S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

- X

Fasten .

Det lysner. Da A i b e r t i ved Højesteret maatte bide i Græsset for Kasinos Skræk, blev S e c h e r dømt til at give F a l l e s e n fuld Kost og Tæring for 300 Kr., som efter Sigende skal gaa til at betale Underskud med. Blandt S e c h e r s eller F a l l e s e n s daglige Omgivelser lader sig vel finde tre Nuller, som kunde sættes til. Saa var Staten jo dækket!

\ |U ]lII?

A'II |])A

¡I^C*

I P u - l s i iB B r e v k a s

Hvad er Fasten? Selvfølgelig en Tid, hvor man faster, gjerne faster, grumme gjerne endog — faster, naar blot man kan komme paa Ka r n e ­ val. Der fastes uhyre meget i denne By — men der er ogsaa m a n g e Karnevaler. Noget for noget! det er ikke mere end rimeligt. I de katholske Lande fastes der ogsaa; men der er det en tvungen Sag. Der skal en god Kristen faste sin Tid om Aaret, ligesom han her skal møde til Væbningen eller ved Sprøjteprøve. Men saa er der ikke noget at gjøre sig til af; thi, hvad man skal, det skal man, enten det saa er at spæge sit Kjød eller betale sine Skatter. Her er det derimod en anden Sag; her faster Folk af god Villie; — en Del ogsaa af mindre god Villie, men dem regner vi ikke med; de kommer for den Sags Skyld heller ikke paa Karneval. Og hvad er en Faste uden Karneval? — ikke andet og mere end den bare Nød uden Kærne. Og Folk her nøjes end ikke med at faste; de spæger ogsaa deres Kjød, spæger det i Kulde og Savn — blot for at komme paa Karneval. Hvor mangen en Dyne maa ikke »springe« i Fasten, hvor mangen Overfrakke maa ikke »gaa«! Hvor mangt et Dr maa ikke »staa«! Kulden bider i Benene om Natten, i Haandledene om Dagen — men man veed, hvad Klokken er slaaet: Fasten er inde, og der maa ties og taales. Guds Død! en Karnevalsnat i Lystighed og Glæde kan nok opveje megen Kulde og Savn og megen Faste. Især naar man alligevel er midt i Fasten.

(Som af visse Grunde tømmes om Søndagen i Steden for om Mandagen.) Hvordan saa N a p o 1e o n egentlig ud efter Slaget ved Waterloo ? Ma r t i n i u s . S v a r: Omtrent som De efter Hjarne-Slaget i Jærnbanogade. * Hvorfor vil F r i d t h j o f N a n s e n opdage Nordpolen? I s b j ø r n . Svar: Fordi der er for langt til Sydpolen. * Hvorfor blev R e x ’s »Strejke« ikke opført paa Kasino? F r i b i l l e t . Svar: Fordi Aktieselskabet selv spillede det. Hvilken Lektyre vil De anbefale mig i min Ensomhed? W i i n b l a d . S v a r : Solstraalefortællinger. Der ønskes en almindelig Fortolkning af Ordet om, at Ingen kan tjene to Herrer. The o l og. S v a r: Gak til E n n a og bliv vis. * Hvad sætter De højest: Burgunder eller Rüdesheimer? H o l g e r D. Svar: En Pilsner; men vi veed endnu ikke rigtig hvilken. * Hvorfra skriver sig Ka r l L a r s en s Berettigelse til Stats­ understøttelse ? K l a u s . S v a r: Fra » Kvinder « er det paa »Ære« ikke. Vi lader Spørgsmaalet gaa videre til E d e v a r d . * Kan dere si mei, hvor jei ska faa det næste skuespillet mit spilt ? Gu n n a r H. Svar: I » Kalkeballen «, hvis don ikke var falden i Staver. * Har G e o r g B r a n d e s her hjemme modtaget nogen of­ fentlig Udmærkelse? Svar: Endnu ikke, men det paatænkes at gjøre ham til Æresmedlem af »Det nationale Arbejde Hvor er Grænsen for det tilladelige ? Svar: Hos V i l h e l m Mø ll e r . A s s e l .

^ e is te la v r L S lø j e r . A t Enighed gjør stærk, er Et Ord, der mindes skal, Thi deltes de Bersærker I otte Mindretal. I tvende Fastedage

q J

Af H ø g s b r o fik de Lov Bebjælded’ rundt at drage Med de.t nye Fastesjov.

I Steden for, at Katten Man tager Sigte paa,

Abonnem ent paa „ZEPuAs:“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet Enkelte Nr. 18 Øre.

Hr. E s t r u p vil med Skatten Kun Spunds af Tønden slaa. De Bigsdagsmænd dog fandt sig En anden Tøndeskat:

De Ry for Løjer vandt sig Paa den ny Kommuneskat,

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.