S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

I H a v n . T i e t g e n gik ved E s b j e r g Strand, Drev og spyttede i Vandet, Som det morer tidt en Mand, Der ej hitte kan paa andet, Siger pludselig: »Død og Plagel Her en Havn man uden Mage Kunde faa.« — Til en Agent _ Skriver strax han om Cement. ¡pi Strax blev Byen som besat, V Hr. Carl é sig anbefaler, >> Siger: »Jeg skal strax ta’e fat. Det er Tietgen, som betaler. Lad os bare lystig rutte, V.i behøver ej at prutte.* Og fra England fik de sendt Kollossale Læs Cement. Tietgen selv imidlertid Aned Fred .og ingen Fare, Vidt berømt er jo hans Flid, Han har andet at ta’e vare. Men, da Havnen nu var færdig. Skulde den jo indvies værdig, Og et lille Sold der stod. Den Ide fandt Tietgen god. Næste. Dag, da Tietgen vel Af lidt Tømmermænd har døjet, Kommer H u n t e r s Oldgesell Med en Regning saa fornøjet, Havde været først ved Døren Henne hos Entreprenøren, Men fik den Besked: »Min Ven? Det er sidst paa Maaneden.« Tietgen blev nu ærlig talt Over dette noget gnaven, Mente, dét var altfor galt, Og brød over Havnen Staven. Engelskmanden dog ej billig Var og til Forlig uvillig, Stævned derfor, gram i Sind Tietgen strax for Retten ind. S a l om on, den vise Mand, Nu mod ham i Skranken træder, Heldigvis dog ikke han Over Dommen nu sig glæder. Men ved Tietgens fine Middag Faldt til Gjæsteme der lidt a’. De for det besparte Sølv Fik en extra Omgang 01.

Fru Juliane Petersen: God Dag, søde Fru Schrøder — ja veed De hvad, en lille Sjat, skal De have Tak for, og Deres Kaffe er saa rar for Nerverne, som er blevet lidt esjaafferede af at gaa ned ad Asfalten, det vil sige den, der ikke er lagt endnu, og det maa jeg sige, at er det saadan, haar der er Forhindringsløb paa Traverbanen, saa beklager jeg de gamle Travere, der er med til det, og mig gik -det saadan, at jeg havde Petersen, med ind fra Landet, hvor vi jo er flyttet ud, fordi vi skulde have os en ny Sommerhat til at gaa i Haven med, naar man ikke behøver at pynte sig. men den skulde dog helst være lidt fix, fordi v i . har tre andre Haver lige op ad os og Strandvejen med Sykier og det helo lige udenfor, og saa var vi jo blevet enige om Go i d s mi d t paa Amagertorv, men saa da vi kom midt i Yimmelskaftet, saa veed jeg ikke, hvordan det gaar til, at pludselig er Petersen paa venstre Side af Asfalten, som ikke er der, og jeg paa højre, og da der. naturligvis ikke kunde være Tale om, at jeg kunde voltisjere over til ham over alle de Yippebrædter og Grøfter og Grave, saa maatte vi blive ved at gaa hver paa sit Fortov og raabe over til hinanden, hvad vi havde at sige. om Hatten, men saa var der nogle unge Mennesker, der vilde være vittige og som ogsaa begyndte at raabe tværs over Gaden om Hatte, og det endte da med, at der blev Opløb, og saa maatte vi holde op, hvad der var grusom ærgerligt, fordi jeg allerede havde faaet Petersen sat fem Kroner op paa bøjen fra Klampenborg-Stationen og nok skulde have faaet mindst ligesaa meget til paa Resten af Vejen, og da vi saa kommer ud for Goldsmidt, saa raabér jeg over til ham, at han bare skulde vente der udenfor, saa skulde jeg gaa om ad Østergade for at komme til ham og Goldsmidt, og det tog mig saamænd heller ikke mere end et Kvarter, og al Ting gik ogsaa godt og vel med Undtagelse af, at der var en Bro- lægger,. der reverenter talt sigtede efter min venstre Ligtorn med en Brosten paa et Par Lispund, saa at jeg maatte tale Manden lidt til Rette, men da jeg saa omsider kommer til Maalet, saa er Petersen der ikke, og De kan jo nok tænke Dem, søde Fru Schrøder, at jeg anede strax en Ulykkke, hvad der jo ikke var hyggeligt, for det var ham, der havde Pengene, saa jeg vilde jo sidde net i det, hvis han var kommet noget til, og saa spørger jeg jo en af Brolæggerne, om han ikke havde set en pænere Herre, der saa saadan og saadan ud, forsvinde i Dybet, men han svarede ikke andet end, at han havde set en Herre, der passede paa Beskrivelsen, forsvinde ind til Bo de g a , men hvis det skulde være en Hat, saa kunde man vist ogsaa faa saadan en der, men det har naturligvis bare været Mandens Spøg, for jeg lrjender da nok Petersen saa godt, at han ikke gaar til Bodega, naar han kan faa den Vi.