S_FørOgNu_1916_2

FØR OG NU

2. AARGANG NR. 4

15. FEBRUAR 1916

viste det sig her, a t man fra dansk Side vilde benytte Øje­ blikket. Medens H ertugen blev tung et ril store Indrømmelser, afnødtes der Kielmansegg en Forsikringsakt, som han og hans Sønner m aatte underskrive den 13. Juli. Han forpligtede sig herved til ikke a t forlade Hertugdømmerne, ikke tage Ophold i Hamborg, men tjene Kongen og hans Søster, H ertuginden af Gottorp med Troskab under Tab af Æ re og Formue. — Snart kom den afgørende Time for ham. I de danske Regeringskredse gik to Strømninger imod ham, dels frygtede man hans fo rtsatte In trig er mod Kongen, dels saa man i ham en fortrolig af Griffenfeld, hvis T ilstaaelse kunde bruges imod denne. — 6. Marts 1676 vedtog G ehejmeraadet hans Fængsling, den 11. arresteredes Griffenfeld og den 17. anholdtes Kielmansegg og hans Sønner i Slesvig. K. førtes til København, hvor han først fik anvist Bolig i et Hus ved den nuværende Frederiksholms Kanal og senere førtes til C itadellet. Under Griffenfelds Proces fik man en E rklæ ring af ham om hans For­ handlinger med Kansleren angaaende Steinhorst. Der var Tale om at anlægge krim inel Sag imod ham, men han frikøbte sig

G liickstadt af Oktober 1667, og Christian Albrechts Ægteskab med Fr. IIFs D atter Frederikke Amalie. Kielmansegg havde selv væ ret i København i denne Anledning, og mellem ham og den mægtige danske Statholder Christopher Gabel fandt en livlig og fortrolig Brevveksling Sted, de mødtes i det mindste i én po­ litisk Tanke, nemlig Ønsket om at erhverve for Kongen og H er­ tugen, hver sin Andel i A rveretten til Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst med fælles Optræden mod H ertugen af Piøens Krav derpaa. — Men hvad der saaledes syntes a t skulle forsone Gottorp og Kongen, kom til at ende med et fuldstændigt Brud, — Gabels Politik havde en Modstander i Hertugdømmernes S ta t­ holder Fr. Ahlefeldt, der var Kielmanseggs svorne Fjende, osr fik det ogsaa snart i Peder Schumacher, — i Februar 1670 truede han overfor en dansk Gesandt med Sverigs Bistand, og da Chr. V sluttede en Overenskomst med Piøen i December 1670 og d er­ efter ved Forhandlinger i København i Marts 1671 med H ertug Christian Albrecht søgte a t faa denne inddraget i disse A ftaler, fik Kielmansegg efter Hertugens Tilbagekomst til Gottorp ham til a t gaa bort fra de Løfter, han havde givet Kongen.

Samm e U dsigt som paa Billedet Side 50 (efter M aleri af P rofessor M onies, tilhørende P rofessor S. L. Tuxen). Af den D el af Stadsgraven, som om tales under fornæ vnte Billed, ses her B egyndelsen (tilhøjre). — Stadsgraven fortsatte derfra sit Løb uden om fornæ vnte R avelin (se Kortet Side 27) lan gs alle Voldene indtil R yssensten.

ved a t betale en Tønde Guld som Bidrag til Krigsomkostnin­ gerne. Kielmansegg døde 8. Juli 1676 i C itadellet af et Slagtilfælde, bisattes 16. Juli i P etri Kirke, hvorfra hans Lig senere førtes til Slesvig Domkirke. — Af andre mærkelige Mænd, der sad fængslede, maa vi nævne Greverne Struensee og Brandt. Deres Fængsler vises e n d n u : de laa begge i Stuetagen og vendte ud imod Volden. Indtil for nogle Aar siden viste man i Struensees Fængsel en Flise, den eneste, der fandtes, paa hvilken man sagde, at Dronning Juliane Marie havde staaet, forklædt i Matrosdragt og glædet sig over den faldne Stormands Lidelser. Om disse 2 Mænd vil vi senere meddele nogle Træk. Et a f Absolutismens beklagelige Ofre, der m aatte bøde haardt for sin Lyst til a t vække Folket, var Dr. phil. Jacob Jacobsen Dampe. Greben af Frihedsiderne, som kom til Udbrud efter Napoleon den Forstes Fald, søgte han a t danne et Selskab, sig­ tende til Folkets Ret til at forlange en friere Regering. Han forraadtes af sine Venner, dømtes A aret 1820 til Døden og be- naadedes med livsvarigt Fængsel. I fem Aar begravedes lian i C itadellets Fængsel i en af de nævnte Celler. Derfra sendtes han til Kristiansø. I 1840 tillodes det ham at bo paa Bornholm. Denne Forvisning hævedes i 1848; han vendte nu tilbage til Kø­ benhavn, hvor han døde 1867.

Forgæves søgte man fra dansk Side at bestikke K., men ved det gottorpske Hof gik forskellige Strømninger. Kielmansegg følte sig i højeste Grad usikker, han frygtede endog danske E fterstræbelser mod sin Person og i Oktober 1671 forlod han Gottorp og tog Ophold i Hamborg. Under sit Ophold i Hamborg gik K. mærkværdigt nok atte r over til Tanken om en Overenskomst med Danmark. Det kom stæ rkt frem under de Forhandlinger angaaende Oldenborg, som førtes mellem ham og U lrik Fr. Gyldenløve fra E fteraaret 1672 til Marts 1673, men deres A ftaler fandt ikke Tilslutning i Kø­ benhavn. I Maj 1674 sluttedes et nyt Forbund mellem Sverig og H er­ tugen, hvorved den i 1661 lovede Hjælp forøgedes og han til Gengæld forpligtede sig til ikke at indgaa nogen Overenskomst med Danmark om Oldenborg og Delmenhorst uden Sverigs Sam­ tykke. Kielmansegg tog a tter Ophold i Hamborg og førte derfra Brevveksling med Griffenfeld, Situationen nærmede sig im idlertid sin Afgørelse, — fra dansk Side paatæ nktes det at overraske Hertugen af Gottorp, hvis Forbindelse med Sverig man mere og mere frygtede. E fter Indbydelse kom K. den 18. Juni 1675 til Rendsborg, hvortil Kongen og Griffenfeld var indtrufne. Fra Rendsborg tog Kielmansegg Dagen efter til Gottorp og an­ befalede her Christian Albrecht at komme til Forlig med Kongen, den 25. Juni vendte de begge tilbage til Rendsborg, men hurtig