S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

22

Møn Venstre gaar. og skumler under Strande, Det rejser Storm paa Folkehavets Vande:

»Lad os kun Skatten friste, Men Højre skal faa Klaps, Fordi det os berøver Vor gode danske Snaps.

Brændevin! skrives paa vor Fane, Brændevin bliver E s t r u p s Bane, Brændevin.«

Og Wi in blad raaber højt, da Skatten kommer »Nu visner Rosen i den danske Sommer!« I * Politikem kvædes

Den Slavekognaks Pris, Der proklameres Skatten Som al Fornufts Forlis.

Brændevin fryder Negres Hjærte. Brændevin slipper de med Smerte, Brændevin. Nu Øllet atter flyde vil i Strømme, Som Guldet flyder i Agrarens Drømme. Men Ridder K l a u s ban sukker Ved Ridder L a rs’e s Bryst: »Jeg frygter for, at Skatten Bli’er os til liden Trøst. Brændevin smælter daarlig sammen; Nok Forlig, siger Folket, jamen Brændevin !«. ' ri

H r. Es t r a p kosted Runer over Spange,, Som <åe A grarer over sbiilée-gange,

Saa løfted han et Anker. Hel fyldt med Bneaderin, Tfa» lagde Skal paa Spritten Og paa de duske Swim. Brændevin har saa. mange daaref, .Buende™ er ti! Skat odkaaret. Brændevin.

n O T T e c L I S Z a f f e i a .

oaamænd ogsaa helst fri for at være med, men i disse daartige Tider, da man jo med, sin bedste Villie ikke k an give til den Slags, da maa man jo støtte Sagen med sit Navn, naar den virker, men hvad det var, jeg vilde sige, søde Fru Schrøder, det glæder mig oprigtig paa Deres Yegne, for De kan jo nok tænke Dem, at jeg strax tænkte paa Dem, baade med Udstillingen af trængende Kvinder og med Sølvbryllupslegatet for Damekor med Orkester, for de har jo dog paa en Maade kjendt bedre Kaax, selv om salig Schrøder jo desværre langfra var som han borde være, saa jeg synes, De maa være klacificerøt til at komme med paa LTdstillingen, jeg kan da i alt Fald huske, at De spillede saa kjønt paa Klaver i gamle Dage, og male Blomster knnde De jo ogsaa, saa det er jo ikke umuligt, at De kunde faa Prisen for nordiske Komponistiuder, og naar vi saa snakkede lidt godt for Fru H e n n i n g s , som jo er i det mindste i den ene af Komiteerne, saa kunde De maaske komme ud paa Hofmusikens Forlag, men i hvert Fald har De jo nok et eller andet Haandarbejde, De kan sende hen, og De er jo lidt gammeldags i det hele taget, saa jeg tænker mig. at det muligvis kunde gaa som Renæssance eller Angpire, og selv om De nu ingen Præmie fik, saa skal jeg i alle Fald nok sørge for, at De faar Legatet i Anledning af de trængende Kvinders Sølv­ bryllup, navnlig da De jo selv kunde have holdt Sølvbryllup for længe siden, hvad der naturligvis særlig vilde glæde Kron­ prinsens Hjærte, hvis Legatet da ikke er bestemt enten for VS>

Fru Juliane Petersen: ,Ood Dag, sødie Fru Schrøder — og glædeligt Nytaar kan imam jo nok til Bels sige -endnu, da jeg jo slet ikke har haft Tid at se op til Dem i det nye Aar, qj men Sagen er åen, at jeg har ligefrem Tæret saa ophængt, og skjent jeg ellers ikke saa let lader mig kongvertere. saa har det været lige ved at gøre mig fuldstændig skakmat, nemlig, at jeg er kommen i Komiteen baade til Damernes Udstilling til Sommer og t i Kronprinsens Sølvbryllup til Fordel for trængende Kvinder, der har kjendt bedre Dage, og De kan tro, det er ikke saa let at hitte Rede i, som nu forleden, da jeg var saa uheldig at komme til irt sende en Udstilingsigjienstanå til da trængende Sølvbryllups­ damer og sendte en trængende 'Sølvbryllupsdame, der gjerae vilde#sikre åg'min Projektion i Tide, hen tit Fnfeeu Gæi je, for at hun kunde prøve hendes Sangstemme til det store Kor paa Udstillingen, og Frits Grønbæk har jo ogsaa Ret i, at man saa let løber i Vlldereåe, fordi Formaalet i det ene Tilfælde er bedre K a a r og i det andet Tilfælde et bedre K o r. og jeg var