S_DanskeHaandværkerlavsSegl

B og staver), Segel, Seigl, Seyel, Zegel (fem Bogstaver), Seigel, Zeigel (seks Bogstaver), hvortil kommer Sigil, Segil, Sigel og Siegel. D en beslægtede B etegn else „ Ind seg l“, af det i M iddelalderen b en y tted e Verbum in sigillare, mødes under Formerne Insegel, Insigle, Ingsiel, Insceil (ligeledes sy v Bogstaver), Indsegel, Insegele, Inseggel (o tte Bogstaver) og In tsilgel (ni B ogstaver), i A n tal forudgaaede af Insegl (med kun seks B og staver). Ordet „S ign et“ bogstaveres Z ignet, S ignete, Singnet, Singnete, Singenet, Segnet og Segenet. — D e t er ikke underligt, at de to ty sk e B etegnelser „Petsch ier“ og „P etsch a ft“ optræder i de besynderligste Forklædninger: P idzer (Snedkere, N ak skov), Pusier (Skrædere, R ibe), P tie, form oden tlig en Forkortelse (Smede, N ak skov), B istzier (K lokke- og K andestøbere, K jøbenhavn ), P etsk a ft (H a ttem agere, II, Aarhus), P itsch a f (Bund tm agere, IV, K jøbenhavn ), P ib ssk a t (H a ttem a ­ gere, II, Aalborg) og P id skaf1) (H attem agere, III, Randers). A lle disse Former har nærmest Kuriosite­ ten s Interesse, men dog yderligere B etydn ing , om et S tykk e af en ulæselig Omskrift skal rekonstrueres, e t Forhold, der egen tlig kun und tagelsesvis har foreligget i Udgaven , men som det maaske ved denne L ejlighed v il være praktisk a t pointere, f. Eks. ved de anførte Eksempler. Andre Ord frembyder endnu større Besværligheder. En sikker D a t e r i n g af Seglet er fak tisk kun mulig, naar det drejer sig om den enkelte Persons, id e t der dog ogsaa her maa regnes med, at vedkomm ende kan have ført samm e Segl i en m eget lang Aarrække.2) — M inuskelom skrifterne henviser en Række af L avsseglene til en tid lig Tid, nærmere sagt til det 15. Aarhundrede, id e t nogle faa er endnu ældre (f. Eks. Skomagere, Malmø, Smede, Y stad ). E t er g iv e t. Mange m indre erfarne Gravører har slavisk fu lg t ældre Forbilleder, f. Eks. med H en syn til Skjold­ former, B o g sta v typ e r m . m ., et Forhold, der ikke altid tages i behørig B etragtn ing. Der er al mulig Grund til Skepsis, naar T iden for det eller det Segls (o: Stampens) A lder søges fa stsa t. For denne Gruppes Vedkomm ende gælder det særlige Forhold, a t e t L avs Opstaaen, om alle Arkivalier desan- gaaende var bevarede, m aa tte kunne henføres til et ganske b estem t Aar; svigter K ilderne, forbliver d ette ukend t. D e t er ind lysende, a t Seglet ikke kan være ældre end selve det paagæ ldende Lav. Er Aaret for d ettes S tiftelse ikke kend t, paa Grund af m anglende A rk ivm ateriale, kræves selv sag t den største Forsigtighed , hvad D atering angaar. Bedre ingen H yp o th ese end en saadan, der kuldkastedes v ed første Fund af h id til ukend te Arkivalier eller ind til nu upaaagtede H envisn inger i e t eller andet A k tstykk e . D e t var yd erst uheldigt, om et Segl henførtes til ca. 1425, og det saa senere v iste sig, at L a v e t var stifte t i 1480. N ogle Bemærkninger vedrørende Dateringen af denne U dgaves Segl er allerede frem satte ovenfor. D en lan g t overvejende D el af alle disse Segl viser rund eller oval F o rm ; i sid stnæ vn te Tilfælde er Forskellen m ellem H øjde og Bredde undertiden saa ringe, at Ovalen lige anes. I nyere Tid ses den — i Forhold til Frem stillingen — liggende Oval. Andre Former mødes kun und tagelsesvis. Vi træffer rektangulære Segl m ed stærkt afskraaede Hjørner, regulært o ttek an ted e og et enkelt kvadratisk, med H jørnerne sv a g t afrundede (Handskemagere, I, Helsingør). D e Y stad sm ed e va lg te den fra K irkens Segl saa v e l kend te spidsovale Form , m eget passende til Frem stillingen af St. Loye. H vad flere andre H elgener angaar, figurerer disse i runde Segl. I A lm indelighed er L avsseglene af forholdsvis moderat S t ø r r e l s e ; flere er dog ret anseelige. S tørst af alle er Malmø-Skomagernes runde Segl, som maaler ca. 60 mm (30 f). B land t særlig store kan yderligere nævnes de Horsens-Skræderes, 48 mm i D iam eter (19 b), e t Bødkersegl fra K jøbenhavn (5 d) og Skrædernes samm esteds fra (19 g), begge med en D iam eter paa god t 45 mm . Nogle S tykker følger lige efter, atter fu lgt i Hæ lene af et ikke ub etyd elig t An tal. E nk elte af de ovale Segl er nogen­ lunde store, saaledes Maribo-Smedenes (23 c), de Odense Bageres (2 d) og Bødkeres (5 g). D e t som en liggende Oval formede Segl, der b en y tted es af Smedene i Nyborg i sen Tid — det viser Aarstallet 1829 i Omskriften — maaler 55 mm i Længden, 41 mm i Højden (23 e), en kolossal Størrelse for et Segl af denne Form . — B land t m eget smaa Segl nævnes Bagernes fra Helsingør (1 f), af neppe mærkbar oval Form , 20 mm højt, 18 mm bredt, endvidere de kjøbenhavnske Knapm ageres (10 i), rektangulært med afskraaede Hjørner, H øjde 15, Bredde 14 mm , og Odense-Vævernes lille cirkulære Segl med en D ia-

9 N y r o p læser her Pidskæ; der er dog utvivlsomt Tale om A og F i Ligatur. 2) D. S., Side 26 ff.

17

3