirkevadmelsfirmaet M oe & Ma d s e n ud­ giver D a n t e s » Helvede « i en paa ny gjennemset og stærkt forbedret Udgave. 27. April. Ved Borgerrepræsentantvalgene sejrer Oppo­ sitionens Liste, der indeholder Navnene: Malermester AV il­ lu m s e n, Skuespiller Ma r t i n i as N i e l s e n , Symbol. Johs . J ø r g e n s e n , Pirat O! Ro d e , Direktør S c h e ø l - V a n d e l og Blikkenslagerlærling Ca r l Ma r x La s al l e Ra v ac h o l S ø r e n s e n . 9. Maj. Au g. E n n a fuldender Operaen »Kain« og sælger den med Eneret til tre danske, fire tyske, sex franske og syv engelske Musikforlæggere. 31. Maj. Efter en anstrengende Prøve paa » Kleopatra «, tager det kgl. Theater Sommerferie. 5. Juni. Anarkisterne graver et Fjerdingspund Krudt ned under Frederik den syvendes Rytterstatue. 12. Juni. I BerliugerenS Aftennummer tilhyller Grunderen af Forfatternes Fagforening sin Beskedenhed under Pseudony- mitetens K b. 13. Juni., K l a u s B e m t s e n fralægger sig højtidelig at have K. b. paa sin Kappe. 1. August. Dagbladet » 'Tiden « kommer ud. 8. August. Dagbladet » Tiden« gaar ind. 1. September. Søslangen viser sig officielt i Pilestræde. 10. Oktober. Fr. B a j e r tilbyder at nedlægge sit Mandat til Fordel for sin Kone. 8. November Kl. 1. Agrarforeningen vedtager en Reso­ lution mod eventuelle Stores. 3, November Kl. I ,5. B o j se n fremsætter i Rigsdagen Forslag om at yde et aarligt Statstilskud af 10 Millioner Kroner til Agrarernes Storesbutik. 1. December. I Henhold til Magistratens endelige Sanktion begynder Sejladsen paa Peblingesøen. 2. December. Sejladsen paa Peblingesøen ophører paa Grand af Ishindringer. 30. December. Agrarforeningen bekjendtgjør, at den nu tæller 800,000 Medlemmer. 31. December. Agrarforeningen opløses.

Es- og D r a c h m a n i l Mel.: Trarata-bom-d'

O a Fogden til Kasino kom, Fandt han Kassen ganske tom, Spurgte E s ma n n : »Hvad er det? Har Du skaaret Fløjten ret?« ' Og E s m a n 11 svarte: »Det veed Gud, Gode Trumfer stak jeg ud,

Men jeg ingen Stik tog hjem, Derfor er min Kasus slem.«

Og E s m a n n græd og bad, Paa Post dog Fogden sad At faa sin Fogedskat Af S a n d e r s Kassemat.

Da hented E sma n n brat sin Hat, Sagde ej en Gang Godnat, Hen til D r a c h m a n n styrted han, Eaabte: »Hjælp mig, hvis du kan!« Og D ra o h m a n n sa’e : »Lidt Gjøgleri Kunde ,Folk kaskesens li’e.

Bank i Morgen paa min Port, Saa har jeg et Drama gjort.«

»Tak, gamle Fyr«, sa’e E s­ mann, »saa er jeg tilfreds, Jeg husker godt, at Dr a c h ­ mann næsten altid trak«.

Derpaa gik> E s ma n n saare glad Hen og fik sin varme Mad, Timevis lian paa Kafé Glemte al sin Spot og Spe. Men ak, Kasinos store Sal Blev imens, til Hospital, Hele Staben laa mød Pech, E s ma n n blev saa længe væk.

Saa blev den Aften spildt. Men E s m a n n sagde snildt,: »Snart reddes vor Kredit Ved D r a c hma n n s Giøgl og mit

Ü

Abonnement paa „ZFurik:“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og P paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 1 8 Øre.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tiltee-

Kuren. 8

D a Kuren man ved Hove strøg. For Byens Sundhed er lovlig sløj, Blev alt, hvad der i Norden duer. Tilsagt af »Puk«. til Nvtaarskur.

— Hvad ligger Du der og tænker paa, lille Mimi? — Je g tænker paa, at vi havde Husdyrene i Skolen i Dag; men vi fik ikke Storken med, og det er dog den allervigtigste.

10

Spøgelser og Alvorsmænd.

Da høres Raab om at blive befriet Saavel fra Visne- som fra Smøleriet, Der rider paa vore Lovgiverskarer Til Gru for Rigmænd og for Proletarer Som folkelig ansatte Nattemarer. Saalunde det spøger i Folkethingssalen, Til Lyden af Morgenhanens Galen Paany hver en Gejst ned i Dybet skræmmer, Og Resten af Døgnet man ikkun fornemmer En Snorken, der kommer fra Udvalgslemmer. Byraadsvalgene i Mixk jøb ing viste sig ved den endelige Optælling "af Stemmerne at være en lige saa stor som uventet Sejr for Oppositionen, Den lokale H ø j r e f o r e n i n g havde opstillet en upolitisk Liste paa 5 upolitiske Højremænd og 2 upolitiske Oppositionsmænd, medens den lokale B o rg e r f o r e n i n g og den dermed forbundne radikale S o c i a l i s tf or e n i n g havde opstillet en polisk Liste paa 4 upolitiske Højremænd og 3 upolitiske Oppositionsmænd. Det viste sig imidlertid, at Højrelisten led et totalt Nederlag, idet der kun blev valgt de 4 Højremænd og de 2 Oppositionsmænd, der v a r ' f æ l l e s for begge Lister, medens Oppositionen ikke blot satte de 6 Fællesnavne igjennem med Glans, men end- ogsaa fik sit Egenavn knebet igjennem med et ret anstændigt Stemmetal. Deltagelsen var meget stor, navnlig overfor den faldne upolitiske Højremand, der nok er Abonnent paa » Politiken «, og i sin Tid blev pantet for Skattenægteise, medens den upo­ litiske Yenstremand, der valgtes i hans Sted, skal have været lige ved at vinde det store Lod i »Dannebrogs Præmielotteri og nok i sin Tid har været Underskriver paa en Tillidsadresse til Est rup . er nu afgjort saaledes, at R i g s ­ d a g e n faar det. For at man dog ikke skal savne Anstalten som Theater, hvilket navnlig vilde blive trist for Kongens Foged og hans Assistenter, vil Rigsdagsmændene tillige fungere som Theaterpersonale. De nærmere Enkeltheder i denne Ordning er følgende: Li e b e bliver økonomisk Direktør og H ø g s b‘r o artistisk. Naar der skal sættes et større Nummer i Scene, vil han dog faa Bistand af de forskjellige Partieis Chefer. For at vænne Publikum til at trække ud i Amaliegade, vil man sørge for. at Debatterne kommer til at trække ud saa langt som muligt. For at Repertoiret vil blive udvalgt, borger den Omstændighed, at alle Stykkerne først gjemmes hen i Udvalg nogen Tid, før de kommer frem, ligesom Fremstillingen ofte vil blive saa rigt farvet, at der vil blive nok for Øjnene. Kasinos Skjæbne

aar Lyset er slukket i Folkethingssalen. Naar Vrøvlet er endt, og forstummet er Talen, Naar Formandsklokken i Mulmet sig skjuler. Og Fuldmaanen »rædsomt« mod Jorden skuler. Da rasler det nede i Udvalgets Huler. Da stiger af Gravens bælmørke Gemme De Forslag, som langt fra nød hurtig Fremme, Der s'krinlagdes paa Forhandliugsbanen Og segned’ som Offer for »Arbejdsplanen«. Nu spotter de Signen og trodser al Manen. Den gamle Reform af alle Slags Toldsager, Det nye Museum for nordiske Oldsager, Det Slot, man lod dvæle for længe i Asken, Den Tøjbusflytning, som her gik i Vasken, Opfører en Vals under Dødningemasken. Mens Løftet om Hensyn til Samfundskravene, Hvorover den høje Rigsdag brød Stavene, Lig Helhesten rider hen over Gravene. Hvor »Danskerne« Drøv paa » F o r lig e t« tygger, Omsvæver i Krogene blodløse Skygger Af de » P r o v is o r is k e « , der blev i Enig­ hed indbragt og ombragt af Fører og Menig. — Dem er der uheldigvis slet ingen Ben i. Men alle Gespensterne bide og snerre Ad hver en Folke- og Gravkammerherre, Som brugte ved Dagens Lys sit Mæle Til Livet ved hvert et Fremskridt at stjæle Og nedramme Udvalg i det som Pæle. Uhyggelig tuder i ravnsorte Nætter Barberede Pudelers magre Skeletter,

I d

11

I Z l r i K u n d t e n o

Badelig vil de musikalske Tilskuere sikkert faa stor Fornøjelse af dø forskiellige Stømmegivninger. Røde Plakater som Følge af Sygelighed i Personalet modvirkes ved passende Diæter. Af det paatænkte Repertoire kan fremhæves: » Den lyære Familie«, »Familietvist eller det mærkværdige provisoriske Aar«,»Stor Staahej for Ingenting «, »Den politiske Kandestøber «, »Ft Samfundsoffer «, »Skikkelige Folk«,»Han bestiller Ingenting «. » Sovedrikken * og » Aprilsnarrene «. Paa den anden Side vil naturligvis Rigsdagsarbejdet heller ikke blive forsømt. Til Fryd for Ag r a r e r n e vil man f. Ex. spille » Jorden rundt « og » Landmandsliv «. — Cornevilles Klokker vil stadig kalde Medlemmerne til Orden fra Formandspladsen, og medens hidtil kun ganske enkelte, som f. Ex. D i n e s e n og C l a u s B e r n t s e n, var dekorerede, vil der nu blive sørget for nye Dekorationer til aile de more fremragende Stykker. Hvad den lille Sal vil blive brugt til,- veed man endnu ikke. j Rimeligvis vil den dog kunne blive overladt Partierne i snævrere j Partiøjemed, og den vil saaledes maaske kunne laanes af de | Radikale, naar de f. Ex. ved Grundlovsfester og andre Lejligheder, j hvor Socialdemokraterne ikke er med. tilsigter en større i Masseudfoldelse. Kasino-Maskeraderne skal naturligvis stadig afholdes. Puk j skal nok besøige Demaskeringen med det sædvanlige Haandelag. | 1 Aar. Pigebarnet lærer at stave og regne i Hovedet. 2 Aar. Hun bringes til at gjøre svenske Gymnastikspæt, indpodes franske Billed-Gloser og sættes ind i (teneralbas. 3 Aar. Hun lærer at vende en Pandekage, en Mølle og Bladene i et Konversationsleksikon. 4 Aar. Hun indøves i Brugen af Stoppeuaale, Skøjter og italiensk Grammatik. 5 Aar. Hun lærer at svømme, at deklamere Shakespeare i Grundsproget, og at danse Serpentinedans. 6 Aar. Hun faar Ridehest, Kammerjomfru og Timer i Fægtning. 7 Aar. Hun lærer at ryge Cigaretter, disputere og lave forloren Skildpadde. 8 Aar. Hun indfinder sig daglig paa F’olkethingets Tilhørerplads. 9 Aar. Hun studerer Sanskrit, maler Blomster og skriver Theaterkritik. 10 Aar. Hun faar Lorgnetter, Wasinuth-IIhr og Friere. 11 Aar. Hun lærer Moralfilosofi og Kunsthistorie samt at staa i Spidsen for en Storvask. 12 Aar. Hun foretager uden Ledsagelse en lille Rejse omkring Jorden. 13 Aar, Hun lærer at føre en Sejlbaad, et Forsæde i en Kvindeforening og en Injurieproces. '14.Aar. Hun bliver Medlem af Videnskabernes Selskab og akademisk Skytteforening. 15 Aar. Hun skriver en Digtsamling, en Roman og et Skuespil samt, tager den filosofiske Doktorgrad og de to Guld- medailler for en Afhandling om de moleknlære Elementer i Smerte- og Lystfølelse. 16 Aar. Hun bliver konfirmeret og gift. S t a / t u / t e r for Foreningen tii højere Pigebørns Uddannelse, (Udarbejdet over et borgorrepræsenUuitelivt Sujet.)

A

Verden er næsten en Jammerdal, Den er i Venstre grulig gal. Ja selv den bellige Pastor M o e Faar ikke Lov til at præke i Ro. Nylig har saaledes Pastor R ø r d am Paa nogle ømme Steder rørt ham I Og har præket Moral For ham, trods hver en Helvedes Ka’L Byraadet oppe i H e l s i n g ø r Kom nok i Socialisternes Kløer. De liberale røde Køer Er desformedelst i godt Humør. Byraadet faar nogle »friske* Kræfter, Som det vist voldsomt har sukket efter; Men, trods hint Ideal, Er den i Venstre grulig gal. Stakkels K a s i n o blev hjemsøgt haardfc; Pinen var lang, og Kunsten kort. Personalet maa sige Adieu Baade til Gage og til Feu. E s m a n n i Direktørens Rolle Fik nok i Onsdags sin sidste Olle, Ak, hans Vaande og Kval Var selv i Venstre grulig gal. — Om det saa er paa S i c i l i e n , Muntrer sig Folkevillien Med en ugudelig Rebellion, Skudt bliver nogen og myret no’en. Heraf kan læres, hvad Folk kan vente Under et Flertalsregimente. Sat paa d e n s Piedestal Er den i Venstre grulig gal.

\ o r

\ \ c ?

Vs.

Nede i A f r i k a stod en lokal Strid, der var ligefrem Sene-gal.

Ga 11 i e ns Hane tog Maal af J o h n B u 11 Og fik til Gjengjæld maalt Skjæppen fuld: Saadan paa N y t o r v man løs ogsaa hugged’, Heldigvis var der dog Iugon, der mukked' Om St. Hans Hospital, Skjønt den i Venstre er grulig gal.

12

Z D i s t i n l s t ^

— Naa, 67, hvorpaa kjender De saa en Kaptajn? — Han har 3 Knapper paa Skulderen? — Naa! Og en Premierlieutenant ? — Han har 2 Knapper! — Rigtig! Og en Sekondlieutenant? — En Sekondløjtnant? Han har aldrig sKnapper« !

13

Fortids Ord i Nutids Mund. L S )

— Du, Jensen, der sidder min Yen Pedersen! — Din Yen Pedersen! hvad kjender Du ham paa? — Paa Pletten, — Du veed nok, det er i N ø d d e n , man skal kjende sine Yenner.

14

LrfiC .L Da B o f j a n i » mobiliserede Integade t i l *eri r a s k l i l l e K r i g 1«.

Nu var Krigen næsten færdig, Men, for at man rigtig værdig Kunde kile løs paa Fjenden, Skulde man dog helst forinden Have fundet Generalen; Men B o g a n i s ej paa Valen Til at møde end var naaet.. Naa! Hans Ur har maaske staaet, Saa den raske, lille Krig Endte helt uskadelig.

Finansudvalget nægier en Række Poster tii Jernbanen og kan saaledes vente Agrarernes Vrede. Disse Ivjørselsbesparelser vil da føre til, at Rigsdagsmændene selv kommer saadan op at kjøre, at de vælter, naar de skal ud at pilke Agrarstemmer.

Trommeri gik i Integade, Flux da mødte til Parade

Ålle Mand præcis paa Pletten, Greb til Sablen og Musketten. Per var Krigere i Masser, Der var Folk af alle Klasser, Alle Gadens Koryfæer Og hver menig Evropæer. D ø n n e r g a a r d kun blev derfra, Han var i Amerika. Hørup til at kommandere Hæren lod sig engagere. Først var Meningen ej dette, G e o r g B r a n d e s først med Rette Tilbudt var Komandostaven, Mer. ban sagde nej til Gaven, For han blev tidt saa forlegen Ved et sligt Anførselstegn. Det fra gammel Tid man veed, Skyldes hans Beskedenhed. E d v a r d B r a n d e s var lidt daarlig; Sagen var dog ej alvorlig, Og han lovede at prise Kampens Helte i en Vise. B i n g man til Reserven sendte, Skjønt af krigersk Mod han brændte, L a u r i d s e n i »Makketutten«, For at vaage over Skratten, Oa w lin g mødte nok saa strunk, Lille E s m a n n blev kun »Dunk«. For i Linien sig at skrive Ind man H e n n i n g J e n s e n give Maatte ved en Korpsbefaling En kontant Liniebetaling. Og Musik til Vaabendansen Ydedes af P e t e r Na n sen, Muntred op ved Hornets Toner Svinefylkingens Personer.

PUKs Landbrngs-Konkurrence-Årtikler.

< g r

Puk har naturligvis ogsaa udsat Præmier for Artikler til Landbrugets Fremme. Her er et lille Udvalg. I. H v o r l e d e s en M a d p o s e s k æ r e s . En Madpose skæres bedst ved, at Andres Madposer beskæres. Jeg siger ikke, hvem disse Andre er, men jeg- siger bare. at »upr oduk ti ve Udgifter« betyder saadan noget som Lønninger til Embedsmænd. Jeg siger heller ikke, hvad »dobbelt Møntfod« er for noget, men, naar vi fik dobbelt Møntfod, saa maatte jo Embedsmændene med de faste Lønninger kunne nøjes med det halve. Jeg siger heller ikke, hvem der er Mand for Agrarbevægelsen, men jeg siger, hvem der er Formand for den. Det er B a r n e r , Kammerherre. H. Om A v l af B y - E o d f r u g t e r . En særegen Slags Rødder er Byrødder. Medens de til­ svarende Rødder paa Landet, Sognerødderne, ofte ikke bliver til andet end Knolde, de saakaldte Bondeknolde, udvikles Byrødderne mere og mere i rød Retning, saa at de faar en vis Lighed med Rødbeder. Fremgangsmaaden herved er følgende. Man stryger de røde Spirer over med en ubestemmelig blakket Farve, som man kalder for upolitisk, derved bliver de stærke nok til at brede sig baade til Højre og til Yenstre, og bagefter foretager man socialistisk Deling, hvorved man ud- sondrer de mindst røde Elementer for seilere ved en omhyggelig Renkultur at gjøre Farven mere ensartet. H ø r u p & W i i n b i a d, Rodhuggere.

Dertil egner Peter sig Netop ganske ypperlig.

15

Den n y e Rig'Sdag'Sbyg’ningt

III. T i l l æ g a f S t e m m e k v æ g . Naar Kvægavlen skal blive til noget, niaa man dels have gode økonomiske Forhold at virke under, dels have godt og tidssvarende Foder. Det første opnaas ved Beskyttelse, dog ikke Toldbeskyttelse, tværtimod maa Tolden af Fattigmands Snaps. Af Foder maa vi navnlig anbefale Flaskefoder, helst Korn-Brændevin, dog kan navnlig Byggen ogsaa bruges i Form af Malt, saaiedes som det forekommer isafkjølet fra Fad. Foruden at Kvæget fedes ved deune Fremgangsmaade, bliver det'tillige overmaade let at styre. Det gaar saaiedes udmærket for Vogn. og man behøver næsten ikke at holde paa Tømmerne, selv om det nok af og til løber med Lim­ stangen. S o c ia ld e m o k r a tis k F o rb u n d . IY. S v i n e a v l . Samtidig med, at Bøgen har fortrængt Egen i Skovene, er det ogsaa gaaet af Brug at fodre de Svin, man har paa Skoven, med Olden, hvorimod man nu fodrer dem med Bog. Derfor trives Svineriet mere end hidtil i Bøger, og det literære Svineri har saaiedes naaet en ukjendt Højde. Glædeligt er det at se, at Byerne ikke har holdt sig udenfor denne Bevægelse, men at den endogsaa har grebet »København«.. Allerede i mit »Rusaar« var det temmelig meget paa Højden, senere er det imidlertid bleven drevet mere rationelt. Skulde jeg særlig anbefale en enkelt Slags Svinehold, der altid plejer at have Svineheld med sig, skulde det være Opelskning af unge Grise, navnlig Hungrise, — Grisetter. Ved stadig at føre Dagbog over dem, navnlig i Juli Maaned, >Julies Dagbog «, vil man kunne opnaa storartede Resultater. P. N a n sen , Svinerist. Musiknyt, » Nationaltidende«■ indeholder følgende Notits: E d v a r d giver i Løbet af en halv Snes Dage under Medvirk­ ning af Fru Nina Gr i eg eri eneste Koncert i Kon­ certpalæets mindre Sal. Efter hvad Puk har erfaret, bliver denne Koncert sikkert noget enestaaende, C h a r l e s - K j æ r u l f vil dirigere nogle af ham selv komponerede originale Melodier af B e e t h o v e n , W a g n e r og O l f e r t J e s p e r s e n . P e t e r N a n s e u vil slaa paa Tromme for Koncertgiveren, E s m a n n vil ganske vist ikke spille mere, men han vil synge med paa de sidste Vers. H ø r u p vil søge at lokke Publikum til sig med -blide Fløjte­ toner, og endelig vil E d v a r d selv støde i Basunen. Samtlige herværende Overmennesker vil overvære Koncerten.

Efter at Christiansborg er brændt, Har vor Rigsdag saadan omtrent Levet sit Liv paa bedste Beskub, Og først nu kan den gjøre et Kup — Egentlig ganske uformodet — I Retning af eget Tag over Hovedet. Det er Kasino, her tales om, Kassen og E s m a n n og Salen er tom. Rigsdagen derimod er fuld Af Planer om alt det agrariske Guld, Der fra dens Borde vil flyde og strømme, Naar den faar realisert sine Drømme — Drømmene om et eget Palads, Hvor der er god og rigelig Plads, Baade til Snaps- og Folke- og Lands- thing og den hele politiske Dans, Som man har tænkt sig skal gaa i Kasino, Hvor til et Kjøb der netop er Tid nu. ! H ø g b r o behersker den store Sal, L i e b e ej finder den lille gal, D i n e s e n - C l a u s e n paa Scenen staar, Stikord de fra Sufflørhullet faar, Dér sidder nemlig B o j se n og kigger, Medens han sammensmælter Repliker. Saa gaar Komedien artig paany, Rigsdagen hævder sit gamle Ry. Snakker uhyrlig og glemmer at slaa. Venter bestandig Forliget at faa, Faar det dog ikke, hvor ofte end Spidserne Maner og lokker det frem — fra Kulisserne.

&

Abonnem ent paa „HPtJiik:“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre.

Utroligt. Pastor emer. U f f e B i r k e d a l bekjendtgjorde forleden, at han med det første agter at holde nogle »sammen­ hængende« Foredrag! — Det kan vist aldrig hænge rigtig sammen.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.

0 VUV

i

iU5 gU 1,WU*

er da snart igjen en dejlig Kirke kel færdig. — Ja, Tak skal De have, Deres Yelærværdighed! Men det er jo Katholikerne, som bygger, mens vi andre snøvler og vrøvler.

'o “ \j( t^da kisr'^ I n n g e l o f t a a Trykt hos

— Og Fætter Herman skulde i k k e have Talent? Han skrev da forleden Noget.,

som —r- det forsikrer jeg Dem — hele Familien kom til at græde over! — Saa-aa-aah! Det var maaske en falsk Veksel?

— Dog, frem, hver Mand. som foretrækker Sult For Tørst, hvert Bryst, som har et Dannevirke,. Hver, som i Lommen har den danske Lærke Hver »Skallesmækker«, som afsoner U n ik t! Op! Slutter Kreds, og lad Hr. E s t r u p mærke Hed Fvnd og Klem, at nu er Maalet fu ld t En Draa.be til og ufortøvet rober Hen ianske Snaps sit Maa« som — O v e r l ø b e r .

Brændevinsskatten.

Ad—. E s t r u p begik vist en Fejl da lian gik til H ø r r i n g pied FiMBptgsci om han vilde vshb Indenrigsminister ed interim. Han skulde have henvendt sig til B ø j s e n og sagt: Æå liUimmf

B y ra a d s m z c L B o r g m e s te r e n mindede om, at, ået var ferste 'Gang,. Byraa- det samledes efter de nye Valg. Han knude ikke tilbageholde den Bemærkning, at han tildels, beklagede Udfaldet af 'disse Talg, og vilde derfor finske de nye Medlemmer hjertelig Uei- fkommen i Forvisningen om , at de vilde bidrage til ar opret­ holde det smakke og loyale For- ' hold. der altid havde hersket mellem Medifenumerne indbyrdes. ¡'Medlemmerne sletter sig til denne Udtalelse vad at rejs® ¡åg).

Vrt ser det ud trind t*» i Danmark land, SiMistnii Hr. E s tr u p feur lagt fole Planer Mod Snapsen, som åen danske Menigmand Har lnoliit I Hu*4 fira sine *salig* Åh*«; Saat Snu fø ik kon maa fagte deres Ganer I H u n u u ffu «ag EfUBmuneraiMl! S ig t kan vel bange Hjertet til at blade Hos v » * »Erropuere« og «Kåde*,, Lad gaa, at Landets »Folkekaame« har Han ladet knække nogle k o rd e Hedder. At han feoklt åen »moralske Eet« for Kar Qjg tmadle Tentstm »Frihed* under N d u r , A t han eo aftensang "forke t i t For »FoikerilHens* BÆoiaster «g åmm a — «HH!» Men. al den danske Snaps han vil beskatte; Det Overgreb er ikte til at fatte. Dybt maa det hvert et Fiilkelijerte h r , A t mens en Bette i sit bedste Tøj Kan for en Bagatel af et Par Ore Fan sig eo rigtig Hat der er saa høj, At ansraisfn har. Kasneme kan mre, Skal se sin peftn snu gaa op i Bag Psa Grand af syvti die mer far Potte«! — Ja. her i Danmark er der . Men det vil ngsaa skade åen Trafik, Som hvert Aar drives i vort Fwikekannaer, Xaar ned en staafest Tenstrepolitik Det sin berømte Pæl i livet ramnier Paa a lt hvad aer fra. Prorisoriet stammer. > !^ e sten «. maa aedvendigris ska H k , K ate P r is « stiger paa de høj© Hæl©, Saa maa nus n«jes hh t » e l halv© p^ie ‘

Til FoihamdBng forelå» derefter Spergsniaalet om en hen- sigtraæssigere' fadrstmng »I Byens Køkkenvaske. B o r g m os t e i o n vilde bare til Orientering for de ny- vilgte Medlemmer hommtke. at Sagen havde været fremme fer. a e » den. var altid gåset i Tasken. S,agens Kjserne vis jo Klodkdolfen. ¡mon lonørngt havde man laset nok si”den Tønde, saa han h,såbede, at det forel.igge.DiJe Forslag vilde blive veitaget Bilen Dnksssiaa. Snaesiaglar T e r n d ro p ¡¡nyt Medlem) vilde minde øm Tupiolwiia Qnt efftei Slaget v e l W atafao. . ,., , . Borgmesteren vilde Hot bemærke, at Terndrup 'ikke havde Clriét amiana. Lærer F r a n d s e n vilde fortælle en lille Bisferie- Han havde em Gang haft g* Ten. der bnagte at s i « sfa ilf e Dreng i ^ I aggea, fonfi han ikke var saa proper, som han hnrde være. B i havde ,en gammel H»tersmand der-i Byen. sagt -fil omme y e a : ® sa’fa0»' ikke, men giv ham Midler titi ai »drille1 sig1! iaaleåss vilde ogss» Kn^kdnnsten forsvinde, aasr Folket od- ®SG ,n«® ie t gjifiite 'laa» gennem jfe iiik ia lie t Derved tejneies Folkets Selvbevrsdiei. dettob medførte atter

rotten t.

19

Da » Dannebrog* vajede i s i ame s i s k e Farvande.

større Sans- for Renlighed, og det var dog bedre end Alverdens. Yandlaase. Svineslagter T e r n d r u p vilde atter minde om Napoleons Ord efter Slaget ved Sedan, men afbrødes igjen af Borgmesteren. Blikkenslager Mo ur it z e n (nyt Medlem) vilde bare som Fagmand tillade sig at henstille, at naar Kloaken lugtede i den ene Ende og saadan, saa var det begrundet paa, at den anden Ende stod i Forbindelse med Kloaken ved Træværk og saadan, som der jo altid var saa genegen til saadan noget, og han skulde derfor tillade sig at henstille, at riiaii1forfærdigede Vasken af Birk og saaadan Noget, hvorved man formentlig ogsaa vilde støtte den indenlandske Industri og Haandværkets berettigede Agrarbevægelser. Bankdirektør J o s e f s e n advarede mod Forslaget. Hvorfor lugtede Vasken? Fordi Pigerne slog alt muligt i den. Altsaa Vasketuden var som et Barometer for Pigernes Renlighed. Naar man nu ikke mere havde Lugten at gaa efter, kunde man altsaaa aldrig mere opsnuse Pigernes Bedrifter paa det Omraade, hvilket Taleren fandt meget uheldigt, særligt i vore Tider, da Anarkismen stadig breder sig i de lavere Lag. Hellere end at sætte Vandlaas for Vasketuden skulde man give Pigerne paa Tuden. Kleinsmed F y l l e r u p hørte ikke rigtig, godt, men det var forfærdeligt, saa det var dyrt at holde sig med Vask og Renlighed i vore Tider. Taleren kjendte en Vaskerkoue, der tog en Mark i gamle Penge for at vaske on Skjorte, for unge Mennesker, der gjerne vilde se lidt pæne ud, blev det altsaa 24 Mark eller 8 Kroner om Aaret. Kunde der blive sat en Stopper for de Vaskerregninger, var det heldigt. Svineslagter T e r n d r u p vilde minde om Napoleons Ord, da han gik over Alperne, som Taleren imidlertid ikke skulde trætte Forsamlingen med at gjentage. (Pavse). Ja, det var bare det, han vilde sige, at som sagt — — ja, Klejnsmed Fyllerup havde egentlig taget Brødet ud af Munden paa ham, og han vilde derfor slutte med en Skaal — — B o r g m e s t e r e n bad det ærede Medlem holde sig til Sagen. Te r ndr up vilde saa bare sige, at han ganske kunde slutte sig til samtlige de foregaaende ærede Talere. Forslaget blev derpaa sendt i et Udvalg, der kom til at bestaa af Mouritzen, Fyllerup og Terndrup. Ved Roden a f S tam træ e t.^ W2?

D e t var en Dag en Smule sløjt Med Kvikkelse til Spalterne, Man havde kun. naar det kom højt, Knap til at redde Pjalterne. Selv Tvillingparret Sw i f t & Ko. Var ved at opgi’e deres Bo, I Blød de lagde Ho’derne, Men var ej med paa Noderne. Og naar man er saa daaiiig, Er Sagen højst alvorlig. Dog tidt man jo i Verden ser Til Trods for alle Spotterne, At saa paa en Gang Lykken ler, Naar man er mest til Rotterne. Den sidste Udvej var nu den At interviewe om igjen Tre—fire Næringsdrivende, Da fik man just til Givende En Sag, som var alvorlig, Men derfor ikke daarlig. 1 Siam hersker R i c h e l i e u , Der efter Rygtet være skal Langt ude nok en Slags Nevø Af en nu afdød Kardinal. Det Manden selv fornøjer svært, ITvad der jo heller ej ar sært. Hr. J—r ærgrede det dog, Og saa gik han til » Dannebrog « Og sagde højst alvorlig: Den Spas jeg finder daarlig. Men ikke mine Ord igjen, Skjønt jeg tør dø paa, det er sandt, Jeg hav det fra en fælles Ven, Han er for Resten Løjtenant, Og er han ej den rette Maud, Mig Ch r e s t-M a d s godt I kalde kan —

S r

o

¡V9>

QJ

*

($ a>

Og Secher sa’e alvorlig: »Den Plan er ikke daaiiig.«

i W i "— Det var ellers en ordentlig En, som V i g g o L a n g e r langede Thornl e ud forleden. . — Aa ja, men i Torsdags var Th om l e ude efter ham i »Berlingeren«, og det kan nok være, han kunde tumle Lang er . Han kom saadan til kort, saa jeg tror ikke Lang ej ' forlanger mere for denne Gang.

Og nu fik R i c h e l i e u sit Fedt! Det hjalp ej med hans pæne Navn, Maaske det trøstede ham lidt, Han var saa langt fra Kjøbenhavn. Og Sagen var nok bleven slem. Hvis Ch r i s t m a s ej var kommen hjem.

V9

Da blev den Anonyme mat Og Krigen standsede saa brat. Den Udgang var alvorlig Talt heller ikke daarlig.

E n

O p g a v e -

— Jeg vilde gjerne liave malet et Billede af min salig Mand. Han vilde aldrig lade sig fotografere af; men jeg kan ganske tydelig beskrive Dem, hvordan lian saa ud: lidt flejnskaldet og med Bakkenbarter og graa Øjne (osv. osv.). Saa kan De maaske nok gjøre det alligevel? — Ja, vil De komme herhen om en Maanedstid?

X - j ø s t ' ? — Ja, det er rigtig smukt! MenHerre Gud, Kristian! Hvor har Du dog forandret Dig!

U P G i r e r e t i O l r t a r ^ r .

Men Gud bevares, Jensen! Er det Dig, der kommer hjem nu? Klokken er over to1 Ja, hvem venter Du ellers, Mutter?

22

Møn Venstre gaar. og skumler under Strande, Det rejser Storm paa Folkehavets Vande:

»Lad os kun Skatten friste, Men Højre skal faa Klaps, Fordi det os berøver Vor gode danske Snaps.

Brændevin! skrives paa vor Fane, Brændevin bliver E s t r u p s Bane, Brændevin.«

Og Wi in blad raaber højt, da Skatten kommer »Nu visner Rosen i den danske Sommer!« I * Politikem kvædes

Den Slavekognaks Pris, Der proklameres Skatten Som al Fornufts Forlis.

Brændevin fryder Negres Hjærte. Brændevin slipper de med Smerte, Brændevin. Nu Øllet atter flyde vil i Strømme, Som Guldet flyder i Agrarens Drømme. Men Ridder K l a u s ban sukker Ved Ridder L a rs’e s Bryst: »Jeg frygter for, at Skatten Bli’er os til liden Trøst. Brændevin smælter daarlig sammen; Nok Forlig, siger Folket, jamen Brændevin !«. ' ri

H r. Es t r a p kosted Runer over Spange,, Som <åe A grarer over sbiilée-gange,

Saa løfted han et Anker. Hel fyldt med Bneaderin, Tfa» lagde Skal paa Spritten Og paa de duske Swim. Brændevin har saa. mange daaref, .Buende™ er ti! Skat odkaaret. Brændevin.

n O T T e c L I S Z a f f e i a .

oaamænd ogsaa helst fri for at være med, men i disse daartige Tider, da man jo med, sin bedste Villie ikke k an give til den Slags, da maa man jo støtte Sagen med sit Navn, naar den virker, men hvad det var, jeg vilde sige, søde Fru Schrøder, det glæder mig oprigtig paa Deres Yegne, for De kan jo nok tænke Dem, at jeg strax tænkte paa Dem, baade med Udstillingen af trængende Kvinder og med Sølvbryllupslegatet for Damekor med Orkester, for de har jo dog paa en Maade kjendt bedre Kaax, selv om salig Schrøder jo desværre langfra var som han borde være, saa jeg synes, De maa være klacificerøt til at komme med paa LTdstillingen, jeg kan da i alt Fald huske, at De spillede saa kjønt paa Klaver i gamle Dage, og male Blomster knnde De jo ogsaa, saa det er jo ikke umuligt, at De kunde faa Prisen for nordiske Komponistiuder, og naar vi saa snakkede lidt godt for Fru H e n n i n g s , som jo er i det mindste i den ene af Komiteerne, saa kunde De maaske komme ud paa Hofmusikens Forlag, men i hvert Fald har De jo nok et eller andet Haandarbejde, De kan sende hen, og De er jo lidt gammeldags i det hele taget, saa jeg tænker mig. at det muligvis kunde gaa som Renæssance eller Angpire, og selv om De nu ingen Præmie fik, saa skal jeg i alle Fald nok sørge for, at De faar Legatet i Anledning af de trængende Kvinders Sølv­ bryllup, navnlig da De jo selv kunde have holdt Sølvbryllup for længe siden, hvad der naturligvis særlig vilde glæde Kron­ prinsens Hjærte, hvis Legatet da ikke er bestemt enten for VS>

Fru Juliane Petersen: ,Ood Dag, sødie Fru Schrøder — og glædeligt Nytaar kan imam jo nok til Bels sige -endnu, da jeg jo slet ikke har haft Tid at se op til Dem i det nye Aar, qj men Sagen er åen, at jeg har ligefrem Tæret saa ophængt, og skjent jeg ellers ikke saa let lader mig kongvertere. saa har det været lige ved at gøre mig fuldstændig skakmat, nemlig, at jeg er kommen i Komiteen baade til Damernes Udstilling til Sommer og t i Kronprinsens Sølvbryllup til Fordel for trængende Kvinder, der har kjendt bedre Dage, og De kan tro, det er ikke saa let at hitte Rede i, som nu forleden, da jeg var saa uheldig at komme til irt sende en Udstilingsigjienstanå til da trængende Sølvbryllups­ damer og sendte en trængende 'Sølvbryllupsdame, der gjerae vilde#sikre åg'min Projektion i Tide, hen tit Fnfeeu Gæi je, for at hun kunde prøve hendes Sangstemme til det store Kor paa Udstillingen, og Frits Grønbæk har jo ogsaa Ret i, at man saa let løber i Vlldereåe, fordi Formaalet i det ene Tilfælde er bedre K a a r og i det andet Tilfælde et bedre K o r. og jeg var

2 3

J \ _ J

Landsbydegriens Votum.

dem, der altid har staaet ene i Verden eller for dem, der har en stor Børneflok eller der maaske endogsaa forlanges begge Dele, hvad jeg dog næsten synes vilde være for meget at forlange, men i alle Tilfælde saa kan De jo ikke gjøre for, at Staten ikke tænkte paa Brændevinsskat, den Gang salig Schrøder levede og først kommer dryssende mød den nu, saa. mange Aar efter, at det slet ikke kan nytte noget, saa n o g e n Erstatning synes jeg da, De tned Billighed maa kunne forlange, men nu maa De undskylde mig, for nu skal jeg hen i Komiteen for trængende Kronprinser — jeg mener trængende Sølvbrudes Udstilling af Kvinder, der har kjendt bedre Kaar. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe. Kalejdoskopisk Kasinoperspektiv. P uk har ladet sin theatergale Medarbejder interviewe forskellige Fremragelser for at sikre sig deres Mening om Åmaliegadetkeatrets Fremtidsskæbne. Se her, hvad de sagde: Car l N i e l s e n : Inden Sæsonen er omme, vil jeg have hævet Kasinos Niveau saa betydeligt, at det er livs- og ulykkes- forsikret for de næste halvhundrede Aar. F a l l e s e n : Mig angaar den Ting aldeles ikke. Jeg har baade Kassen og Laasetøjet i Orden. Ri i.s-Kn u d s e n: Hvis jeg lejer Theatret, bliver det ene- staaende i Norden, og hvis jeg ikke lejer det, bliver det det samme paa en anden Maade. A b r a h a m s: Der bor en. Bager Men har Du ingen, Saa kan Du gaa -A: I .Kasino. Es ma n n : Skilmisséns Overraskelser — Der var engang — Kun en Sprællemand, P. N ail s e n : Hvis de bare holder sig til »Pohtiken«, kan kde sagtens klare sig. Det har jo vist sig. .. , : O s c a r M a d s e n : Kun, hvis de sejler med » Dannebrog « i højen Mast, kan de vente den Trivsel, min Ros giver. H ø g s b r o : Med mig som artistisk Direktør kunde Kasino have spillet en vigtig Rolle. Nu har jeg kun ringe Haab. G. B r a n d e s : Jeg tror ikke paa noget. B o r c h s e n i u s : Kasino er færdig med »Fyrrerne«. B a r n e r : Det vil under den fortsatte Drift vise sig nødvendigt, at ogsaa » Fiskere « maa optages paa Programmet. A l b e r t i : Da jeg først og frem'mest maa passe mine egne Sager, har jeg ikke Tid til at blande mig i Kasinos. J o h a n n e s J ø r g e n s e n ; Jeg tager helst Kasino som Symbol, nemlig paa ødelæggelsens Vederstyggelighed; paa den Scene blomstrer intet »Livets Træ«. V i Ih. Be c k : Jeg har kun Passion for Passionsskuespil, og da Kasino ikke har det, giver jeg Theatret Døden og Djævelen, P u k interviewede til Slutning sig selv og fik den Besked: Hvis alle Skuespillerne faar separat Nøgle til Kassen og Lov til selv at bestemme Størrelsen af deres egen Gage og Be­ tydningen af deres Værd som Kunstnere, saa vil det gaa lige saa strygende, som •’■omTheatérkassen var en Statskasse. I modsat Fald faar Miseren et langt Liv, Renomeet et tyndt, j Salen et tomt og Scenen slet intet. Paa Nørregade, Han bager fine Charlofte-Kager, Hau har Billetter, Store og smaa, Og har Du Penge, Saa kan Du faa,

Lad dadle S a n n e , hvo, som vil’ Og kritisere hans Metoder! Jeg vil, saalænge jeg er til, Kun synge efter S a n n e s Noder. Ja, lad kun Faginænd fjernt og nær Hans »flotte« Melodier bande. Jeg siger; Aah, lad bare vær’ ! Jeg holder ihig til S a n n e . Thi, hver Gang han som »Inspektør« Besøger mig paa Sangens Vegne, Han bliver straks i godt Humør Naar vi gi’er en af hanses Egne. Men, vil jeg i hans »Syngeplan« Og Sangværk ikke træde Vande, Saa biyder strax en hel Orkan Løs over mig fra S a n n e . . Og jeg skal sige vos, at her Benyttes S a n n e s raske Toner Som Husraad, der er mere værd End dem fra Sognets kloge Koner; Man imod Inspektiortsfortræd Ved Hjælp af dem ét Værn kan danne, Og kan fordrive Rotter med En Melodi af S a nn e . Ja, Møl og Væggetøj saagar Ved Lyden af hans Tremulantør Som rædselsslagne Flugten ta’er Og spreder sig til alle Kanter. De yngste ta’er paa Ryggen op Hver Olding med en rynket Pande Og stikker af i strakt Gallop, »Harmonisert« af S a n n e . Saafremt hans Træffeøvelser Jeg mangled, var jeg, sgu, herunter, Men alskens haardp Prøvelser Jeg undgaar ved hans Melodunter. Do vinder Prisen ubestridt Rundt om i alle Danmarks Lande, Hans »Syngeplan« er for saa vidt Krabat nok, maa man — sande.

i

QJ

Abonnement paa „ZF-cils:“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.

----------------------------------------- ( g ) \ J D e n l il l e f æ t t e r p r æ s e 24

Exner pioKit.

P u k d e l i n e a v i t .

Og der blev Olæde blandt Fætterne Over Tilgiften til Taburetterne; Slet ingen var stødt paa Manchetterne Ved Drøftelsen af Budgetterne.

Søndag* den 28. Januar

U fo rtje n t Ån e rk jen de lse

— Hør, lille Otto, hvor er det Stykke Kage, der laa lier, da jeg gik ud? — Det gav jeg til en lille, sulten Dreng, og han blev saa glad for det! — Du er dog en sød Dreng; det skal Du faa et Kys for! Hvad var det for en Dreng2

^ .

— Det var jo mig selv.

,

26

Ond Samvittighed.

Intet nidkjært Politi En Proces kan den formere Og paa Spandau internere Den for Højforræderi,

i *

Og det er des værre haardt, At et Magtsprog heller ikke Som » misliebig « kan den skikke Skyndsomst over Grændsen bort. Derfor Tvdsken kun beskytte Kan sig slet mod Angstens Sved, Mens han gjemmer paa sit Bytte Og — en ond Samvittighed. Ikke usandsynligt. Efterat do moderate Sammensmeltere allerede paa Sagens nuværende Standpunkt har gjort »skarp Front« mod Es t r up s Forsøg paa ar beskatte »den f a t t i g e Ma nd s Snaps«, er der Udsigt til, at Folkethinget for at imødekomme Tidsgejsten vil ombytte sit nuværende Navn med Benævnelsen »den f a t t i g e Ma nd s Su a p s t h i n g « .

en »sittlich* Kejserstat, Hvor man vandt en Hoben Palmer Ved at synge stærke »Psalmer« Sammen med sin Potentat, Hvor med dybfølt Rørelse Man igjennera Tidens Brænding Slap formedelst mangen »Vending Ved Vorherres Førelse«, Pludselig kan høres Stemmer. Som afgiver den Besked. At i Tyskland man fornemmer Dog en ond Samvittighed! Nylig i sit » Rundschau « hist Kasted’ Doctor Friedrich Lange Et Par Runer over Spange Som en ærlig Journalist: Tyskerne trods deres iøgfrie Krudt, er hjerteklemte Over Pra gerfrede ns 5te Paragraf, som Bi s marc k strøg; Paa en lidet, proper Maade Svigtes Tysklands Pligt og Ed. Derfor har, trods Hær og Flaade, Det en ond Samvittighed! Imod hin Artikel 5 Fører det forgjæves Kampe; — Om Capri vi end kan stampe Hve Legioner frem, Om endogsaa han er Mand For sit Rige at forskanse Bag en Trippelalliance, Der er bygt paa mer end Sand, Om ved Spre.e Belejringsparken End er milelang og bred, Dermed, aldrig man af Marken Slaar en ond Samvittighed.

Puks Udstilling- af Opfindelser.

Puk, der altid følger med Tiden, har naturligvis ogsaa arrangeret en Udstilling af Op­ findelser. Ideen har slaaet mæg­ tig an hos alle hans gode Venner og Stamgjæster, saa at hver efter Evne har ydet sit Biarag ti! Udstillingen.- Firmaet Dinesen & Bojsen har saledes udstillet en Dob­

beltseng, der ved en snedig Mekanisme er til at skille ad og sætte sammen igjen, naar man ønsker det. ■Fra det billige Udsalg i I n t e g a d e er der et Farvestof, hvormed de røde By- raadsinedleinmer farves upolitiske, og fra Firmaet W i i n b 1a d & Ko. i Rømersgade et Apparat til Tilvirkning af den yndede 8 Graders Normal-Fattigmands-Snaps. Agr ar fore n i n g e n har naturligvis udstillet Landbrugs­ maskiner. Særlig fremhæves en Slaamaskine, der dog ikke er saa meget indrettet paa at slaa Korn som at slaa Penge, en Rivemaskine, der er overordentlig praktisk til at fremkalde Rivninger mellem forskjellige politiske Partier, og et Damp- Tærske-Sludreværk til Langhalm, der ved sine sindrige Kon­ struktioner uvilkaarlig aftvinger Beskueren et beundrende: »Saa Du Røgen?« Ogsaa det kgl. T h e a t e r har sendt forskjellige nette Ting. Kammerherren selv udstiller sin berømte Li v s e li x i r , ved hvis Hjælp han fornylig er kommen op efter en Influenza. Derimod har den ikke kunnet hjælpe Operaen » Kleopatra « til