S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 12

F ør qq n u

15. JUNI 1916

af de danske Majestæter var udset til at komplimentere Kron­ prinsesse Louise, før hun begav sig iland, i en Dampchalup, — iblandt disse Damer vil vi blot nævne Grevinderne D a n n e s k j o l d - Samsøe, A h l e f e l d t - L a u r v i g e n og M o l t k e - B r e g e n t v e d . Og samtidig afsejlede en stor Flok Roforeningsbaade for at lægge sig en haye ude paa Farvandet. Ved Landgangen bød Overpræsidenten, Gehejmeraad B r æ s t r u p , de Nygifte Velkommen til Danmark, og Kronprinsen svarede med følgende Ord: „Vi bringer Dem vor varmeste og hjerteligste Tak for den Modtagelse, der er beredt os i min elskede Fødeby, og vi modtage disse Udtalelser som kommende ikke alene fra Dem men fra hele det danske Folk. Paa min elskede Hustrus Vegne kan jeg tilsige Dem, at hun vil opfatte dette sit nye Fædreland med den samme Kærlighed som det Land, vi nys har forladt. Maatte den Forbindelse, vi nu have sluttet, være et nyt Kærlig­ hedens og Venskabets Baand mellem de trende nordiske Riger! Jeg gentager for Dem vor hjerteligste og oprigtigste Tak.“ Derpaa afsang de samlede Sangforeninger følgende af C a rl A n d e rse n forfattede Digt, hvortil P e t e r H e is e havde kompo­ neret Musiken, og som sikkert er ukendt for vore Læsere.

Ved Vuggens Gænge Sundet sang Om Bod, for hvad i Tvedragt sprang, At ej Du skulde famle. O, hil Dig, danske Kongesøn! Dit Hjertes Valg og Danmarks Bøn Bar her de samme Strømme. Ft dejligt Varsel steg af dem, — Drag med din unge Hustru frem Til Daad og lyse Drømme! Løft højt Dine Taarne, Bisp Axel Stad, Mens Korsbanret hilser fra hvert! Nu kommer, nu kommer, nu følges ad Hvad ret Dit Øje har kært. Og drys Dine Blomster, Du Lilievaand, Udover den straalende Karm, Den bringer Dem Begge Haand i Haand, Som Drømmen det kvad i Din Barm!

tilhøjre skimtes Hotel Toldbod Vinhus, nedbrudt 1892.

Runddelen Toldbodvejen Nr. 60, ved Toldbodporten;

Og hæv nu Dit Hoved, Du danske Svend, Mens Øjet faar spejle Dit Haab, — Her gryr for Dit Fædreland Dagen igen, Her vinder Din Fremtid sin Daab! — —

Stolt glider en Snekke mod Axelstad Med Solglans paa. Om Stavnen sig flokker i munter Rad Skumbølger smaa. Dér Kongesønnen højt under Korsets Flag Staar hos sin Viv. „Nu følges vi fro, mens Danmarks Sag Vies vort Liv!“ Da klinger henover det klare Sund Et Svar fra Land, Saa mildt, saa trofast som Danmarks Mund Det tolke kan: Velkommen Du, der sejler hid Som fordum Dagmar, ung og blid, Til Danmarks Trøst og Glæde! Hvert Smil, Du ser, er Hjertets Røst, Og Hilsnen er den Blomsterhøst, Hvor snart Din Fod skal træde! O, Sveas Kongedatter, Du, Som aarie bøj ed’ hid Din Hu Og valgie her at være, — Sæt trygt Din Fod blandt dette Folk, Thi hvor Du gaar, er Rosen Tolk — Det vil paa Haand Dig bære! Velkommen, Du, der Lyset saa Med os ved disse Bølger blaa, Som skilte Frænder samle!

Efter denne længere Standsning satte Festtoget sig, under jub­ lende Tilraab fra Folkemasserne og under Honnørmarscliens To­ ner, paariy i Bevægelse, men gjorde atter en Standsning, dog denne Gang kun en kort, ved den Æresport, der var rejst foran Christiansborg Slot, og hvor et Kor paa 128 Damer og Herrer af­ sang følgende Strofer:

I Sommersolens fulde Glans Gik Brudetogets lette Dans Igennem Folkets Skarer op til Kongens Sale.

Og Tusind Stemmer paa Jer Vej Har sagt til hende og til Dig, Hvad der i denne Stund er hele Landets Tale. Saa vist som Folkets Haab paany Idag red Sommer sig i By — Velkommen! Velkommen hjem til Danmarks Dale! Velkommen! Velkommen! Velkommen! — Lidt over 1 begyndte Byens Klokker at ringe, medens der paa Slottet blev givet Kur og indtaget Forfriskninger. Det var en licentia poetica, naar Digteren havde sunget om Sommersolens f u l d e Glans. Thi mens Kuren foregik, blev Sol­ skinnet afbrudt af smaa Regnbyger, der dog tilsyneladende ikke gjorde ringeste Skaar i Folkemassernes Glæde. Man ventede tro­ fast, indtil paa Slaget 2l/a Slotsportene aabnedes paany for de kongelige Galakareter. Og i samme Øjeblik brød Solen frem og