S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 11

FØR OG NU

1. JUNI 1916

var hverken stor eller anselig, thi ogsaa den har kun været be­ stemt til rent midlertidigt at opfylde sin Bestemmelse. Christian den 4de havde nemlig allerede nu sin Plan til Hav­ nens Udvidelse p arat ligesom til den dermed følgende Forlæggelse af Toldboden ud mod Nordøst, dér hvor den nu findes. Kun fra 1623—1630 var Toldboden beliggende paa Christianshavn, hvor­ efter Kongen solgte „vort Huus, ved Enden af Christianshavns Bro liggende, som har væ ret vor Toldbod“ til Tolderen Jonas Heinemark. Omkring Aar 1700, da Broen skulde anlægges, blev endelig Huset nedrevet. — I 1024 havde Christian den 4de paabegyndt den Havneudvidelse, der altsaa sex Aar senere bevirkede Toldbodens Flytning til den Plads, hvor den endnu, efter snart B00 Aars Forløb, er beliggende. Herude, langt fra Byen, var dengang øde og bart. Det maa erindres, at indtil 1608 laa Østerport for Enden af Østergade, og

Marker og derefter paa en opfyldt Dæmning gennem Vandet, følgende den nuværende Toldbodvejs sidste Del. Imod Vest kunde man fra den daværende Toldbod se Nyboder, der var rejst 1631, ligge som en hel lille By, men forresten giver et Brev, som Christian den 4de i 1645 skriver til Corfitz U lfeldt et godt Begreb om Forholdene. „Jeg er nu tilverks“, siger han, „med et Blok-Huns at legge ved Dybet ved Amager og sænke Dybet paa den anden Side, saa at der bliver ikkun et Huil, som Skibene kand gaa igennem, intetbredre, end atman kandskyde derover med Skraae. Paa det man kandkommefra Landet til Boil værket, da er der gjort en Vey fra Landet (dennuværende Toldbodvej). Skibene, som skal senkes, ligge ved Haanden og skal S. Anna, Raphaél og Ga­ briel først deran. Og efterdi man haver ikke Raad til at faa saa mange Kampe-Stene at synke dem ned, da haver hver Bonde

herfra strakte Voldene sig rundt om den gamle By. Uden­ for Voldene, mellem Øster- og Nørreport, laa vel hist og her nogle Vaaninger, men øde var her, al Slags Uorden, endog- saa Mord, hørte til det alm in­ delige. Først i 1647 blev den nye Østerport færdig udenfor Nyboder, et Terræn, der tid ­ ligere havde væ ret Strand el­ ler ialfald meget sumpet Jord­ bund, hvilket fremgaar af gam­ le Dokumenter, og vist er det, at ved Gravning blot et Par Alen i Grunden fandt man det hvide Strandsand. Det Anlæg, som Christian den 4de her paabegyndte, var i første Række en Fæstning, i anden Række Havn. Der blev sam tidigt bygget saavel paa Skanser som paa Toldbod. Først i 1626 tog A rbejdet rigtig Fart. De fornødne Pengemidler maat- te jo skaffes, og dette skete paa samme Maade som altid, naar Kongerne var i Bekneb, nemlig ved at forhøje „Tolden udi Sø og Bælt“. Da Anlæget for en stor Del lagdes i den aabne Strand, var det in tet let Arbejde. Der dannedes Dæmninger og Sten- kister. Vældige Kampestene førtes til Stedet fra Amager og kørtes derfra den lange Vej herud. Ingen Anstrengelse blev sparet, og i 1630 var en­ delig Arbejdet saa langt frem ­ skredet, at Toldboden kunde forlægges fra Knippelsbro her­ til. D en n y e T o ld b o d s Ud­ seende paa dette Tidspunkt kunde nærmest betegnes som en fra Strandbredden langt fremskudt Dæmning paa op­ fyldt Grund, og Dæmningens yderste Punkt har væ ret om­ tren t dér, hvor nu Bombroen

m aat give en Kornsæk til at fylde Sand, som med Guds hjelp skald gjøre det samme. Den allerhøjeste Gud give der­ til Fremgang, hans A llerhellig­ ste Nafn til Ehre, og disse Lande til Gavn og Gode. Vale!“ Kongen har altsaa yderligere villet forstærke Afspærringen paa Refshaleøen, sagtens næ r­ mest for Flaadens Skyld, som senere blev lagt herud efter tidligere at have ligget for­ tøjet i Farvandet ved Nyhavns Hoved. Saaledes stod Tingene, da Christian den 4de døde 1648. E fter megen Omflytten havde Toldboden endelig fundet sit blivende Sted og Havnen faaet en Udvidelse, egentlig langt udover Tidens Krav. Kongen havde, foretagsom og ivrig som han var, selv interesseret sig levende for Toldbodens tids­ svarende Indretning og viste sin Nidkærhed baade i de stør­ ste og mindste Ting. Det er saaledes karakteristisk, a t da det er opdaget, at Bedragerier begynder at gaa i Svang paa Toldstedet i Helsingør, opfin­ der han selv en sindrig Me­ kanisme, der herefter anbrin­ ges paa Told kasserne. Da Svenskekrigen var endt, blev der taget k raftig t fat paa Arbejderne i Toldbodens Nær­ hed, og det var da navnlig Ci­ tadellets Opførelse, det gjaldt. Fra den Tid stammer den saakaldte „Contrescarpen’s“ — det vil sige Langelinies — An­ læggelse. Opførelsen af C ita­ dellet gav forøvrigt Anledning til Rygtet om, at Øresunds­ tolden — som i Chr. den 2dens Tid — skulde flyttes fra Hel­ singør til Hovedstaden, et Ryg­ te, der Intet havde paa sig.

k.

I 1685 paabegyndtes det egentlige Anlæg af Toldbodvejen, eller, som den dengang kaldtes: Broen til Toldboden. Her voxede Brændevinsboder og Kipper op som Ukrudt og fik god Søgning af Toldbodarbejderne og Holmens Folk. Ja — der var sandelig Bo­ der nok at vælge imellem: „K irken“, „H attefu tteralet“, „Strilans“ og navnlig „Brokkensbod“, hvor der vankede de største Snapse for Pengene, og som sammen med „Toldbod-Vinhus“ var blandt de første Bygninger, der opførtes paa Toldbodvejen — begge i Christian den 5tes Tid. Brokkensbod — en lille graa, enetages Bygning — fik sit Navn efter denne Beværtnings Bevillingshaver, J e n s B ro c k , hvis P ri­ vilegium i 1731 overdroges til hans Sønnesøn af samme Navn, der døde i 1780 i saa fin en Stilling som Arkivar i det danske Kancelli med Titel af E tatsraad, en Værdighed, der i Løbet af vor Tid er sunken svært i Kurs, men som dengang ikke voxede paa Træerne. Paa Gadens modsatte Side laa Toldbod Vinhus paa den Grund, hvor nu Frilagerbygningen har Plads. Dens store, tilliggende Have var en Del af den nuværende Søndre Toldbodplads, og i Modsætning til Brokkensbod var den en anselig Bygning med hele 15 Fag til Gaden. Forresten kan der om det nærliggende Terræn meddeles, at det for Spadserende var til særlig Glæde, at der um iddelbart ved Indgangen til Langelinie anlagdes en stor, rund Høj med Bænke og Træer, hvorfra der var en henrivende Udsigt over Rheden — utvivlsomt den Plads, hvor senere den første Esplanadepavillon kom til at ligge.

begynder. Paa Amagersiden ligeoverfor den ny Toldbod var der ogsaa, ved Hjælp af nedsænkede Skibe, frembragt en Grund, livorpaa et befæ stet Blokhus opførtes. Denne Grund, der altsaa var frembragt ved Kunst, frem traadte som en Afslutning af den store, naturlige Grund, R e v s h a le n , der, som en Fortsættelse af Amager, i en stor Bue løb om den nye Havn, men man maa dog vide, at hele det Areal, hvor nu Orlogsværftet lindes, den Gang var aabent Farvand. Det kan altsaa siges, at fra 1630 har den nuværende Havn i sine Grundtræk væ ret tilstede, idet den tidligere Havn blev til „Kanaler“. Men selv om Toldboden toges i Brug, var dog hver­ ken den eller de øvrige Anlæg deromkring færdige, og det bør ogsaa i denne Sammenhæng betones, at Toldboden betrag­ tedes som et Led i Københavns Befæstning til et godt Stykke ind i det 19de Aarhundrede. Told- og M ilitæ retaten herskede i skøn Forening, og betegnende er det, at Toldboden, som en Del af Befæstningen, var omgivet af Palissader. Længe varede det jo heller ikke, før Toldboden kom til at virke i Forsvarets Tjeneste. En halv Snes Aar efter dens kongelige Bygmesters Død havde vi jo Svenskekrigen og Københavns Belejring. Saalamge Toldkammerbygningen endnu ikke var opført, maa det nu ikke have været let for fremmede Skippere at finde ud af, at netop her var Toldboden. I 1635 befaler da ogsaa Hs. Majestæt, at Tolderen H e in e m a r k skal opslaa en P lakat paa Toldstedet, hvor man har at lande. Vejen, der fra Byen førte til Toldboden, gik først over store

1 2 5