S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

f Midt i den slingrende Kurs han Roret Har sluppet og; opgav sin Post paa Dækket. Hertil han dog ikke har følt sig ansporet, Fordi hans politiske Blik var svækket, Ak nej! I Bladenes Spaltefyld Man giver haos da a r lig e Øjne skyld, Skjønt lian i den Tale, som sidst frembrused’, Et god t Øje havde til Overhuset.

F r e j r ’ Humbugmagernes Fagfor­ ening afholdt i Aftes offentlig Møde mod » F re jr* . Efter at SUps£abrikantHrtMSCTi,Utterslevs- mark. enstemmig var valgt til Dirigent, besteg Syjomfru Madam Rasmussen Talerstolen. Hun vilde tale paa Middøl- standens Vegne. Hvem var Middelstanden? Det var Alle vi, som vilde bekæmpe »Frejr«, (Vældige Hør). Alle dem, der

.lindt omkring Jorden et Budskab farer Saa hurtigt, som nogen Hest ban rende, Blandt Eskimoer og Malabarer Det melder, at G la d s t o n e s Magt har Ende, At nu har Hans Uberegneligiied Omsider lagt Portefeuiilen ned. Alt ham en EfterMger besfcert er Til Klaring .af hans Hømenile-Ærter. Han Lavrbær har paa sin Bane plukket Som Fuldblods-Torv og som Radikaler. Selv B jørn stjern e B jørnsoo han nd har stukket I Retning af at forandre Signaler. P a r n e l l han satte i mørk Arrest Øg bod ham bagefter hjem som Gjæst; 2) Som ædel »Fredsven han har figureret Og har A 1ex a n d r i a bombarderet Som Taler,besad han en Hoben Dyder, Hvor parlamentariske -Stjerner blinke; Men, skjønt i hams Aarer HandefaMod flyder, Blev i at handle han altid en Sinke. Ted Annekteringen af T r a n sw a a l Var Felttogsplanen nok gruelig gal. Ved N i l e n han drømte om et Arkadien, Og saa lod han G ordon myres af Mahdien! Men allerbitrest har G l ad s to n e dog skaffet De Danskes indfødte Evropæere, Den Gang til et Fakkeltog Anstalt var truffet Blandt dem til »den g am le R odhu ggers* Ære.; Men skyndsomst herfra hans Lystyacht gled, Ladet mød aandelig Fornemhed. Saa voreses Begmænd blev skammelig snydte, Og H ø r u p brummede: Hvad kan det ny tte?

|

lfc

ikke vedtog Resolutioner, hørte ikke til Middelstanden (ud med dem!) Ja ud med dem! Hun var kun en svag Kvinde (Pro­ tester!) Jo hun var! Men hvis saadan en provisorisk Laban af en .»Frejrikc (Øredøvende Jubel og ustanselig Munterhed) — ja iran havde ikke ment at være vittig, men hvis saadan en — En stak Næsen indenfor hendes Systue, saa skulde han vare sig adi Han skulde blive ta’et i K ravatten! (Bravo). Renomtiønskiisk Olsen bad undskylde, at han som værendes saa at sige mindre regulært Medlem af den ærede Fagforening tog Ondet. Men dette hersens var, hvad man kaldte fo r.et infcreåafc Spørgsmaal For naar man som han sled for Føden den hele Bag (Stemmer Nat?) — ja vel, egentlig N at, saa var det ligegodt kreperligt, at saadan en Justitsraad oven i Kjøbet en af Magistratens egne Justitraader og en nederdrægtig Højremand og Provisorisk som denne Hagemann. — Formanden (ringer) Det var fornærmeligt at kalde Hage­ mann Højremand. Han var Radikal af det reneste Vand. Olsen, Naa ■ — ja — af det reneste Vand, den var god n o k ! Vand kjendte han nu ikke m eg et.til og det han kjendte, var ikke af det reneste, men- de't var nu ligegodt ærker- ligt, at to saadanne Kappetalister som Meyer og Hagemann, skule ha’e Lov at ta’ en anden Ens daglige Brød ud af Munden paa liam og njale det til Pudrette, som han inte vidste hvad var men saadan noget som et Slags Kaffemølle, der — Dirigenten anmodede Taleren om at holde sig til Sagen. Olsen. Ja han vidste ikke hvad Sagen var, for det var ganske Iigemeget, naar man hare holdt sig til det Faktiske og det var at Fodretten — ’ Dirigenten fratog Olsen Ordet og gav det til Journalist Hansen.