S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

— Naa, et habilt Forlig man ikke brygger Af fromme Ønsker eller bare Vand, Og den, som ikke tor slaa Æg i Stykker, En Æggekage aldrig lave kan. Nu klinker mangen Skinforhandlingsmand Sit Paaskeæg, om Skallen nok saa tyk er; Blommeo de Herrer Ledere tilfalder, Men Vælgerfolket faar de tomme Skaller.

P a a s k e t r a v l h e d e n .

IdB am teta. Til Erstatning, fordi G e o r g B r a n d e s ikke •er bleven Professor, paatænkes det nu at udnævne ham til Efamraod.

F c r a a r s g r o n t . Kere Bob.

De æen sø rre li Sanhed, som osse'■ Sjc e rb y lte har iygk sagt, nemli, a Danmarg gaar te Rod- terne, fordig de er na tyrlivis de onge Danmarg, som Frangsmæn- nerne ha mendt. Og nu ska der jo i Sommer laves en Udstelleng

'en stille Uge blev da getmempliget Af vore folkekaarne TDIIMsinænd. Skjønt megen Stilhed var der knap i den; Nej, tvertiniml, der blev tilbørlig stojet, Og der* blev ikke sparet paa Hallojet, Men fabrikeret store Kvantum Sfcjæmt Og foretaget Masser af Indsættelser. — Sligt kaldes her fil Lands ■ Forligsbestræbelser“ Ihændehaverne af Folkeviljen Har hyppig rettet deres vrede Glam Imod J e n s Bu s k , det stakkels Paaskelam. Hvis Hensigt var saa ren som Paaskeliflien? Ja, hvis de havde stranguleret ham Som simpel Oprørsstifter i Brasilien, Gad Me u l e n g r a c ht selv ikke rort en Finger Og taget Staklen under sine »Vinger«. — For Resten gaar et Rygte, der er præget Af Foraarsstemning, om fra Stad til Stad Sum Tilbehor til Paaskeas Æggemad, Og melder, at »Forliget« 'har bevæget Sig til at kravle skyndsomst ud af Ægget For ret at gjøre Folkehjertet giad. En saadan lækker Paaske-Æggekage Vil sagtens Vælgerfolket ikke vrage. Des værre høres andre Rygter drage I jævn Døgnstemning om fra Døgn til Degn: De melder, at paa denne Æggekage Kom ikke Purløgen, men pure Løgn, At ogsaa denne Gang her tindes svage Godtfolk, som daarlig kunne taale Rogen«., Og derfor, naar det en Beslutning gælder, De stikker Piben ind jo før jo heller.

««fe i Kømtemgdmtrinmassmmmet a bare Kvinnesager, va «ier fmrmtoMmli ska være Sirusfe r aa Smengke og forlorne Kvidder aa Tmmer aa Taarnyrer og snadden noed, som abmmmei hører mce te Konstengdustri, fordig disse Genstanm matmrlims er egge naturlie, men kons gaar ud paa . og efter- Mm Kataren, va der jo er en Obgave baa.de for Konsten og Engdmtrien. Og saa hade Arond Jakobsen og jeg osse tæmgkt paa øg telte arrangsjere en Udstelleng a Drcengesager, mtsmm tyggede Lokrigsrødder og Knallehvedskelær aa Segar- n r of Kritpiver og gnavede Pindeskafter og Skolebore mce skamme Engskreftsjoner aa mejed anned, og v i velle føst ha en (3 røn gratisk a Kømunen for a obføre et Maassæom te dirne Tetig; men Makkestradten svaret, a den fant igge. a der ra r noen Gron herte, saa nu ka den bare vendte sei te den 3(Mvede. Men saa faareslo )ej, at v i velle osse genfødde Nassjonen, og v i beshtdtede og'leje N a sj ona l s Tavandlcek for og arhoHe vores Udstelleng paa, for saadden og gøre, va v i konme , for og højne de onge Danmargs N ivaa. Og v i velle ha faatd Gorgebrandes te aa paata sei og gøre Regklame for Saven, hm han jo ce den eneste, som forstaar et her i desse Land, og han ku got skræve over te alle di hollanske Damer., som han igge kenner, og faa dem t il og gøre Pro- jmgganda for hdstellingen. Men saa vared, a v i reinecle ml, a tes v i velte lede Nasjonal for alle vores Karreterpænge, ma be der igge en Gang te Øllet derude, aa v i velle derfor an m o d d e Stmkassen om og betaile Onnerskoddet, ves der be noed: men ma var der igge andre en bare en Folgketengs- man, som velle stødte vos heri, aa de va L a s Ra smu s s en , aa kan mile endda kons gøre de, ves v i osse velle lave en ■Udstelleng ovre i hans Valleres for a Jyderne skue igge bie