S_FørOgNu_1916_2

294530002

vttt

1 T A A T T T A T ? 1 01 £

HISTORISK, TOPOGRAFISK TIDSSKRIFT. UDGIVET OG REDIGERET AF F. ZACHARIAE, KULTORVET 16, KØBENHAVN.

E. JESPERSENS FORLAG, KØBENHAVN.

2den AARGANG 1916 '

INDHOLD:

- i

Østervoldkvarteret

Side

1 Store Kongensgade og en 41 Del af Kongens Nytorv Side 146 64 Bredgade. . . . - ...... - 160

Citadellet Frederikshavn Østbane-Terrænet............ Strandpromenaden, Ro­ senvænget og Classens H a v e ................................ Blindeinstitutet................. Langelinie, Frihavnen og R h ed en ........................... Grønningen, Toldboden T o ldbodve j....................

Amaliegade og Amalien­ borg............................. - 66 St. Anna Plads og Kvæst- 86 husbroen ........... - Kongens Nytorv.... - Nyhavn, Botanisk Have og Bremerholm . , . . . Store Strandstræde........ 88

183

209

- 224

229

124

- 274

--------

[•rEBlBLKOT&SSS EOO1BL10TEKET

KØBENHAVNS KO i\¡]*. UNEB i ¡3 LIOTEKER • ho v c cd id lio ilicu

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 1

1. JANUAR 1916

G n i o v e o f å e c f e c / a

en

Højtidsfuldt stille fra K irker og Taarne K lokkernes Toner i Dur og i Moll Sænked’s ig ned, gennem Luften baarne, Over den gamle, sagnrige Vold. --

Voldene svandt! —Hvad g a v man i Bytte? Hjertet det skar, dengang Øksen de svang. End over Tomten, naar stille v i lytte, Klokkerne kime med Vemodens Klang.

Vi bringer da herm ed vor Tak til Enhver, der paa sit specielle Omraade har m edvirket til, at »Før og Nu« kunde frem træde i en Skikkelse, der m aatte vække Opmærksomhed baade hos Pres­ sen og i Publikum. Vi takker vore Medarbejdere, som har forstaaet at led sage Billederne med en Tekst, der var in­ struktiv og lærerig, og som forenede Korrekthed med en Fremstilling, der var i høj Grad under­ ho ldende. Og vi takker »Dansk Reproduktionsanstalt« sam t Bogtrykkerfirmaet N ielsen & Lyd iche, der i For­ ening har givet »Før og Nu« den ydre Form , der sejrrigt konkurrerer med , hvad der af lignende Art er frem komm et baade her og i Udlandet. Udgiveren.

Ved Aarsskiftet! I forrige Numm er rettede vi en Tak til vore tro­ faste Læ sere for deres begejstrede Tilslutning til »Før og Nu« i det forløbne Aar. — Men vi sky lder en ikke m indre oprigtig Tak til alle dem, der har væ ret os behjælpelig m ed at frem føre Tidsskriftet i den m ønsterværd ige Skikkelse, der har givet det sit Særpræg. Vi indrømmer, at vi saave l til Fotograf, Repro­ duktionsanstalt og Bogtrykker har stillet Krav om første K lasses Arbejde, da v i tilsigtede at gøre »Før og Nu« til et Pragtværk, der skulde vidne om det høje Standpunkt, som dansk, grafisk Kunst indtog i 1915. — Dette Krav er b leven fu ldkom ­ men fyldestgjort. A-4

2. AARGANG N r . 1

FØR OG NU

1. JANUAR, 1916

ulykkelige Hændelser have vexelvis tilin tetg jo rt vore bedste n a­ tionale Skatte i denne Retning. Skanderborg, Hirscliholm, Kol- dinghus, Nicolai Kirke, Frue K irke og Christiansborg, store og kostbare Fortidsm inder, ere efterhaanden sunkne i Grus, og de to sidstes Gjenopførelse give kun en tarvelig E rstatning for, hvad der er gaaet tab t. Endelig staa Ruinerne af Frederiksborg som et sørgeligt Minde om det sidste og tungeste Slag, der har ram t os. E fter saa mange Tab er det naturligt, at man med større Op­ mærksomhed vender B likket mod det, man endnu har i Behold, og at man med forøget Interesse søger at gøre sig bekendt med dets Værdi og Betydning. Vi haabe derfor, at det ikke vil være nogen uvelkommen Meddelelse, n aar vi her forsøge a t give en, saavidt muligt fuldstændig, historisk Skildring af Rosenborg, et af de værdifuldeste Mindesmærker fra Chistian IV’s Tid, lige ud­ mæ rket ved Fuldstændigheden i Gennemførelsen af den for hin Tid ejendommelige Stil, og ved Letheden og Elegancen i Udførelsen.

Østervold. I de foregaaende Numre har vi om talt Nedrivningen af Voldene paa Strækningen fra Observatoriet og til Jarmers Taarn, der­ fra videre til Vesterbros Passage, og endelig fra Vesterbros P as­ sage til Langebro. — Denne Nedrivning foregik som om talt i Nr. 22 af „Før og Nu“ fra 1871 indtil 1888. Saa hvilede man indtil 1895, da man i to Tempi, (dem kendte man ogsaa dengang) nedrev Resten af Volden fra Observatoriet til Østervolds Gab, — og disse Begivenheder begynder vi i dette Nummer a t beskrive med en Række glimrende Illustrationer, reproducerede fra gamle falmede Fotografier og Malerier, som vi har gennemarbejdet med Retouche og skaffet klare Billeder af. Først rev man i 1895 en mindre Del af Østervold ned, som dækkede for det nyopførte „ S ta t e n s M u se um fo r K u n s t“, fortsatte med Strækningen fra Stokhusgade til Østervolds Gab, og

L*— ?<—i~- U» .U—

G"- A»r

U dsigt fra Stadsoberstens Bastion 1870 (ud for G othersgade) til det i 1863 af Arkitekt Hans Chr. Hansen opførte K omm unehospital.

Rosenborg, bygget 1604 af Christian IV, var indtil Slutningen af forrige Aarhundrede helt omgivet af en Muur og en firkantet, bred Grav, udenfor hvilken der imod Vest, Øst og Syd strak te sig en stor og regelmæssig Have, 600 Alen bred og 925 Alen lang, anlagt i fransk Stil med en Mamgde Budskadser, Hække og Alleer. Slotsbygningen, der paa et Par ubetydelige Forandringer nær, staar fuldstændig saaledes, som den er overleveret fra Chri­ stian IV’s Tid, er opført i Renaissancestil med Facade mod Øst og Vest og bestaar kun af en eneste Fløj, da den, som Pontoppi- dan i 'sit danske Atlas udtrykker sig: „ikke bestem tes til nogen bestandig Residents for den kongelige Familie, men alene til hans Majestæts egen R etraite og Forlystelse i den derhos anlagte koste­ lige Have“. Den har 3 Etager foruden Kjelderetagen, og 4 Taarne af forskjellig Højde. Længden er 76 Alen, Højden indtil Ryggen af Taget 35 Alen og Breden med Taarnene 38 Alen. Af disse sidste er det venstre ud mod den nuværende Exercerplads, det største, 7 Etager højt og 74 Alen til Spiret. Dernæst komme de to yderste østre Taarne paa 5 Etager og 53 Alens Højde og ende­ lig det østre Taarn i Midten, der kun er 32 Alen højt og uden Spir. Taget er tæ kket med Kobber, og Spirene ere baade ind­ vendig og udvendig beklædte med Kobber og Bly. Samtidig med

lod Mellempartiet fra Stokhusgade til Museet blive staaende ind­ til 1913 I denne Rækkefølge vil vor Beskrivelse finde Sted i de følgende Numre. D erefter vil vi omtale C i t a d e l l e t F r e d e r ik s h a v n s Volde og Grave med det nærliggende Langelinie, Grønningen, Toldboden og Esplanaden. — Righoldig Billedstof vil ledsage disse Beskrivelser. E fter Planen vi har lagt, skal vi fortsæ tte med Amaliegade, Bredgade og Store Kongensgade, for endelig at naa Kongens Ny­ torv, hvor vi agter at dvæle indgaaende ved „det lcgl. T eaters“ Historie, og i flere Numre gøre Rede for Teatrets Topografi samt Skuespillerne før og nu, ledsaget af en meget stor Samling af Billeder saavel af Bygningernes Indre og Ydre, som af de mange store Skuespillere, som fra længst forsvundne Tider har efte r­ lad t et uudsletteligt Minde om T eatrets Guldalder. Rosenborg. „ I l l u s t r e r e t T id e n d e “ s k r iv e r d e n 8. J u l i 1860 om R o ­ s e n b o r g og d e n s O m g iv e lse r: „Danmark har i det sidste Aarhundrede lidt overordentlige Tab af liistorisk-architektoniske Mindesmærker. Ligegyldighed og

2

1 JANUAR 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 1

„D et første Spadestik“. N edrivningen af V oldene begyndte her (Stadsoberstens og R osenborg Bastioner) i 1871.

R osenborg Slot m ed „Laurierhuset“ og den store Blom sterhave (efter T egning i „V itruvius“). — Tilvenstre ligger „Laurierhuset“ (nu G arderkasernen). Muren i Forgrunden vender ud til G othersgade ligesom nu. Blom sterhaven er den nuværende Eksercerplads.

8

2. AARGANG NR. 1

1. JANUAR 1916

FØR OG NU

der naturligvis ogsaa omkring i Havens øvrige P artier en stor Mængde, blandt hvilke vi saaledes skulle nævne en romersk Gla­ diator i Legemsstørelse af Bly, en Bacchus, Pallas Athene, Venus, Pluto og en Proserpina af Sandsten, en Merkur af forgyldt Kob­ ber og en Bathseba i naturlig Størrelse af Kobber efter en Origi­ nal af Michel Angelo. De ere im idlertid efterhaanden alle for­ svundne og den eneste Gruppe, der endnu staar tilbage fra Chri­ stian IV’s Tid, er Løven, der sønderriver Hesten, støbt i Gliick- stadt 1618 i Bronce og oprindelig forgyldt; de to Kobberløver, der tidligere laa foran Slotsfapaden i B lom sterparterret, men nu ere opstillede ved den grønne Bro, og endelig de 2 store Granitsøjler med Kobberkuglerne, der nu ogsaa ere henflyttede til den grønne Bro fra Billedalléen, hvor de benyttedes til Ringrenden, skrive sig ligeledes fra Slottets tidligste Tid.

Slottet, og i nogle faa Alens Afstand fra den nordre Endefaoade, er opført den saakaldte Yagtstue, fra hvis Port en bred Vindebro tidligere førte over den nordre Grav. Denne, og den bekendte grønne Bro, der mod Syd fører over til Haven, dannede de to ene­ ste Adgange til Slotsøen. Hovedindkørslen var oprindelig, hvor den er endnu, ved Nørrevoldgade, og derfra gik Vejen over Vinde­ broen, gjennem Vagtstuens Port, tilvenstre ind i Slotsgaarden, der optog det større østlige P arti af Slotsøen, medens derimod det mindre, foran Slottets vestre Facade, var ind rettet til et Blom­ sterparti. Hovedindgangen til S lottet var mod Gaarden i det mid­ terste østre Taarn, til hvis Stueetage en dobbelt Stentrappe førte op, der im idlertid senere, under Christian VI, er bleven borttaget; Indgangen er nu tæ t sønden for det nordre Taarn. Ved Slottets søndre Ende kom man som sagt, over den grønne Bro ind i den

R osenborg Slot om trentlig 1875, — efter at V olden var nedrevet og Boulevarden anlagt.

E t simpelt Plankevæ rk hegnede om Haven i hele dens store Om­ fang, alene med Undtagelse af Strækningen fra Hj. af Gothers­ gade til tæ t henimod Rosenhorg, hvor det 250 Alen lange Lau- rierhuus dannede Grænsen, en oprindelig aldeles ensformig Byg­ ning paa een Etage med bevægeligt Tag, der kort efter modtog Tilbygning af 3 Pavilloner, een for hver Ende og een paa Midten. At denne Forandring allerede maa være sket i Slutningen af Christian IV’s eller Begyndelsen af Frederik III’s Regjering, kan man slutte deraf, at disse Tilbygninger findes paa „Kjøbenhavns store A ftryk 1674“ i ReseniiAtlas, der giver det første nogen­ lunde fuldstændige Afrids af Rosenborgs Omgivelser. Hermed er i korte Træk givet en Skildring af Slottets Ydre og dets Omgivelser, saaledes som disse, efter de for Tiden be Kilder, maa antages at have været ved Chr. IV’sDød, d bekendt indtraf paa Rosenborg den 28de Februar 1648. Da det hele Anlæg kun var beregnet paa korte Besøg af Hs. Majestæt Kongen alene, og da der til denne Hensigts Opnaaelse

smukke og store Have, der strakte sig mod Nord fra Gothersgade til Sølvgade, og fra disse 2 Endepunkter, i lige Linie mod Syd, til om trent midt imellem nuværende Kronprinsessegade og Adel- gade. Den dannede saaledes en aflang Firkant, og var, som an­ ført, anlagt i den gamle franske, stive Stil, med lange, lige Alléer paa Kryds og Tvers, og en Mængde Lysthuse og Pavilloner i for- skjellig Form og Smag. Blandt disse maa fremhæves den saakaldte Erem itage i den østlige Ende af Billedalléen eller den nuværende Kavalleergang, en temmelig anselig Bygning, 30 Alen lang og 13 Alen høj med fladt Tag og 2 højere Endepavilloner, hvis Gesimser og M ateriale af Marmor under Christian VI, i 1734, bleve anvendte til Erem itagen i Jægersborg Dyrehave. Det egentlige Blomsterparti optog den hele store F irkant foran Slottets vestre Façade, hvor Garden nu har Exercerplads, og var et overordentlig pragtfuldt og sirligt Anlæg med en R igdom 'af sjeldne Væxter, Vandspring og Statuer. Af disse sidste fandtes

4

2. AARGANG N r , 1

FØR OG NU

1 JANUAR 1916

ikke fordredes noget stort Complex af Bygninger, opførte man fra Begyndelsen at kun selve Slotsbygningen, Portbygningen og Laurierhuset, hvilket ogsaa i Forening med de storartede Omgi-

Blomster og Buskadser, og Øjet stødtes ikke den Gang, som nu af et højst paatrængende og alt andet end æ stetisk Naboskab af en Mængde store og smaa, tildels uvedkommende Bygninger og Skure

jiinx Prof. 0. V. Nielsen.

Efter Aqvarel. U dsigt igennem V agtbygningens Port foran R osenborg Slot. — I Baggrunden den oprindelige Komm andantbolig, over hvis Tag O bservatoriet paa Volden skim tes. Malet i 1860erne.

velser af Have og Park, dannede et, i Overensstemmelse med Slottets Navn og Charakter, fuldstændigt og harmonisk Hele. Let og elegant dukkede den slanke Slotsbygning op mellem

med den forskelligste Bestemmelse. Det var først senere, og efter- haanden som Skønhedshensynet og Traditionen m aatte vige P lad­ sen for den, ved Hoffets længere og stadigere Ophold paa Rosen

1. JANUAR 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 1

borg, affødte Nødvendighed, og de stigende Fordringer til Bequem- melighed, at disse lidt efter lidt kom til. Allerede Frederik III begyndte at bringe Forstyrrelse ind i dette smukke Værk af hans Forgænger, ved for Enden af Laurierhuset, mod Volden, a t lade opføre et Domestikhus og et P ar andre smaa Huse i den nord­ østlige Ende af Haven til Stald og Vognremise. 1672 byggedes den. murede Port, der danner Hovedindgangen mod Volden, og, sandsynligvis sam tidig dermed den dertil stødende Commandant- bolig, der allerede findes hos Resenius 1674. I Aaret 1688 kom Gartnerboligen til, og under Frederik IV’s Regjering fyldtes hele den øvrige Strækning ned mod Sølvgaden og et godt Stykke ind i denne, med forskjellige Bygninger, saa- som Vaskerhuus, Stalde, Vognskure o. s. v. Et Kjøkkenhus op­ førtes i Slotsgaarden og Endefløje tilbyggedes Vagtstuen. Inde i Havens østlige Del byggedes et Orangerihus, og, om trent paa den Plads, hvor det nuværende Sprøjtehus staar i Gothersgade, men noget hengere inde i Haven, en Bolig til O rangerigartneren. At

af Kavalleergangen. Dog var det egentlig først under Christian VI, der synes a t have næ ret Forkærlighed for Rosenborg Have, at denne nød en fortrinsvis omhyggelig Behandling, og den naaede derfor ogsaa under hans Beskyttelse en Fuldendthed og P ragt i Anlæg og Udstyrelse, som ingensinde før eller senere, og som fuldkomment kunde maale sig med det Bedste af, hvad den Tids luxuriøse Havekunst formaaede at fremvise. Omstaaende Prospect (se Side 251) vil kunne give Læseren en Ide om Smagen og For­ dringerne i denne Retning. Høje og solide Mure afløste desuden det gamle Plankevæ rk mod Sølvgaden og Gothersgaden, og Laurierhuset modtog en ny Facade mod Volden. Foranstaltninger ved hvis Ivæ rksæ ttelse der utvivl­ somt var opnaaet virkelige Forbedringer og Forskønnelser, som uden at gjøre Brud paa Traditionen, tvæ rtimod bidroge til Beva­ relsen af det Overleverede, hvad man desværre ikke kan sige om den tidligere om talte Nedbrydelse af Hovedtrappen ved det mid­ terste østre T aarn og Henlæggelsen af Hovedindgangen til tæ t

Den nyanlagte Boulevard ud for R osenborg Slot efter at Volden i 1871 var sløjfet; man ser den nyanlagte Botaniske Have og i Baggrunden det i 1863 op­ førte K omm unehospital.

sønden for det nordre Taarn, hvilket ogsaa skete under denne Konge. Det er im idlertid muligt, at det var en praktisk Foran­ dring, og det var under alle Omstændigheder den sidste ved selve S lottet (naar undtages den senere uheldige Modernisering af Vin­ duerne, thi efter Christian VI’s Død blev Rosenborg aldeles forladt af Hoffet og har ingensinde senere væ ret beboet. Den nærmeste V irkning heraf var naturligvis, a t Størstedelen af de nu overflødige Udbygninger efterhaanden forfaldt, og at man af den Grund heldigvis blev nødt til a t nedrive nogle, navn­ lig de mod Sølvgaden, og at indrette de øvrige mod Volden til Brug for Gartneren. Det gamle Vaskerhuus blev derimod staaende i hele sin ynkelige Skikkelse, og staar endnu den Dag i Dag, bortforpagtet for Statens Regning. Haven, det nys saa pragtfulde og feterede Anlæg, forfaldt des­ værre ogsaa. Forsmaaet af et elegant og luxuriøst Hof blev den ram t af samme sørgelige Skæbne som alt hvad der gaar af Mode; den tilsidesattes og forsømtes, indtil den under Struenses Regi­ mente, 1770, for dog at stifte nogen Glæde og Nytte, blev ind­ re tte t til offentlig Have og aabnet for Publikum; ja den modtog endogsaa, endnu i Aaret 1773, en virkelig Forskjønnelse ved den af Harsdorff opbyggede Pavillon for Enden af Kavelleergangen,

alle disse forskjellige Byggeforetagender maa henføres til denne Periode kan, selv hvor ingen bestem te Aarstal ere os overleverede, med Sikkerhed sees deraf, at de alle findes paa Afbildningen af Slottets Omgivelser i „den danske Vitruvius 1746“ —• Frederik IV foretog desuden ogsaa nogle Forandringer ved selve Slottet og dets Indre, tildeels ledet af den samme Bevæggrund, der havde fremkaldt de nys paapegede Foranstaltninger nemlig Beqvemme- lighedshensynet. Han lod saaledes Riddersalen betrække med Tape­ ter, vævede i Ivjøge af Brødrene von der Eichen, og Loftet pryde med Gibsarbejder. Kongens og Dronningens Gemakker i Stuen bleve paa Grund af Hoffets stadigere Ophold paa Slottet, forsynede med Bræddegulv i Stedet for de tidligere benyttede sorte og hvide Marmorfliser, og paa Slottets vestre Facade opstilledes 12 Buster af Romerske Kejsere, som Kongen havde indkjøbt paa en Rejse i Italien. Slotshaven, der under Frederik III og Christian V tilsidesattes, blev a tte r i denne Periode restitu eret og forskjønnedes blandt andet med 8 af Florentineren J. B aratta i Aaret 1709 udførte Ar­ bejder, nemlig en Samson, der river Gabet op paa Løven, af ca- narisk Marmor, og de mindre Marmorstatuer af Orplieus og Eury- dice, der nu alle findes ved den saakaldte Hercules-Loge, for Enden

6

den saakaldte Herkulesloge, der kom til a t staa paa den samme Plads, hvor den gamle Erem itage tidligere havde ligget. Men herved standser ogsaa ethvert Forbedringsforsøg. Hensyns­ løsheden afløser efterhaanden Ligegyldigheden, og endelig i Aaret 1787 bryder Ødelæggelsen i hele sin Vederstyggelighed ind over dette storartede Minde fra Christian IV’s Tid. De æstetiske og historiske Hensyn kastes fuldstændig overbord, og Slottets Omgivelser, baade nære og fjerne, mishandles og beskæres paa enhver Maade og i enhver Retning. Der er ikke længer, som i tidligere Perioder, Tale om Foran­ staltninger, der, hvor fordømmelige de end forøvrigt kunde være, dog stod i en vis Forbindelse med Slottets datidige Benyttelse, eller om Moderniseringen i Overensstemmelse med Tidens forandrede Smag; nej, Planen gik ud paa en total Forstyrrelse af Havens Grændser og Udseende og den Skaanselløshed, hvormed den blev iværksat, stod ikke tilbage for den ubegribelige Hensynsløshed, hvormed den var fattet.

og udviste et Stykke Jord til Gaardspiads for M arketenderiet, lige um iddelbart op til Slottet. At Haven i denne lange uheldige Pe­ riode har modtaget sit smukke Hegn mod Kronprinsessegade og under Lindegaards Ledelse er bleven omdannet fra et fransk til et virkeligt smukt engelsk Anlæg bliver naturligvis Forbedringer af forsvindende Betydning ligeoverfor en saa lang Række af sør­ gelige Kjendsgjerninger som de nys anførte. Hvorledes man fra først af har kunnet fatte og gjennemfore en Plan, der gik ud paa saa colosale Misgreb, og hvorledes man senere, og navnlig i en Tidsperiode, der ligger vor egen saa nær, har kunnet fortsæ tte med disse, ere Spørgsmaal, med Hensyn til hvis Enkeltheder vi naturligvis ikke har kunnet indlade os paa nogen Besvarelse. Det vilde blive baade for vidtløftigt og uin­ teressant. Man behøver ogsaa blot at kaste et flygtigt Blik til­ bage paa Tidsaanden i Slutningen af forrige Aarhundrede, og i Forbindelse hermed at tage i Betragtning, at Regjeringen den­ gang og i 50 Aar derefter, næsten udelukkende gik op i m ilitaire

Resten af R osenborg Bastion med O bservatoriet. Stien, som løber langs Stakittet om kring den nyaniagte Botaniske Have, var Forbindelsen, som etableredes im eliem Sølvgade og Ø sterfarim agsgade indtil „Sølvgade Dæm ningen“ var fuldført (i Slutningen af 1870erne).

Hele den østre og nordre Mur omkring Slottet blev nedrevet, Graven til disse Sider udfyldt, og Hængebroen borttaget. Det kostbare Laurierhuus blev ryddet for at indrettes til Livgardeca- serne, paa samme Tid som det tilstødende Domestikhuus blev tag et i Brug til Marketenderi. Det pragtfulde Blomsterparterre vesten for Slottet, det smuk­ keste P arti i hele Haven, og den eneste Plet, hvor Slottets Hoved­ facade kunde præsentere sig for Beskueren, blev adskilt fra den øvrige Del af Ha.ven ved et Plankeværk, og overleveret Garden til Øvelses- og Paradeplads. Størstedelen af den øvrige Strækning mod Gothersgade anvendtes til Opførelsen af et fuldstændigt ar- chitektonisk Uhyre, det saakaldte Dronningens Exercerhuus, der endnu staar paa sin Plads som et affældigt Vidne om Tidens Vansmag. Noget længere hen, i Begyndelsen af dette Aarhun- drede, bortskar man endelig et stort Stykke af Havens søndre Ende til den nuværende Grændse mod Kronprinsessegade, og op­ byggede det hyggelige Sprøjtehuus, der ligger i Havens sydvest­ lige Hjørne mod Gothersgade. Endnu i Aaret 1881 blev den øvrige Strækning mellem dette og Exercerhuset udfyldt med Bygninger til Rosenborg Brøndan­ stalt, ja selv under Christian VIII fortsatte man i denne Retning,

Interesser og Anskuelser, som desværre ogsaa gjorde sig gjældende med Hensyn til Bestyrelsen af Rosenborg Slot, for alene fra disse ugunstige Forhold at kunne slutte sig til dens Indflydelse paa Gjennemførelsen af det hele Forstyrrelsesværk. Navnlig tillægge vi den sidst berørte Omstændighed en ganske overordentlig Vægt. Havde Slottet nemlig i denne lange Periode, ved Siden af sin m ilitaire Commandant, — en Post, der efter gammel Skik opret­ holdtes af Hensyn til Regaliernes Sikkerhed — havt en sagkyndig og konstforstandig civil Bestyrelse, som i Forening med Hærens Inspecteur kunde have dannet et naturligt og k raftig t Værn mod uberettigede reformatoriske Overgreb, saa vilde sandsynligvis meget af hvad der er sket, være bleven forhindret. Heldigvis er man nu, om end meget seent, kommet ind paa den rette Vej i denne Retning. Man har endelig ivæ rksat en Forholdsregel, der burde have været tag et for længe siden, og allerede fra den Tid, da Slottet gik over fra at være kongelig Residents til at blive Opbevarings­ stedet for historiske Konstskatte; — man har ifjor, ved den sidste Commandants Død, overdraget det nærmeste og umiddelbare T il­ syn til en dygtig civil Bestyrelse og vi knytte til denne Omstæn­ dighed og til vor nuværende Konges (Fr. VII) særdeles Interesse

7

FØR OG NU

'2. l A R G Å N G N r .'1

1. JAGUAR 1916

Obs. „FØR OG NU“ udkommer 2 Gange om Maaneden og koster l x/2 Kr. Kvartalet, bestilles gennem Hovedekspeditionen, Kultorvet 16, 3. Sal, eller gennem Boghandlerne.

2. AARGANG N r 1

FØR OG NU

1. JANUAR 1916

foi’ vore Fortidsminder, et sikkert Haab om en bedre Frem tid for Rosenborg og dens Omgivelser, et Haab, der synes a t skulle stad ­ fæste sig ved de heldige Forandringer, der allerede i den korte Tid af et Aar ere foretagne ved disse, og som vidner om, at den rette Aand og Opfattelse endelig gjør sig gjeldende med Hensyn til et af vore bedste historiske Mindesmærker. Selve Slotsøen er saaledes i dette Tidsrum bleven gjengivet sit oprindelige Ud­ seende; det gamle forfaldne Kjøkkenhuus er bleven nedrevet til­ ligemed de forskjellige vanzirende Plankevæ rker og Mure, som i Tidens Løb vare opførte paa Kryds og Tvers. Møddinger og Kjøk- kenhaver er planerede, og hele Pladsen derefter omdannet til et smukt Anlæg med Plainer, Buskadser og Gange, saaledes at Slot­ te t nu, som i sin tidligste Periode, ligger frit og tilgængeligt for Beskueren, et Resultat, hvortil der heller ikke er bidraget lidet, ved den i den senere Tid foretagne Bortskæring af Halvdelen af Marketenderigaarden, pn Foranstaltning, der iøvrigt nærmest er

spekteur overordentlig megen Tak skyldig for den Iver og Ud­ holdenhed, hvormed han har tag et sig af dette Anliggende, og vidst at overvinde Vanskelighederne, som de forviklede Admini­ strationsforhold med Hensyn til Rosenborg og dens Omgivelser frembyde. Slottets Samlinger have nemlig deres egen Bestyrelse, Slotsbygningen 02 Slotsøen høre under Finantsm inisteriet og der- igjennem under Rigsraadet. Exercerpladsen under Krigsm inisteriet og samme Raad, og Haven endelig under Indenrigsm inisteriet og Rigsdagen, i det smaa et slaaende Exempel paa Følgerne af vort indviklede Forvaltnings- og Forfatningsvæsen, saa træffende, at man vanskelig vil kunne finde et bedre — desværre for vore Frem tidsønsker; thi hvorvidt man under saadanne Omstændigheder og efter Udstedelsen af det kongelige Rescript af 20de December f. A., der har ta,get In itiativ et til en fuldstændig Restitution af Rosenborgs Omgivelser, tør gøre sig noget Haab om denne smukke Idees Gjennemførelse, vil jo nærmest komme til at beroe paa en,

U dsigt fra O la c ie t over den nyetablerede „S ø l v g a d e -D æ m n i n g “ — om trentlig den Plads, hvorpaa K u n s tm u s æ e t blev bygget efter O pfyldningen af Stadsgraven. — Baggrunden er rig paa Prospekter, fra venstre ses N ik o la j Taarn, derefter R o s e n b o r g , H elligaandskirkens Spir, Trinitatis Kirke med Rundetaarn, Reform ert Kirke, Frue Kirke og Petri Kirke, — im ellem disse ses N ørrevoldgade (Tornebuskegade og Frederiksborggade) ca. 1880.

ivæ rksat for Slottets Sikkerheds Skyld, da der nemlig paa denne Plads, i Slotsbygningens umiddelbare Nærhed, var opført adskil­ lige Bræddeskure til Opbevaring af Kul og Olie. Man har desuden i sidste Efteraar, ved velvillig Assistance fra Havens Overbestyrelse, der har indlagt sig stor Fortjeneste af dens Forskjønnelse i de sidste Aar, foretaget Udhugninger, som i Forening med den fuldstændige Rasering af Slotsøen ville bevirke, at Slottet fra flere og forskjellige Sider viser sig i hele sin Skjønhed. I samme Øjemed har man isinde i Løbet af Sommeren at nedrive den søndre Muur og den høje Dør ved Broen til Haven, der hidtil have skjult Slottets Endefacade, og at foranledige Bort- ryddelsen af nogle Træer nedenfor Volden, ved hvilken sidste Foranstaltning Udsigten derfra ind over Haven og Slottet vil vinde betydeligt. P aa selve Slotsbygningen er igjen bleven op­ stillet de foran om talte 12 Buster af romerske Kejsere og en Buste af Christian IV, der, som andet Skramleri, har henligget paa Loftet i de sidste 50 Aar, og det er desuden paatænkt, saa- snart Midlerne dertil kunne tilvejebringes, at ivæ rksætte en Re­ stitution af de moderniserede Vinduer og Slottets overmalede Ydre. Det er saaledes ikke faa eller ubetydelige Forbedringer, hvor­ med der er begyndt, og man maa være Slottets nuværende In-

næsten uforudsættelig, Imødekommenhed fra og Samvirken mellem disse højst forskjellige Autoriteter. Meget vil naturligvis ogsaa afhænge af den Interesse, hvormed de Vedkommende, der ifølge Rescriptet skulle gjøre Indstilling i denne Sag, ville behandle og gjennemføre den, og idet vi derfor paa den ene Side maa opfordre til K raft og Udholdenhed med Hensyn til Sagens Fremme, skulle vi paa den anden Side sluttelig udtale det Ønske, at man ikke af de stedfindende uheldige For­ hold vil lade sig afskrække fra at udkaste en fuldstændig og a lt­ omfattende Plan, en Plan, der ikke indskrænker sig til Rettelse af enkelte ligegyldige Ubetydeligheder, eller kun gaar ud paa halve og desaarsag overordentlig kostbare Forholdsregler, men en Plan, der foruden a t være beregnet paa en fuldstændig, successiv Opfyldelse af det allerhøjst udtalte Ønske om en gjennemgaaende Restitution, tillige er lagt med den tilbørlige Forudseenhed, navn­ lig ligeoverfor den eventuelle Sløjfning af Voldene.“ !! — Redaktionen vil være taknemlig for Laan af gamle Billeder af Grønningen, den ældste Esplanadepavillon (fra 1860erne) og de samtidige Vagtbygninger paa Toldboden, — som vi efter Reproduk­ tionen vil tilbagelevere i uskadt Stand. 9

2. AARGANG N h . 1

1. .JANUAR 1916

Udgravningen i Q uitzow s Bastion af Grunden til „Statens Musæum for Kunst“. — Tilhøjre ses P olyteknisk Læ reanstalt (1889),

V olden foran det opførte Musæum (Q uitzow s Bastion) sløjfes (1895).

Fot. P. Elfelt.

2. AARGANG N r . 1

FØR OG NU

1. JANUAR 1916

Københavns Volde. (Fortsat).

følte, a t man i Kongen havde en værdig Fører med H jertet paa det rette Sted, — og han og hans Folk havde i Farens Stund fundet hinanden. Han viste i Gerningen sit faste Forsæt om a t være mere end Konge af Navn. Han og Dronningen færdedes baade paa Gaderne og paa Voldene mellem det menige Folk. Baade danske Krønike-

En sam tidig Beretning siger følgende om hans Sindsstemning: „Hs. Majestæt m aatte vel rinde Taare paa Kind og kunde ikke for Sorg fremføre sin Tale. De var kun saare Faa af de mange,

der før havde taget stor Gage i Fredens Dage, som nu retirerede sig ind til ham for at lide og staa med ham, saa han havde mest ikkun Borgere og Burser, som lidet eller in tet havde nydt Kronens Indkomster i gode T ider“. Kongens bevingede Ord og hans gode Exempel viste snart deres velsignelsesrige Virkninger. Den første Skræk havde lagt sig, og der faldt en velgørende Ro over de ophidsede Gemytter. Man

skrivere og fremmede Magters Gesandter fortæ ller om, hvorledes Kongen opslog sin Bolig paa Volden og uafladelig var paa Færde deroppe, „om N atten udi sit Telt, 0111 Dagen mellem Soldaterne og A rbejderne“. Han nægtede sig „de for fyrstelige Personer passende Bekvemmeligheder og skaanede sig ikke“. Og en Beret­ ning, der har endnu højere Værdi, taler om, hvorledes han viste sig paa de mest udsatte Steder, saa at det ikke var ualmindeligt, 11

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 1

1. JANUAR 1916

for Fjendevold; maa det ikke ske, før København ligger i Ruiner, og før den sidste Borger, efter et heltemodigt Forsvar, har tilsat Liv og Blod for det elskede Fæ d reland ! Det Første, der var nødvendigt, før man kunde tænke paa En­ keltheder, var a t spærre Vejen for Fjenden. Der gaves Ordre om ufortøvet at hugge Palisader og de saakaldte „spanske R yttere“. Gaderne barrikaderedes med Jernkæder, Skarnvogne og opstablede Stenbunker. Det paabydes hver Borger i sit Hjem at have et Kar med Vand i Beredskab og raa Oksehuder til at slukke op- staaende Ildløs med, og at forsyne sig med mindst hundrede Kampesten, der fra hans Post paa Volden skal benyttes til at styrtes ned over den fremstormende Fjende. Voldene belægges endvidere med Stormbjælker, og der bygges B atterier, hvorpaa Kanonerne kan plantes. Da de nødvendige Oplag af Tømmer ikke forefindes, søger man at hjælpe sig paa anden Maade. I Forstæderne, der for en stor Del alligevel er forudbestem t til at gaa op i Luer, nedbryder man Bygninger, baade gamle og nye, og udtager Bjælkeværket, og da Forraadet ikke viser sig tilstræ kkeligt, maa ogsaa en Del Byg­ ninger indenfor Voldene lide samme Medfart, efter at Ejendom­ mene er bleven takserede, og Beboerne har faaet anvist Lejlighed for offentlig Regning. Til de ovenfor nævnte Stormbjælker maa Holmens Chef, den senere saa berømte N ie ls J u e l , afgive et stort Antal Master — en Anvendelse han sikkert kun med blødende H jerte har givet sit Minde til. Alle Haandværkerlaugene, navnlig Tømrere, Smede og Murere, møder til Fæstningsarbejde. Hver Gaard eller Vaaning maa dag­ lig afgive en Karl eller en „Kvindeperson“ til Jordarbejde paa Volden, forsynet med sin egen Spade, og til samme Virksomhed faar Holmens Chef Befaling til at stille ‘200 Baadsfolk til Raa- dlghed. Paa den udsatte og ansvarsfulde Post som Københavns Kom­ mandant sæ ttes H a n s S c h a c k , der er født Sønderjyde og i sin Ungdom har tje n t under Christian den 4de, senere gaar i fransk Tjeneste, og som i 1657, da han kaldtes tilbage til Danmark, er Oberst og Kommandant i Hamborg, og i Resten af sit Liv efter- liaanden stiger til de højeste Værdigheder. Han maner Befolkningen til a t vise Tarvelighed og Maadehold i Nydelsen af Mad og Drikke og opfordrer Rigfolk til i saa Hen­ seende at foregaa de andre med et godt Eksempel. Der fastsæ t­ tes Priser, hvorefter Fødemidler maa sælges, og der udstedes Reg­ ler for Troppernes Underhold og Indkvartering hos Borgerne. Ra­ tionerne af Havre og S traa til Byens Heste nedsæ ttes betydeligt, og det forbydes Officererne, fra O berstlieutenanter og nedefter, at m aatte holde mere end én Hest. Samme Dag, da det i København bliver kundgjort, at Svenske­ kongen er landet paa Sjælland, udfærdiges der Breve til Kurfyr­ sten af Brandenburg, til Polens Konge og til Generalstaberne i Holland, hvori man underretter disse venskabelig sindede Magter om den for Danmark overhængende Fare, og paakalder deres Hjælp. Dagen efter røres Trommer og Trompeter over den hele By, og det ovennævnte Møde holdes paa S lottet i den store Forsam­ lingssal, hvor Dørene staa vidt aabne, saa at Enhver, der vil, frit kan gaa ind. Stemningen løfter sig her til Begejstring, da der er faldet et ubesindigt Ord om, at man neppe tør lide paa Bor­ gernes Standhaftighed. Byens øverste, højt ansete Borgmester, H a n s N a n s e n , træder frem i Forsamlingen, og under øredø­ vende Bifaldsraab erklæ rer han, at han og alle Københavns Borgere kun vil dø som deres retmæssige Konges Undersaatter. Den eneste Afdeling i den forhaandenværende Hær, der kunde siges at være nogenlunde fuldtallig forsynet med Officerer og Mandskab, var Kongens Livgarde tilfods, det saakaldte r e g im e n t de g a r d e , der for kort Tid siden var oprettet og nu skulde modtage Ilddaaben, som det bestod med glimrende Hæder. Det Ry, det dengang vandt, har det stolte Korps vidst at hævde i mere end halvtredie Hundrede Aar, — det er nemlig den nuvæ­ rende Livgarde, der har indlagt sig Berømmelse, ikke blot paa vore egne, men ogsaa rundt om i Europa paa de blodigste Val­ pladser. Regimentets øverste daværende Chef var Kongen, men Oberst F r e d e r i k A h l e f e l d t var den, d e r i Majestætens Navn kommanderede det og førte det an i Striden. Det var formeret i seks Kompagnier og havde iøvrigt en Styrke af 6 Lieutenanter,

at de, der stod i hans umiddelbare Nærhed, dræbtes af de fjend t­ lige Kugler. At han iøvrig, ikke heller paa selve S lottet var i Sikkerhed, viser Beretningen om, at Fjendens G ranater 1658 ødelagde et af Riddersalens Vinduer. Paa Rosenborg opbevares den Ridedragt, Dronningen bar under Belejringen, naar hun tilhest ledsagede sin Gemal paa hans dag­ lige Runder paa Volden, ligesom man sammesteds fremviser den Karabin, med hvilken hun efter Sagnet skal have skudt paa Fjen­ den. Ved de store Udfald, hedder det, var Kongeparret bestan­ dig stæ rkt interesserede Tilskuere og modtog Tropperne, naar de, efterat Kampen var endt, trak sig tilbage indenfor Byportene. Og i et enkelt Udfald, i Oktober 1658, ved hvilken Lejlighed Carl Gustav nær var bleven taget til Fange, vides det at Kongen p e r ­ s o n lig tog Del. Endvidere vandt Kongeparret Folkets H jerte, da Nøden viste sig i den belejrede By, og de skænkede „ h v a d de e je d e a f G u ld , S ø lv og K le n o d ie r , h v a d t i l d e t g em e n e B e d s te k u n d e a n v e n d e s “. j\len mere end alt andet bidrog Kongens vennesæle Sind og jævne, folkelige Færd til at styrke Sammenholdet mellem Be­ folkningen og Kongehuset. „Han bød baade den kejserlige og borgerlige Øvrighed tilbords, tog dem til Raads med sig og vilde In tet paalægge eller begære, førend han file sine U ndersaatters Sam tykke“. Og det var paa denne Grundvold af gensidig Forstaaelse, at Frederik den Bdie et Par Aar senere kunde vinde det køben­ havnske Borgerskabs Sam tykke til den store Regeringsforan­ dring. — — Da E fterretningen om at Sverrigs Orlogsfiaade styrede Syd fra mod København, medens Carl Gustav i egen Person var landet paa Sjællands Kyst, hin Søndagefterm iddag den 8. August 1658, naaede den danske Hovedstad, spredte Forfærdelsen sig mellem Befolkningen som Ild i Straa. E fterretningerne var forvirrede, og ofte modsagde de hverandre, men om Kærnen i Sagen var ingen Tvivl mulig. Den lønlige Frygt, der som en Mare i lange Tider havde behersket alle Sind, var bleven til sørgelig Virkelighed. Nu m aatte der handles h u rtig t og resolut. I stor Hast sammen­ kaldtes Regeringens Medlemmer, og to af Rigets Raader, C h r i­ s te n S k e e l og M o g e n s H ø e g , sendtes til Køge, hvor man i Øjeblikkets opskræmte Forvirring allerede indbildte sig at fore­ finde Svenskekongen. Alle følte, at nu gjaldt det enten ydmyg Underkastelse eller en Kamp paa Liv og Død for Danmarks Existens. Det var just ikke udelukkende beh jertet Tale, der førtes i det sammenkaldte Rigsraad. De modløse og umandige Ord, som ogsaa senere Tider har k endt: „Hvad kan det n y tte ? “, lød som Ugle­ skrig ind mellem mandige og stolte Udbrud. Vel sandt — der var god Grund til at ængstes. Vor Hærstyrke var ringe, vore Orlogsskibe var aftaklede og laa indenfor Bommen uden Kanoner ombord. Vore Volde var dels forfaldne, dels endnu under Arbejde, vore Brystværn saa lave, at deres Nytte i en al­ vorlig Nærkamp næsten m aatte kaldes illusorisk, og Gravene laa delvis uden Vand. Størst Bekymring vakte dog det stadig tilbagevendende Spørgs- m aal: Hvorfra skal vi i Himlens Navn skaffe Brød til de mange Munde, naar Svensken afspærrer Sundet og belejrer os fra Land­ siden med sin overlegne M agt? Kornet stod endnu uhøstet paa Markerne. Det vilde n aturlig­ vis Fjendernes vilde Horder kaste sig over som en Sværm forsultne Græshopper! F ra Island, Færøerne og fra Norge var vore Skibe undervéjs med V interforsyninger af alle Slags. Disse Skibe vilde uhjæ lpeligt falde i Røvernes Hænder! Heldigvis viste denne sidste Frygt sig overdreven. Vi havde en rigelig Forsyning af Korn i Behold, og ved nærmere Under­ søgelse kom man til det beroligende Resultat, at med fornuftig Økonomi vilde København kunne brødføde sin Befolkning et Fjer- dingaar. Til al Lykke var der foruden K lynkepotterne tappre og behjer­ tede danske Mænd, der tiltrods for Ø jeblikkets knugende Alvor, ikke tabte Modet. Og, som vi alt har hørt, var frem for alle Landets Konge Situationen voksen. Og da den første Skræk havde lagt sig, stod man sam let i én fælles Tanke: Skal Danmark falde

2. AARGANG NR. 1

FØR OG NU

1. JANUAR 1916

Fot. P. Elfelt.

Alleen paa Ø stervold, set fra Bakken ned til Sølvgade o g Boulevarden, Maj 1895.

Alleen paa Ø stervold set fra Terrænet ud for D ronningens M ølle, opad imod Sølvgade, Maj 1895.

1. JANUAR 1916

FØR OG NU

2. AAFGANG N r . l

Kommandant, og Urup overtog Ledelsen af den Administration, der i Nutiden vilde sortere under K rigsm inisteriet. I Sandhed — imponerende kunde den Hær, der skulde byde den svenske Fjende Trods, ikke kaldes! Men den lille Skare stod parat, enig og begejstret for Fædrelandets hellige Sag. Den 12te August løsnes ved Morgentid det første Kanonskud fra Voldene som en uforfæ rdet Tilkendegivelse af, at for Dan­ skernes Vedkommende kan Skuespillet godt begynde. Da den svenske Han- ved Middagstid den I l te August 1658 mar- scherede op over Valby Bakke, blev Carl Gustav grebet af Tvivl og Uro. Han havde b etrag tet Hovedstaden som sit sikre Bytte, og havde i sin Fantasi udm alet sig sit stolte Indtog mellem en Befolkning, der vilde underkaste sig uden Sværdslag. Han havde set Byens Forstæder i Brand og vidste, hvad det betød. Og bag­

14 Sergenter, 27 Korporaler, 16 Pibere og Tambourer og 550 Knægte. Med dette Livregiment er det Samme saa godt som hele Infan­ teriet nævnte. Der fandtes vel nok endnu et P ar Fodfolksregi­ menter, der im idlertid kun tilsammen 'talte lidt over 300 Mand og saaledes først under Belejringen fik deres Rammer udfyldte. Da det sikkert vil interessere vore Læsere at faa et Begreb om Hærens øvrige Beskaffenhed, vil vi notere, a t R ytteriet befandt sig i en ligesaa lidt imponerende Forfatning som Infanteriet. Det bestod i to Regimenter, der tilsammen ikke raadede over 250 Mand, hvoraf end ikke alle var beredne. A rtilleriet havde en endnu løsere Sammensætning end de to allerede nævnte V aabenarter og kendte overhovedet ikke til For­ mering i B atterier og ’Regimenter. Til alt Held forefandtes der

Pot. P. E lfelt.

Peuclers Bastion paa Ø stervold, set fra Terrænet ud for D ronningens M ølle, Bakken ned til Østre Anlæg, Maj 1895.

paa Tøjhuset flere Hundreder baade større og mindre Kanoner, af hvilke det, da Carl Gustav ankom, var lykkedes at anbringe hen­ ved 49 Stykker i Stilling paa Volden. Men til Betjening af disse Kanoner var der kun et latterlig t ringe Antal Folk, og Borgerne m aatte derfor i største Skynding oplæres dertil. Et sæ rligt Ingeniørkorps, en Hærafdeling for hvilken der skulde synes at have væ ret ganske overordentlig Brug, eksisterede mær­ keligt nok ikke, og de derhen hørende Arbejder henlagdes derfor væsentlig under Artilleriet. Endvidere maa vi nævne S tu d e n t e r n e s Regiment, der bestod af 240 Mand, H a a n d v æ r k e r s v e n d e n e s Regiment paa 296 og K ø b m a n d s s v e n d e n e s paa 130 Mand, — Afdelinger, der dan­ nedes ifølge Kongens Opraab i Farens Stund. Og endelig B a a d s- m æ n d e n e s K o rp s, der var 300 Mand stæ rkt og stod under Kommando af Admiral N ie ls J u e l. Som fungerende Bigsmarsk kunde A x e l U ru p have gjort For­ dring paa den øverste Hærledelse — selvfølgelig under Majestæ ­ tens Overkommando — men han resignerede efter Kongens Hen­ stilling paa denne Ret og delte frivilligt Kommandoen med Gene- rallieutenanterne U l r i k C h r i s t i a n G y ld e n lø v e , den ovenfor nævnte Kommandant S c h a c k og Generalmajor J o a c h im v. B re d a . Og Magtfordelingen blev da den, at Breda havde sin P o st-p a a Volden, Gyldenløve stod i Spidsen for de Tropper, der var bestem t til at gøre Udfald, Schack var den samlede Fæstnings

ved laa København selv i en afventende Taushed, der ikke huede ham. Den Forvirring og Raadløshed, han havde ventet at finde mellem de Danske, bemestrede sig ham selv. Han m aatte se at træffe en Afgørelse. Skulde han storme Byen eller skulde han belejre den ? Det var lidet overensstem­ mende med hans vidtbekendte Forvovenhed og hurtige Beslutsom­ hed saaledes at vakle. Og i sin Vaande sammenkaldte han et Ivrigsraad, der alle Dage har været et daarligt Varsel for kom­ mende Bedrifter. Carl Gustav’s første Mand baade i Hæren og K rigsraadet var C a rl G u s ta v W r a n g e l , hvem hans Konge og Herre allerede paa Forhaand havde udnævnt til Fyrste, til arvelig „Hertug af Sjæ lland“, —- saa sikker havde han væ ret paa en hurtig og sum­ marisk Afgørelse af Kampen. W rangel talte i Krigsraadet stæ rkt imod en Storm. Hans Ar­ gument var dette, at Svenskens Styrke rimeligvis var for ringe til, at Forsøget vilde lykkes. Ventede man blot nogle Dage, vilde man faa kraftig Understøttelse fra Tropper baade i Skaane og Fyn og fra Skibenes Kanoner til efter alle Krigskunstens Regler at ivæ rksætte en fuldstændig Indeslutning og regulæ r Belejring paa samme Tid fra Landsiden og Søsiden, hvorved Byen i Løbet af nogle Døgn vilde staa for Fald. Hans Raad gik ud paa a t lægge alle K ræ fter til at indtage Kronborgs Fæstning, som det var af Vigtighed at bemægtige sig,

l i

2. AARGANG N r 1

1. JANUAR 1916

Den sidste Sest nf Voldene“ fra Kunstmusæet til Stokhusgade, som sløjfedes i 1913 og 1914. — I Baggrunden ses Kunstmusæet, — ved Foden af Volden ses „Reberbanen“ (1899).

. ty- 5S»-

FØR OG NU

1. JANUAR 1916

2. AARGANG N r . 1

Allerede den 13de August fik Svenskerne en lille gavnlig Lek­ tion. Da man fandt, at deres Løbegravsarbejder, tiltrods for Ilden fra de paa Vestervold opplantede Kannoner, gjorde lid t for hur­ tige Frem skridt, besluttede G y ld e n lø v e sig til ah gøre et Ud­ fald, der kom Svenskerne højst overraskende. Med Dragonerne i Spidsen, efterfulgte i Stormløb af to Infanteriregim enter, mens Livregimentets Ryttere galopperede frem paa Siderne, angreb han Svenskerne med en saa uventet Voldsomhed, a t de kastedes til­ bage udover Forskansningslinien og saa deres Løbegrave sløj­ fede og tilin tetg jo rte. Da Tabet af Mandskab efter Udfaldet gjordes op, viste det sig, a t Fjenden havde m istet op imod Hun­ drede Døde og Saarede og en halv Snes Fanger, medens Gylden­ løves Tab indskrænkede sig til fire Døde og fjorten Saarede. Saa ringe denne Begivenhed var i sig selv, havde den sin store moralske Betydning. Svenskerne fik en gavnlig Respekt for de danske Vaaben, de Danskes Selvtillid voksede, og i Udlandet fø­ ler man, a t det nok er værd at bringe Offre for a t komme Dan­ skerne til Hjælp. Og endelig fik de Belejrede et lille, velkomment Pusterum , der passende kunde benyttes til den fo rtsatte Udbed­ ring af Fæstningsværkerne. Til Lettelse af Borgerskabets strenge V agttjeneste tillodes det de Vagthavende paa de Strækninger, der var mest udsatte for Beskydning, at indrette sig smaa Huler eller Boliger i Volden, hvor man med Gevær i Haanden kunde sidde dækkede, færdig til hurtig Opspring, saasnart Vagtposterne i forrige Linie gav Signal. Som allerede ovenfor om talt havde Kongen sin „H ytte“ paa Vestervold, men tillige havde han et fast Hovedkvarter ved „Runde K irke,“ hvor der var rejst en Række Telte, hvor han havde Sam­ menkomster med Hærens øverste Ledere, og hvori ogsaa Rigsraa- det forhandlede Landets Anliggender, saa godt det under de be­ vægede Forhold lod sig gøre. Længe varede Roen selvfølgelig ikke. Svenskerne pønsede paa Hævn for det Nederlag, de i første Omgang havde lidt. N atten mellem den 17de og 18de August var de paa Færde. De beskød Byen med gloende Kugler, af hvilke der i nogen Tid taltes henimod 200 Stykker. Den Skade disse P rojektiler anret­ tede, var dog ikke stor, tak k et være Brandvæsnet, der var i en mønsterværdig Orden. Og Fjenden fik snart Svar paa grov Tiltale. De Danske be­ sluttede sig til fornyet Udfald mod Svenskerne, og ved Middags­ tid den 23de August stod i Nærheden af Vesterport en Udfalds­ hær parat, henimod 3000 Mand stærk, Fodfolket under Anførsel af F r e d e r i k A h le f e ld og R y tteriet under G y ld e n lø v e . Ved Udrykningen var Frederik den 3die tilstede. Han holdt tilhest og opmuntrede Tropperne, efterhaanden som de defilerede ham forbi. Fortroppen for højre Fløj af Ud 'aldshæren kommanderedes af den tappre O berstlieutenant N ie ls R o s e n k r a n t z og bestod af Livkompagniet og Rosenkrantz’es eget Kompagni, rekruterede med Normænd og Skaaninger, de saakaldte G ø n g e r, blandt hvilke en Del hidrørte fra den bekendte S v e n d P o u ls e n ’s berømte Dragonkompagni. Baade Normændene og Gøngerne var kække Vovehalse og passede godt til den uforsagte Fører. En Del af dem var valgt med velberaad Hu, idet det jo gjaldt med Hurtig­ hed at tilbagelægge en kort Strækning og da a t slaa ned for Fode. Her vilde Skydevaaben, paa hvilke der iøvrigt ikke var Mangel, kun være et uhensigtsmæssigs Værge. Det vilde efter al Sandsynlighed blive Nærkamp, og under de Omstændigheder m aatte Piker og Morgenstjerner gøre god Nytte. Rosenkrantz gjorde ikke sit Ry tilskamme. Han nedlægger straks med egen Haand et Par fjendtlige Officerer, og skønt han saares h aard t i Armen og faar Tænderne slaaet ind i sin Mund, giver han sig i Lag med en tredje Officer, som han afvæbner. Han faar en vældig Skramme i Ansigtet, sty rter tilsidst bevidstløs om under stort Blodtab og kommer først til Besindelse, da han bæres hjem paa sine Soldaters Piker, og Sejren er vunden. Paa in tet Punkt formaaede Svenskerne at holde Stand. Med et Tab paa over 600 Mand paa Fjendens Side afsluttes Kampen. Ogsaa paa dansk Side er Tabet ikke h elt ringe — 35 Døde og vel hen­ imod 100 H aardtsaarede. (Fortsættes.) Obs. N y t A b o n n e m e n t , s o m t e g n e s in d e n 1. F e b r u a r 1916, g iv e r R e t til at e r h o ld e A a r g a n g e n 1915 ( s a a l æ n g e F o r r a a d h a v e s ) fo r A b o n n e m e n t s p r is e n , 6 K r o n e r ; e fte r 1. F e b r u a r fo r­ h ø j e s P r is e n fo r A a r g a n g e n 1915.

inden Hollænderne kom Danskerne til Hjælp. Indtog man Kron­ borg, var man Herre over Øresund. Kong Carl Gustavs Yndling, den unge E r ik D a h lb e r g , var af en anden Mening. Han vidste jo af Selvsyn, hvor daarligt forberedte de Danske var, og hvor mangelfuldt Byens Forsvars­ væsen var, og i sin ungdommelige Fremfusenhed længtes han efter at indlægge sig Hæder, og han tilbød i Overmod at sætte sig paa en Vogn og i Spidsen for den første Stormkolonne at køre tværs over Volde og Grave. W rangel, der af flere Grunde var Dahlberg højst ugunstig stem t. holdt derefter endnu mere urokkeligt ved sit modsatte Standpunkt. Da i K rigsraadet den franske Gesandt T e r l o n sluttede sig afgjort til W rangels forsigtige Dispositioner, vaklede Carl Gustav ikke længer. Lad kun være, at Københavns Volde var forfaldne, — de var der dog, og de skulde overstiges, — og lad være, at Gravene tildels var udtørrede, — ogsaa de dannede Forhindringer, der skulde overvindes, — og paa Voldene stod Kanoner, vel ikke i imponerende Antal, men der var dog mange i Forhold til Sven­ skernes smaa og faa Feltstykker, — og var man maaske saa hel­ dig at trænge frem i Byens Gader, var dette et saare slet Tær- ræn til at vise den Kampdygtighed, hvorover Svenskehæren i aaben Mark med stort Albuerum absolut vilde raade, med afgjort Haab om O vertaget! Det vilde rimeligvis kun udvikle sig til en forbitret Gadekamp, og om man i den vilde kunne staa sig lige overfor en saa talrig Befolkning som Københavns var vel et stort Spørgsmaal! Og da desuden det overvejende F lertal blandt K rigsraadets øvrige Medlemmer absolut sluttede sig til W rangels Opfattelse, 'blev det fastslaaet, a t Byen skulde underkastes en regelmæssig Belejring, og W rangel fik Ordre til Afmarschering til Kronborg for derved at bemægtige sig den sidste P let danske Jord, der endnu havde virkelig Modstandsevne. — E fterat Beslutningen om Belejring var taget, gav Svenskerne sig øjeblikkeligt i Lag med at anlægge en Forskansningslinie om­ kring Byen, og de fand t til dette Forehavende en velkommen Hjælp i de, rigtignok ganske ufuldførte, Fæstningsanlæg, som Christian den 4de havde begyndt at anlægge som en ydre Styrk- ning foran selve Hovedvolden. Man havde paa dansk Side ikke væ ret blind for, a t Fjenden maaske vilde gøre denne Brug af Forskandsningerne; men i den korte Tid, der havde væ ret levnet til Modtagelsen af Svenskerne, var det ikke muligt at faa dem nedrevet, sam tidig med at Forstæderne afbrændtes. Den indre Volds Istandsæ ttelse havde lagt Beslag paa alle disponible Kræfter. Her indtog Svenskerne en Stilling, der efterhaanden viste sig af Styrke. De ivæ rksatte en fuldstændig Blokade, og tilsøs holdt deres Krigsskibe baade i Syd og Nord vor Flaade indesluttet i Havnen. Carl Gustav tog selv Overkommandoen, medens W rangel altsaa sendtes mod Kronborg, hvorhen Dahlberg kort efter skulde følge ham som ledende Ingeniørofficer, en Post, der, under de fore­ liggende Omstændigheder, neppe har væ ret hans Stolthed tilpas. Danskerne var i fuld Virksomhed med at forstærke deres Volde og med Anlæggelsen af B atterier og Raveliner. Ingen holdt sig for god til at tage fat med Næverne, — Adelsmænd og Gejstlige, Borgere og Tjenestefolk stod Side om Side! „Slet Ingen er for Arbejd fri Af Adel eller Kleresi, Som billigt er, til Byens Gavn, Som lever udi København.“ Ogsaa Kvindfolk tog deres Del af A nstrengelserne; de bragte Karrer, Spader og Grus op paa de Steder af Volden, hvor der var anvist deres Mænd eller Slægtninge Post. I en Beretning, der daterer sig fra den 16de August, hedder det: „Det er at undres over, a t man i saa faa Dage er bleven færdig med saa vidtløftigt et Arbejde som Palisader omkring hele Byen og Voldens Istandsæ ttelse, og man vedbliver endnu N at og Dag med dette Arbejde. Man ser næsten ingen Mands­ personer paa Gaderne, men Enhver, som kan løfte Gevær, er paa Volden, hvor Borgerskabet har bygget sig H ytter, som om de i Sommer der vilde slaa deres Bopæl op. Da Kongen Dag og Nat opholder sig paa Volden, animeres Borgerne derved i den Grad, at de vist ville forsvare sig til sidste Mand.“

16