S_DanskeHaandværkerlavsSegl

m eter paa ea. 21 mm (28 e). Ser m an hen til en lang Række af de Segl, med hv ilk e danske Stæder og Herreder bekræ ftede d e r e s B reve, maa d et siges, at L aven e m eget o fte ikke ho ld t sig tilbage. I Modsæ tning til Udgaverne af K øb stad s-, Herreds- og G ildesegl bringer denne Sam ling ingen Maal. Med H en v isn in g til, hvad allerede er ud ta lt1), skal bemærkes, a t de fotografiske G engivelser v iser nøjagtig Størrelse. I V irkeligheden var det altid selve Stampen , som burde m aales. For denne Seglgruppes V edkomm ende er originale S tamper til S tede i m eget b e tyd e lig t A n tal. A t nævne disses Størrelse og sam tid ig være nød saget til a t m aale Vokssegl med mere eller m indre ty d e lig t Omrids, id e t Maalet da — som før anført — regnedes i O verensstemm else med Graveringens yd erste Grændse, o: den udvend ige R ing omkring Om skriften, hv is denne Gravering da overhoved et kan fa stsæ ttes med Sikkerhed, v ild e selv sag t være en u tilladelig Inkonsekvens. F lere Grunde har netop i denne S egludgave ta lt m od en M aalangivelse, som sikkert Ingen v il savne. Tavlerne giver tilstræ kkelig Underretning. D e under Pergam en tsbreve hængende L avssegl v iser en ten V o k s af brunlig F a r v e eller mørke­ grøn t V ok s i skaalform et „K lum p “ af brun ligt2). Ved adskillige Lejligheder b en y tted es T r æ k a p s l e r , der, om slu ttend e d et Voks, i h v ilk e t S tam pen b lev a ftryk t, lukkedes med Laag, nu ofte affaldne. B land t alle danske L av tillod kun de m alm ø’ske sig den store Luksus at hænge deres Segl under P ergam en ts- brevet — de to H y ld ing sdokum en ter fra 1608 og 1610 — i kunstfæ rd igt forarbejdede S ø l v k a p s l e r (28 1 og 30 h), a t lukke med Hængsler. Medens de hængende Vokssegl ellers bæres i P e r g a m e n t s ­ r em m e , var det ogsaa b lot denne, Danm arks store og rige B y Øst for Sundet, som i samm e Øjemed — og v ed de to næ vn te L ejligheder — anvend te snoede S i l k e s n ø r e r ; det førstnæ vn te Aar ses en blaa- hvid-rød, to Aar efter fletted es gule Traade samm en med disse Farver. Den sid stnæ vn te K om b ination af Farver b en y tted es af Christiern II som forhenværende K onge og af Christian III — i 1546 og 15563) — sam t af Christian IV, f. Eks. i 1597 og 16194). — D enne U d gav e frembyder Eksemp ler paa, a t ogsaa de saaka ld te P a p i r s s e g l brugtes af L avene. Her ned tryk tes S tam pen i et, over e t ty n d t Vokslag anbragt S tykk e Pap ir (se f. Eks. 33 a og e). A t man senere, f. Eks. paa Lærebreve anvend te alm indeligt L a k , behøver neppe a t anføres. Tavlerne viser i et stort A n ta l Tilfæ lde A ftryk af de originale S tam ­ per, id e t Lak af graa Tone har staa et til R aad ighed , sp ecielt fabrikeret i denne Anledning. U dover den saa ofte citerede F o r e k o m s t af Lavssegl under H yld ingsdokum en ter nævner denne U d gav e kun sparsomm e Eksem p ler paa B en y tte lse af disse Segl. En sy stem a tisk Gennem gang af uendelige Rækker af m ange Arkivers Pakker med Indlæg og Breve, uden m ind ste T v iv l resulterende i Fund af forholdsvis faa m ed L avssegl forsynede A k tstykk er, maa betrag tes som ganske u igennem ­ førlig. Som H ovedregel m aa det an tages, a t de respek tive Oldermænd forsynede B rev et med deres eget, personlige Segl. O ldermands- og L avssegl træffes undertiden sam tid ig .5) D e sid ste spiller en afgø­ rende R olle v ed Udfærdigelsen af alle Lærebreve. I Aalborg Stads Parykm ageres L avsartik ler af 29. Maj 1747, § 10 anføres ud trykk elig t L av sseg lets Brug i saa H en seend e.6) D e t turde v istn ok være overflødigt at bemærke, at de v iste , kun forholdsvis faa C itater under ingen Om stændigheder daterer den paagæ ldende S tampe, m en b lo t angiver dens B en y tte lse paa et v ist T id spunk t. D e t er altid af Interesse a t kunne kon statere, hvor tid lig t eller hvor sen t Seglet er paa­ truffet. Er et, f. Eks. under H y ld ingen i 1584 hængende Segl A ftryk af en endnu i L a v e ts E je værende Stampe, der tilm ed stad ig b en y tte s v ed h øjtid elige Lejligheder, kan der selv sag t ikke være Tale om sen este B en y tte lse , der fak tisk ligger ude i F rem tiden . Angivelse af T id spunk tet for det, arkivalsk set sen est paatru fne Eksemp lar er derfor her uden nogensom helst Værdi. Seglenes Forekom st i For­ bindelse med e t H y ld ing sdokum en t er iøv rig t altid nævn t, og af rent h istoriske Grunde. — D e t ses, a t flere Stamper har væ ret i Brug sam tid ig. Der kan ikke være T v iv l om, at K obbersm edelavets S tampe II er yngre end I; man konstaterer ikke des m indre, at sid stnæ vn te har fundet A nvendelse, e f t e r at S tam pe II allerede tid ligere var b en y tte t, og tilm ed ved Udfærdigelser af ganske samm e Art. Uden nærmere Angivelse findes de citerede A rkivalier i R igsark ivet. 9 D. S. S., Side 15. 2) D. S., Side 56 fT. 3) H e n r y P e t e r s e n og T h is e t : Danske kongelige Sigiller, Nr. 101 og 122. 4) L a u r itz W e ib u ll: Malmo Stads Urkundsbok, LX IV og LXX I. 5) Jvfr. D. L. S., Side 1 fT. 8) Vel­ villig Meddelelse fra Dr. phil. H e lg e S ø g a a rd . 18