S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 3

FØR OG NU

1. FEBRUAR 1916

da man i November Maaneds Slutning sendte en Ekspedition med Fodfolk ombord til Kronborg for at overrumple Svenskerne. Begge Forsøg mislykkedes ved uforudselige Tilfælde. Og ikke mindre faldt et Forsøg paa at bemægtige sig M alm ø hu s, for derved paany a t faa Fodfæste i Skaane, uheldigt ud. I denne Plan blev C o r f i tz U l f e l d t af Svenskerne m istænkt for a t være Medvider, og fra det Øjeblik var i hvert Fald hans Rolle udspillet i Sverrig. Samtidig led Danmark T abet af to dygtige Mænd — den tapre E skadrechef P e t e r B re d a l, der under en T ræ fning i Alssund faldt for en fjendtlig Kugle, og U lr ik C h r i s t i a n G y ld e n lø v e , hvis Død var af en endnu mere vidtrækkende Betydning. G y ld e n lø v e var som bekendt Christian den 4des Søn med V ib e k e K ru s e og fødtes 1630 paa Ibstrup, det nuværende J æ ­ g e r s b o r g , og naaede saaledes ikke engang Trediveaarsalderen. Allerede i Drengeaarene røbede han en ualm indelig Opvakthed; som en tolvaars Knægt gjorde han sig bemæ rket ved a t holde en fortrinlig latinsk Tale, der nød den Æ re a t befordres i Trykken; Christian den 4de elskede denne Søn, der slægtede ham saa mæ rkeligt paa baade i Retning af Foretagsomhedsaand, Dygtighed og ildfuldt Temperament, og han viste ham sin faderlige Bevaa- genlied ved tidligt at skænke ham de fynske Godser U lr ik s h o lm og Ø s te r g a a r d og ved at give ham Rigsmarsken A n d e rs Bil-le til Formynder. Gyldenløve var i Udlandet, da Christian den 4de døde, og kunde saaledes ikke hindre den Forsmædelse, der overgik hans Moder, der paa U lfeldts Befaling øjeblikkelig udvistes af Rosenborg, og som, da hun nogle Uger efter døde af Sorg, paa en simpel Ar­ bejdsvogn kørtes ud af Byen ved N attetid og jordedes paa den ny K irkegaard ved Nørreport. At Gyldenløves Forhold til Søste­ ren, E le o n o r e C h r is ti n e , efter dette blev yderst spændt, følger af sig selv, og bekendt er det, at han nogle Aar senere udfordrede K a y L y k k e , der havde væ ret Kammertjener hos Kong Christian, til Duel, idet han beskyldte ham for a t have væ ret et villigt Redskab for U lfeldt i den vanærende Behandling af Moderen — og ikke mindre bekendt, at Kaj Lykke paa uridderlig Vis undgik Gyldenløves frygtede Kaarde ved at tage Flugten. Gyldenløve havde tag et ivrig Del i Krigen i Nederlandene, hvor han under den berømte Feltherre L u d v ig a f C o n d é kæm­ pede paa spansk Side mod Frankrig, og hvor hans Navn ofte nævntes med Berømmelse. Da Carl Gustav erklærede Danmark Krig, blev Gyldenløve kaldt hjem og viste sig snart som en fuldt uddannet og glimrende Krigsmand, der forstod a t gøre sig elsket ikke mindre blandt Menigmand end ved Hove. Og det beror paa en fuldkommen falsk Opfattelse, naar det er blevet paastaaet, at hans Halvbroder, Kong Frederik den 3die, betragtede ham med M istillid og Skin­ syge. Havde det forholdt sig saaledes, havde Kongen neppe i 1656 betroet ham det højst delikate Hverv at møde deres fælles Søster, Eleonore Christine, der var ankommen til Jylland og agtede sig til København, for a t meddele hende, a t Adgangen til Hoffet var hende forbudt, og for at formaa hende til skyndsomst at forlade Landet. D ette Møde har m aattet være begge P arter stæ rk t pinligt, og sikkert har Gyldenløve paa sin stakkels Moders Vegne næret b ittre Tanker mod Eleonore. Og naar Sammenkomsten forløb uden stærke Rivninger, ta le r det højt til Ros for Gyldenløves ridderlige og overlegne N atur. — Alle historiske Beretninger beviser klart, hvor frem ragende den Plads var, som Gyldenløve indtog under Københavns Belejring, og livor glimrende han udfyldte den. Han var i Virkeligheden Forsvarets Sjæl, den, til hvem Tropperne havde den fuldeste Til­ lid, og den, hvem Kongen villigst laante Øre. En af de sidste Gange, Ulrik Christian Gyldenløves Navn næv­ nes i Belejringens Historie, er den 2den November 1658, da han faar kongelig Ordre til frem tidig hver Dag at møde paa Slottet i det gule Gemak til Raadslagning hos Majestæten i Forening med Kommandanten H a n s S c h a c k og Chefen for Rytteriets Livregiment, H a n s A h l e f e l d t . Faa Uger efter tager den Syg­ dom, han tidligere har lid t under, pludselig skæbnesvanger Fart, og midtvejs i December Maaned gaar han bort under haarde Dødskampe, og man fortæ ller, at hans Sjælesørger, J e n s J u s t e ­ se n , kun vanskeligt kunde gøre ham forstaaeligt, a t denne Gang m aatte han overgive sig uden Pardon, og at Døden var en Fjende, ligeoverfor hvem selv de største K rigshelte m aatte give fortabt. Under mægtig Deltagelse stedtes Gyldenløve til Jorden. Dan- 30

P aa sit knappe Sømandssprog b eretter han i sin Rapport om Slaget. „Fægtningen varede 5 å 6 Timer og syntes mig hel sk arp “', siger han. Ja, vist havde den væ ret skarp! Han havde m istet fem Skibe, hans to Admiraler var faldne, og 800 Matroser og Soldater havde offret Livet! Men han havde frelst Æren og vist sig som en ægte Helt. Han har nu kun tilbage at styre mod København til Undsætning. Han slipper uskadt med sin Flaade langs Svenske­ kysten, og faa Timer senere hilses han med Jubel af de danske Orlogsskibe ud for København, hvor det store Glædesbudskab bringes Kong Frederik den 3die, der næste Morgen befaler Sjæl­ lands Biskop at foranstalte Takkebønner afholdte i K irkerne og at lade afsynge Salmen „O store Gnd, vi love Dig“. Samtidig lader, han følgende Skrivelse udgaa til Borgmestre og Raad: „Eftersom Fjenden haver opbrudt og sine Belejringsværker her for Byen forladt, saa haver I den Anordning a t gøre, at Klok­ kerne og Sejrværkerne her i Staden nu h erefter som tilforn ringe og lade sig høre.“ Denne Kongens officielle G lædesyttring var berettiget. Thi selv om Carl Gustav kun havde forlagt sit Hovedkvarter til Brønshøj, og selvom der endnu forestod København en lang Trængselstid, var dog den øjeblikkelige Fare for Hovedstaden lykkeligt overstaaet, og Landet havde undgaaet det ydmygende Nederlag, som Carl Gustav i sit utidige Overmod havde forudsagt med saa stor Sikkerhed. Hollænderne havde paa den smukkeste Maade opfyldt deres Mission. De havde bragt Hjælp baade med en anselig Troppe­ styrke og med rede Penge, de havde bragt Brød og Levneds­ midler til de mange sultende Munde, og de havde tvunget den svenske Belejringshær, der som en trykkende Mare næsten i tre Maaneder havde ligget um iddelbart opad vore Volde, til at re ti­ rere og til ialtfald foreløbig at m aatte opgive Belejringen. Det var saaledes ikke underligt, a t den 30te Oktober 1658 fejredes som en sand Festdag af Københavnerne. Fjenden efterlod af hele sin Styrke kun en Ryttertrop paa Valby Bakke, ligesom for endnu -— for et Syns Skyld —- at ud­ æske os til Kamp, og for at antyde, at hans Tilbagetog var fri­ villigt. De forladte Stillinger blev strax besatte af danske Trop­ per, og under Klang af K irkeklokker og under Glædessalver fra K anonbatterierne strømmede Hovedstadens Befolkning ud ad Vesterport for paany a t trække frisk Luft udenfor Voldene og for at glædes ved Synet af Fjendens forladte Lejrpladser, som man forefandt fulde af alskens Kvæg og Husgeraad, der tydeligt viste det Hastværk, hvormed han havde m aattet fortrække. Københavnernes Fryd over Svenskernes hastige Forsvinden fin­ der man udtrykt i efterfølgende Rimerier: Den 3die November tog man fat paa at sløjfe de fjendtlige Skanser og Batterier, og et Par Dage forinden var Chefen for de hollandske Landtropper med sine O berstlieutenanter og Over­ vagtmestre blevet modtagen i Audiens af Frederik den 3die og sam tidig udskibedes fra den hollandske Transportflaade, der 80 Sejlere stæ rk laa paa Rheden, over 2000 hollandske Soldater, der hurtigt fik Anvendelse som Vagtposter omkring Byen, hvorved der forskaffedes de københavnske Tropper en velkommen cg længe tiltræ ng t Hvile. Endnu var selve den hollandske Orlogsflaade ikke arriveret til København. O b d am følte det som en Æ rgærrighedssag a t vise Svenskerne, at hans medtagne og forhullede Skibe alligevel var istand til at holde Søen, og først nogle Dage ind i November ankrer han, efter haarde Kampe for a t vinde frem, op foran Ho­ vedstaden, hvor han straks indbydes til Taffel hos Kongen, der paa alle Maader viser ham sin høje Gunst og Taknemmelighed for udførte Bedrifter, hvis Resultat havde været, at to af Fjendens Skibe var erobrede, henved en Snes forjagede til Kronborg, medens Re­ sten undslap til Landskrona, som fra nu af blokeredes af de Danske. Men — desværre, den overlegne Stilling, den danske og hol­ landske Flaade i Forening havde tilkæm pet sig, havde ikke den Lykke i sit Følge, som man med god Grund havde haabet paa. Der hvilede et forunderligt Uheld over de talrige Søekspeditioner, man foretog i den nærmeste Tid, f. Eks. da man søgte at af­ spærre Landskronas Havn ved at sænke Sten i dens Indløb, og Lystelig, lad gaa! Vor Fjende maa Fly hen bag Valby Bakke! Han efterlod, Hvor H ytter stod. Gæs, Grise, Spyd og H a k k e!