S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG NR. 1

1. JANUAR 1916

FØR OG NU

der naturligvis ogsaa omkring i Havens øvrige P artier en stor Mængde, blandt hvilke vi saaledes skulle nævne en romersk Gla­ diator i Legemsstørelse af Bly, en Bacchus, Pallas Athene, Venus, Pluto og en Proserpina af Sandsten, en Merkur af forgyldt Kob­ ber og en Bathseba i naturlig Størrelse af Kobber efter en Origi­ nal af Michel Angelo. De ere im idlertid efterhaanden alle for­ svundne og den eneste Gruppe, der endnu staar tilbage fra Chri­ stian IV’s Tid, er Løven, der sønderriver Hesten, støbt i Gliick- stadt 1618 i Bronce og oprindelig forgyldt; de to Kobberløver, der tidligere laa foran Slotsfapaden i B lom sterparterret, men nu ere opstillede ved den grønne Bro, og endelig de 2 store Granitsøjler med Kobberkuglerne, der nu ogsaa ere henflyttede til den grønne Bro fra Billedalléen, hvor de benyttedes til Ringrenden, skrive sig ligeledes fra Slottets tidligste Tid.

Slottet, og i nogle faa Alens Afstand fra den nordre Endefaoade, er opført den saakaldte Yagtstue, fra hvis Port en bred Vindebro tidligere førte over den nordre Grav. Denne, og den bekendte grønne Bro, der mod Syd fører over til Haven, dannede de to ene­ ste Adgange til Slotsøen. Hovedindkørslen var oprindelig, hvor den er endnu, ved Nørrevoldgade, og derfra gik Vejen over Vinde­ broen, gjennem Vagtstuens Port, tilvenstre ind i Slotsgaarden, der optog det større østlige P arti af Slotsøen, medens derimod det mindre, foran Slottets vestre Facade, var ind rettet til et Blom­ sterparti. Hovedindgangen til S lottet var mod Gaarden i det mid­ terste østre Taarn, til hvis Stueetage en dobbelt Stentrappe førte op, der im idlertid senere, under Christian VI, er bleven borttaget; Indgangen er nu tæ t sønden for det nordre Taarn. Ved Slottets søndre Ende kom man som sagt, over den grønne Bro ind i den

R osenborg Slot om trentlig 1875, — efter at V olden var nedrevet og Boulevarden anlagt.

E t simpelt Plankevæ rk hegnede om Haven i hele dens store Om­ fang, alene med Undtagelse af Strækningen fra Hj. af Gothers­ gade til tæ t henimod Rosenhorg, hvor det 250 Alen lange Lau- rierhuus dannede Grænsen, en oprindelig aldeles ensformig Byg­ ning paa een Etage med bevægeligt Tag, der kort efter modtog Tilbygning af 3 Pavilloner, een for hver Ende og een paa Midten. At denne Forandring allerede maa være sket i Slutningen af Christian IV’s eller Begyndelsen af Frederik III’s Regjering, kan man slutte deraf, at disse Tilbygninger findes paa „Kjøbenhavns store A ftryk 1674“ i ReseniiAtlas, der giver det første nogen­ lunde fuldstændige Afrids af Rosenborgs Omgivelser. Hermed er i korte Træk givet en Skildring af Slottets Ydre og dets Omgivelser, saaledes som disse, efter de for Tiden be Kilder, maa antages at have været ved Chr. IV’sDød, d bekendt indtraf paa Rosenborg den 28de Februar 1648. Da det hele Anlæg kun var beregnet paa korte Besøg af Hs. Majestæt Kongen alene, og da der til denne Hensigts Opnaaelse

smukke og store Have, der strakte sig mod Nord fra Gothersgade til Sølvgade, og fra disse 2 Endepunkter, i lige Linie mod Syd, til om trent midt imellem nuværende Kronprinsessegade og Adel- gade. Den dannede saaledes en aflang Firkant, og var, som an­ ført, anlagt i den gamle franske, stive Stil, med lange, lige Alléer paa Kryds og Tvers, og en Mængde Lysthuse og Pavilloner i for- skjellig Form og Smag. Blandt disse maa fremhæves den saakaldte Erem itage i den østlige Ende af Billedalléen eller den nuværende Kavalleergang, en temmelig anselig Bygning, 30 Alen lang og 13 Alen høj med fladt Tag og 2 højere Endepavilloner, hvis Gesimser og M ateriale af Marmor under Christian VI, i 1734, bleve anvendte til Erem itagen i Jægersborg Dyrehave. Det egentlige Blomsterparti optog den hele store F irkant foran Slottets vestre Façade, hvor Garden nu har Exercerplads, og var et overordentlig pragtfuldt og sirligt Anlæg med en R igdom 'af sjeldne Væxter, Vandspring og Statuer. Af disse sidste fandtes

4