S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

55

T i Familien, man skal have det. Jeg kunde sgu have Lyst til, lige­ som Du, at slaa mig paa et eller andet nede paa Jorden; men dels har jeg jo ikke lært andet end at slaa Jætter ihjel, oq dels vil S i f ikke bort fra F r ig g a og de andre A synier; de hænger over Kaffekjedlen hele Dagen. Naa ! det var jo ikke det, vi skulde tale om. Jeg ønsker Dig alt Held og Lykke i d in nye Haandtering, kære Frejr, gid det maa gaa dig vel, og Du maa tjene mange Penge! Hvis Du har Brug for en Buk eller to, kan Du godt laane mine — men Du kan maaske klare dig med dine egne. Heroppe gaar alt ved dei gamle. T y r har faaet, sig en mekanisk Haand, og L o k e er i Færd med at blive hellig, den R ad! Hvad Od i n angaar, da er han slemt pla'get a f Gigt siden Influenzaen i Fjor, det gamle Skind, og F r e ja har faaet et helt Sæt forlorne Tænder. De beder mig alle at hilse Dig paa det hjerteligste, og selv være Du hilset og ønskes godt at bestille og meget at fortjene ved Din gamle Ven Thor. E. S. Jeg er for Resten bleven udnævnt til virkelig Krigs- raad; glem det ikke, naar Du skriver mig til, hvad jeg haaber Du snart gjør. >■

Wa g n e r , hvad der lige er det samme, som han skal svare H e n n i n g s , fordi han saa ailigevel tog »Kleopatra« paa sit Forlag, og saa kan han j,o gaa med de andre Operaer til Tyskland, hvor det meste af dem alligevel er kommet fra og hvor der ingen »Danaebrog«-Robert er og hvor de vist desuden forstaar ham bedre, fordi de er mere med baade paa Tand- højser og Loengrin, saa at de bedre kan gudtere Melodierne, naar de hører dem igjen, for det er jo saadan, som G e o r g - b r a n d e s sagde i »Samfundet«, at her i Landet forstaar man ikke Sjenierne, men lader O s c a rm a d s e n gjøre Grin med dem i »Dannebrog« og J o h a n n e s j ø r g e n s e n sætte dem i »Taarnet«, saa de bliver blamerede i Udlandet og mister-deres Kredit paa Hotellerne, mens baade H e n r i k i b s e n og B j ø u s t j e r n e og Gu n n a r h e j b e r g kan leve bong, hvor de saa kommer frem, fordi Nordmændene roser væk, hvor de kan komme til det, og det er jo ogsaa akkurat, som Kommiserne i Petersens Butik vilde gaa og fortælle i Byen, saasnart. han havde faaet et Parti hvide Varer, som var mindre durable, det gaar sandelig ikke i disse Tider, men det er sandt, søde Fru Schrøder, jeg har da tænkt paa Dem, nemlig med en Billet til Protestmødet mod »Frejr«, som jo Handelsstanden vil se at faa ødelagt af Omhu for Publikum, der let kunde sætte sine Penge til, jeg skal sige Dem, vi vilde jo gjerne have saa mange som muligt til at fylde op, og De kan saamænd godt gaa i den Kjole, De har paa, men skulde De 'ønske en Aktie, saa kan De ogsaa godt faa det, for det kommer jo ikke Petersen ved, da de ikke gjør i hans Bransje. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe. Fra Integades biologiske Station.

tøsyfk Ved Kaffen.

Skjønt vi hos os har mange Planter kjønne, Vi hører dog til P l a n t e r i g e t ej, Vi som Meduser, gjennemsigtig, grønne I Våndet søger os vor dunkle Vej. Blæksprutter, Gopler, klare, fede, bløde Vi er, og vor Bestilling det er den At drive ind paa Sand og blive røde, Forinden vi i Solen visner hen. I D y r e r i g e t holder man ej a’ os, I Planteriget vil man ikke ha’ os, Men derfor vil vi selv den Frihed ta’ os — Saa godt, som B l ø d d y r kan — at bide fra os. Og øjner vi en Mindesten paa Sk am li ng, Gaar vi af Arrigskab fra Sans og Samling, ff Især dog, hvis dens Lov skal skriges ud Brodert paa dumme Damers Faneklud, Som svinges af end dummere Studenter — Aa, hvis vi kunde, skulde vi med Renter Betale denne taabelige Sport, Som »dette Land* gjør i Evropa Tort.

Fru Juliane Petersen: God .Dag, søde Fru Schrøder, ja jeg har egentlig slet ikke Tid til at gaa herop, men jeg syntes dog, jeg. vilde spørge Dem om De er bleven revakcineret, hvad De virkelig burde i denne Tid, da Kopperne grasserer saa stærkt, navnlig i »Politiken« og paa Vestre Hospital, for selv om De nu ikke kommer meget ud, saa var det dog kjedeligt for Dem, om De- skulde blive koparret, hvad der vistnok ikke vilde klæde Dem, og jeg har naturligvis været der, men jeg skal ikke nægte, at det sjenere'r mig, og jeg skulde have været nedringet paa Kunstnerkarnevallet, men maatte nøjes med Domino, hvad der var aneget ubehageligt, fordi Petersen tog fejl af mig' under Masken og gik med en anden Domino, og han levede sig saadan ind i det, at han blev ved at gaa med hende, efterat Maskerne var faldet, fordi han slet ikke kunde finde mig mellem de andre Dominoer, saa jeg maatte trisse om med Petrine, der har slaaet op med ham med Ligkisterne, og rent ud sagt saa tænkte jeg saa smaat paa, om jeg skulde kunne opdrive et andet Parti til hende, selv om det kun var et Parti Domino, men kan De tænke Dem en Uforskammethed, at bedst som vi to gaar sammen, saa hører vi en Pjerrot sige, at vi vist skulde forestille de to »SeharUngs Tanter« fra Folketheatret o g ’ Kasino, som A b r a h a m s har hugget fra C a r l n i e l s e n og Carlnielsen fra Abrahams, hvad der jo kun kan være smigrende for Scharling, inen i Grunden ikke er saa løjerligt efter hans store Sukces med »Nøddebo« og et Slag i Ansigtet paa Grundtvigianerne og Frederiknielsen, der ikke kan spænds med ham, men saa har dog E n n a alligevel gjort det bedre, for han har hugget de ti Procent af »Kleopatra« fra

<2/

Abonnem ent

paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermed følger et Illustreret Annonce-Tillæg.