S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

87

Naar Bomberne kommer paa Mode. Parisisk Familie-Interieur fra næste Aarhundrede. Herren: Er der ikke kommet noget endnu? Fruen : Nej, jeg kan ikke forstaa det. • Herren : Skulde Anarkisterne gjøre Nar af os? Fruen: Jeg er lige ved at tro det. Herreu : Vi er snart de eneste her i Gaden, som ingen Bombe har faaet sendt. Fruen : Fru Dujardin har oven i Købet faaet to. Herren: Og d e t skal Du finde Dig i ! Frue n : Mon der er nogen, der har noget imod os? Herren: Vi bliver jo til Grin for alle Mennesker. Forleden hørte jeg Grønt­ konens Unge sige: Der er han, den lange Papirhandler, han har ikke faaet noget Dynamit endnu. Fruen: Ja, det er en dejlig Redelig­ hed! ( P i g e n kommer ind). Hvad er der Bolette ? Pigen: Det er en Pakke til Herren. Herren (henrykt): En Pakke! Tænk, hvis det var . . . Fruen (med Hjertebanken): Lad os se.

Herren (løser febrilsk Pakken op): En Sardindaase! Fruen: En Sardin . . . . Figen: . . . . daase! Herren: Denne Gang er der ingen Tvivl. Det maa være det! Fruen: Gud ske Lov. Skynd Dig, lille Bolette. Kald Børnene ind. (Børnene kommer ind.) Herren : Naa, I smaa Gavtyve! Har I været rigtig artige i Dag? Børnene: Ja, Papa. Herren: Saa skal I ogsaa faa Lov at se noget rigtig morsomt. Jeg har faaet sendende en Æske, som jeg er vis paa, der er Dynamit i. Kunde I lide at se den blive lukket op? Børnene (hopper af Glæde): A a ! Pigen: Tillader Herskabet, at jeg bliver herinde ? Herren: Ja, Bolette, De er en brav Pige, De maa gerne blive. Børnene: Skynd Dig at lukke op, Papa! Herren: Nej, Børn! Vi skal netop rigtig nyde det. Naa, nu er der da ingen mere, der skal gøre Nar af os. Det vil vække Opsigt i Kvarteret, kan I tro!

Fruen: Det haaber j e g ogsaa. Herren: P asseri nu paa allesammen? A lle: Ja! (Herren lukker langsomt og højtidelig Daasen op. Alle følger spændt hans Be­ vægelser. Daasen er lukket op. Der høres ingen Eksplosion). Fruen: Hvad bliver det til? Herren: Nej, det er dog den største Nederdrægtighed, jeg nogen Sinde har set Mage til. Véd I, hvad der er i Daason ? Sardiner!!! Fruen: Det er dog u—forskammet! Herren: Vi skal da ogsaa altid være uheldige.

S F f " Pigen (med megen Værdighed): Jeg vil lade Herren og Fruen vide, at jeg skifter til den første. (Børnene græder.)

En mente, at det var de Tyske, der kom, En anden troede for vist, At det var Anarkisterne, som » København « vilde takke for sidst. En paastod, at det var Forliget; der sprang, En, at det var » Frejr«s Butik, En meddelte ud af sit Hjærtes Trang: Det var B u s k ’s Postelin, der gik. Men een Ting var alle enige om, At Fanden skinbarlig var løs. Fra Rigsdagen, mentes det, Skraldet kom, Og ved Tanken Vælgerne gøs. I selve Kasernen var Skrækken vel stor, Og Rigsdagsbudene fnøs, Men de kjendte dog det forløsende Ord: Det var blot Ch r i s t e n R a v n , der nøs! Abonnement

^ . t i s c I b L l

;wM

- 7 * I D er hørtes en Dag et forfærdeligt Skrald, Som forskrækked den ganske By, Et sindsforvirrende, rasende Knald, Der rungede højt imod Sky. Paa Gaden daanede Folk af Skræk Og brølte paa Politi. De følte med Rædsel, at nu var de væk, Og at deres Liv var forbi. En Skraldevogn vælted paa Amagerbro, En Droske paa Utterslev Mark, I Brønshøj styrted en Præmieko, Og en Amme i Ørsteds Park. Fra »National« faldt Gesimsen ned, Paa Børsen faldt et Papir. Og ingen vidste den mindste Besked, Men Luften var fuld af on d it’ er. / , v ^

paa „ZEPuCk:“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.