S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Folkethinget strax sig løftet Følte ved det Argument. Og, da Tingen saa blev drøftet, Saa var Lovens Bane endt. Hvert Parti de gamle Spalter Glemte i Begejstring hed, Thi paa Spaltefødens Alter Lagde man al Tvedragt ned. Der er Glæde over GaveD, Navnlig udi »Dannebrog«; Kun i Norge er man gnaven, For man selv var ej saa klog. Hr. A l b e r t i ved sin Snildhed Viste sig som sand Mæcen — Og saa redded han i Stilhed Sig et lille lækkert Ben.

til Oversættelse forbeholdt.

Kammerherrernes Fagforening'

En Forfatter høri Landet Sjældent bliver altfor fed. Han kan rentnd sagt forbandet Daarlig føde sig derved. Staten ganske vist ham støtter. For at skaffe bedre Kaar: Dog de Fleste ej det nytter, Fordi Ingenting dc- faar. Men, naar selv man intet tjener. Og Forretningen gaar sløjt, Er det rart, der er Mæcener, Som vurderer Digtning liojt. Ganske vist: lidt sjældne er de. To dog nys fik Titelen, Deraf En nok hed A l b er ti, Og den Anden S ø r e n s e n . Vi var lige ved at træde Ind jo i en Konvention: Blandt Forfatterne var Glæde, Mest formedelst Konfusion. Kun A l b e r t i saa paa Tingen Med det rette, skarpe Blik, Og han saa. at der var ingen Glæde ved. at vi den fik. Thi haD saa: hvis op i Højden Honorarerne nu gik,

holdt forleden Dag konstituerende Møde under Forsæde af Puk. Pulc bød velkommen. Kammer­ herrerne havde jo ifølge deres Livsstilling særlig Opfordring til at betragte Reversen af Til­ værelsen. I denne Bagvendthed maatte man søge Nøglen til, at de saa ofte blev bagvaskede, og skønt de nok hver for sig havde noget i Ryggen i Forvejen, vilde de dog nok ved Sammensmeltning . . . . om Forladelse: Sammen­

slutning kraftigere kunne værne om Standens Interesser. Bar ne r havde netop selv tænkt paa det samme, men at Andre nu havde taget Brødet ud af Munden paa ham, skulde ikke afholde ham fra at overtage Præsidiet, hvis han blev opfordret dertil. Han vilde foreslaa, at man til en Begyndelse lagde en Skat paa de andre Kammer-Sammensætninger, saasom Kammer- raader, Kammerassessorer, Kammersangere, Kammerjægere, Kammertoner og Kaminer — naa ja, do nærmere Detailler skulde han ikke komme ind paa, men da Kammerherrernes Yæxt betød landets Aræxt, vilde de andre Kaminerpersoner vist hilse den med Glæde. For Resten syntes han, man skulde begynde med at foreslaa en Resolution. Det strammede altid saa rart op. B ille var betænkelig ved Bamers Resolutioner, da han havde hørt, at han i dem holdt meget af at smide det stumme »e« væk, hvilket var en absolut uheldig Retskrivning. Puk vilde dog gjøre den sidste ærede Taler opmærksom paa, at det slet ikke var noget stumt »e«, men derimod et meget talende *e«, der var blevet bortkastet. K l e i n vilde lægge Forsamlingen paa Sinde særlig at virke for \ iborg Stations Flytning. Han gav en kort TTdsigt

Kunde let de helt gaa fløjten. Nemlig naar man dem ej fik. Og han sagde: »Fanden ta’ me’, Jeg er Eders bedste Yen.» Pudsigt nok! præcis det samme Sagde saa Hr. S ø r e n se n .