S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

67

Z E n g - l a d . - A . f t e :

Mads. Aa kvafaa ska vi ittø lisaa godt ha Jernbane som andre Sovne her i Landet? Vi ka sgu lisaa godt tekomme en Køstbane som Køvenkavnere aa andre Ydensovns Folk. K r i s t e n . Men saa sku vel Ejnens ejne Håndværkere ha Årbedet i Angterprise. Ma d s . Ja hvodanne a Kupeterne aa Lakkemotiverne sku være ingrettede — ded overlader jæ natyrligvis te Jer Savkøndie. Aa hves a Du ka faa Arbedet ve Listetasjon, saa har jæ slet itte noved imod, a Du tar’ed. K r i s t e n . Ja Du ku jo gerne sie te Aktoriteterne, a vi sæl har en Smed i Sovned. Mads. Ded ska jæ. Men nu har jæ sgu itte Tid te aa staa her aa prate længer. Ded æ sgu itte saadden, naar a man bestandi. æ optaet a aa værke faa Løsningen a store sodsiale aa dimmekratiske Samfundsopgaver. K r i s t e n . Æ der da liere Samfundsopgaver, Du værker faa? Mads. Ja, jæ rnaa jo ha samlet Jordmormændene te et Prodtæstmøde mod »Frejrik« eller hvad ded æ, di kalder han. K r i s t e n . Ka han da osse skade Jordmormændene? Mads. Ja, han skader jo Vindskiveliheden i ded helo. Aa naar di andre Bestillinger prodtæsterer, saa ka vi sælfølleli itte hulde vos tehaves. Åa derfaa maa jæ nu sie Dej Favel, Kresten. K r i s t e n . Farvel, Mads. For at hver Mand, selv om vi faar Skat paa Snapsen, kan have en Dram i Huset, vil der i en nær Fremtid blive indbragt et Reformforslag af flere ansete Radikale. * Forslaget er en Variation af det J e . K . L a u r i d s e n s k e Forslag om Expropriation af Herregaardene til Fordel for Husmændene og tilsigter at fremme Tilvirkningen af hjemmelavet Snaps. Forslagets Hovedbestemmelser er følgende: 1) Staten exproprierer de bestaaende Brænderier og ud­ stykker dem i mindre Beværtninger for Ubemidlede. 2) Der uddeles Præmie for ypperlig Dyrkning af Husmands­ brænderier. 3) Præmierne uddeles selvfølgelig uden politisk Farve,- men de, hvis Ansigtsprydelser betegner dem som henhørende til de Røde, vil dog faa Fortrinet. 4) Der afholdes Dyrskuer for at fremme Avlen af Tillægs­ dyr ved Tvekrydsning. 5) Mejeriet ophjælpes ved Anlæg af Fælleskæferier. 6) I Erkjendelsen af Videnskabens Betydning for den rationelle Drift oprettes der nogle nye akademiske Grader, mindst otte Grader. Den øverste Grad hædres ved Medaillen •»pro delirio«. n ST jT 't X j O V " f o r s l a ig '

Ved Borgerdyd og gode Sæder Vandt Dannemænd sig fordum Hæder. Ved Borgerskab og Nattesæder Vor Samtid derimod sig glæder. Til Lands nu Dansken husvant plaske]' I »Billigheder« og i »Snasker«. Hvorfor? Ja, det er netop Tingen: Hans Ideal er »Beverdingen«. Der er imidlertid et Aber Dabei , især ved Borgerskaber Paa Ret til at la’e Godtfolk sove I Kraft af Gjæstfrihedens Ijove. Af Gjæ&ter maa de vel ha’e liggende, Selv efter tolv, men ingen drikkende, Og derfor nød des værre ingen Gjæstgiver Gavn af »Beverdingen«. Det var alt andet end oplivende For denne Klasse Næringsdrivende; Trods deres Senge de fra Dynen I Halmen kom her i Kommunen. Da de for Indtægt fandt sig snydte, De vilde Borgerskabet bytte; Borgmesteren de gik paa Klingen Og båd om Ret til »Beverdingen«. Men naadigst afslog vor Borgmester Dem at beværte deres Gjæster; De fleste af de vise Fædre For den Sags Skyld var ikke bedre: »Andragenderne« glat de nægted, Skjønt der blev tappert for dem fægtet, Og J u e l selv tog dem under Vingen, Saa lige nær var »Beverdingen«. — Men, een Gang vinder Dyden Sejer! I Mandags gjennemførte M e y e r , At nogle af dem kan erholde Ret at la’e deres Gjæster soide. Og Resten sikkert ikke glemmer, At vore brave Byraadslemm er Ved Kryben li’esaa godt som Springen Dog kommer ind paa »Beverdingen«.

f

v

B