S_FørOgNu_1916_2

2 AARGANG N r 14

FØR OG NU

15. JULI 1916

Fortid. Det har derimod Nr. 20 , hvor Hattemager-Dynastiet B o d e c k e r har regeret siden 1861, altsaa i mere end et halvt Aarhundrede. Og før Bodecker var Hattemager K e I d s k o v Stedets Herre. Han var Oberstlieutenant i Borgervæbningen og Fader til afdøde Skolebestyrer Keldskov, hvis Navn var knyttet stærkt til Tivoli, navnlig da R o b e r t W a t t , med hvem han dannede et uopløseligt Duumvirat, var Etablissementets Direktør. Den københavnske Folkevittighed havde iøvrigt ikke været længe om at døbe Nr. 20 med Kælenavnet „Haandklædet“ paa Grund af Husets i Forhold til dets ret antagelige Højde over­ ordentlig paafaldende Smalhed, idet det i sin Facade kun levnede Plads for 2, siger og skriver to, Vinduesfag. I Analogi med Be­ grebet „Haandklæde“, blev Husets Kvist naturligvis døbt „Strop­ pen“, og her i Stroppen, nærmest Himlen, boede i en Aarrække Jomfru V i l h e l m i n e B r e n ø e , en Søster til vor Nationalscenes berømte Skuespillerinde A n n a N ie ls e n . Ogsaa Jfr. Brenøe for­ søgte sig paa Scenen, ivrigt instrueret af H ø e d t, der i sin Be­ undring for Anna Nielsen nærede Haab om at finde Evner ogsaa hos Søsteren. Men hans Haab var forfængeligt. Baade hans og Publikums Forventninger skuffedes, og Jfr. Brenøe trak sig snart tilbage til Privatlivet.

Det var tidligt paa Formiddagen Torsdag den 23. Februar 1893, da Aviserne lod udsprede Løbesedler, hvori det meddeltes Køben­ havnerne, at den store Salomonsen’ske Gaard, Kongens Nytorv Nr. G, stod i Brand. At Bladene foretog et saa extraordinært Skridt, an­ gav tydeligt nok Begivenhedens Vigtighed. Denne Ildløs havde da ogsaa i Virkeligheden sin særlige og alvorlige Karakter, baade paa Grund af de Værdier, der gik tabt, og paa Grund af Ejen­ dommens centrale Beliggenhed, ovenikøbet i et gammelt, tætbe- bygget Kvarter, hvor en Ildsvaade kunde faa skæbnesvanger Ind­ flydelse paa Omgivelserne. Man kunde efterspore Oprindelsen til Ulykken allerede den foregaaende Dag, idet nogle Funktionærer paa et stort Galanteri- lager i Bagbygningen (tilhørende Gros. Wulff) ved Aftenstid havde gjort Ejendommens Portner opmærksom paa en mistænkelig Brand­ lugt. Sagen var bleven slaaet hen. Tidligt den paafølgende Morgen opdagede nogle Tjenestepiger i Sidebygningen, at det var galt fat i det omtalte Lager, hvorfra en kvælende Røg blandet med Ildgnister slog ud. De gjorde øje­ blikkelig Anskrig. Der indtraadte imidlertid nu et Par Hindringer, der blev af stor Betydning for Katastrofens Forløb.

R eedtz-Thotts Palæ.

Bredgade.

Kanneworffs Hus.

Fot. Hude.

K ongens Nytorv Nr. 4,

„Maimorhuset“. I Nr. 18 havde V ilh. H a n s e n sit Musikforlag i Kælderen, ind­ til Forretningen voxede sig saa saa stor, at den i Jan. 1880 måa tte overflyttes til den rummelige Gaard i Gothersgade Nr. 11. Og i Stuen ovenover Vilh. Hansen boede den højt renommerede Barber J a n t z e n . I Lejligheden overst oppe havde i mange Aar den i teknisk Henseende ypperlige Solodanserinde A n n a T y c h s e n (gift med Oberst Tychsen) sit Hjem. Det er jo en selvsagt Ting, at Theatrets Beliggenhed maatte bevirke, at Kongens Nytorv og de tilstødende Gader afgav Bopæle, ligesom nutildags, for en stor Mængde af vore sceniske Kunstnere. Maaske var Theatrets Nærhed ogsaa Skyld i, at den bekendte L a z a r u s ’sk e Theaterforretning, der paa andre Hænder iøvrigt existerer endnu, havde installeret sig i Nr. 16. I de nærmest følgende Ejendomme træffer vi endvidere saa kendte Firmanavne som Uhrmager Ej l e r ts e n , Papirhandler A x el E. A am o d t (nu etableret i Nr. 18), Hofjuvelerer M i c h e ls e n og W e n d r i c h & S o n n e , der havde Terrakottaudsalg i Nr. 8 , en Bygning hvis Uanselighed var saa meget mere slaaende, som den var Nabo til en af det daværende Københavns mest herskabelige Gaarde, Hofurtekræmmer S. M. Sa 1 o m o n s e n ’s stilfulde og smukke Ejendom, ved hvilken vi vil dvæle udførligere end ved de øvrige, dels fordi den, da den ødelagdes ved en Brand, gav Anledning til at Husrækken mellem Store Kongensgade og Bredgade i væsentlig Grad skiftede Karakter, og dels fordi denne Brand i sig selv var en mindeværdig Katastrofe, der uagtet den kun ligger nogle og tyve Aar tilbage, tilmed afgiver et interessant Tidsbillede.

Københavns Brandvæsen havde netop for nylig faaet anlagt Brandskabe til hurtig Allarmering som et af de fornemste Hoved­ led i den nye Brandordning. Brandskabet, der var anbragt paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Østergade, svigtede, — man for­ søgte et andet med akkurat det samme negative Resultat. Ende­ lig maatte man altsaa gennem en Hustelefon give Brandvæsnet Underretning. Disse uheldige Omstændigheder maatte naturligvis i høj Grad begunstige Ildens Udbredelse i et Lager, der ovenikøbet bestod af letfængelige Varer. Man formodede, at Vintermorgenens ex­ ceptionelt stærke Kulde — 11 Grader Reaumur — havde haft Indflydelse paa Al larmapparaterne. Og med denne Kulde kom da endnu en skæbnesvanger Omstændighed til, idet Vandforsyningen under Redningsarbejdet flere Gange svigtede. Man maatte to Hanerne op', — men de frøs ligesaa hurtigt til. Og i Slangerne frøs Vandet ligeledes, saa at de sprængtes. Ved daværende Brandassistent B e n t z e n ’s Ankomst med „første Sprøjte“ stod allerede Bagbygningen i lys Lue, og han indsaa strax, at her forestod en Brand, hvortil København ikke i Aare- vis havde set Mage. Da Branddirektøren, Oberstlieutenant M ey er, og Viceinspektoren C a r l s e n kort efter indtraf og blev klar over den Fare, der truede hele det tætte Bygningskomplex, blev der øjeblikkelig givet Ordre til, at alt, hvad Byens Brandvæsen disponerede over, baade af Mandskab og Materiel, skulde give Møde. Tre Damp­ sprøjter var i næste Nu paa Pletten og tog Opstilling ved Bred­ 159