S_DanskeHaandværkerlavsSegl

med A gnus Dei, nu i liggende Stilling (29 h). A t de A ssens-Bagere anbragte et gaaende Guds Lam paa H jelm en over det Skjold, hvori ses en ganske prosaisk K ringle (1 d), har den h elt naturlige Forklaring, a t det var S tadens Mærke. — D e Svendborg-Skom ageres Ibskal (17 n) var Sank t Ja cob ’s Sym bolum . Naar V iborgs H attem agere sa tte Adam , E va , Træet og Slangen i deres Segl (9 r), laan te de denne F rem stilling fra B y en s egne Segl; hvorfor samm e Stads Skomagere foretrak en B ikube (18 c), faar staa hen. A t Garverne, III, i K jøbenhavn lod H jelm en over deres Skjold pryde med en F rem stilling af Fru Ju stitia , holdende Sværd og Vægt (6 m), viser en Symbolik , som andre Folk sikkert kunde hav e an vend t med ligesaa god R et. I F ortsæ ttelse af oven staaende Bemærkning om det dagligdags Lam skal det tilsid st nævnes, at det af de Bund tm agere i Malmø førte, m eget gam le Segl ogsaa viser et Lam (29 d), og a t Egern, Gede­ bukke og H jorte, som rim eligt er, figurerer i Segl, tilhørende Bund tm agere, Garvere og H and skem a­ gere, for hvem Læder af forskellig Art — og tilb ered t paa forskellig Maade —.v a r E t og A lt (B und t­ magere, I, K jøbenhavn (4 f), Garvere, A ssens (6 h), Horsens (6 i), K jøbenhavn , I og II (6 k og 1), Randers (7 b), Svendborg (7 c) og Viborg (7 d), H andskem agere, Horsens, I (8 h), Næ stved (8 p), R an ­ ders, I og II (9 c og d)). D e k jøbenhavn sk e Garveres Segl, III, (6 m), viser en liggende K o, særdeles passende for d et Fag, som „barkede“ Kohuder1). — D en staaende Okse i Slagternes æ ldste Segl samm e­ steds fra (21 k) har naturligvis en hel anden B e tydn in g (jvfr. II (21 1) sam t samm e F ag i H elsingør, I og II (21 g og i) og i Odense (21 m)). — D obbeltørnen i talrige Skomagersegl hen tyder til den krigerske B edrift, som — under Kamp med hedenske Stamm er i 1370 — efter Sagnet udførtes af en Mand af P rofessionen, H an s fra B y en Sagan i Schlesien. Som Tak skal K ejser Rudolf have g iv e t hans Værk­ fæller R e t til at føre Fuglen i Segl og paa Fane2). Den staar derfor i en hel anden Forbindelse med Seglene end alle de andre her næ vn te Frem stillinger. D e m eddelte B e s k r i v e l s e r af F igurindholdet er, saa v id t m u ligt, affattede i nøje Overensstem ­ m else med heraldisk Sprogbrug og med Anvendelse af særlige F agud tryk , o ftest le t forstaaelige. For ikke a t besværliggøre en um iddelbar Opfattelse, navn lig af lange og indvik lede Beskrivelser, er der dog i v isse T ilfæ lde gjort tyd e lig e Und tagelser fra Reglerne. Opmærksommme Læsere v il yderligere Gang paa Gang — i R ela tion til en B eskrivelse af e t noget lignende F igurindhold — uden Vanskelig­ hed kunne kon statere tilsyn elad end e Inkonsekvenser, som im idlertid dels skyldes T ilstedevæ relsen af en eller anden sekundær D e ta ille i den hele F rem stilling, dels et rim eligt H en syn til Letlæ selighed. D e t har kun ren t und tagelsesvis væ ret nødvend igt at se h elt bort fra det klare Sprog, som ta les af alle Landes Heraldikere, og m ed beslægtede U d tryk paa alle Tungemaal. Heraldikens sproglige K onstruk tioner baseres paa den af en v is S tivhed prægede Frem stilling; naturalistiske B illeder kan ikke to lkes rettelig. Ogsaa v isse b estem te Anordninger maa forefindes. For a t nævne e t Eksempel. H osstaaende T avles F ig. 1 viser en med Spidsen nedaddrejet V inkel — U d ­ tryk k e t nedaddrejet er iøvrig t ikke nogen heraldisk Term inus — „lagt p aa“3) en nedadvend t, aaben Passer; det er overflødigt at tilføje, at Figurerne krydser hinanden. Man kan med god R e t sige, a t der her er Tale om en heraldisk K on struk tion . Er B illed et derimod frem stillet, som v ist i F ig. 2, bliver F agud trykk et „lagt p aa“ selv sag t ikke anvendeligt. D e t v il nu være rim eligt at sige, at V inkelen kryd ­ ses af Passeren, naturligv is med sam tid ig A ngivelse af de ovenfor nævnte Positioner. — Mange Gange viser ikke m ind st smaa Figurer i disse Segl saa stor Skødesløshed fra Gravørens Side, at Forhold som f. Eks. de anførte ikke med Sikkerhed kan identificeres; i andre Tilfæ lde er det A ftrykk et, som er uklart, se F ig. 3. E fter alm indelig Sprogbrug nødes man her til a t bemærke, a t den ene F igur krydser eller korser den anden. I sid stnæ vn te Fald , F ig. 4, skulde en oprejst Hammer en ten være „lagt p a a “ en „b jæ lkevis“4) liggende Nøgle eller om vend t. D e to „kryd slagte“5) Nøgler, F ig. 5, kan m eget v el b etegnes som frem stillede i denne Stilling, selv om de vises paa ubehjæ lpsom — eller u tyd elig — Maade, F ig. 6. D isse faa Eksempler turde være tilstrækkeligt op lysende som Vejledning. I A lm indelighed er de forefundne Skjolde ikke klassificerede. Adskillige unddrager sig iøvrigt h elt en nærmere Beskrivelse. R unde og ovale Skjoldformer anføres, ligesom det bemærkes, at Talen er om et K artouche- eller Rokokosk jold , begge ganske uheraldiske. Med H en syn til Kroneformer skelnes b lot

x) D. L. S., Side 19. 2) Ssts., Side 7. 3) D .H ., Side 118. 4) Ssts., Side 108. 5) Ssts., Side 109.

12