S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 13

FØR OG NU

1. JULI 1916

eller benytter den som Genve,i. Dens lige Linie frembyder ikke den Afveksling og Ynde som en Gade, der gør smaa Svinkeærin- der til Siderne, kan eje. Den rummer en Mængde gamle Huse, hvoriblandt enkelte overraskende fattige, men dog uden stærkt Særpræg, — af moderne Bygninger faa, og af Bygninger, der kan afvinde større historisk Interesse, endnu færre. Kort efter Omdrejningen fra Toldbodvejen støder vi, paa Ga­ dens venstre Side, paa en statelig, gammel Bygning i ret fornem Palæstil. Den fører Husnummeret 110, og det paastaas, at

tes til hans Navn, forekommer kun et enkelt — Magstrædes nu­ værende Nr. 6 — os at have Sandsynligheden for sig. — Gaarden Nr. Nr .110 i St.Kongensgade ejes i Øjeblikket af de danske Spritfabrikker. Ogsaa Gaarden Nr. 108, lige over for St. P a u l s g a d e , forhen P i n d s v i n e g a d e , (senere Lorenzensgade), fortjener Omtale, fordi O p f o s t r i n g s h u s e t i tidligere Tid havde sit Hjemsted her. Det kgl. Opfostringshus stiftedes af Frederik den 5te ved Fun­ dats af 29. Juni 1753 for 200 Drengebørn, vistnok paa Initiativ af J. H. E. Ber n s t o r f f, der i ethvert Tilfælde blev Institutionens

Hjørnet af Toldbodvej. Laant af Raadliusbiblioteket. „Vis å vis“-Bygningen til Nr. 83 i Store Kongensgade, dengang Nr. 86, nu Nr. 90, „Caroline Amalies Asyl“ kaldet. Bygningen laa inde paa Marmorpladsen og nedreves Aar 1866; Asylet flyttedes da til Rigensgade. Acaderaigade {nu Frcdericiagade).

første Direktør. — Dets Virksomhed begyndte 1. Oktbr. 1755 i en Bygning, der opførtes i Over Gaden over Vandet paa Chri­ stianshavn efter Tegning af Bygningsinspektør C o n ra d i, og som fra 1777 omdannedes til S ø k v æ s t h u s e t . Fra Christianshavn flyttedes Opfostringshuset i 1775 til Store Kongensgade Nr. 108, det tidligere „Christians Plejehus“, med Indgang baade fra St. Kongensgade og Bredgade. I over 100 Aar, indtil 1880, var Opfostringshuset interneret her, hvorefter det henflyttedes til sin nuværende Plads paa Kalkbræn­ derivejen i en Bygning, der opførtes efter Tegning af Arkitekt 149

S t r u e n s e e skal have haft Bopæl her for en Tid. Indtil vi ser Paastanden bevist, tillader vi os i al Beskedenhed at tvivle. Saafremt Struensee, der ganske vist var en urolig Aand, skulde have boet alle de Steder rundt omkring i Byen, som han efter- haanden har faaet Skyld for, maatte han have holdt Flyttedag urimelig ofte. I de ikke ret mange Aar, det før Henrettelsen forundtes ham at leve i København, har han sikkert boet den længste Tid paa Slottet, og at han skulde have valgt sig Bopæl saa langt fra Hoffet som i St. Kongensgades yderste Ende, klin­ ger i alt Fald ikke troligt. Blandt de Beboelsessteder, der knyt-