S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 3

FØR OG NU

1. FEBRUAR 1916

N atten mellem den 10de og I lte Februar — havde Carl Gustav i sit Krigsraad fastslaaet, at den endelige og store Landstorm skulde finde Sted. Senere erfarede man, a t han oprindelig havde havt til Hensigt a t storme Byen N atten til den 1ste Februar. Alle Ordrer var ud­ stedte, alle Foranstaltninger trufne, hvoriblandt den, at hans Dronning, H e d e v ig E le o n o r e , der ikke vilde skilles fra sin Gemal, var bleven indlogeret paa Frederiksborg Slot, -— da han i sidste Øjeblik bestem te sig om, væsentligt fordi Vejrforholdene viste sig ugunstige for Foretagendet. Man var i København ikke uvidende om, at den virkelige Storm

scherede med sin Hovedstyrke mod Valby. Hans øvrige Hærstyrke tog Retningen over Lygten mod Vartou. Han var som altid forvisset om en lykkelig Udgang paa sit Forehavende. Til en af sine Hærførere havde han udfæ rdiget Ga­ vebrev paa en af Københavns fornemme Gaarde og havde yder­ mere ind stiftet en Tapperheds-Orden, den saakaldte „Jesu-Orden“, til dem, der særlig vilde udmærke sig under Stormen. Og hans Soldater, der saa længe havde ligget uvirksomme i Lejren ved Brønshøj, delte sikkert hans Sejrstanker og længtes efter at gøre Krigsbytte, ligesom forskellige Beretninger gør det øjensynligt, at hans Befalingsmænd var sikkre paa, at den forestaaende Storm

Fotografiet er taget fra Sclie Sal i Stedet Nr. 24 ved Østervold, paa Hjørnet af den Gade, som tidligere hed „Grønlandsgade“. Silo-Pakhuset i Frihavnen.

Kastelsmøllen.

Nyboder. vilde bringe de svenske Vaaben den afgørende Sejr. — Der var dog enkelte advarende Røster, der lod sig høre — men uden at Carl Gustav laante dem Øre. Saaledes ved man, at hans Næstkommanderende, O tto S te n - b ock, var imod Vovestykket, ikke mindre end E r ik D a h lb e r g , der, som ovenfor nævnt, tidligere havde været ivrig til at til- raade en Storm. Og Kavallerioberst H a n s M ø rn er skal endog have rette t saa stæ rkt advarende Ord til Kongen, a t denne blev rasende, anklagede ham for Fejghed og vilde lægge Haand paa ham. Men Terningen var kastet! En Time efter Midnat stod Carl Gustav under Valby Bakke og gik saa fra Marschorden over til Fægtningsorden. Der bliver ikke her Plads til en detailleret Beskrivelse af Stormangrebets En­ keltheder. Vi kan kun i store Træk male Slagets Gang og maa henvise dem af vore Læsere, der ønsker Kundskab om E nkelt­ heder, til de Specialskrifter, der indeholder nøjagtige Redegøre!-

skulde foregaa N atten mellem den 10de og I lte Februar, selv om man først fik Meddelelsen derom Aftenen forud. Det anses som afgjort, at den ind traf den 10de ved Aften til Christianshavns Kommandant, og at det var en svensk Overløber, der bragte den, og ligeledes ved man, at Kongen om trent sam tidig fik Oplysning om, at Afgørelsen stod for Døren, og at hans Hjemmelsmand var P e d e r R a sm u s s e n , en ung Jyde, der paa Spejderi havde sneget sig ind i den svenske Lejr, hvorfrahan bedækket med Saar med Nød og neppe undslap tilhest. Samme Peder Rasmus­ sen fik som kongelig Belønning skænket Gaarden Halkjær, og blev Stam fader til den bekendte Slægt H a l k ie r , i hvis Besiddelse der forefindes et Dokument fra hine Tider, der melder om Be­ driften, og et Billede af den kække Jyde, malet af C a rl v. M a n d e r n . Det var kort efter Midnat — altsaa var den I lte Februar begyndt — daden svenske Konge fra Lejren ved Brønshøj mar-