S_DanskeHaandværkerlavsSegl

DANSKE HAANDVÆRKE KLAVS SEGL

DANSKE HAANDVÆRKERLAVS SEGL

DANSKE HAANDVÆRKERLAVS SEGL

VED POUL BREDO GRANDJEAN

A V E C U N R E S U M E E N F R A N Ç A I S

GEN G I V NE VED FO TOTY P I AF PACHT & CRONE S E F T ER FØ LG ER

Udgivet paa Bekostning a f Carlsbergfondet

KØBENHAVN I KOMM ISS IO N HOS A/S J. H. SCHULTZ FORLAG 1950

K ø b e n h a v n s KOMMUNEBieUQTEKER

HOV EDSlöLiO i i^KET L Æ S E S A L E N

% . Q O . % G X ti

Å(X.

J . H. SC H U L TZ A/S U N IV E R S IT E T S -B O G T R Y K K E R I K Ø B E N H A V N

FORORD F o r godt et halvt Aa rhun d re d e siden offentliggjorde den af d a n sk La v sh isto rie saa fortjente Forsker, Pro fesso r C a m i l l u s N y r o p et siden da stedse stærkt benyttet A r b e jd e : „D an sk e Ha an d væ rk e rla vs S eg l“ ( T id s s k r ift for K u n s tin d u s t r i, 1 8 9 7 ) , supp leret m e d en A r tik e l: „D a nm a r k s H a a n d væ r k e r la v “ ( T id s s k r ift for I n d u s tr i, 1 9 0 1 ) og yderligere me d „F y n s k e Lavssegl, E n L a v s k am p for og imod Oden se“ ( S amm e T id s s k r ift 1 9 0 2 ) . S a a godt som sam tlige de meddelte Segl va r aftegnede me d ubestridelig D yg tigh e d og kun rent undtagelsesvis svigtende Nø jag tigh ed af K u n s tm a le r E . R o n d a h i , m e d hvem Teksten s Forfatter bro­ derlig maa tte dele Æ r e n for disse Pub lik a tion er. A llerede tidligere havde H e n r y P e t e r s e n skrevet en kor­ tere A f h a n d lin g : „De ældste kjøbenhavnske L a v s - S e g l“ ( T i d s s k r if t for K u n s tin d u s t r i, 1 8 8 5 ) ; Tegningerne her, udførte af M a g n u s P e t e r s e n , er p a a n y gengivne hos N y r o p . N y r o p ’s Redegørelser vrim ler af lavshistoriske Smaa træ k og værdifu lde Iagttagelser. D e r er dog ingen T v iv l om, at Seglene kun var et M id d e l, ikke selve M a a le t. Om Segludgaver i egentlig Fo r sta n d er der slet ikke Tale. — E n sam let Udgave af disse, i flere Henseender vigtige Segl — indeholdende de fuldstændige F igurbeskrivelser, der unægtelig savnes hos N y r o p , en k r itis k An g iv e lse af Omskrifterne og fornødne K i l d e ­ h en visn in g er s am t ikke m in d s t visende den fotografiske Gengivelse af Seglene, som i vore Dag e er den eneste acceptable — har derfor u tvivlsom t længe været savnet og paak rævet. D e t m a a siges, at N y r o p ’s Tek st der­ m e d træder sa a temmelig i Bagg runden , meden s R on d ah l’s Tegninger, p a a faa Undtagelser nær, stad ig vil være et fortrin ligt og supp lerend e H jæ lp em id d e l, men selvsagt a ldrig noget egentlig afgørende Grundlag for den dyberegaaende A n a ly s e . — M a n g e Segl, som va r ukendte for N y r o p , forelægges nu Offentligheden. Nærværende Udgave, der nøje slutter sig til de tre tidligere fra m in H a a n d , er og bliver — en Udgave. Anmeldere, baade Øst og Vest for Sundet, har gentagne Gange bebrejdet m ig , at jeg ikke har fremsat sna rt én, sn a rt en anden Hypo these. D e t turde fa k tisk være overflødigt at paapege, at ubeviste — rimelig vis ogsaa ubevislige — G isn inger ikke hører h jemm e i en Udgave, der kun bør indeholde rent konkrete Op lysn ing er og kun i sjæ ldne Undtagelsestilfælde anføre en Mu ligh ed . D e t er selvsagt et sa a d a n t P r in c ip , som skiller Udgaven fra A fh and ling en , h vis Forfatter kan optræde me d egne M e n in g e r , men rig tignok i Fa re for, at hans A r b e jd e inden længe fa a r et forældet Præg, om det ikke allerede ved sin F rem k om s t vækker de M o d ­ sigelser, som aldrig bør kunn e fremsættes for Udgavens Vedkommende. N a a r jeg — se Udgaven af Herredsseglene — i en N o te til Be sk rivelsen af Roug sø Herred s Segl har anført T h i s e f s B emæ rkn in g om, at de sm a a F igu rer, m e d h vilke det viste svømmend e B l a d er „belagt“, m a a sk e sk a l forestille Rugkæ rn e r1), idet m in afdøde K o llega dog gør opmæ rk som p a a , at disse F igurer, som han iøvrigt selv har fremstillet i lidet korrekt F o rm p a a sin Tegn ing, ikke ligner Rugkæ rn e r og ikke kan være „pa rlen te“ i Forhold til den i Omskriften viste N a v n e fo rm „R o s sen ø “, anker M a g is te r C h r . A x e l J e n s e n i en Anm e ld else af Herredsseglene 2) over, at jeg ikke har anført, at F igu re rn e p a a den i T r a p 3) viste T egn ing er opfattede som sm a a K i r k e r . J e g har fo rskaanet Læ sern e for A ltern a tiv et: Rugkæ rner —

x) Danske By- og Herredsvaaben, Tidsskrift for Kunstindustri, 1894, Særtrykkets Side 59. 2) Fortid og Nu­ tid, XV II, Side 279. 3) VI, Side 334.

501221 X Hil

sm a a K i r k e r , der vistnok vilde have faldet en og anden brav M a n d for B r y s te t; ved nøje Undersøgelse tør jeg absolut ikke garantere for R igtigheden af T r a p ’s Tegners Fo rto lkn ing . D e r im o d h a r samm e A nm e ld e r sik k e rt Ret, n a a r han nævner, at Rosen , „lagt p a a “ B la d e ts K a n t , er „ p a rle n t“ i Forho ld til den nævnte N a v n e fo rm , en H y po th e se , som ikke f a n d t nogen P la d s hos m ig . — I Besk rivelsen af Voldborg He rred s yng re Segl siger jeg: „Monog ram , bestaaende af tre samm en sa tte T a l 1, 2 og 8 “ . Hvorledes kan M a g is te r J en sen bemærke, at jeg ikke ha r „ try k t“ (her menes n a tu rlig vis „an ført“) disse T a l: „de er dog sik k e rt et Ta lmon o g ram efter R en a issan c etid en s S k ik : 21 = V , 2 = B og 8 — H , svarende til Forbogstaverne i a d ­ skillige andre Herred sseg l“ ( altsaa Voldhorg H e rred ). J e g har jo netop — m e d An fø relse af de tre T a l — u d ­ t r y k k e l i g t fremhævet, at det her drejer sig om et M o n o g ram , men rig tignok ikke — m e d Gentagelse af 1 -Ta llet — frem sa t en Hypo th e se , som fo rekommer m ig særdeles dristig. Hv o rfo r ikke 11, 2, 8 eller 18, 2, 8 eller 12, 1, 8 o. s. v. K u n d e m a n da ikke ligesaa godt regne me d to 2-chifrede Tal, f. E k s . 11, 21, 8 eller me d tre 3-chiffrede, f. E k s . 18, 12, 21, i de sid ste to T ilfæ lde svarende til L V H o g S M V , me d ukend t B e ty d ­ n ing . K a n der overhovedet me d Tallene 1, 2 og 8 tænkes p a a andet end Bogstaverne A , B og H , i hvilken Rækkefølge d isse Bog staver end bør nævnes, hvorom det paagæ ldende Ta lmon o g ram intet siger. E r der Tale om en D e v ise eller om et N a v n ? E n D a te r in g af Seglet p a a B a s is af dettes Udseende er som oftest vanskelig, n a vn lig i de P eriod er, hvor Beseglingen blev mere og mere a lm ind e lig benyttet, h vilket maa tte medføre, at flere og flere Gravører toges i A rb ejd e , et Forhold, som atter nød ven d ig v is resulterede i m in d re person lig stilmæ ssig Opfattelse og under­ tiden i en rent sla v isk K o p i e r in g af et ældre Segl eller en ældre T y p e . F o r en tid lig T id s V e dkomm end e er S tilen s U d v ik lin g u tvivlsom t lettere at erkende. Selv i de T ilfælde, hvor et p erson lig t Segl ved H jæ lp af et L e d i Om skriften , n a tu rlig v is først og fremmest Forekomsten af verdslige eller gejstlige T itu la tu re r , kan henføres til en snævert fa stsa t P eriod e, m a a sk e kun til et enkelt A a r — m a n tænke sig f. E k s ., at en K o n g e dør et A a r , efter at han ved sin Tronbestigelse havde ladet S tam p e n udføre, selv d a kan Seglet fremtræde i en saa arka iseret Skikkelse, at m a n — uden den bestemte D a te r in g — let lod sig villede af dets Udseende. I Udgaven af Køb stad sseg len e opstilles en lille Daterings-Oversigt, omhandlende en m in d r e Ræ k k e ældre Segl, delvis affattet m e d velvillig A s sista n c e af M u seum sd ir e k tø r, D r . p h il. P o u l N ø r l u n d . B a a d e han og jeg va r under B e trag tn ingen af de paagæ ldende fotografiske Gengivelser ikke o pmæ rk somm e p a a , at S taden R ib e ’s andet Segl — hvilket iøvrigt fremgaa r af Teksten p a a behørigt S ted — allerede hænger under et B r e v fra 1 3 1 1 ; dette Segl medregnedes nu af os me d Urette til en lille Gruppe, henført til T id e n om k ring 1 3 5 0 1). Fejltagelsen va r ikke særlig stor — men alligevel. I Udgaven af Gildeseglene er tilnærmelsesvis A ld e r anført ved de enkelte S tykk e r, en D a tering , som i nogen Grad lettedes, idet talrige af S tam p e r n e endnu er til Stede. A llere d e en D e l af Køb stad sseg len e lod sig — ogsaa i Overensstemmelse me d D r . N ø r lu n d ’s Opfattelse — ikke datere m e d blot nogen lunde antagelig Sikkerhed. F o r Herredsseglenes Ve dkommende forelaa et lignende Forhold i endnu stærkere Grad. I Ind ledn in g en til denne sid ste Udgave udtalte jeg, at Tavlern e viser Segl, „som m a n uden Tøven kan henføre til den sene M id d e la ld e r, f. E k s . “ — her følger N a v n e n e p a a femten Herreder — „og flere andre, de gu lland ske Segl ikke a t fo rg lemme“. M a g is te r Ch ristian A x e l J en sen sk riv e r i sin nævnte A nm e ld e lse , efter at have gengivet m in første Sæ tn in g i Citationstegn, endt efter Ordet M i d d e l ­ alder og u d e n at medtage „f. E k s . “, at disse m in e Udtalelser ikke synes „u d tømm en d e“. „Der er glemt en hel Serie sk a an sk e S e g l“ o . s .v . N a a r jeg sk river „ f . E k s . “ og „ m e d f l e r e a n d r e “, er da noget g l e m t ? J e g har me d V illie nævn t de, h vad senm iddela lderlig S til angaar, gan ske særlig ty p is k e S tykker, og overladt en nærmere B e d ømm e lse til andre, holdende m ig fjern t fra Hypo th e se r. Id e t jeg tager de kun altfor velvillige B emæ rkn ing e r om m in e sigillografiske A r b e jd e r til Ind tæg t m e d megen T ilfredshed, kan jeg ikke nægte m ig at gengive en Sæ tn ing fra samm e M u s e um sm a n d s Anm e ld else af Købstadsseglene 2); „L id t m in d r e F a g lig ­ hed vilde ma a sk e have været en F o r d e l“. H e r m a a jeg blankt protestere. E r en s a a d an „Fag ligh e d“ virkelig at træffe, regner jeg den for Udg iverens S tyrke, for hans B i d r a g til en Sag, der er Arkæologen s og S ig illo - grafens Fælleseje. — J e g kun d e let imødegaa en anden A nm e ld e r, men nøjes me d det her sagte. *) Fejlen rettet i Supplement til Købstadsseglene, meddelt i Udgaven af Herredsseglene, Side 75. 2) Fortid

og Nutid, X III, Side 196.

M a n vil se, at jeg Gang p a a Gang anfører, at et S ignet — S tam p e n — endnu er i det paagæ ldende L a v s Besiddelse, h vilket viser, at der er givet m ig ønsket A n le d n in g til at tage et A f tr y k . Rette V e dkommende bedes modtage m in T ak . D e r er im id le r tid ingen T v iv l om, at Tilstedeværelsen af en Ræ k k e S tam p e r ikke er kon ­ stateret. I afvigte S omm e r lod jeg — gennem R i tz a u ’s B u r e a u — tilflyde B lad en e Meddelelse om Forbere­ delsen af nærværende Udgave. Bu re au e t anmodede R e dak tion ern e om godhedsfuldt at ville give Meddelelsen en pa sse n d e P l a d s ; den ha r sikk e rt været offentliggjort i Størstedelen af vore P rovin sb lad e. Jeg udtalte ved denne Lejligh ed F o rm o d n in g om, at ad skillige S tam p e r maa tte bero hos de L a v eller H a an d væ rk ssamm en - slu tn inger, der ikke havde ønsket at afgive diverse E jend ele til vore M u se e r, og at jeg derfor vilde være tak ­ n emm e lig for behørig Underretn ing. D enn e F o r an s ta ltn ing resulterede ikke i en eneste O p ly s n in g fra L a v ude omk rin g i L and e t, hvor utroligt dette end lyder. Opfordringen blev kort efter gentaget i den kjøbenhavnske Haan d væ rk e rfo r en ing s M e d lem sb la d , støttet af en va rm An b e fa lin g fra R e dak tion en s S ide. Resu ltatet blev nu — é n Henvendelse til m ig . E n yderligere Gentagelse i det af Fællesrepræsen tationen udgivne M e d lem s ­ blad førte blot til nogle overflødige Op lysn in g er. — D e t er ret uforstaaeligt, at der inden for visse, sikkert ikke faa H a a n d væ r k har været saa ringe Interesse for et A rb ejd e , som i Virkeligheden først og fremmest v il komme de forskellige F a g selv til Gode. N a a r Udgaven her ha r set L y se t, dukker mange S tam p e r for­ moden tlig frem . Desværre for sent. Be k lageligvis har jeg for ad sk illige Segls Vedkommend e nu været nødsaget til at ty til R ig sa rk ivets, K u n s tin d u s tr im u s e e ts og H a an d væ rk e r foreningens Seglsam linger, visende et ret stort A n t a l Lavssegl, næsten alle fremtrædende som A f t r y k i rødt L a k , langt fra saa egnede til Fo tografering som de A f t r y k i graat, der er tagne til Udgaven, og yderligere ofte i højst maad e lig T ils ta n d . J e g h a r endda undertiden maatte nøjes me d R o n d a h l’s Tegn ing er1); sa a d ann e er i enkelte T ilfæ lde medtagne som S u p p lem e n t til et slet A f tr y k . — F lere L a v h a r meddelt, at S tam p e r er bortkomne, hvilket u tvivlsom t m a a være sket i forholdsvis n y T id , i hvert F a l d efter N y r o p ’s ovennævnte Pu b lik a tio n , der, som meddelt, udkom i 1897. Jeg m a a antage, at S ty k ­ kerne i Seglsam lingern e stamm e r fra om trent samm e T id s p u n k t. I dan sk e og svenske M u s e e r og A r k iv e r ha r jeg m ød t den største Imød e komm enh ed og Velvillie. Jeg bringer herfor m in bedste T a k , og henviser til No terne. J e g m a a dog allerede her særligt takke M u s e um s ­ direktør, D r . ph il. H e l g e S ø g a a r d . Som ved Forarbejderne til de tidligere Udgaver blev F a b r ik a n t v. H u t h m ig en u vu rderlig Støtte, h vad de fotografiske Optagelser angaa r; ogsaa han ska l derfor takkes. S id s t men ikke m in d s t rettes en ærbødig T a k til D i r e k t i o n e n f o r C a r l s b e r g f o n d e t for Understøttelse til U d a r­ bejdelsen og betydelige M id l e r til dette Værks Udgivelse.

K jø b enha v n , 14. December 1949

P . B . G R A N D J E A N

*) Gengivne efter Afbildningerne i Nyrop’s Afhandling. Man har først paa et sent Tidspunkt gjort mig opmærk­ som paa, at Originaltegningerne beror i Kunstindustrimuseet.

FORKOR T E L S ER

D. G. & L. S. = C. N y r o p : Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, II, Kbhvn. D. Gi. S. = P. B. G ra n d je a n : Danske Gilders Segl fra Middelalderen, Kbhvn. 1948. D. H. = P. B. G r a n d je a n : Dansk Heraldik, Kbhvn. 1919. D. H. S. = P. B. G r a n d je a n : Danske Herreders Segl indtil 1660, Kbhvn. 1946. D. L. S. = C. N y r o p : Danske Haandværkerlavs Segl, Tidsskrift for Kunstindustri, Kbhvn. 1897. Særtrykkets Paginering anvendes. D. S. = P. B. G ra n d je a n : Dansk Sigillografi, Kbhvn. 1944. D. S. S. = P. B. G ra n d je a n : Danske Købstæders Segl indtil 1660, Kbhvn. 1937. F. L. S. = C. N y r o p : Fynske Lavssegl, Tidsskrift for Industri 1902. Særtrykkets Pagine­ ring anvendes. 1.1. R. & h. S. = Indlæg til Registranterne (o: Kancelliets, fra 1559 til Registre og Tegneiser) samt henlagte Sager. K. M. S. = Kunstindustrimuseets Samling af Lavssegl. P. o. V. = Papir over Voks. R. A. S. = Rigsarkivets Seglsamling. Sv. S. S. = K. G. C ed e rg r en og G o sta v o n S c h o u ltz : Svenska Skråsigill, Stockholm 1944. T. = Trækapsel. V. = Voks.

INDLEDNING D en Omstændighed, at beslægtede Fag stundom tilhørte samm e L av , v ild e u tv iv lsom t, ligesom flere andre Forhold — f. Eks. afvigende B etegnelser for ensartet Haandværk — kræve ret v id tlø ftige Redegørelser, der ikke hører hjemm e i et Seglværk, og som i hvert Fald laa h elt udenfor Udgiverens K om petence. D e t er selv sag t, at Anden-, T rediehaandsoplysninger var uden egen tlig Værdi og iøvrigt lid et stemm ende med P lanen for et strengt sagligt Arbejde. Seglene er ordnede efter de Lav, som næv­ nes i N y r o p ’s allerede om ta lte A fhandling, id et fornødne H envisn inger er foretagne, f. Eks.: Fass- bindere se Bødkere, Fellberedere se Garvere. D e t er og bliver hoved sagelig de v iste Genstande, som kn y tte r Seglene til hverandre i Særgrupper. H ovedparten af denne Sam lings B i l l e d l i g e F r e m s t i l l i n g e r gælder de forskellige L avs Værk­ tøj, R edskaber og Produkter, hvis nærmere Udformning ned gennem T iderne kun kan vurderes af det paagæ ldende Haandværks egne Udøvere. D e t maa dog understreges, at forskellige, nu ikke længere b en y tted e Former sikkert v il være ganske fremmede for vore D ages Mennesker. Selv om m ange af disse Segl kun viser tarvelige Frem stillinger, v idnende om slet Gravørarbejde, m ødes ogsaa fu ld tud harmoniske K ompositioner, ofte af et v ist heraldisk T ilsn it. Den logiske Figur­ d isposition , som kendetegner den gode H eraldik — en Forfaldsperiodes Uhyrligheder lades ganske ude af B etrag tn ing — genfindes Gang paa Gang i Haandværkernes Segl. Ikke faa af disse frembyder im id­ lertid Eksempler paa en saare uheldig Ophobning af Figurer; saa m eget som m u ligt skulde jo gerne med. — Lavsseg lene er som Helhed af b etyd elig haandværks- og ku lturhistorisk Værdi; ikke faa frem­ træder i rent kunstnerisk H enseende som smaa Mesterværker, ogsaa for den, der mangler enhver Inter­ esse for eller K endskab til F igurindholdet. D e t er fristende at nævne Skom agerseglet fra K olding (Tavle 16 c)1), med M inuskelom skrift et af Sam lingens æ ldste Stykker, og Smedenes Segl i samme B y (23 b), b etyd e lig t yngre. B egge er værdige til en Hæderspris. Ogsaa de glimrende S tøv letyp er i Skomagerseg­ lene fra Randers og R ibe fortjener at fremhæves (17 c og d). D e t v il være um u ligt at analysere a lt dette Værktøj, alle disse R edskaber og Genstande paa virke­ lig sy stem a tisk Vis; saadan t er ej heller paakrævet i en U dgave som denne. Der skal saaledes kun gøres R ede for enkelte Hovedtræk, id et flere særlige Fænomener om tales nedenfor under Bemærkninger ved ­ rørende den i Teksten anvend te Beskrivelse. — S læ gtskabet med udenlandske Frem stillinger er ind­ lysende, se om staaende Frem stilling, med H envisn ing til de k jøbenhavnske Garvere, IV. I en Række af Seglene figurerer de v iste Frem stillinger i Skjolde af heraldisk korrekt Form , se saaledes Bagere, I, K jøbenhavn (1 k), Skomagere, I, K old ing (16 c), Smede, Malmø (32 d), Skrædere, V isby (31 g), Skomagere, K jøge (16 b). Indholdet kan ligeledes være ordnet i Overensstemm else med den bed ste Vaabenkunst: Bagere, I, K jøbenhavn (1 k), jvfr. samm e Lav , K jøge (1 n), Giarmestre, I, Odense (7 g). A t Skjoldene efterhaanden mere og mere fjerner sig fra de gode heraldiske Typer, er et Forhold, som under H eraldikens Forfald finder sit S idestykke overalt. I nyere Tid kom H jelmen under­ tid en til, med behørigt H jelm tegn , i V irkeligheden lid et passende for et Haandværkerlav. Der kan altsaa nu være Tale om et fu ldstænd igt Vaaben. Saaledes som e t saadan t ses i de Segl, som førtes af B likkenslagerne, I (3 d), G larmestrene, II (7 f) og Kobbersm edene, I og II (10 k og 1), alle i H oved -

x) I det følgende er Ordet Tavle udeladt.

9

staden , og af Malerne i Odense (11 c), kunde man, hvis Omskriften ikke gav fornøden Underretning, m eget v e l tro a t have et alm indeligt Slægtsvaaben for sig. S ted et her er ikke til B etragtn inger af ren heraldisk Art. Der er dog Grund til at pege paa nogle aldeles forfejlede Yaabenfrem stillinger, forekomm ende i de Segl, som førtes af Skomagere (17 g) og Skrædere (20 1) i R udk jøb ing og af Smedene, II, i Horsens (22 m). A f Langelænderne har b e n y tte t samm e slette Gravør, ses v ed første Ø jekast. — I Forbindelse med Heraldiken kan det passende næv­ nes, a t m ange af L avene har ha ft Forkærlighed for de saakald te Skjoldholdere1). Som saadanne v a lg ­ te s to Gedebukke af de k jøbenhavn sk e Bødkere, IV, (5 d), to Y ildmænd af Rebslagerne, II, i Odense (13 g) og to Løver af Skræderne i Fredericia (18 m). Selv i de Tilfælde, hvor der overhoved et ikke fore­ findes noget Skjold, ønskede man, a t én eller anden Genstand skulde holdes ligesom Sk joldet selv . To Løver var, som det ses, særlig foretrukne. D e holder Kringle (Bagere, Fredericia, 1 e), Lampe (B likken ­ slagere, V, K jøbenhavn , 3 h ) , Foerværk (Bund tm agere, II —IV, ssts., 4 g —i), Skavejern (Garvere, IV, ssts., 7 a), H andske (Handskem agere, N yk jøb in g paa Falster, 8 n), K am (Kamm agere, K jøb enhavn , 10 e), K edel (Kobbersm ede, III, ssts., 10 m) og Saks (Skrædere, I, Horsens, 19 a). I det sid stnæ vn te L a v s næ ste Segl der paa S ted et er det to V ildmænd, som holder Saksen (19 b); det er ogsaa disse m y stisk e Personnager, der løfter en K rone over R edskaberne i et k jøbenhavn sk Væversegl, IV (27 g). E t andet, V II, viser to Løver (27 k). — Seglet skulde gerne se saa fint ud som v e l m u ligt, ligeledes en u tv iv lsom M otivering for den overordentlig hypp ige Forekom st af saa v e l aabne som lukkede Kroner, der forlenede det med et v is t officielt Præg. En lignende Bevæggrund, nu v e l nok parret m ed forstaae- lig Lokalpatriotism e, har sikkert tilsk yn d et en lang Række af vore L av til at bruge Stadens eget Mærke, dog kun und tagelsesvis som eneste F igurindhold i Seglet: Bødkere, K jertem inde (4 m), Slagtere, Fre­ dericia (21 f), Vævere, V I I I og IX , K jøbenhavn (27 1 og m), samm e Lav, N ak sk ov (28 d), i d ettes Segl trængt lid t i Baggrunden af et i Forhold til Vaabenmærket kæmpemæ ssigt Aarstal. Som R egel ønskede man gerne at se L av e ts Art k end etegn et sam tid ig med Anvendelsen af det paagæ ldende Stadsmærke. — D e k jøbenhavn sk e H attem agere, I, fører H oved stad en s fu ldstænd ige Vaaben, paa m eget diskret Maade b lo t forøget m ed en over M idtertaarnet svæ vende H a t (9 k). Tobaksspinderne samm esteds sæ tter de

9 D. H ., Side 217 ff.

10

tre Taarne i e t rigt Rokokosk jold , id et de iøvrigt nøjes med a t lade en eksotisk Mandsperson optræde som Skjoldholder, holdende en lang P ibe; en Tønde og en Merkurstav paa m odsat Side af Sk joldet hen tyder til d ette L avs m erkan tile Karakter (26 m). Ogsaa i H a ttem agerseg let fra Horsens er det S ta­ dens Træ og H est (9 i), som , i Forhold til to H a tte af beskeden Størrelse, dom inerer Frem stillingen; noget lignende gælder St. Knudssk ikkelsen i de Odense H attem ageres Segl, I, hvor en enlig H a t sær­ deles le t kunde overses (9 m). — O ftest tør det dog siges, a t S tadens Mærke og L avets Emblem er spiller sideordnede Roller, se saaledes Taarnene og Møllen i de k jøbenhavn sk e Mølleres Segl (12 f), H u se t med de tre Aarer1) — Tønde og Værktøj i de aarhusianske Rødkeres, I (4 k). Analoge Eksempler fremgaar af T ek st og Tavler (f. Eks. Bagere, Kalundborg, Garvere, I, K jøbenhavn , Handskemagere, I og II, Horsens, Skrædere, II, K jøbenhavn , o. fl. a.). Garverne i Aalborg giver hver Part sit, naar de lader B ymæ rket anbringe i et Skjold, og sæ tter Værktøj paa H jelm en (6 g). Undertiden ses det først­ næ vn te kun som en D e ta ille i den hele F rem stilling. E t af de k jøbenhavn sk e Vævere b e n y tte t Segl, III, viser saaledes S tadens Taarne som forholdsvis sekundær Dekoration , staaende m ellem Sol og Maane og over en Væ versky tte (27 f). Odense B y s L illie optræder endvidere b lo t som B ifigur i flere Segl: Bød ­ kere, II (5 g), H attem agere, I (9 m), Murere, I —III (11 n og 12 a og b), Pottem agere, I og II (12 1 og m), Rebslagere, I (13 f); man kan med god Grund gaa ud fra, at det er samm e B lom st, som, i tredob let A n ta l og paa lange Stængler, genfindes i Skrædernes Segl (20 e —g). Naar Horsens-Garverne vælger to mod e t Træ opspringende Gedebukke, kan der neppe være T v iv l om, a t de har ta g e t Træet (6 i) som den ene af de to Figurer, der kendes fra S tad sseglet. — Aalborgs æ ldste Segl v iser en Borgfrem stilling over de Bølger, som i nyere Tid, udfra en etym ologisk set ganske fejlag tig Op fattelse ændredes til Aal (!). S tadens Skrædere har anbragt tre saadanne under en aaben Saks (18 g), og dermed sikkert m en t a t have g iv e t deres H jem sted , hvad der tilkom det. Deres Lavsbrødre i Aarhus sa tte tre Aarer under Saksen (18 k), ligeledes hen tede fra nyere S tadssegl, hv is B illede allerede er næ vn t ovenfor. — I T ek sten frem sæ ttes endelig en H yp o th ese vedrørende de helsingørske Væveres Segl, netop at hen ­ føre til d et lige m eddelte. I et F aa ta l af alle disse Segl ses Frem stillinger af Helgenfigurer, saaledes Sank t Loye, v a lg t af Guldsmedene i Odense (8 a), K jøbenhavn (7 k) og Y stad (30 b) og af Smedene i de to sidstnævn te B yer (22 o og 32 h). Skomagersegl fra K jøbenhavn viser de to Helgener Sank t Crispinus og Sankt Crispinianus (15 n og o), Bartskærersegl samm esteds fra Sank t Cosmas og Sank t Dam ianos (2 h og i). A lle disse hellige Personer bærer R edskaber og Værktøj, der kendetegner det paagæ ldende Lav. Den vingede og gloriesm ykkede Skikkelse i de Næ stved Skræderes Segl (20 c), Vor Frue i V isby Skoma­ gernes (31 a) og en Mandsskikkelse m ed Sværd og Bog, sikkert Sank t Pau lus, i Skræderseglet fra R os­ kilde (20 k), ses ligeledes i Forbindelse m ed Værktøj; Frem stillingen af Sank t Knud i det æ ldste Segl for H attem agere i Odense er allerede om ta lt. I Modsætning hertil fortæ ller de Horsens-Sm edes sid­ dende Sank t Peter, med N øglen (22 1) ganske v ist, hvem man har for sig, men in te t om L avet selv; se ogsaa den ikke genkend te H elgen i det æ ldste Skomagersegl fra Malmø (30 f) og den nøgne Mands­ skikkelse med H ellebard og R igsæble, som Bagerne i Odense lod frem stille i deres særprægede Segl (2 c og d). S idst skal lige nævnes Mandspersonen i Malmø-Barberernes Segl (29 b) og de allegoriske K vindeskikkelser, der figurerer i sene Segl for Bryggere, IV, og Brændevinsbrændere i K jøbenhavn (4 c og e). E n højere Symbolik træffes i nogle enkelte Tilfæ lde i Frem stillingen af A g n u s D e i — Gudslammet med Opstandelsens Sejersf ane — forekomm ende i ret smukke Segl, førte af Handskem agerne i K jø­ benhavn, II (8 k), og af deres helsingørske Lavsfæ ller, II (8 g). Naar henses til, at dette Fags Mænd i Næ stved , i m eget passende R elation til Professionen, sa tte et alm indeligt gaaende Lam i d e r e s Segl, unæ gteligt af mere prim itiv t Udseende (8 p), kunde man maaske a p r io r i være fristet til at tage den førstnæ vn te sublime F igur m indre højtideligt. Agnus D ei er dog ogsaa langt tidligere va lg t af andre Lav; den figurerer i det af Slagterne i Basel førte Segl2), som maa henføres til det 14. Aarhundrede, og her samm en med en Vædder, der, ogsaa staaende i d ette L avs Fane, v el kan betragtes som h envi­ sende til H aandvæ rkets Art. D e t skal yderligere anføres, at ogsaa Garverne i Y stad b en y tted e et Segl

x) D. S. S., Side 20, Tavle 2 c. 2) W. R. S t a a h e lin : Baseler Zunftwappen, Archives Héraldiques Suisses, 1929, pag. 137.

11

2 *

med A gnus Dei, nu i liggende Stilling (29 h). A t de A ssens-Bagere anbragte et gaaende Guds Lam paa H jelm en over det Skjold, hvori ses en ganske prosaisk K ringle (1 d), har den h elt naturlige Forklaring, a t det var S tadens Mærke. — D e Svendborg-Skom ageres Ibskal (17 n) var Sank t Ja cob ’s Sym bolum . Naar V iborgs H attem agere sa tte Adam , E va , Træet og Slangen i deres Segl (9 r), laan te de denne F rem stilling fra B y en s egne Segl; hvorfor samm e Stads Skomagere foretrak en B ikube (18 c), faar staa hen. A t Garverne, III, i K jøbenhavn lod H jelm en over deres Skjold pryde med en F rem stilling af Fru Ju stitia , holdende Sværd og Vægt (6 m), viser en Symbolik , som andre Folk sikkert kunde hav e an vend t med ligesaa god R et. I F ortsæ ttelse af oven staaende Bemærkning om det dagligdags Lam skal det tilsid st nævnes, at det af de Bund tm agere i Malmø førte, m eget gam le Segl ogsaa viser et Lam (29 d), og a t Egern, Gede­ bukke og H jorte, som rim eligt er, figurerer i Segl, tilhørende Bund tm agere, Garvere og H and skem a­ gere, for hvem Læder af forskellig Art — og tilb ered t paa forskellig Maade —.v a r E t og A lt (B und t­ magere, I, K jøbenhavn (4 f), Garvere, A ssens (6 h), Horsens (6 i), K jøbenhavn , I og II (6 k og 1), Randers (7 b), Svendborg (7 c) og Viborg (7 d), H andskem agere, Horsens, I (8 h), Næ stved (8 p), R an ­ ders, I og II (9 c og d)). D e k jøbenhavn sk e Garveres Segl, III, (6 m), viser en liggende K o, særdeles passende for d et Fag, som „barkede“ Kohuder1). — D en staaende Okse i Slagternes æ ldste Segl samm e­ steds fra (21 k) har naturligvis en hel anden B e tydn in g (jvfr. II (21 1) sam t samm e F ag i H elsingør, I og II (21 g og i) og i Odense (21 m)). — D obbeltørnen i talrige Skomagersegl hen tyder til den krigerske B edrift, som — under Kamp med hedenske Stamm er i 1370 — efter Sagnet udførtes af en Mand af P rofessionen, H an s fra B y en Sagan i Schlesien. Som Tak skal K ejser Rudolf have g iv e t hans Værk­ fæller R e t til at føre Fuglen i Segl og paa Fane2). Den staar derfor i en hel anden Forbindelse med Seglene end alle de andre her næ vn te Frem stillinger. D e m eddelte B e s k r i v e l s e r af F igurindholdet er, saa v id t m u ligt, affattede i nøje Overensstem ­ m else med heraldisk Sprogbrug og med Anvendelse af særlige F agud tryk , o ftest le t forstaaelige. For ikke a t besværliggøre en um iddelbar Opfattelse, navn lig af lange og indvik lede Beskrivelser, er der dog i v isse T ilfæ lde gjort tyd e lig e Und tagelser fra Reglerne. Opmærksommme Læsere v il yderligere Gang paa Gang — i R ela tion til en B eskrivelse af e t noget lignende F igurindhold — uden Vanskelig­ hed kunne kon statere tilsyn elad end e Inkonsekvenser, som im idlertid dels skyldes T ilstedevæ relsen af en eller anden sekundær D e ta ille i den hele F rem stilling, dels et rim eligt H en syn til Letlæ selighed. D e t har kun ren t und tagelsesvis væ ret nødvend igt at se h elt bort fra det klare Sprog, som ta les af alle Landes Heraldikere, og m ed beslægtede U d tryk paa alle Tungemaal. Heraldikens sproglige K onstruk tioner baseres paa den af en v is S tivhed prægede Frem stilling; naturalistiske B illeder kan ikke to lkes rettelig. Ogsaa v isse b estem te Anordninger maa forefindes. For a t nævne e t Eksempel. H osstaaende T avles F ig. 1 viser en med Spidsen nedaddrejet V inkel — U d ­ tryk k e t nedaddrejet er iøvrig t ikke nogen heraldisk Term inus — „lagt p aa“3) en nedadvend t, aaben Passer; det er overflødigt at tilføje, at Figurerne krydser hinanden. Man kan med god R e t sige, a t der her er Tale om en heraldisk K on struk tion . Er B illed et derimod frem stillet, som v ist i F ig. 2, bliver F agud trykk et „lagt p aa“ selv sag t ikke anvendeligt. D e t v il nu være rim eligt at sige, at V inkelen kryd ­ ses af Passeren, naturligv is med sam tid ig A ngivelse af de ovenfor nævnte Positioner. — Mange Gange viser ikke m ind st smaa Figurer i disse Segl saa stor Skødesløshed fra Gravørens Side, at Forhold som f. Eks. de anførte ikke med Sikkerhed kan identificeres; i andre Tilfæ lde er det A ftrykk et, som er uklart, se F ig. 3. E fter alm indelig Sprogbrug nødes man her til a t bemærke, a t den ene F igur krydser eller korser den anden. I sid stnæ vn te Fald , F ig. 4, skulde en oprejst Hammer en ten være „lagt p a a “ en „b jæ lkevis“4) liggende Nøgle eller om vend t. D e to „kryd slagte“5) Nøgler, F ig. 5, kan m eget v el b etegnes som frem stillede i denne Stilling, selv om de vises paa ubehjæ lpsom — eller u tyd elig — Maade, F ig. 6. D isse faa Eksempler turde være tilstrækkeligt op lysende som Vejledning. I A lm indelighed er de forefundne Skjolde ikke klassificerede. Adskillige unddrager sig iøvrigt h elt en nærmere Beskrivelse. R unde og ovale Skjoldformer anføres, ligesom det bemærkes, at Talen er om et K artouche- eller Rokokosk jold , begge ganske uheraldiske. Med H en syn til Kroneformer skelnes b lot

x) D. L. S., Side 19. 2) Ssts., Side 7. 3) D .H ., Side 118. 4) Ssts., Side 108. 5) Ssts., Side 109.

12

m ellem aabne Kroner og Bøjlekroner. De Gang paa Gang v iste Gengivelser af Stædernes Vaabenmær- ker beskrives slet ikke; H envisn ing til Udgaven af K øb stad sseglene tør være tilstrækkelig, om ikke senere Frem stillinger bør raadspørges. — D et er ind lysende, at en nærmere A ngivelse af selve de egen t­ lige F igurers Udseende ikke kan foretages. Heller ikke de forholdsvis faa m enneskelige Skikkelser ana­ lyseres, saaledes som T ilfæ ldet er i Udgaven af G ildeseglene. I A lm indelighed bliver det F rem stillin ­ gen selv, som taler; alle de beskrevne Segl genfindes jo paa Tavlerne. H elt um u ligt v ilde det være at beskrive „Skjoldholderne“1), Y ildmænd, Løver o. a., paa fyldestgørende Maade. Medens T ilstedevæ ­ relsen af forskellig, mere væ sen tlig Dekoration, f. Eks. Palm egrene eller Egekrandse, altid anføres, er m indre frem trædende Udsm ykn ingselem en ter som Hovedregel uom talte; d ette gælder f. Eks. K on ­ soller og „Grunde“2), tjenende som Basis for Frem stillingen, Sm aaornam enter i Seglfeltet o. 1. A ffattelsen af O m s k r i f t e r n e („Legenderne“), som B egel m indre paaagtede end de billedlige Frem ­ stillinger og dog undertiden mere bemærkelsesværdige end disse, viser saare ofte, at Lavenes Mænd ikke havd e deres Styrke in litteris, denne Vending ta g e t i sin dobbelte B etydn in g . Fejl og Mangler bør neppe udelukkende skrives paa Gravørernes Hegning. En lige fra M iddelalderen b en y tte t Formel anførte principalt Seglets Art, S ig illum , Secretum, Signe- tum , dernæst Ejeren eller E jerbegrebet og sidst Stedangivelse. — Om virkelig Art var der for hele denne Seglgruppes V edkomm ende aldrig Tale. Betegnelser bruges følgelig rent i Flæng. Naar Guldsmedene i K jøge saaledes anvender Ordet „Sekret“ i deres Seglom skrift, har de neppe ha ft nogensomhelst nær­ mere Forestilling om dets oprindelige B e tydn in g3). — U ta lte Omskrifter b egynd te med det S \ der k a n op fa ttes som en Forkortelse af alle de tre nævn te latin ske Ord, og som var saa van lig t, at selv danske Omskrifter indlededes paa denne Maade, se Kold ing Handskem ageres Segl, jvfr. de K jøge B a ­ geres. En Redegørelse for den Form , under hvilken Ordet Segl og tilsvarende B etegnelser forekommer, ses nedenfor i særlig Forbindelse. — Man tør neppe gaa ud fra, at det af Handskemagerne, I, i H el­ singør b en y tted e Ord „S tem pel“ v il vise, a t et egen tligt Segl ikke foreligger. Seglet er derfor m ed taget. E t Par Eksempler paa latinske Omskrifter: Sigillum chirurgorum Haffniensium Danorum eller — aurifabrorum civ ita tis O ttoniensis fremkalder ingen Kommentarer. D e er, som flere andre fuldkom ­ men regulære, her gengivne med op løste Forkortelser, altsaa uden det kritiske Apparat, for hv ilk et der senere skal gøres Rede. Ved Samm enligning med Tavlerne henvises til Tekstens Gengivelse af Om- skrifterne.

i) D. H ., Side 217 ff. 2) Ssts., Side 227. 3) D. S., Side 107 f.

13

E jerbegrebet er kun und tagelsesv is id en tisk med selv e B etegn elsen for H aandvæ rket eller rettere sag t for dets Udøver: Skomagerens Indsegl i Aars (Aarhus, I). D e t bemærkes, a t der for d e tte og de følgende Eksemplers Vedkomm ende ikke regnes med den originale Ortografi, som v il fremgaa af T ek ­ sten til de respek tive Segl, ligesom det straks bør siges, a t der, hvad de neden staaende Eksem p ler angaar, hverken nu eller senere i denne U d gav e er ta g e t H en syn til en syn lig D eling af Ord eller af disses enkelte Stavelser, af Gravøren m arkeret v ed smaa K ugler eller andre Adsk illelsestegn . En saadan D eling kan forøvrigt ikke altid kon stateres med fu ld Sikkerhed. A t D elinger ikke overholdes, resul­ terer i Gengivelserne: Maribo Skom agerlavs Segl (ikke Skomager L av s Segl) og Skomagernes L av s­ signet i R osk ilde (ikke Skomagernes L av s S ignet). V i opererer a ltsaa baade med Begreberne Segl og L avssegl. Forholdet bliver klarere i den v iste Gengivelse med Versalier. Naar alle Segl er afb ildede paa Tavlerne, har Udgiveren form en tlig R e tten til en saadan Frihed. Som H ovedregel viser E jerbegrebet baade, h v ilk e t H aandværk, d et drejer sig om, og B etegn elsen for Samm enslu tn ingen som Corpus. Forskellige R edak tion er forefindes, som o ftest betingede af Sprog­ brug. U ndertiden er L av e ts Mænd i Egenskab af Seglejere angivne ved den enkelte: K alundborg Sko­ m a g e r s L avssegl, I, S k o m a g e r e n s (R ibe), som o ftest dog i F lerta llet: M iddelfart S k om a g e r e s , Sko­ m a g e r n e s (Kalundborg, II). Ogsaa i en la tin sk Omskrift træffes Enkelttalsform en : Sigillum aurifabri (Guldsmede, Aalborg). H ertil slu tter sig Omskriften: Skjelskør Skomagerlav, uden flere Ord, endvidere: S k om a g e r ia v s S ignet i Helsingør, III, Maribo Skom agerlavs Segl, jvfr. D e t loblige Bagerlavs Ind­ segl (K jøbenhavn , II), en unægtelig bedre Form , sam t S k om a g e r la v e ts Segl (Aarhus, II). — B e teg ­ nelsen L av — Laug, L avg, hvor U , som næ sten altid i ældre Omskrifter er e r sta tte t af V, Lau, Laf, Lauf, Lag — er langs den h ypp ig st b en y tted e, for ikke at sige næ sten eneraadende. D e t andet Ord „Am t“ kendes ikke b lo t i ty sk e , m en undertiden — f. Eks. Skomagere, II, K old ing — i danske Om- skrifter, hvor „Em b ed e“ ogsaa træffes (Bødkere, I, K jøbenhavn ). Snedkerne i N yborg taler om L av og Am t paa en Gang, en Slags forstærkende U d tryk , som fak tisk er en P leonasm e. — N ogle enkelte Gange betegnes Seglet som tilhørende L av shu set (Bryggere, III, K jøbenhavn , H andskem agere, Sax- kjøbing, Vævere, Helsingør), ligesom det i Om skriften karakteriseres som et „Ladeseg l“, „Laden siegel“ (Bødkersvendene, K jøbenhavn , Vævere, V, ssts.). Den særlige T ilføjelse forekommer, naar Omskriften ta ler om det „ lovlige“ L avssegl (Garvere, III, K jøbenhavn ) eller om det „ re tte“ (Murere, I, Odense). Skomagerne i Horsens er endog saa op ly ste, at de fører et S ig illum p u b lic um 1). I disse T ilfæ lde understreges Seglets juridiske og officielle B etydn in g . B en y ttelsen af et Ep ith e ton ornans: lieblich, løblich eller „loblige“ (Kobbersm ede, I og II, K jøb en ­ havn , Bagere, II ssts.) gælder L av et. Ordet Meister eller Mester træffes und tagelsesvis (H attem agere, I, Murere, I, og Tømrere, alle i Odense); at Seglet baade repræsenterer „Meister und G esellen“ ses ogsaa kun faa Gange (H attem agere, II, Odense, K lokke- og K andestøbere, K jøbenhavn ). Omskriften „Aller- m and og a l l e Lavsbrødre“ (Smede, Svendborg) — og flere Ord findes ikke — viser en anden T ilføjelse; den genfindes i de Landskrone-Skomageres Segl, b etegn e t som „alle B rødres“. — L oya liteten giver sig unægtelig Udslag, naar de k jøbenhavn sk e Bødkere, IV, i Omskriften pranger m ed deres „allernaadigst forund te L a v “, ja tilm ed nævner K ongen s N avn , eller naar Gørtlerne samm esteds, I, betegner deres „Am t“ som „det kongelige“. Omskriften i det sid ste F ag s næ ste Segl, II, kan nævnes paa d ette Sted. Her ta les om: D e t lille Gurtleram ts Segl, u tv iv lsom t kun et k lod set U d tryk for, at Seglet er af m indre Størrelse end det foregaaende, altsaa a t forstaa „G ørtleram tssegl“; „Das kleine Handwergssiegel in K op enhagen“ (Garvere, II) siger ganske det samme. — I nyere Segl træffes B egrebet „Brødreskab“ (f. Eks. Bødkere, II, Aarhus) eller „Broderskabet“ (Rebslagere, II, K jøbenhavn ). H vad de særlige Svend elav endelig angaar, nævnes de altid som saadanne i Seglet, hv is d ette da ikke fremtræder som ført af F ag e ts „O ldgesel“ eller -geseller (Rebslagere, II, Odense, Murere, IV, K jøbenhavn ). Omskrif­ ten: „Vi sam tlige K amm agersvende i K jøb en h a vn “ tyd er paa en v is Selvfølelse. Ogsaa anden sted s siger den, at Seglet gælder „ sam tlige“ Svende (H attem agere, II, Aarhus, III, Randers). Forskellige af disse Segl — man erindrer, a t Ortografi og Bøjninger stad ig normaliseres her i Ind­ ledningen — viser det dem on strative Pronomen: D e tte Indsegl hører til o. s. v . (Rem snidere og Sadel­ magere, I, K jøbenhavn , jvfr. Skomagere, I, og Slagtere, I ssts.), D e tte er Bund tm ageres — — Ind-

*) D .S., Side 31.

14

segl — (I, K jøb enhavn , jvfr. Bagere, II, Helsingør, Guldsmede ssts., Skomagere, I, Holbæk), D e t er Vævernes L avssegl (III, Malmø, jvfr. Rebslagere, I, K jøbenhavn ). Saadanne A ffattelser har gam le Aner. D er kan — nærmest som et Kuriosum — lige være Grund til at m eddele Omskriften paa det af V ilhelm Erobreren som H ertug af Norm and iet i 1069 førte Segl: H oc Normannorum W ilelmum nosce patronum ; den er, som det ses, tilm ed affa ttet paa leoninsk Versemaal. E t „Ce e s t“ eller „C’e s t“ be­ gynder L egenden paa m iddelalderlige franske Segl.1) L avene var for R esten her i Landet ikke ene om noget lignende.2) — E jergen itiven forstærkes ved sam tid ig A nvendelse af det possesive Pronomen: D er F iltm acher von Alburch i h r Am tssiegel (H attem agere, I, Aalborg, jvfr. II og III, Randers). I sjældnere Tilfæ lde er Ordet Segl h elt udeladt: Bødkerembede i K jøbenhavn 1584, I, A ssens Skomager­ la v 1608, Buchb inder in K openhagen, I, uden andre Ord, hvortil kommer den ubehjæ lpsomme A ffat­ telse: D e t er Skræderlav i Assens. Naar Væverne i Slangerup i Omskriften — ogsaa uden Forekom sten af Ordet Segl — taler om et „Signum v e r ita tis“, har de neppe ha ft K endskab til, a t d ette U d tryk forekommer i M iddelalderens Sekreter, uden yderligere T ilføjelse. Latinen var Seglenes Modersmaal, ogsaa b en y tte t af en Række danske Lav. I d ette Sprog ses Ordet „con v iv ium “ som B etegn else for Lavskorporationen3). V i træffer f. Eks. et Sigillum conv iv ii hos Skomagerne, I, i K olding, i Svendborg og i Malmø sam t hos de Horsens-Sm ede, I. D isse sidste nævner sam tid ig deres Segl som tilhørende et convivium Sancti P etri, uden dog derfor at udelade Betegnelsen for dem selv. Seglet kan følgelig ikke forveksles med et særligt G ildesegl. Nogle L av har betjen t sig af e t „Sigillum officii“ (Slagtere, Malmø, Smede, Y stad og Skrædere, V isby), id et Skomagerne paa sid stnæ vn te Sted har foretrukket et „Sigillum so cie ta tis“. D e t tred ie Led i Omskriften, Angivelsen af Sted — Aalborg Bageres Lavssegl, Bagernes Lavssegl i Helsingør, ev en tu elt uden Præposition foran S tednavn et — giver ligesaa lid t som de ty sk e A ffattel­ ser An ledn ing til nærmere Om tale. D e t er overflødigt at gaa ind paa fejlagtige Konstruktioner. — I de la tin ske Omskrifter ses — ofte abbrevierede — ad jek tiviske Former af S tedn avn et (Skomagere, Hor­ sens, samme, II, K jøbenhavn , Smede, I, Helsingør, Skomagere, II, Malmø, Slagtere ssts., Smede, Y stad ), i et enkelt Tilfælde: a c iv ita te H afn iense (Smede, I, K jøbenhavn ), om N a vn e t da ikke — i dansk eller ty sk Form — staar efter en Præposition: in eller de. Naar Skomagerne i Næ stved lader deres Omskrift slu tte: in N eswedis, har man form odentlig regnet med en loka tiv isk A b lativ, forud- gaaet af den i saa Fald m eningsløse Præposition. Som i danske K øb stad s- og Herredssegl træffes et Par nærmere Stedangivelser: in D ania (Smede, I, Helsingør), in Gotlandia (Skrædere, V isby) og — som allerede næ vn t i det foregaaende — et „Danorum “ hos de k jøbenhavnske Kirurger (Barberere, II). Forlades Seglene med de nogenlunde regelrette Omskrifter, træffes A ffattelser uden Angivelse af S t e d , id et C itationstegn i de følgende Linier viser, at Omskriften er g en g ivet med sin egen Ortografi og i sin H elhed, saaledes: „Skrederlafen“ (I, Svendborg), „Schrøderlags Segel“ (Viborg), „Skomager- laugets Am tsseg l“ (ukend t Sted), den sidste visende en tidligere næ vn t P leonasm e, og „Bagerlafs In seg l“ (I, Svendborg) sam t endvidere Omskrifter uden Angivelse af L a v e t s A r t : „Assens Laugs Segel Anno 1716“ (Handskemagere), „Am tssiegel der Meister tho Otense (Barbererne). — Paa et Baand over F iguren i det af K jøbenhavn s B likkenslagere, II, førte Segl læses kun „Am b tssiegel“, som alm in­ delig Omskrift b lot „Menige L a v “ (Smede, I, Odense). — I flere Tilfæ lde bestaar Omskriften kun af et Ord, v isende S tednavn et, ev en tu e lt med tilfø jet Aarstal: „Neoburgensis“ (Skrædere, I, Nyborg), „Y stad ien sis“ (samme, Y stad ), „Neoburgensis 1610“ (Skomagere), „K oppenhagen“ (Vævere, I og II), „Slanggerup 1557“ (Skrædere). D e latinske A d jek tiver kan oversæ ttes „nyborsk“, „y stad sk “ eller, for at ta le ha lvvejs Latin, ystaden sisk . Skal her tænkes noget underforstaaet og da hvad? Uden at komm e ind paa lavsh istorisk Omraade bør det lige bemærkes, at et, af Saddelmagersven­ dene i Faaborg b en y tte t Segl fra en sen Tid i Omskriften betegnes som „Fremm ed tegn“, og at de aar- husianske Skræderes Segl — med Aarstallet 1709 — viser, at det har været b estem t ved Udfærdigel­ sen af Pas (o: Svendenes „A fskedspas“). Ogsaa indenfor denne Seglgruppe træffes Sentenser i Omskrifterne, ja tilm ed som deres eneste x) Se J. R om a n : Manuel de Sigillographie française, Paris 1912, pag. 224 og 246. 2) Se D . S., Side 292 og 302 med Henvisninger til D . H. S. 3) Jvfr. D . S., Side 304 ff. 15

Ord, i R egelen dog efterfu lgt af et Aarstal. En Række Murersegl viser L av e ts gam le Fyndsprog: Wer G ott vertrau t, h a t woh l gebau t, id et afvigende Ortografi forefindes. I Forbindelse m ed det frem stillede Værktøj siger disse Ord A lt, m en rigtignok In te t om L a v e ts H jem sted . Naar de k jøbenhavn sk e Vævere, III, lader D ev isen „Soli Deo gloria“ indgravere i deres Segl — „Kopenhagen 1648“ tilfø jes — b liver det den i Sk joldet frem stillede Væ verskytte, som fortæller, hvem man har for sig. D e t maa, hvad for­ skellige Om skriftsredaktioner iøvrig t angaar, stad ig erindres, at Seglenes F igurindhold i de aller fleste T ilfæ lde ingen T v iv l lader tilbage om L a v e ts Art. Selv det enkelte Ord b liver tilstræ kk eligt, naar Figurerne giver Besked . U nd tagelser er allerede næ vn te i det foregaaende. — I to L inier under F igur­ frem stillingen, altsaa ikke som Omskrift, viser H ov ed stad en s Brændevinsbrænderes Segl den djærve Sentens: „Af Korn dryber Fæ dm e“, unægtelig af en anden K ategori end de ovennæ vn te. Aarstal træffes i talrige af Lavenes Segl, i Omskrift eller F elt. D e t er ved et B lik paa F rem stillin ­ gens S til i m ange Tilfæ lde ganske ind lysende, at det forefundne A arstal ikke daterer Stampen . A t gøre R ede for det Aarstal, som refererer sig til det paagæ ldende L avs H istorie, falder udenfor nærværende U d gaves Ramm er. O ftest er der ikke Tale om e t sigillografisk Forhold. Man kan i denne Forbindelse pege paa, at de k jøbenhavn sk e Sadelmageres Seglom skrift (IV ) slu tter med en fu ldstænd ig Datering: 12. April 1797. N y r o p bemærker, at der burde h av e sta a et 21. April, D a to for den kongelige B e v il­ ling, som forenede R em snidere og Sadelmagere i et L av1). E t saadan t Eksempel opmuntrer ikke den uden forstaaende til lavsh istoriske Ekskursioner. — F lere Aarstal kan m ed nogenlunde Sikkerhed siges at give Oplysning om T iden for Forfærdigelsen af den paagæ ldende S tampe. L igesom i m ange K øb ­ stad s- og Herredssegl ses ogsaa for L avsseglenes V edkomm ende — men kun i beskeden t A n ta l — de Aarstal, som betegner Hyldinger: 1584, 1608, 1610, 1648 og 1655. Naar Væverne ud ta lte deres Soli D eo gloria i Forbindelse m ed A arstallet 1648, tør man m aaske tro, at Valg af D ev ise hen tyd er til, at L and et havd e faa et en ny Hersker. O m s k r i f t e r n e s G e n g i v e l s e er i O verensstemm else med det Princip, der fu lgtes i Udgaverne af K øb stad s-, Herreds- og G ildeseglene2). D e v ises med Versalier, ev en tu elt — i de T ilfæ lde, hvor Gravø­ ren har b e tjen t sig af „Skriveskrift“ — med store og smaa kursiverede Bog staver, eller ogsaa med Fraktur, svarende til M inuskier. D e t for Abbrevationers Vedkomm ende tilsa tte ses med K ursiv. Da denne Skrift ikke forekommer for Frakturens V edkomm ende, har det været nødvend ig t a t t y til smaa la tin sk e kursiverede Typer. — Undertiden kan det ikke m ed B estem th ed afgøres, om en A bbreviation v ed K on trak tion i V irkeligheden foreligger; et enk elt B o g sta v kan m eget v e l være glem t af Gravøren. A t her i saadan t T ilfæ lde regnes m ed en K on trak tion spiller ingen større Rolle. Der tag e s in te t H en syn til „ om v end te“ Typer, fremkomne v ed den p o sitiv e Gravering, som resulterer i det n ega tiv e B o g sta v , ej heller til A d sk illelsestegn eller lignende, a lt ty d e lig t v ist af A fbildningen. Manglende, men u tv iv l­ somm e B og stav er er tilsa tte i [ ], hypo th esisk e T ilføjelser i ( ), T ilføjelser efter et citeret, m en ikke afb ildet Eksemplar af det paagæ ldende Segl m ellem to lodrette Streger: ||, id et Prikker eller v an d ­ rette Streger iøvrig t b en y tte s efter de i de anførte Udgaver næ vn te Regler, hvortil nærmere henvises. E t (!) er kun tilsa t, naar der kunde være Tale om en alm indelig Trykfejl. Mere eller m indre radbræk­ kede eller m angelfu lde Ord, f. Eks. v isende e t udelad t G enitiv-S, er ikke efterfu lgte af en saadan T il­ føjelse. Saa snart det drejer sig om Omskrifter, affattede i Modersmaalet eller i det ty sk e , undertiden h a lvv e js p la tty sk e Sprog, træder M isforstaaelser, ja endog ganske notoriske Fejl — og her sigtes ikke b lot til de ortografiske — saa ty d e lig t frem, a t de uvægerlig falder enhver i Øjnene. H vad saadanne Anorm aliteter angaar, er Om skriftens K on cip ist eller Gravøren — hvem af disse to, der har begaaet Fejlene, kan selv sag t aldrig afgøres — ofte lang t ude. Foreligger et slet Eksemplar af et eller andet Segl, og skal m an gæ tte sig til u tyd elig e eller m anglende Bog staver, i H enhold til Gravørens sand syn ­ lige D ispo sition f. Eks. til fire, fem eller seks, m aaske til et længere S tykk e af Omskriften med e t ikke b estemm elig t A n ta l Bog staver, id et der ogsaa m aa regnes med Mellemrummene mellem to eller flere Ord, er det ind lysende, at A rbejdet vanskeliggøres, om A ffattelse eller Ortografi spiller En e t Puds. A lene det lille Ord „Seg l“ træffes i denne U dgave med følgende Bogstavering: Segl, Seil, Seyl (fire 9 D. L. S., Side 34. 2) Se D. S. S., Side 11 f og 61 f., D. H. S., Side 17 f., D. S., Side 314 ff. 16

B og staver), Segel, Seigl, Seyel, Zegel (fem Bogstaver), Seigel, Zeigel (seks Bogstaver), hvortil kommer Sigil, Segil, Sigel og Siegel. D en beslægtede B etegn else „ Ind seg l“, af det i M iddelalderen b en y tted e Verbum in sigillare, mødes under Formerne Insegel, Insigle, Ingsiel, Insceil (ligeledes sy v Bogstaver), Indsegel, Insegele, Inseggel (o tte Bogstaver) og In tsilgel (ni B ogstaver), i A n tal forudgaaede af Insegl (med kun seks B og staver). Ordet „S ign et“ bogstaveres Z ignet, S ignete, Singnet, Singnete, Singenet, Segnet og Segenet. — D e t er ikke underligt, at de to ty sk e B etegnelser „Petsch ier“ og „P etsch a ft“ optræder i de besynderligste Forklædninger: P idzer (Snedkere, N ak skov), Pusier (Skrædere, R ibe), P tie, form oden tlig en Forkortelse (Smede, N ak skov), B istzier (K lokke- og K andestøbere, K jøbenhavn ), P etsk a ft (H a ttem agere, II, Aarhus), P itsch a f (Bund tm agere, IV, K jøbenhavn ), P ib ssk a t (H a ttem a ­ gere, II, Aalborg) og P id skaf1) (H attem agere, III, Randers). A lle disse Former har nærmest Kuriosite­ ten s Interesse, men dog yderligere B etydn ing , om et S tykk e af en ulæselig Omskrift skal rekonstrueres, e t Forhold, der egen tlig kun und tagelsesvis har foreligget i Udgaven , men som det maaske ved denne L ejlighed v il være praktisk a t pointere, f. Eks. ved de anførte Eksempler. Andre Ord frembyder endnu større Besværligheder. En sikker D a t e r i n g af Seglet er fak tisk kun mulig, naar det drejer sig om den enkelte Persons, id e t der dog ogsaa her maa regnes med, at vedkomm ende kan have ført samm e Segl i en m eget lang Aarrække.2) — M inuskelom skrifterne henviser en Række af L avsseglene til en tid lig Tid, nærmere sagt til det 15. Aarhundrede, id e t nogle faa er endnu ældre (f. Eks. Skomagere, Malmø, Smede, Y stad ). E t er g iv e t. Mange m indre erfarne Gravører har slavisk fu lg t ældre Forbilleder, f. Eks. med H en syn til Skjold­ former, B o g sta v typ e r m . m ., et Forhold, der ikke altid tages i behørig B etragtn ing. Der er al mulig Grund til Skepsis, naar T iden for det eller det Segls (o: Stampens) A lder søges fa stsa t. For denne Gruppes Vedkomm ende gælder det særlige Forhold, a t e t L avs Opstaaen, om alle Arkivalier desan- gaaende var bevarede, m aa tte kunne henføres til et ganske b estem t Aar; svigter K ilderne, forbliver d ette ukend t. D e t er ind lysende, a t Seglet ikke kan være ældre end selve det paagæ ldende Lav. Er Aaret for d ettes S tiftelse ikke kend t, paa Grund af m anglende A rk ivm ateriale, kræves selv sag t den største Forsigtighed , hvad D atering angaar. Bedre ingen H yp o th ese end en saadan, der kuldkastedes v ed første Fund af h id til ukend te Arkivalier eller ind til nu upaaagtede H envisn inger i e t eller andet A k tstykk e . D e t var yd erst uheldigt, om et Segl henførtes til ca. 1425, og det saa senere v iste sig, at L a v e t var stifte t i 1480. N ogle Bemærkninger vedrørende Dateringen af denne U dgaves Segl er allerede frem satte ovenfor. D en lan g t overvejende D el af alle disse Segl viser rund eller oval F o rm ; i sid stnæ vn te Tilfælde er Forskellen m ellem H øjde og Bredde undertiden saa ringe, at Ovalen lige anes. I nyere Tid ses den — i Forhold til Frem stillingen — liggende Oval. Andre Former mødes kun und tagelsesvis. Vi træffer rektangulære Segl m ed stærkt afskraaede Hjørner, regulært o ttek an ted e og et enkelt kvadratisk, med H jørnerne sv a g t afrundede (Handskemagere, I, Helsingør). D e Y stad sm ed e va lg te den fra K irkens Segl saa v e l kend te spidsovale Form , m eget passende til Frem stillingen af St. Loye. H vad flere andre H elgener angaar, figurerer disse i runde Segl. I A lm indelighed er L avsseglene af forholdsvis moderat S t ø r r e l s e ; flere er dog ret anseelige. S tørst af alle er Malmø-Skomagernes runde Segl, som maaler ca. 60 mm (30 f). B land t særlig store kan yderligere nævnes de Horsens-Skræderes, 48 mm i D iam eter (19 b), e t Bødkersegl fra K jøbenhavn (5 d) og Skrædernes samm esteds fra (19 g), begge med en D iam eter paa god t 45 mm . Nogle S tykker følger lige efter, atter fu lgt i Hæ lene af et ikke ub etyd elig t An tal. E nk elte af de ovale Segl er nogen­ lunde store, saaledes Maribo-Smedenes (23 c), de Odense Bageres (2 d) og Bødkeres (5 g). D e t som en liggende Oval formede Segl, der b en y tted es af Smedene i Nyborg i sen Tid — det viser Aarstallet 1829 i Omskriften — maaler 55 mm i Længden, 41 mm i Højden (23 e), en kolossal Størrelse for et Segl af denne Form . — B land t m eget smaa Segl nævnes Bagernes fra Helsingør (1 f), af neppe mærkbar oval Form , 20 mm højt, 18 mm bredt, endvidere de kjøbenhavnske Knapm ageres (10 i), rektangulært med afskraaede Hjørner, H øjde 15, Bredde 14 mm , og Odense-Vævernes lille cirkulære Segl med en D ia-

9 N y r o p læser her Pidskæ; der er dog utvivlsomt Tale om A og F i Ligatur. 2) D. S., Side 26 ff.

17

3